Afgudsdyrkelsens tomhed

I sommeren 1986 var William Murray, der er journalist ved tidsskriftet The New Yorker, på ferie i Sperlonga, et gammelt fiskerleje ved Italiens vestkyst, cirka 120 kilometer sydøst for Rom. En morgen da Murray drak kaffe på en café, mødte han en midaldrende mand ved navn Fernando De Fabritiis. Under deres samtale fortalte hr. De Fabritiis, der havde boet i Sperlonga hele sit liv, en morsom historie som han havde kendt siden han var barn.

„En mand havde en klynge pæretræer, men da et af dem ikke bar frugt, huggede han det om og solgte det til en snedker,“ fortalte hr. De Fabritiis. „Snedkeren skar en statue af Sankt Josef af træet og skænkede den til kirken. En søndag gik manden der havde ejet pæretræet hen i kirken, og han bemærkede at alle bad til statuen af Sankt Josef. Selv ville han ikke bede. Han vidste jo hvor træet til statuen var kommet fra. ’Det træ kunne ikke frembringe en eneste pære,’ sagde han. ’Hvordan skulle det så kunne udvirke mirakler?’“

Hr. De Fabritiis’ fortælling minder meget om den illustration Jehova Gud brugte for at indprente det gamle Israel hvor tomt og formålsløst det er at tilbede afguder. Du kan læse om det i din egen Bibel i Esajas 44:14-20.