AGERHØNE

[hebr.: qore’ʹ].

Lille, buttet hønsefugl der er mindre end en fasan. Den flyver sjældent og er ikke særlig udholdende i luften, men den kan løbe og undvige hurtigt på jorden. I Palæstina findes to arter af agerhøns, ørkenhønen (Ammoperdix heyi) og chukarhønen (Alectoris chukar). Ørkenhønen findes i ørkenområder og på klippeskråninger, mens chukarhønen fortrinsvis forekommer i bjergland der er dækket af sparsom vegetation.

Det hebraiske navn på denne fugl betyder „råberen“. Nogle mener at det hebraiske navn er en efterligning af den skurrende „k’trr“-lyd som agerhønen udstøder når den letter.

Agerhønen har velsmagende kød og er blevet jaget som føde fra de ældste tider. Jægerne kastede ofte stokke efter den for at nedlægge den når den blev skræmt op fra sit skjul. Da den søger at undslippe sine forfølgere ved at løbe og ved at trykke sig bag sten og andre forhindringer og den gemmer sig i klippespalter eller på lignende skjulesteder, var det meget træffende at David, der drog fra skjulested til skjulested for at undslippe kong Saul, som uforsonligt forfulgte ham, sammenlignede sig selv med „en agerhøne i bjergene“. — 1Sa 26:20; jf. Kl 3:52.

Teksten i Jeremias 17:11, hvor den der samler sig rigdom ved uret, sammenlignes med „agerhønen der udruger [el.: samler] hvad den ikke har lagt“, har været genstand for megen diskussion. Nogle af antikkens forfattere har hævdet at agerhønen tager æg fra andres reder og udruger dem, men nutidige naturforskere mener ikke at nogen af de fugle der klassificeres som agerhøns, har en sådan vane. I Lexicon in Veteris Testamenti Libros henvises der imidlertid til at den jødiske zoolog Israel Aharoni (1882-1946), som har skrevet værker om Palæstinas dyreliv, har fundet „2 hold på hvert 11 æg, lagt af 2 forskellige [ager]høns, i den samme rede“. (Af L. Koehler og W. Baumgartner, Leiden 1958, s. 851) I Encyclopaedia Judaica (1973, bd. 13, sp. 156) siges der ligeledes: „Undertiden lægger to hunner æg i den samme rede. I sådanne tilfælde overtager den ene styringen og driver den anden bort. Med sin lille krop er hun imidlertid ikke i stand til at holde et så stort antal æg varme, så til sidst dør fostrene. Det er dette ordsproget [i Jeremias 17:11] hentyder til når det møntes på en der berøver en anden hans ejendom uden i sidste ende at få gavn af det.“

Ifølge King James-oversættelsen lyder Jeremias 17:11: „Som agerhønen sidder på æg og ikke udruger dem, således skal den der tilegner sig rigdom uden ret, forlade den midt i sine dage og på sit sidste være en tåbe.“ Til støtte for denne alternative fortolkning siger John Sawyer at „pointen er agerhøneredens velkendte sårbarhed, udsat som den er for mange rovdyrarters plyndren, hvilket kan sammenlignes med hvor sårbar en tåbe der sætter sin lid til uretmæssig fortjeneste, er.“ Han siger videre at effekten af ordsproget i Jeremias 17:11 „ikke afhænger af den rugende agerhønes forræderi, men af dens sårbarhed, der kan sammenlignes med den falske tryghedsfølelse hos tåben der tror at han kan slippe godt fra sin forbryderiske berigelsestrang . . . uden at være klar over de farer der lurer på ham, og er forsvarsløs når katastrofen rammer.“ — Vetus Testamentum, Leiden 1978, s. 324, 328, 329.