Den sande tilbedelses snarlige sejr

„Jehova skal være konge over hele jorden.“ — Zakarias 14:9.

 1. Hvad erfarede salvede kristne under den første verdenskrig, og hvordan var dette blevet forudsagt?

UNDER den første verdenskrig led de salvede kristne store trængsler, og de krigsførende nationer fængslede mange af dem. Deres lovprisningsofre til Jehova blev alvorligt begrænset, og de oplevede en åndeligt fangen tilstand. Alt dette var forudsagt i Zakarias 14:2, der beskriver et internationalt angreb på Jerusalem. Den by der omtales i denne profeti, er ’det himmelske Jerusalem’, nemlig Guds himmelske rige og det sted hvor „Guds og Lammets trone“ står. (Hebræerne 12:22, 28; 13:14; Åbenbaringen 22:3) Guds salvede tjenere på jorden repræsenterede denne by. De trofaste iblandt dem overlevede dette angreb og nægtede at lade sig føre i landflygtighed „fra byen“.a

 2, 3. (a) Hvordan har tilbedelsen af Jehova sejret siden 1919? (b) Hvilken udvikling har fundet sted siden 1935?

² I 1919 blev de trofaste salvede udfriet fra deres fangne tilstand, og de udnyttede med det samme den periode med fred der fulgte efter krigen. Som ambassadører for det himmelske Jerusalem greb de lejligheden til at forkynde den gode nyhed om Guds rige og hjælpe med indsamlingen af de resterende medlemmer af de 144.000. (Mattæus 24:14; 2 Korinther 5:20) I 1931 antog de det meget rammende og bibelske navn Jehovas Vidner. — Esajas 43:10, 12.

³ Siden da har Guds salvede vidner aldrig set sig tilbage. End ikke Hitler med sin nazistiske krigsmaskine kunne bringe dem til tavshed. Trods verdensomspændende forfølgelse har deres arbejde båret frugt overalt på jorden. Især siden 1935 har „en stor skare“ fra alle nationer sluttet sig til dem, som forudsagt i Åbenbaringens Bog. Denne skare består også af indviede, døbte kristne. Der siges om dem at de har „vasket deres lange klæder og gjort dem hvide i Lammets [Jesu Kristi] blod“. (Åbenbaringen 7:9, 14) Men de er ikke salvede, og de nærer ikke håb om at komme til at leve i himmelen. Deres håb er at arve det som Adam og Eva mistede, nemlig et liv som fuldkomne mennesker på en paradisisk jord. (Salme 37:29; Mattæus 25:34) I dag udgøres den store skare af over fem millioner mennesker. Den sande tilbedelse af Jehova er i færd med at sejre, men dens endelige sejr hører stadig fremtiden til.

Udlændinge i Guds åndelige tempel

 4, 5. (a) Hvor tilbeder den store skare Jehova? (b) Hvilke forrettigheder glæder den sig over, og hvilken profeti er det en opfyldelse af?

⁴ Som forudsagt tilbeder den store skare Gud „dag og nat i hans tempel“. (Åbenbaringen 7:15, fodnote) Da de ikke er åndelige, præstelige israelitter, har Johannes sandsynligvis set dem stå i templets ydre forgård, hedningernes forgård. (1 Peter 2:5) Jehovas åndelige tempel er blevet fyldt med stor herlighed, idet denne store skare er søgt ind på dets område for sammen med resten af det åndelige Israel at lovprise Gud.

⁵ Den store skare tjener ikke Gud i den tilstand der er skildret ved præsternes indre forgård. De er ikke blevet erklæret retfærdige for at kunne blive adopteret af Gud som hans åndelige sønner. (Romerne 8:1, 15, fodnote) Som følge af deres tro på Jesu genløsningsoffer har de ikke desto mindre et rent forhold til Jehova. De er blevet erklæret retfærdige som venner af Gud. (Jævnfør Jakob 2:21, 23.) Også de har den forret at frembære antagelige ofre på Guds åndelige alter. Profetien i Esajas 56:6, 7 får derfor en storslået opfyldelse på denne store skare: „Udlændingene som har sluttet sig til Jehova for at tjene ham og for at elske Jehovas navn, . . . vil jeg bringe til mit hellige bjerg og lade dem fryde sig i mit bedehus. Deres brændofre og deres slagtofre vil blive godkendt på mit alter. For mit hus skal kaldes et bedehus for alle folkeslagene.“

 6. (a) Hvilke ofre bringer ’udlændingene’? (b) Hvad minder beholderen med vand i præsternes forgård dem om?

⁶ De ofre som disse udlændinge frembærer, indbefatter „frugt af læber [der er som fint tilberedte kornofre] som offentligt bekender [Guds] navn“ og det „at gøre godt og at dele med andre“. (Hebræerne 13:15, 16) Den store beholder med vand som præsterne brugte når de skulle vaske sig, tjener også som en vigtig påmindelse for disse udlændinge. De må også underkaste sig en åndelig og moralsk renselse efterhånden som de får større forståelse af Guds ord.

Det Hellige og dets inventar

 7. (a) Hvordan betragter den store skare det hellige præsteskabs forrettigheder? (b) Hvilke særlige privilegier har nogle udlændinge modtaget?

⁷ Hvilken betydning har Det Hellige og dets inventar for denne store skare udlændinge? De vil aldrig opnå den tilstand der skildres ved Det Hellige, eftersom de ikke bliver født igen som åndelige sønner af Gud med statsborgerskab i himmelen. Gør det dem misundelige eller ærgerrige? Nej. De glæder sig tværtimod over den forret det er at støtte resten af de 144.000, og de værdsætter i høj grad at Gud vil gennemføre sin hensigt ved at adoptere disse åndelige sønner, der sammen med Kristus vil føre menneskene frem til fuldkommenhed. Den store skare udlændinge glæder sig desuden over at Gud i sin ufortjente godhed har givet dem et jordisk håb om evigt liv i et paradis. Nogle af disse udlændinge har, ligesom fortidens netinim-folk, fået den forret at hjælpe det hellige præsteskab med at varetage tilsynsopgaver.b (Esajas 61:5) Det er blandt disse Jesus udnævner nogle til „fyrster på hele jorden“. — Salme 45:16.

 8, 9. Hvad kan den store skare lære af bestemte forhold vedrørende det inventar der fandtes i Det Hellige?

⁸ Denne store skare udlændinge vil aldrig komme ind i det modbilledlige Hellige, men de kan alligevel drage en vigtig lære af forhold der knytter sig til det inventar der befandt sig her. Ligesom lampestanderen skulle have en konstant forsyning af olie, har udlændingene brug for at den hellige ånd hjælper dem til at forstå de sandheder fra Guds ord som de gradvis modtager gennem „den trofaste og kloge træl“. (Mattæus 24:45-47) Guds ånd hjælper dem endvidere til at reagere positivt på følgende indbydelse: „Ånden og bruden [den salvede rest] bliver ved med at sige: ’Kom!’ Og lad enhver som hører, sige: ’Kom!’ Og lad enhver som tørster, komme; lad enhver som ønsker det, frit tage af livets vand.“ (Åbenbaringen 22:17) Lampestanderen bør derfor minde den store skare om at de som kristne er forpligtede til at skinne og til at undgå alle tanker, holdninger, ord og handlinger der kunne bedrøve Guds hellige ånd. — Efeserne 4:30.

⁹ Bordet med skuebrødene minder den store skare om at de, for at forblive åndeligt sunde, regelmæssigt må indtage åndelig føde fra Bibelen og fra de publikationer der fremstilles af „den trofaste og kloge træl“. (Mattæus 4:4) Røgelsesalteret minder dem om vigtigheden af at bede Jehova hjælpe dem til at bevare deres uangribelighed. (Lukas 21:36) I deres bønner bør de desuden af hjertet takke og lovprise Jehova. (Salme 106:1) Røgelsesalteret minder dem også om at de må lovprise Gud på andre måder, for eksempel ved at synge godt med på Rigets sange ved de kristne møder og ved at forberede sig grundigt så de kan forkynde „offentligt til frelse“. — Romerne 10:10.

Den sande tilbedelses fuldstændige sejr

10. (a) Hvilke storslåede fremtidsperspektiver har vi? (b) Hvad må først finde sted?

¹⁰ I dag strømmer „mange folkeslag“ til Jehovas tilbedelseshus. (Esajas 2:2, 3) Åbenbaringen 15:4 bekræfter dette, for her står: „Hvem skulle dog ikke frygte dig, Jehova, og herliggøre dit navn, for du alene er loyal? Ja, alle nationerne vil komme og tilbede foran dig, for dine retfærdige bestemmelser er blevet gjort kendt.“ I Zakarias, kapitel 14, beskrives hvad der siden vil ske. I nær fremtid vil den fjendtlige holdning der præger størsteparten af folk på jorden, nå et klimaks når de for sidste gang samler sig for at føre krig mod „Jerusalem“ — det himmelske Jerusalems jordiske repræsentanter. Så vil Jehova skride til handling. Som en stridsmand vil han „føre krig mod disse nationer“ som vover at udføre dette angreb. — Zakarias 14:2, 3.

11, 12. (a) Hvordan vil Jehova reagere på det kommende verdensomspændende angreb på dem der tilbeder i hans tempel? (b) Hvad vil blive udfaldet af Guds krig?

¹¹ „Dette vil være den plage hvormed Jehova vil ramme alle de folkeslag som drager i krig mod Jerusalem: kødet vil rådne på hver enkelt, endnu mens han står på sine fødder; og øjnene vil rådne i deres huler, og tungen vil rådne i munden. Og på den dag vil der fra Jehova komme en stor forvirring iblandt dem; og de vil gribe fat om hånden på hinanden, og den enes hånd vil være løftet mod den andens.“ — Zakarias 14:12, 13.

¹² Om denne plage er bogstavelig eller symbolsk må vi vente og se. Men én ting er sikker. Når Guds fjender foretager et globalt angreb på Jehovas tjenere, vil de blive standset med en ærefrygtindgydende demonstration af Guds altbesejrende magt. De vil blive bragt til tavshed, som hvis deres udfordrende tunger var rådnet bort. De vil miste deres fælles mål af syne, som hvis deres øjne var rådnet bort. Deres fysiske magt, som har givet dem mod til at gå til angreb, vil blive til intet. I den forvirring der opstår, vil de vende sig imod hinanden i et stort slag, hvori alle de jordiske fjender af tilbedelsen af Gud vil blive udslettet. Omsider vil alle nationer blive tvunget til at anerkende Jehovas universelle suverænitet. Da vil følgende profeti gå i opfyldelse: „Jehova skal være konge over hele jorden.“ (Zakarias 14:9) Derefter vil Satan Djævelen og hans dæmoner blive bundet idet Kristi tusindårige styre tager sin begyndelse, med store velsignelser for menneskene til følge. — Åbenbaringen 20:1, 2; 21:3, 4.

Den jordiske opstandelse

13. Hvem er de ’som er tilbage af alle nationer’?

¹³ Zakarias’ profeti fortsætter i kapitel 14, vers 16: „Og alle som er tilbage af alle de nationer der kom mod Jerusalem, skal år efter år drage op og bøje sig for Kongen, Hærstyrkers Jehova, og fejre løvhyttefesten.“ Ifølge Bibelen vil alle der oplever afslutningen for denne onde tingenes ordning og dømmes som fjender af den sande tilbedelse, „lide retslig straf i form af evig undergang“. (2 Thessaloniker 1:7-9; se også Mattæus 25:31-33, 46.) De vil ikke få en opstandelse. Med „alle som er tilbage“ menes der derfor øjensynlig de mennesker af alle nationer der er døde før Guds afgørende krig og som ifølge Bibelen har udsigt til en opstandelse. Jesus lovede: „Den time kommer i hvilken alle de der er i mindegravene skal høre hans røst og komme ud, de som har gjort det der er godt, til en livets opstandelse, de som har øvet det der er slet, til en dommens opstandelse.“ — Johannes 5:28, 29.

14. (a) Hvad må de opstandne gøre for at opnå evigt liv? (b) Hvad vil der ske med dem der nægter at indvi sig til Jehova og praktisere den sande tilbedelse?

¹⁴ Alle disse der er opstået fra mindegravene, må gøre noget hvis deres opstandelse skal være en livets opstandelse og ikke en dommens opstandelse. De må søge ind i de jordiske forgårde til Jehovas tempel og bøje sig for Gud ved at indvi sig til ham gennem Jesus Kristus. De opstandne der nægter at gøre dette, vil blive ramt af den samme plage som vil overgå vore dages nationer. (Zakarias 14:18) Hvem ved hvor mange af de opstandne der med glæde vil slutte sig til den store skare og fejre den modbilledlige løvhyttefest? Det vil uden tvivl være mange, og Jehovas store åndelige tempel vil som følge heraf opnå endnu større herlighed.

Den modbilledlige løvhyttefest

15. (a) Hvad kendetegnede israelitternes løvhyttefest? (b) Hvorfor blev der ofret 70 tyre under højtiden?

¹⁵ I fortiden skulle israelitterne hvert år fejre løvhyttefesten. Den varede en uge og faldt ved slutningen af høsttiden. Det var en glædens tid, hvor man takkede Gud. I en uge skulle israelitterne bo i midlertidige boliger dækket af træernes løv, især palmegrene. Denne højtid mindede israelitterne om hvordan Gud havde reddet deres forfædre ud af Ægypten og hvordan han sørgede for dem under deres 40 års vandring i ørkenen (hvor de undertiden boede i løvhytter), indtil de kom ind i det forjættede land. (3 Mosebog 23:39-43) Under denne højtid blev der ofret 70 tyre på alteret i templet. Dette aspekt ved højtiden var tilsyneladende et profetisk billede på det fuldkomne og livreddende arbejde Jesus Kristus skulle udføre. Virkningerne af hans genløsningsoffer vil på et tidspunkt blive utallige efterkommere af de 70 slægter der nedstammede fra Noa, til gavn. — 1 Mosebog 10:1-29; 4 Mosebog 29:12-34; Mattæus 20:28.

16, 17. (a) Hvornår begyndte den modbilledlige løvhyttefest, og hvordan fortsatte den? (b) Hvordan deltager den store skare i fejringen?

¹⁶ Løvhyttefesten var et forbillede på den glædebringende indsamling af genløste syndere til Jehovas store åndelige tempel. Den modbilledlige opfyldelse af denne højtid begyndte på pinsedagen i år 33, da man begyndte at indsamle de åndelige israelitter til den kristne menighed. (Apostelgerninger 2:41, 46, 47) Disse salvede forstod at de var „midlertidige indbyggere“ i Satans verden, eftersom deres egentlige statsborgerskab var i himlene. (1 Peter 2:11; Filipperne 3:20) Den glædelige højtid blev midlertidigt overskygget af frafaldet, der førte til kristenhedens opståen. (2 Thessaloniker 2:1-3) Højtiden blev dog genoptaget i 1919, da man tog fat på at indsamle de sidste medlemmer af de 144.000 åndelige israelitter, og den fortsatte siden med indsamlingen af den internationale store skare der er omtalt i Åbenbaringen 7:9.

¹⁷ Den store skare skildres som stående med palmegrene i hænderne, hvilket viser at den også med glæde fejrer den modbilledlige løvhyttefest. Som indviede kristne glæder de sig over at deltage i indsamlingen af flere tilbedere til Jehovas tempel. Da de er syndere, forstår de desuden at de ikke har permanent opholdstilladelse på jorden. Sammen med alle der får en opstandelse, må de fortsætte med at tro på Kristi genløsningsoffer indtil de, når Kristi tusindårsrige er til ende, opnår menneskelig fuldkommenhed. — Åbenbaringen 20:5.

18. (a) Hvad vil der ske når Jesu Kristi tusindårige styre er til ende? (b) Hvordan vil den sande tilbedelse af Jehova til sidst sejre?

¹⁸ Til den tid vil Guds tilbedere på jorden være fuldkomne mennesker der ikke har behov for et himmelsk præsteskab. Tiden vil da være inde til at Jesus Kristus „overgiver riget til sin Gud og Fader“. (1 Korinther 15:24) Satan vil blive løst „en kort tid“ for at prøve den fuldkommengjorte menneskehed. Alle troløse vil blive udslettet for evigt, sammen med Satan og hans dæmoner. De der forbliver trofaste, vil få evigt liv. De vil blive permanente indbyggere i det jordiske paradis. Da vil den modbilledlige løvhyttefest nå sin herlige og glædelige afslutning. Den sande tilbedelse vil have sejret, til evig ære for Jehova og til varig glæde for menneskene. — Åbenbaringen 20:3, 7-10, 14, 15.

[Fodnote]

Spørgsmål til repetition

◻ Hvordan var „Jerusalem“ under angreb under den første verdenskrig? — Zakarias 14:2.

◻ Hvad er der sket med Guds folk siden 1919?

◻ Hvem er i dag med til at fejre den modbilledlige løvhyttefest?

◻ Hvordan vil den sande tilbedelse sejre fuldstændigt?

[Illustration på side 23]

Man brugte palmegrene når man fejrede løvhyttefesten