Ravnen — en fugl med særlige karaktertræk

Ravnen — en fugl med særlige karaktertræk

AF VÅGN OP!-KORRESPONDENT I CANADA

„Skønt din dragt så bedre dage,“ lo jeg, „er du ej en krage, men en rovgrisk ravn, hvis mage findes kun, hvor skygger bor . . . Tag dit næb ud af mit hjerte, fly den verden, hvor jeg bor!“ „Aldrig mer!“ var ravnens ord. — Edgar Allan Poe, Ravnen.

HVEM kan dog mene at denne fugl med sine dystre farver og sit sørgmodige skrig på nogen måde skulle være noget særligt? De som kun kender lidt til fugle, synes måske ved første øjekast at den blot ligner en forvokset krage. Den fanger ikke ens blik i samme grad som den beslægtede blå skovskade, der er meget iøjnefaldende med sin klare blå fjerdragt. Ravnen regnes blandt spurvefuglene, eller sangfuglene, men det er nok de færreste der synes at dens hæse skrig fortjener betegnelsen sang. Man bør dog ikke undervurdere fuglen. Hvad den mangler i melodiøs sang og farverig skikkelse, kompenserer den rigeligt for på andre måder. Ravnen besidder en egen skønhed og har sine særpræg. Mange fuglesagkyndige mener at ravnen hører til i en klasse for sig selv.

Særegne kendetegn

Ravnen, Corvus corax, er det største og fornemste medlem af kragefuglenes familie (Corvidae). Den kan veje mere end dobbelt så meget som en krage, blive cirka 60 centimeter lang og have et vingefang på omkring 1 meter. Den adskiller sig fra kragen ved sit kraftigere næb og sin lange, kileformede hale. På tæt hold vil man kunne se ravnens karakteristiske strubefjer. Mens krager i høj grad har en flaksende flugt, har ravnen en mere glidende, højtgående svæveflugt.

Når man ser en ravn sidde på en gren, kan man undre sig over at en så stor fugl ikke mister fodfæstet. Hvad er forklaringen? Ravnen har på hver fod en stærk, bagudvendt tå hvormed den griber fat om grene eller kviste. Hemmeligheden ved dens evne til at holde sig fast er imidlertid en mekanisme der fastlåser tæerne. Muskler og sener strammes automatisk så tæerne krummes når fuglen sætter sig. Ravnens stærke fødder kan bruges til lidt af hvert, for de er også gode at gå på og at skrabe i jorden med. Ravnen udnytter sine fødders alsidighed når den søger efter føde i vidt forskellige terræner.

Det sorte lyns udbredelse og flyveevne

Meget få fugle har skaffet sig et så stort udbredelsesområde som ravnen. Den findes overalt på den nordlige halvkugle og lever i vidt forskellige kulturlandskaber: Ørkener, nåletræsskove (i Canada og Sibirien, hvor den bygger rede af kviste og andre materialer i høje træer), klinter ved Nordamerikas og Skandinaviens kyster, samt i tundraen ved og på øerne i Det Arktiske Hav. Ødemarken synes at være fællesnævner for dens udbredelsesområde.

I Bibelens land, hvor to arter af ravnen lever, får man et godt indtryk af hvor forskellige leveområderne er. Den ene art har sit hjem i den vidtstrakte ørken i syd, mens den anden holder til i den nordlige del af landet. Ravnene bygger rede i bjergslugternes krinkelkroge. Jehova brugte ravne til at bringe Elias mad da han skjulte sig ved regnfloden Krit. (1 Kongebog 17:3-6) Esajas’ beretning om ravne der bosatte sig i det øde og tomme Edom, giver også en god skildring af deres leveområde. — Esajas 34:11.

Ravnene er fantastiske flyvere. De er smukke at iagttage når de ubesværet svæver rundt i store cirkler, mens de afsøger det underliggende område for føde. De er øvede luftakrobater. Især i parringstiden kan man se dem slå saltomortaler og flyve et kort stykke med ryggen nedad, og til tider ser det ud som om de gør det for deres fornøjelses skyld. Ravnens flugt er rammende blevet beskrevet af Bernd Heinrich i bogen Ravens in Winter: „Den dykker og tumler ned fra himmelen som et sort lyn, eller holder en god fart med bløde og glidende vingeslag.“ Han tilføjer at den er „en sand mesterflyver, og mere til“. Ravnen er en udholdende flyver, og det er blevet anført som en af grundene til at Noa først valgte at sende en ravn ud af arken. — 1 Mosebog 8:6, 7.

Tyveknægte med stor tilpasningsevne

Naturforskere betragter den opfindsomme ravn som en af de fugle der har den største tilpasningsevne. „Den besidder en legendarisk snilde,“ udtaler en kilde. Lige meget hvilken situation ravnen kommer ud for, vil den altid kunne tilpasse sig den, og det gælder især med hensyn til at skaffe sig føde. Det er klart at det ikke nytter noget at være kræsen! Ravnen spiser næsten alt hvad den kan få kløerne i — frugt, frø, nødder, fisk, ådsler, smådyr og affald. Og den er ikke nøjeregnende med hvor den finder sin føde. I de nordlige områder kan den endda ty til at grave efter snedækkede affaldssække som den kan plyndre. Ravne følger også efter jægere og fiskere i dagevis. Disse fugle kan på en eller anden måde fornemme at de på et tidspunkt vil kunne tiltuske sig noget føde.

Familien af kragefugle er berygtede tyve, og ravnene er ingen undtagelse. De går ikke af vejen for at stjæle føde fra andre fugle eller dyr. Man har set ravne spille hunde et puds. Det foregår ved at et par ravne distraherer hunden på skift, og pludselig dykker en af dem ned og snupper godbidderne. Blandt de motiver inuitterne pryder deres traditionelle kunsthåndværk med, er et billede af en udspekuleret ravn der er i færd med at stjæle fisk fra en fanger på isen.

Ravnene har et særligt forhold til ulve, som de vanemæssigt følger efter når flokken er på vandring. De fortærer ulvenes nedlagte bytte, men også ved sådanne lejligheder synes de at more sig med at lave narrestreger. Biologen L. David Mech, der har ulves adfærd som speciale, bekræfter at ravne har drevet gæk med ulve. Han fortæller om en ravn der vraltede hen og nappede en hvilende ulv i halen og hoppede til side da ulven snappede ud efter den. Nu ville ulven have fat i ravnen og sneg sig hen mod fuglen, men da den var 30 centimeter væk, lettede ravnen og landede cirka en meter fra den, hvorefter fuglen fortsatte med sine drillerier. I en anden beretning legede en ravn tagfat med nogle ulveunger. Da ungerne efterhånden blev trætte af legen, begyndte ravnen at skræppe op indtil de igen ville lege med.

Bladet Canadian Geographic henviser til en radioudsendelse fra Yellowknife i Nordwest Territories hvori der blev fortalt om nogle ravne som havde sat sig på tagene af nogle forretningsbygninger. De sad tilsyneladende og ventede på at der skulle passere nogle intetanende fodgængere forbi som de kunne sende dynger af ophobet sne ned over. Det er ikke sært at haidaerne fra Canadas vestlige kystegne kalder ravnen for en gavtyv.

Stemme og indlæringsevne

Ravnens „ordforråd“ er overordentlig stort og varieret. Ud over at den udstøder et meget karakteristisk, dybt og gennemtrængende hæst skrig når den forstyrres, kan den også med sit stemmeorgan udtrykke ømhed, glæde, overraskelse, ophidselse og vrede. Og ravnen kan inden for sit stemmeregister efterligne andre fugles kald. Den er især dygtig til at gengive kragernes kald.

I hvor stor udstrækning ravne kan lære at tale, har længe været et omstridt emne. I Candace Savages bog Bird Brains kan man finde dokumenterede beretninger om tamme ravne der har lært at efterligne menneskers tale. Sagnet vil vide at digteren Edgar Allan Poe anskaffede sig en ravn som han med møje og besvær oplærte til hæst og sørgmodigt at skrige „nevermore“ (aldrig mere). Det skulle have inspireret ham til at skrive det berømte digt Ravnen, som handler om en ung mand der sørger over tabet af sin elskede.

Ravnens indlæringsevne er utvivlsomt stor. Hvis fuglene skulle bedømmes efter deres intelligens, ville ravnen sikkert indtage førstepladsen. Biolog Bernd Heinrich bemærker i den forbindelse at ravnen „menes at være den bedst begavede fugl i hele fugleverdenen“. I et forsøg man har gjort, tog det ravnen seks timer at regne ud hvordan den kunne få kløerne i en kødluns der hang i en tråd — kragerne, derimod, arbejdede stadig på problemet 30 dage senere. Nogle ravne har endda lært at tælle. Det er tænkeligt at deres opfattelsesevne har æren for deres lange levetid. Ravne kan faktisk leve mere end 40 år i den fri natur og helt op til 70 år i fangenskab. Selvfølgelig må æren for enhver evne ravnen besidder, gå til Skaberen, som med stor visdom har frembragt den.

Denne fugl er kendt af mange og beundret af dem der kender til dens særlige egenskaber. Den indgår i mange sagn over hele jorden. Mange skribenter i fortiden og nutiden har gjort den berømt. (Se rammen på side 24.) Ja, ravnen er en meget interessant fugl. Men hvad kan der siges om dens skønhed?

En egen skønhed

Du har sikkert hørt nogen bruge udtrykket ’ravnsort hår’ som en kompliment. (Højsangen 5:11) Har man set ravnens glinsende fjerdragt med dens dybsorte farve og et spil af stålblå og purpurrøde toner — undertiden med et stænk af grønt på undersiden af fjerene — forstår man virkelig hvad der ligger i ordet „ravnsort“. Kan du for dit indre blik se ravnen med sin imponerende størrelse og skinnende sorte fjerdragt svæve rundt som en iøjnefaldende kontrast til de golde og ufrugtbare områder omkring dens hjem i ødemarken? Eller kan du forestille dig kontrasten mellem denne dybsorte metalglinsende fugl og den nyfaldne rene, hvide sne. Kunstnere har fastholdt ravnens skønhed. Kunstneren Robert Bateman erindrer: „Jeg følte mig draget mod de smukke sneklædte skråninger i Yellowstone Park, hvor ravnens kraftfulde skikkelse stod godt til det blændende landskab.“

Man må i sandhed sige at ravnen udmærker sig ved sin skønhed, historie, tilpasningsevne, flyvekunst, snilde og udholdenhed. Det er en unik fugl!

[Ramme på side 24]

Ravnen i sagn og litteratur

Sagn:

I græske, kinesiske, semitiske, sibiriske og ægyptiske sagn er ravnen en vejrprofet som forudsiger storme og dårligt vejr. Disse sagn har måske deres oprindelse i beretningen om Noa og Vandfloden.

I sagn fra Sibirien er ravnen symbol på liv og skabelse, og den blev af urbefolkningen i Nordamerika betegnet som skaberguden. Ravnen blev betragtet som værende af høj rang i den nordiske mytologi. Blandt andet havde guden Odin de to spejdere Hugin og Munin, som var ravne.

I sagn fra Afrika, Asien og Europa er ravnen et varsel om død.

Litteratur:

I Bibelen nyder ravnen den ære at være den første fugl der nævnes ved navn. — 1 Mosebog 8:7.

I Shakespeares værker skildres ravnen hovedsagelig som et dårligt varsel og et ondt væsen. (Julius Cæsar, Macbeth, Othello) Men den optræder også som en velgører der giver mad til forladte børn. — Titus Andronicus, Et vintereventyr.

Charles Dickens portrætterer ravnen som en munter fugl i Barnaby Rudge.

I sit digt Ravnen forbinder Edgar Allan Poe ravnen med sorg og fortvivlelse.

[Ramme på side 25]

Hvad vi kan lære

Vi kan udlede en lære af flere forhold ved ravnen. Guds egen søn sagde: „Læg nøje mærke til at ravnene hverken sår eller høster, og de har hverken magasin eller forrådshus, og dog giver Gud dem føde.“ (Lukas 12:24) Ravnen har sit hjem på øde steder og må derfor søge efter føde over store landstrækninger. Ravne danner par for livet og er omsorgsfulde forældre. De må konstant bringe føde for at mætte deres sultne unger og på den måde dæmpe deres hæse skrig. Da Jehova belærte Job om hvordan visdommen afspejles i skaberværket, fremhævede han ravnen som et eksempel. (Job 38:41) Eftersom Gud sørger for ravnen, der blev erklæret for uren i Moseloven, kan vi være forvissede om at han ikke vil glemme eller svigte de mennesker der sætter deres lid til ham.

[Kildeangivelse på side 23]