„Templet“ og „høvdingen“ i dag

„Hvad angår høvdingen iblandt dem, så skal han gå ind når de går ind; og når de går ud, skal han gå ud.“ — EZEKIEL 46:10.

 1, 2. Hvilken vigtig sandhed hjælper os til at forstå hvad Ezekiels tempelsyn betyder?

NOGLE af fortidens jødiske rabbinere brød sig ikke meget om Ezekiels Bog. Ifølge Talmud overvejede flere af dem endda at fjerne den fra De Hellige Skrifter. De havde især problemer med tempelsynet, som de mente lå uden for den menneskelige fatteevne. Også andre bibellærde har opgivet at forstå Ezekiels syn af Jehovas tempel. Hvordan forholder det sig med os?

² Siden den sande tilbedelse blev genoprettet, har Jehova velsignet sit folk med megen åndelig oplysning. Det gælder blandt andet forståelsen af hvad Guds åndelige tempel er, nemlig Jehovas rene tilbedelsesordning.a Denne vigtige sandhed hjælper os til i store træk at forstå hvad Ezekiels tempelsyn betyder. Lad os nu se nærmere på synets fire hovedbestanddele: Templet, præsteskabet, høvdingen og landet. Hvilken betydning har dette i dag?

Templet og dig

 3. Hvad minder loftshøjden og vægreliefferne i templets porte os om?

³ Forestil dig at vi er på rundvisning i det tempel som Ezekiel så i sit syn. Vi går op ad syv trin til en af de kæmpemæssige porte. Inde i porten kigger vi med ærefrygt op mod loftet, der er mere end 30 meter over os. Dette minder os om at man må opfylde nogle meget høje normer for at komme ind i Jehovas tilbedelsesordning. Lysstråler fra vinduerne rammer væggene med de udskårne palmetræer, der i Bibelen bruges som et billede på retskaffenhed. (Salme 92:12; Ezekiel 40:14, 16, 22) Dette hellige sted er forbeholdt dem der er moralsk og åndeligt retskafne. I harmoni med dette ønsker vi også at forblive retskafne så vores tilbedelse kan være antagelig for Jehova. — Salme 11:7.

 4. Hvem får ikke lov at komme ind i templet, og hvad lærer vi af det?

⁴ Langs hver side af porten er der tre vagtrum. Vil vagtposterne lade os komme ind i templet? Jehova meddeler Ezekiel at ingen fremmed som er „uomskåren på hjerte“, må komme ind. (Ezekiel 40:10; 44:9) Hvad betyder det? At Gud kun anerkender tilbedere der elsker hans love og lever i overensstemmelse med dem. (Jeremias 4:4; Romerne 2:29) Han byder vedkommende velkommen i sit åndelige telt, sit tilbedelseshus. (Salme 15:1-5) Lige siden den rene tilbedelse blev genoprettet i 1919, har Jehovas jordiske organisation håndhævet og lidt efter lidt klarlagt hans morallove. De der har nægtet at følge dem, er ikke længere velkomne til at være sammen med hans folk. Den bibelske praksis at udelukke overtrædere der ikke angrer, har i dag tjent til at bevare tilbedelsen af Jehova ren. — 1 Korinther 5:13.

 5. (a) Hvilke ligheder er der mellem Ezekiels syn og Johannes’ syn, som er beskrevet i Åbenbaringen 7:9-15? (b) Hvem skildres ved de tolv stammer der i Ezekiels syn tilbeder i den ydre forgård?

⁵ Fra porten kommer man ud i en ydre forgård hvor folket tilbeder og lovpriser Jehova. Dette minder os om apostelen Johannes’ syn af „en stor skare“ der tilbeder Jehova „dag og nat i hans tempel“. I begge syner forekommer der palmetræer. I Ezekiels syn er væggene i portene dekoreret med palmer. I Johannes’ syn har tilbederne palmegrene i hænderne, et symbol på deres glæde over at prise Jehova og hylde Jesus som deres Konge. (Åbenbaringen 7:9-15) I Ezekiels syn er Israels tolv stammer et billede på ’de andre får’. (Johannes 10:16; jævnfør Lukas 22:28-30.) Er vi også blandt dem der fryder sig over at prise Jehova ved at forkynde hans rige?

 6. Hvad var formålet med spiserummene i den ydre forgård, og hvilket privilegium minder det den store skare om?

⁶ I den ydre forgård ser vi de 30 spiserum hvor israelitterne spiser deres del af de frivillige offergaver. (Ezekiel 40:17) De der i dag tilhører de andre får, bringer ikke dyreofre, men kommer dog ikke tomhændede til det åndelige tempel. (Jævnfør Anden Mosebog 23:15.) Apostelen Paulus skrev: „Lad os gennem [Jesus] altid bringe Gud lovprisningsoffer, det vil sige frugt af læber som offentligt bekender hans navn. Og glem ikke at gøre godt og at dele med andre, for i sådanne ofre har Gud velbehag.“ (Hebræerne 13:15, 16; Hoseas 14:2) Det er et stort privilegium at bringe Jehova sådanne ofre. — Ordsprogene 3:9, 27.

 7. Hvad er opmålingen af templet en garanti for?

⁷ Ezekiel ser til mens en engel måler templet. (Ezekiel 40:3) Apostelen Johannes fik følgende befaling: „Rejs dig og mål Guds tempelhelligdom og alteret og dem der tilbeder i den.“ (Åbenbaringen 11:1) Hvad betyder denne opmåling? I begge tilfælde var den øjensynlig en garanti, et tegn på at intet kan hindre Jehova i at gennemføre sin hensigt angående den rene tilbedelse. Det samme gælder i dag. Vi kan være forvissede om at intet, selv ikke voldsom modstand fra magtfulde herskeres side, kan standse genoprettelsen af den rene tilbedelse.

 8. Hvem går gennem portene til den indre forgård, og hvad minder disse porte os om?

⁸ Mens vi går over den ydre forgård, ser vi at tre porte fører ind til den indre forgård. De indre porte ligger over for de ydre porte og har samme størrelse. (Ezekiel 40:6, 20, 23, 24, 27) Kun præsterne må komme ind i den indre forgård. De indre porte minder os om at de salvede må holde Guds normer og love, men de samme normer og love gælder for alle sande kristne. Hvilket arbejde har præsterne, og hvilken betydning har det i dag?

En trofast præsteskare

 9, 10. Hvordan har „et kongeligt præsteskab“ som blev forudskildret ved præsterne i Ezekiels syn, givet åndelig vejledning?

⁹ I den førkristne tid udførte præsterne et anstrengende arbejde ved templet. Det var fysisk krævende at slagte dyrene, bringe dem som ofre på alteret og betjene folket og de øvrige præster. Men præsterne havde også andet betydningsfuldt arbejde. Jehova gav denne befaling angående præsterne: „De skal belære mit folk om forskellen mellem det der er helligt og det der ikke er helligt, og lære dem at kende forskel på det der er urent og det der er rent.“ — Ezekiel 44:23; Malakias 2:7.

¹⁰ Værdsætter vi det store arbejde og den ydmyge tjeneste de salvede som en skare, som „et kongeligt præsteskab“, har udført til gavn for den rene tilbedelse? (1 Peter 2:9) Ligesom fortidens præster af Levis slægt har de ført an med hensyn til at give åndelig vejledning og hjælpe folk til at forstå hvad der er rent og antageligt i Guds øjne, og hvad der ikke er det. (Mattæus 24:45) Denne undervisning, der gives gennem bibelske bøger og blade og ved kristne møder og stævner, har hjulpet millioner til at blive forligt med Gud. — 2 Korinther 5:20.

11. (a) Hvordan fremhævede Ezekiels syn vigtigheden af at præsterne bevarede sig rene? (b) Hvordan er de salvede blevet renset i åndelig forstand i de sidste dage?

¹¹ Det er dog ikke nok at præsterne lærer andre at være rene; de må også selv være rene. Ezekiel så i sit syn at Israels præsteskab blev lutret. (Ezekiel 44:10-16) Tilsvarende viser historien at Jehova i 1918 sad i sit åndelige tempel „som en der smelter og renser sølv“ og undersøgte hvordan det forholdt sig med skaren af salvede præster. (Malakias 3:1-5) De der blev fundet åndeligt rene, eller som angrede enhver tidligere afgudsdyrkelse, fik lov at beholde deres tjenesteprivilegium i hans åndelige tempel. Men ligesom alle andre kan de enkelte salvede blive åndeligt eller moralsk urene. (Ezekiel 44:22, 25-27) De har måttet gøre en ihærdig indsats for at holde sig ’uplettede af verden’. — Jakob 1:27; jævnfør Markus 7:20-23.

12. Hvorfor bør vi værdsætte det arbejde de salvede udfører?

¹² Vi kan hver især spørge os selv: ’Værdsætter jeg det eksempel de salvede har sat i trofast tjeneste gennem mange år? Efterligner jeg deres tro?’ De der tilhører den store skare, må huske på at de ikke altid vil have de salvede hos sig her på jorden. Om præsterne i Ezekiels syn sagde Jehova: „I skal ikke give dem nogen ejendom [i form af jord] i Israel: Jeg er deres ejendom.“ (Ezekiel 44:28) De salvede har heller ikke nogen evig arv her på jorden. De har en himmelsk arv, og de der tilhører den store skare, betragter det som en forret at støtte og opmuntre dem mens de stadig befinder sig her på jorden. — Mattæus 25:34-40; 1 Peter 1:3, 4.

Hvem er høvdingen?

13, 14. (a) Hvorfor må høvdingen høre til de andre får? (b) Hvem er høvdingen et billede på?

¹³ Nu kommer vi til et interessant spørgsmål: Hvem er høvdingen et billede på? Eftersom han omtales både som en enkeltperson og som en gruppe, må vi antage at han er et billede på en skare mennesker. (Ezekiel 44:3; 45:8, 9) Men hvem? Det kan ikke være de salvede. I synet arbejder han nært sammen med præsterne, men han er ikke selv præst. I modsætning til præsterne får han en arvelod i landet og har således en fremtid her på jorden, ikke i himmelen. (Ezekiel 48:21) Desuden står der i Ezekiel 46:10: „Og hvad angår høvdingen iblandt dem, så skal han gå ind når [de ikkepræstelige stammer] går ind [i templets ydre forgård]; og når de går ud, skal han gå ud.“ Han går ikke ind i den indre forgård, men tilbeder i den ydre forgård og går ind i og ud af templet sammen med folket. Det viser tydeligt at høvdingen vil være at finde blandt den store skare af de andre får.

¹⁴ Høvdingen har tydeligvis fået overdraget et ansvar inden for Guds folk. I den ydre forgård sidder han i Østportens forhal. (Ezekiel 44:2, 3) Det tyder på at han har et tilsynshverv, i lighed med Israels ældste, der sad i byportene og afsagde domme. (Rut 4:1-12; Ordsprogene 22:22) Hvem blandt de andre får har i dag fået et tilsynshverv betroet? Det har de ældste der har et jordisk håb, og som ved den hellige ånd er blevet udnævnt som tilsynsmænd. (Apostelgerninger 20:28) Høvdingeskaren er således i færd med at blive oplært til de administrative opgaver den vil få senere, i den nye verden.

15. (a) Hvordan kaster Ezekiels syn lys over forholdet mellem de ældste som hører til den store skare, og den salvede præsteskare? (b) Hvordan har de salvede ældste ført an i Guds jordiske organisation?

¹⁵ Hvilket forhold er der i dag mellem den salvede præsteskare og disse ældste der, som en del af den store skare, tjener som tilsynsmænd? Ezekiels syn viser at de ældste der hører til den store skare, har en støttende og underordnet opgave, mens de salvede fører an i åndelige anliggender. Hvoraf fremgår det? Jo, i synet var det præsterne der fik overdraget det ansvar at undervise folket i åndelige anliggender. De fik også befaling til at virke som dommere i retssager. Desuden skulle levitterne „have opsyn“ ved tempelportene. (Ezekiel 44:11, 23, 24) Høvdingen skulle tydeligvis underlægge sig præsternes åndelige tjeneste og ledelse. Det er derfor passende at de salvede i vor tid har ført an i den rene tilbedelse. For eksempel er medlemmerne af Jehovas Vidners Styrende Råd blevet udvalgt blandt de salvede. Disse trofaste salvede ældste har gennem årtier været i færd med at oplære den høvdingeskare der er ved at tage form, for således at forberede kommende medlemmer af denne skare til den dag da de vil få overdraget fuld myndighed i Guds nye verden.

16. Hvilke krav stilles der ifølge Esajas 32:1, 2 til alle ældste?

¹⁶ Hvilken slags tilsynsmænd er de mænd der har udsigt til at få et større ansvar betroet som medlemmer af høvdingeskaren? I profetien i Esajas 32:1, 2 siges der: „Se! En konge skal regere med retfærdighed, og fyrster skal herske med ret. Og hver af dem skal være som et læ mod vinden og et skjul mod uvejrsregnen, som vandstrømme i et ørkenland, som et vældigt klippebjergs skygge i et udtørret land.“ Denne profeti får sin opfyldelse i dag ved at kristne ældste, både de salvede og de der hører til de „andre får“, søger at beskytte hjorden mod ’uvejr’ i form af forfølgelse eller modløshed.

17. Hvordan bør kristne hyrder se på sig selv, og hvordan bør hjorden betragte dem?

¹⁷ Ordene „fyrste“ og „høvding“, der på hebraisk ligger nær hinanden i betydning, bruges ikke som titler der har til formål at ophøje mennesker. De beskriver derimod det ansvar disse mænd har for at drage omsorg for Guds hjord. Jehova siger advarende: „Det er nok med jer, Israels høvdinger! Fjern vold og hærgen, og øv ret og retfærdighed.“ (Ezekiel 45:9) Alle ældste i dag bør tage dette råd til sig. (1 Peter 5:2, 3) Hjorden på sin side anerkender at Jesus har tilvejebragt hyrder som „gaver i form af mennesker“. (Efeserne 4:8) Deres kvalifikationer findes nedskrevet i Guds inspirerede ord. (1 Timoteus 3:1-7; Titus 1:5-9) De kristne vil derfor følge de ældstes ledelse. — Hebræerne 13:7.

18. Hvilke opgaver varetager de kommende medlemmer af høvdingeskaren nu, og hvilket ansvar vil de få betroet i fremtiden?

¹⁸ På Bibelens tid havde nogle høvdinger stor myndighed, mens andre havde mindre. I dag har de ældste som hører til den store skare, mange forskellige ansvarsopgaver. Nogle tjener i en menighed, andre betjener mange menigheder som rejsende tilsynsmænd, atter andre betjener hele lande som medlemmer af afdelingskontorernes udvalg, og andre igen hjælper i de forskellige udvalg under Det Styrende Råd. I den nye verden vil Jesus udnævne „fyrster på hele jorden“ til at føre an blandt Jehovas tjenere på jorden. (Salme 45:16) Han vil uden tvivl vælge mange af disse blandt vore dages trofaste ældste. Eftersom disse mænd viser sig trofaste nu, vil det glæde ham at betro dem endnu større privilegier i fremtiden når han åbenbarer hvilke opgaver høvdingeskaren vil få overdraget i den nye verden.

Guds folks land i dag

19. Hvad skildrer landet i Ezekiels syn?

¹⁹ Ezekiels syn skildrer også Israels genrejste land. Hvad er denne del af synet et billede på? Andre genoprettelsesprofetier forudsagde at Israels land ville blive et paradis som Edens have. (Ezekiel 36:34, 35) I dag kan vi glæde os over et genrejst „land“, og det er i en vis forstand også et paradis. Vi taler ofte om vort åndelige paradis. Vagttårnet har defineret vort „land“ som Guds udvalgte folks „virkefelt“.b Uanset hvor en tjener for Jehova befinder sig, er han i dette genrejste land så længe han vandrer i Kristi fodspor, det vil sige støtter den sande gudsdyrkelse. — 1 Peter 2:21.

20. Hvilket princip kan vi udlede af „det hellige bidrag“ i Ezekiels syn, og hvordan kan vi efterleve dette princip?

²⁰ Hvordan forholder det sig med det jordstykke der blev kaldt „det hellige bidrag“? Dette var folkets bidrag til støtte for præsterne og byen. Tilsvarende skulle „hele folket i landet“ bidrage med et stykke jord til høvdingen. Hvad betyder dette i dag? Det betyder naturligvis ikke at Guds folk skal bebyrdes med en lønnet præsteklasse. (2 Thessaloniker 3:8) Den støtte der ydes de ældste, er først og fremmest af åndelig art. Den indbefatter at man hjælper med det foreliggende arbejde, og at man samarbejder og villigt underordner sig. Men ligesom på Ezekiels tid ydes dette bidrag „til Jehova“, ikke til noget menneske. — Ezekiel 45:1, 7, 16.

21. Hvad kan vi lære af fordelingen af landet i Ezekiels syn?

²¹ Det er ikke kun høvdingen og præsterne der får tildelt en plads i dette genrejste land. Fordelingen af landet viser at hver af de tolv stammer får en arvelod. (Ezekiel 47:13, 22, 23) De der tilhører den store skare, har derfor ikke blot en plads i det åndelige paradis i dag, men vil også få tildelt et stykke jord når de arver en plads i Guds riges jordiske domæne.

22. (a) Hvad skildrer byen i Ezekiels syn? (b) Hvad kan vi udlede af at byen har porte til alle sider?

²² Hvad er byen i synet et billede på? Det er ikke en himmelsk by, for den ligger midt i „ikke-helligt land“. (Ezekiel 48:15-17) Den må derfor være et billede på noget jordisk. Hvad er en by? Henleder ordet ikke tanken på noget som er struktureret og organiseret? Jo. Byen er derfor efter alt at dømme et billede på den jordiske administration der tjener til gavn for alle dem der kommer til at udgøre det retfærdige jordiske samfund. Denne administration vil fungere i fuld udstrækning på den kommende ’nye jord’. (2 Peter 3:13) At byen har porte til alle sider, én for hver stamme, er et udmærket billede på åbenhed. Jehovas folk i dag er ikke underlagt nogen hemmelig administration. De brødre der har fået et ansvar betroet, må være åbne og imødekommende, og de principper og retningslinjer de følger, er velkendte af alle. Det er folk fra alle stammer der dyrker den jord der tjener til byens underhold. Det minder os om at de andre får, også i materiel henseende, støtter de administrative foranstaltninger der er truffet for Guds folk i hele verden. — Ezekiel 48:19, 30-34.

23. Hvad vil vi se nærmere på i den følgende artikel?

²³ Hvad kan der siges om den flod der strømmer ud fra templet? Det den skildrer i dag og i fremtiden, vil blive behandlet i den tredje og sidste artikel i denne serie.

[Fodnoter]

Spørgsmål til repetition

◻ Hvad skildrer templet i Ezekiels syn?

◻  Hvem er præsterne der tjener i templet, et billede på?

◻ Hvem er høvdingeskaren, og hvilket ansvar varetager den?

◻ Hvad er landet i Ezekiels syn, og hvad betyder det at landet fordeles mellem de tolv stammer?

■ Hvad skildrer byen?

[Diagram/Kort på side 15]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Fordelingen af landet som skildret i Ezekiels syn

DE TOLV STAMMER

Det Store Hav

Galilæas Sø

Jordanfloden

Salthavet

DAN

ASER

NAFTALI

MANASSE

EFRAIM

RUBEN

JUDA

HØVDINGEN

BENJAMIN

SIMEON

ISSAKAR

ZEBULON

GAD

[Diagram]

DET HELLIGE BIDRAG (forstørret)

A. „Jehova er der“ (Jehova-Sjamma); B. Byens marker

Levitternes del

Jehovas helligdom

Præsternes del

B A B