Formålet med Messias’ komme

„Vi har fundet Messias.“ — JOHANNES 1:41.

 1. Hvilken forbløffende udtalelse er nedskrevet i Bibelen, og hvornår blev den fremsat?

FOR over 1950 år siden fremsatte en jøde ved navn Andreas denne forbløffende udtalelse. Kan du fornemme begejstringen i hans ord, som blev nedfældet af den kristne apostel Johannes? Ordene blev udtalt i det uforglemmelige år der af den kristne historiker Lukas blev beskrevet som „det femtende år af kejser Tiberius’ regeringstid“. Tiberius’ 15. år, regnet fra det tidspunkt han blev udråbt til romersk kejser, begyndte i september år 28 e.v.t. og sluttede i september år 29 e.v.t. — Lukas 3:1-3, 21, 22; Johannes 1:32-35, 41.

 2. Hvordan pegede Daniels profeti frem til år 29 e.v.t.?

² Det var blevet meget nøjagtigt forudsagt hvornår Messias skulle fremstå. Der var gået præcis 483 år siden perserkongen Artaxerxes havde givet påbud om at Jerusalem skulle genopbygges, hvilket skete i år 455 f.v.t., i hans 20. regeringsår.a (Nehemias 2:1-8) Profeten Daniel forudsagde at „fra ordet om at genrejse og genopbygge Jerusalem udgår, indtil Messias, Føreren, vil der være syv uger og toogtres uger“. (Daniel 9:25) Der ville altså gå et tidsrum på 7 + 62 = 69 profetiske uger mellem disse to vigtige begivenheder. Niogtres bogstavelige uger svarer til 483 dage. Ifølge den profetiske regel med „en dag for et år“, ville Messias fremstå 483 år senere, altså i år 29 e.v.t. — Ezekiel 4:6.

 3. (a) Hvad betyder „Messias“? (b) Hvilke profetier skulle Messias opfylde?

³ Det var derfor med rette at „folket var i forventning“ om Messias’ komme i år 29. (Lukas 3:1, 15) Titlen „Messias“ har samme betydning som det græske ord „Kristus“; begge ord betyder „den Salvede“. (Johannes 1:41) Det brændende spørgsmål blandt mange jøder var: ’Hvem ville Jehova Gud salve som konge til at regere, ikke blot over Israel men over hele menneskeheden?’ Det var forudsagt at det ville blive en efterkommer af Abrahams oldebarn Juda. Desuden skulle Messias være en arving til kong David af Judas trone, og han skulle fødes i Davids hjemby, Betlehem. — 1 Mosebog 17:5, 6; 49:10; Salme 132:11; Daniel 7:13, 14; Mika 5:2; Johannes 7:42.

Messias identificeres

 4, 5. (a) Hvad skete der i det betydningsfulde år 29 e.v.t.? (b) På hvilken utvetydig måde blev den udvalgte Messias identificeret?

⁴ I det betydningsfulde år 29 e.v.t. skete der følgende: „Guds erklæring [kom] til Johannes, Zakarias’ søn, i ørkenen. Han kom så til hele landet omkring Jordan og forkyndte en dåb der som symbol betegner sindsændring til synders tilgivelse.“ (Lukas 3:2, 3) Johannes’ tjeneste forberedte angrende jøder til at tage imod Messias, hvis komme var umiddelbart forestående. Jehova gav desuden Johannes et tegn. Han skulle holde udkig efter den som ’ånden kom ned over og blev over’. — Johannes 1:33.

⁵ Efter at Johannes havde døbt Jesus fra Nazaret blev han vidne til dennes salvelse. Jesus blev ikke salvet med olie, sådan som hans jordiske forfader David var blevet det, men med Jehova Guds hellige ånd. (1 Samuel 16:13; Apostelgerninger 10:38) Samtidig lød Guds egen stemme, som sagde: „Denne er min søn, den elskede, som jeg har godkendt.“ (Mattæus 3:16, 17) Senere vidnede Johannes herom og sagde: „Jeg iagttog ånden komme ned som en due fra himmelen, og den blev over ham. Og jeg har selv set det, og jeg har vidnet om at han er Guds søn.“ — Johannes 1:32, 34.

 6. Hvilket godt eksempel har Andreas og Johannes sat for os?

⁶ Med disse ord præsenterede Johannes Døber trofast sine disciple for Jesus, og kaldte ham endvidere for „Guds lam som tager verdens synd bort“. (Johannes 1:29) To disciple reagerede straks positivt. Efter at have tilbragt en dag sammen med Jesus var de blevet helt og fuldt overbevist om at han var Messias. Den ene, Andreas, opsøgte begejstret sin broder, Simon Peter. Den anden discipel var øjensynlig Johannes, Zebedæus’ søn, som blev Jesu elskede apostel. Efter at have vidnet om Messias i næsten 70 år blev Johannes bevæget til at skrive sit evangelium til gavn for os. Gør Andreas’ og Johannes’ eksempel indtryk på dig? Er du lige så ivrig efter at gøre andre bekendt med de spændende sandheder om Messias som disse to og de øvrige af ’Lammets tolv apostle’ var? — Åbenbaringen 1:9; 21:14; Johannes 1:35-41; Apostelgerninger 5:40-42.

Salvet som konge og ypperstepræst

 7. Hvorfor kunne Jesus ikke tjene som præst i templet i Jerusalem?

⁷ Jesus blev født ind i den jødiske nation og blev således „født under loven“. (Galaterne 4:4) Da han var af Judas stamme kunne han ikke tjene som præst i Jehovas jordiske tempel, hvor præsterne var efterkommere af Aron og var af Levis stamme. „Vor Herre nedstammer fra Juda, en stamme hvorom Moses intet har sagt med hensyn til præster,“ skrev apostelen Paulus til sine medkristne. — Hebræerne 7:14.

 8. Hvad var Jehovas jordiske tempel et forbillede på?

⁸ Apostelen Johannes skrev: „Det sande lys som oplyser alle slags mennesker, var ved at komme til verden.“ (Johannes 1:6-9) Da Jesus blev døbt var det som om der blev dannet et stort åndeligt tempel med en åndelig ypperstepræst der kunne frelse menneskeheden fra trældom under Satans åndeligt formørkede verden. — Hebræerne 8:1-5; 9:24.

 9, 10. (a) Hvad betød Jesu ord: „Slagtoffer og kornoffer ønskede du ikke, men du beredte mig et legeme“? (b) Hvordan så Jesus selv på dette?

⁹ Jesus bad da han blev døbt. Bibelen fortæller os hvad han sagde, for apostelen Paulus skrev senere: „’Slagtoffer og kornoffer ønskede du ikke, men du beredte mig et legeme. Du fandt ikke behag i brændofre og i syndofre.’ Så sagde jeg: ’Se, jeg er kommet (i bogrullen er der skrevet om mig) for at gøre din vilje, min Gud.’“ — Hebræerne 10:5-7; Lukas 3:21.

¹⁰ Jesus møntede altså profetien i Salme 40:6-8 på sig selv. Her blev det forudsagt at det var Jehovas hensigt at bringe de aronitiske præsters dyreofringer i Jerusalems tempel til ophør. Jehova havde ikke „lyst til“ disse ofre da de kun var et forbillede og ikke var i stand til fuldstændig at sone menneskers synder. Jehova beredte Jesus et fuldkomment menneskelegeme som han kunne ofre. Gud overførte sin himmelske søns liv til en jødisk jomfrus moderskød. Han var en fuldkommen, menneskelig søn af Gud, hvis liv kunne sone menneskehedens synd. (Lukas 1:30-35) Som forudsagt i Salme 40:8 var det Jesu inderlige ønske at gøre sin Faders vilje. „Ved den nævnte ’vilje’ er vi blevet helliget ved at Jesu Kristi legeme er blevet ofret én gang for alle.“ — Hebræerne 10:10, 11.

11. Hvilken profeti blev opfyldt da Messias døde, og hvordan medførte dette at ’offergave ophørte’?

¹¹ Jesu opofrede menneskeliv overflødiggjorde én gang for alle behovet for flere ofre ved det forbilledlige tempel i Jerusalem. Hans død fandt desuden sted på påskedagen i år 33. Det var omkring tre og et halvt år efter hans dåb. De tre og et halvt år svarer til halvdelen af en profetisk uge. (4 Mosebog 14:34) Begivenhederne i forbindelse med at Messias skulle ryddes bort udviklede sig altså nøjagtig som Daniel havde forudsagt: „I midten af ugen vil han få slagtoffer og offergave til at ophøre.“ (Daniel 9:26, 27) Det forbilledlige præsteskab i Jerusalem fortsatte med at fungere indtil templet blev ødelagt i år 70, men de ofre som præsterne ofrede i disse år var uden værdi, da de var blevet erstattet af Jesu langt større offer. — Mattæus 23:37, 38.

12. Hvordan overgår Jesu præstedømme Arons?

¹² Aron havde været den første i en lang række af israelitiske ypperstepræster. Efter at han var blevet salvet med hellig olie måtte han vente syv dage i tabernaklet før han blev bemyndiget til at tjene som ypperstepræst. (3 Mosebog 8:12, 33) Jesus måtte på samme måde vente en tid før han blev bemyndiget til at gå i forbøn for menneskeheden. Dette tidsrum strakte sig fra hans salvelse som ypperstepræst til hans opstandelse. I modsætning til Aron behøver Guds udødelige søn ingen efterfølger, og han tjener både som konge og præst „på Melkizedeks måde“. — Salme 110:1-4; 1 Mosebog 14:18-20; Hebræerne 6:20; 7:1-3, 11-17, 23-25.

13. (a) Hvilket tungt ansvar hvilede på Israels ypperstepræster? (b) Hvordan har Jesus Kristus skuldret et endnu større ansvar?

¹³ I det gamle Israel hvilede hovedansvaret for den rette religiøse oplæring på ypperstepræsten. (3 Mosebog 10:8-11; Malakias 2:7) I overensstemmelse hermed bekendtgjorde Jesus hvilke retfærdige krav Jehova stiller til alle der ønsker at arve evigt liv i Riget. (Mattæus 6:9, 10, 33; 7:28, 29; 11:12; 25:34, 46) Da Jesus befandt sig i synagogen i Nazaret, oplæste og anvendte han følgende profeti på sig selv: „Jehovas ånd er over mig, fordi han salvede mig til at forkynde godt nyt.“ Efter at have tilbragt nogen tid i Kapernaum sagde han: „Jeg må nødvendigvis også forkynde den gode nyhed om Guds rige for de andre byer; det er jo dette jeg er sendt ud for.“ (Lukas 4:18, 19, 43; Esajas 61:1, 2) Jesus oplærte desuden 70 af sine disciple til at udvide dette forkyndelsesarbejde, og han forudsagde at de ville gøre større gerninger end han selv havde gjort. (Lukas 10:1-9; Johannes 14:12) Dette dannede grundlag for den verdensomspændende forkyndelseskampagne som Jesus ville lede gennem ’den trofaste træl’, der bestod af hans salvede disciple. — Mattæus 24:45-47; 28:19, 20.

Den største forsvarer af Jehovas suverænitet

14. (a) Hvorfor gik Israels ypperstepræst ind i Det Allerhelligste på den årlige forsoningsdag? (b) Hvad var den vellugtende røgelse et billede på?

¹⁴ Guds søn kom ikke først og fremmest til jorden for at frelse menneskeheden, men for at afgøre de stridsspørgsmål som Satan havde rejst vedrørende Jehovas suverænitet. Det forstår vi når vi betragter Israels årlige forsoningsdag, hvor ypperstepræsten flere gange skulle gå ind i Det Allerhelligste. Første gang han gik derind tog han vellugtende røgelse med som blev brændt på et ildbækken fyldt med glødende kul. (3 Mosebog 16:12-16) Dette skildrer på en udmærket måde det den modbilledlige ypperstepræst skulle gøre på jorden før han steg til himmelen for at træde frem for Jehova med værdien af sit opofrede menneskeliv.b (Hebræerne 9:24) Røgelsen var et billede på at Jesu trofaste livsløb var kendetegnet af oprigtige bønner, brændende nidkærhed for den rene tilbedelse, samt dyb kærlighed til Jehova. (Salme 141:2; Markus 1:35; Johannes 2:13-17; 12:27, 28; 14:30, 31; Hebræerne 5:7) Jesus forblev fuldstændig uangribelig skønt han blev udsat for underfundige fristelser, spot og ondsindet forfølgelse fra Satan og hans håndlangere. — Ordsprogene 27:11; Mattæus 22:15-18; Markus 14:60-65; 15:16-32; Lukas 4:13, 29; Johannes 8:44, 59.

15. Hvordan kan vi vise at vi er Jehova taknemmelig for at han har tilvejebragt en så fortræffelig ypperstepræst? (Hebræerne 10:21-26)

¹⁵ Som belønning for at have hævdet Jehovas suverænitet blev Jesus oprejst til evigt liv i himmelen. Vi bør være taknemmelige for at Jehova har tilvejebragt en så fortræffelig ypperstepræst. „Da vi altså har en stor ypperstepræst, som er gået gennem himlene, Jesus, Guds søn, så lad os holde fast ved vor bekendelse af ham.“ (Hebræerne 4:14) Er det dit oprigtige ønske at efterligne Jesu eksempel i uangribelighed, uanset hvad Djævelen vil gøre? Hvis det er, kan du være sikker på at du vil få den hjælp du har behov for til at kunne holde ud, og der er tale om den bedste hjælp man kan forestille sig. „Vi har ikke en ypperstepræst som ikke kan føle med vore svagheder, men en som er blevet prøvet i alle henseender ligesom vi, men uden synd. Lad os derfor med frimodighed i tale træde frem for den ufortjente godheds trone, for at vi kan opnå barmhjertighed og finde ufortjent godhed til hjælp i rette tid.“ — Hebræerne 4:15, 16; 5:7-10; Filipperne 4:13; 1 Johannes 2:1, 2.

Behovet for at ændre tankegang

16. Hvilke forventninger nærede Messias’ første disciple angående hans riges styre?

¹⁶ Andreas og Johannes var ikke længe om at identificere den sande Messias, men ligesom de andre nye disciple havde de meget at lære. (Johannes 16:12, 13) Ligesom så mange andre religiøse jøder på den tid, håbede de på at det messianske rige allerede ville begynde at regere på deres tid og at det ville befri Israels nation og dens hovedstad, Jerusalem, for hedningernes undertrykkelse. (Lukas 2:38; 3:15; 19:11; 23:51; 24:21) Men hvilke varige goder ville det have medført for den syndige menneskehed?

17, 18. Hvorfor fremholdt Jesus billedtalen om „en mand af fornem herkomst“?

¹⁷ For at udfri de fremtidige undersåtter under Riget fra synd og død, var det vigtigt at Messias først døde som et offerlam. (Johannes 1:29; Esajas 53:7, 12) Da Jesus forudsagde hvordan dette ville ske og hvordan han ville blive oprejst igen, svarede Peter: „Vær god mod dig selv, Herre; det skal afgjort ikke gå dig sådan.“ (Mattæus 16:21, 22) Jesus vidste imidlertid at hans disciple ’ikke forstod hvad han sagde’. — Markus 9:31, 32; jævnfør Mattæus 17:22, 23.

¹⁸ På sin sidste rejse til Jerusalem præciserede Jesus sine udtalelser. (Mattæus 20:18, 19) Han forklarede de store goder hans død ville medføre, med ordene: „Menneskesønnen . . . er kommet for . . . at tjene og give sin sjæl som en løsesum i bytte for mange.“ (Mattæus 20:28) Men eftersom hans disciple nærede nogle forkerte forventninger forstod de det ikke. Lukas skriver: „Han var nær ved Jerusalem og de mente at Guds rige øjeblikkelig ville vise sig.“ For at korrigere deres tankegang fremholdt Jesus en billedtale hvori han sammenlignede sig selv med „en mand af fornem herkomst“ som først måtte rejse „til et fjernt land for at sikre sig kongemagt“. (Lukas 19:11, 12) Dette „land“ var himmelen, hvortil Jesus steg op efter sin død og opstandelse.

19. (a) Hvilke fejlagtige forventninger nærede Jesu disciple efter hans opstandelse? (b) Hvilken ændring i forholdet mellem Gud og mennesker fandt sted på pinsedagen år 33? (Hebræerne 8:7-9, 13)

¹⁹ Umiddelbart før Jesu himmelfart spurgte hans disciple ham imidlertid: „Herre, er det på denne tid du genopretter riget for Israel?“ (Apostelgerninger 1:6) Afviste Jesus dem fordi de stillede dette spørgsmål? Nej, han forklarede dem at tiden endnu ikke var inde og at de skulle være travlt optaget af den vigtige gerning at forkynde om den sande Messias. (Apostelgerninger 1:7, 8) Snart ville Guds pagtsforhold til det kødelige Israel ophøre. Derfor ville det fremtidige messianske rige ikke blive genoprettet i denne troløse, jordiske nation. Jesus sagde til sine jødiske modstandere: „Guds rige vil blive taget fra jer og givet til en nation der frembringer dets frugter.“ (Mattæus 21:43) Ti dage efter at Jesus var steget til himmelen kom denne nation til verden. Den hellige ånd blev udgydt over 120 af Jesu disciple, som derved blev salvet til at være Guds „hellige“ og „Kristi medarvinger“ i det kommende messianske rige. — Daniel 7:13, 14, 18; Romerne 1:7; 8:1, 16, 17; Apostelgerninger 2:1-4; Galaterne 6:15, 16.

20. Hvad gjorde de trofaste kristne i det første århundrede trods det at de nærede visse falske forventninger?

²⁰ Selv efter at de første kristne var blevet salvet nærede de falske forventninger. (2 Thessaloniker 2:1, 2) Men i stedet for at blive skuffede og misfornøjede, tog de ydmygt imod den vejledning de fik. Guds hellige ånd satte dem i stand til med glæde at tage imod den opgave det var at forkynde og gøre disciple „af folk af alle nationerne“. — Mattæus 28:19, 20; Apostelgerninger 1:8; Kolossenserne 1:23.

21. Hvilke spørgsmål vil blive behandlet i den næste artikel?

²¹ Men hvordan er det gået her i det 20. århundrede? Har Jehovas tjenere i nutiden spejdet efter Jehovas messianske rige? Har de ligesom deres trosfæller i det første århundrede været nødt til at foretage visse ændringer med hensyn til deres forventninger?

[Fodnoter]

Hvad vil du svare

◻ Hvad betyder „Messias“?

◻ Hvilken betydningsfuld begivenhed fandt sted i år 29?

◻ Hvordan fik Messias ’offergave til at ophøre i midten af ugen’?

◻ Hvilket ansvar har Jesus båret siden han blev salvet?

◻ Hvad var hovedformålet med Messias’ første komme, og hvordan bør dette berøre os?

[Illustration på side 13]

Når ypperstepræsten første gang gik ind i Det Allerhelligste var det et billede på noget der er af større betydning end menneskehedens frelse