„Lad ret rulle frem“ — En betingelse for at kende Gud

 1. Hvad er grunden til at du har retfærdighedssans?

OP GENNEM tiden er nogle blevet berømte for at have fremmet retfærdighedens sag. Men har du tænkt over at ret og retfærdighed tiltaler os fordi menneskene er skabt i Guds billede? Du har retfærdighedssans og ønsker at andre behandler dig retfærdigt fordi du er skabt i Guds, Jehovas, billede, og han ’har behag i’ ret og retfærdighed. — Jeremias 9:24; 1 Mosebog 1:27; Esajas 40:14.

 2, 3. Hvorfor er det godt at studere de 12 profeters bøger når man gerne vil vide noget om hvordan Jehova øver ret?

² Når du læser Bibelens forskellige bøger, får du indsigt i hvordan Gud øver ret. Men du får en særlig indsigt ved at studere de 12 profeters bøger. I dem indtager ret og retfærdighed en så fremtrædende plads at en bibeludgave med Hoseas’, Amos’ og Mikas bøger ligefrem bærer titlen Justice Now! (Retfærdighed nu!) For eksempel lyder Amos’ indtrængende opfordring: „Lad ret rulle frem som vandene, og retfærdighed som en stedserindende strøm.“ Og læg mærke til hvad Mika satte først blandt menneskets forpligtelser: „Hvad kræver Jehova af dig andet end at du øver ret og elsker loyal hengivenhed og vandrer beskedent med din Gud?“ — Amos 5:24; Mika 6:8.

³ For at lære Jehova bedre at kende og således kunne efterligne ham må vi derfor anerkende hans retfærdighed og vide hvordan han øver ret. Retfærdighed er uløseligt forbundet med hans personlighed, og vi kan ikke sige at vi kender ham hvis ikke vi ved hvordan han øver ret. Jehovas tjenere i fortiden vidste at han „elsker retfærdighed og ret“. — Salme 33:5; 37:28.

 4. Vis hvorfor de 12 profeters bøger kan øge vores tillid til Guds retfærdighed.

⁴ Nogen tid før Jehova eksekverede sin dom over Jerusalem, spurgte profeten Habakkuk: „Hvor længe, Jehova, skal jeg råbe om hjælp? . . . Loven [bliver] uden kraft, og det der er ret kommer aldrig frem. For den ugudelige omringer den retfærdige; af den grund kommer retten fordrejet frem.“ (Habakkuk 1:2, 4) Den trofaste Habakkuk havde lært Jehova at kende både gennem den del af De Hellige Skrifter som forelå dengang, og af egen erfaring. Han var derfor overbevist om at Gud både støtter retfærdighedens sag og opfordrer til retfærdighed. Men det der foruroligede ham, var at Jehova tillod ondskab og ugudelighed. Jehova forsikrede Habakkuk om at Han ville handle retfærdigt over for dem som var trofaste. (Habakkuk 2:4) Hvis Habakkuk og andre kunne have denne tillid, kan vi i endnu højere grad. Hvorfor? Fordi vi nu har Bibelen i sin helhed og dermed en mere fuldstændig beretning om Jehovas gerninger og hele personlighed, hans retfærdighed indbefattet. Vi har derfor langt større mulighed for at kende Jehova og overbevise os om hans fuldkomne retfærdighed.

 5. Hvad vil vi især interessere os for nu med hensyn til at øve ret?

⁵ Når Jehova sendte sine sendebud til Israel, understregede han vigtigheden af at øve ret. (Esajas 1:17; 10:1, 2; Jeremias 7:5-7; Ezekiel 45:9) Det gjaldt også for de 12 profeters vedkommende. (Amos 5:7, 12; Mika 3:9; Zakarias 8:16, 17) Enhver der læser deres skrifter, kan se at de opfordrer til at der øves ret i hverdagens forskellige situationer. Der er mange områder hvor vi kan anvende det der understreges i disse 12 bøger, men lad os se på blot to områder hvor profeterne understregede vigtigheden af at øve ret, og derefter se på hvordan vi kan følge deres opfordring i dag.

 6, 7. Hvorfor er det af betydning for os alle at øve ret i forretnings- og pengesager?

⁶ Jesus sagde: „Mennesket skal ikke leve af brød alene.“ (Lukas 4:4; 5 Mosebog 8:3) Han benægtede ikke at vi har brug for brød — at vi må have noget at spise. For de fleste betyder det at de må arbejde, eller at der er nogen i familien der arbejder, for at der kan komme mad på bordet. Det gjaldt også Guds tjenere i fortiden. Nogle havde deres eget landbrug eller deres egen virksomhed hvor de fremstillede ting som klæder, møbler og kogekar. Andre var arbejdsgivere og havde arbejdere til at høste afgrøderne, male mel og fremstille olivenolie eller vin. Atter andre var købmænd, som købte og solgte varer, mens andre igen var håndværkere der kunne bygge og reparere huse, eller var musikere der kunne spille på et instrument. — 2 Mosebog 35:35; 5 Mosebog 24:14, 15; 2 Kongebog 3:15; 22:6; Mattæus 20:1-8; Lukas 15:25.

⁷ Kan du se paralleller til disse beskæftigelser i din egen eller din families og dine venners hverdag? Arbejdet udføres sikkert på en anden måde i dag, men mener du ikke at Guds syn på ret og retfærdighed i sådanne forhold vil være det samme som dengang? I de budskaber der kom gennem de 12 profeter, viste Jehova at han forventer at hans folk øver ret og retfærdighed på områder der har med det daglige liv at gøre. Når vi nu ser på nogle eksempler, så tænk på hvordan du kan efterligne Gud og vise en retfærdighed som hans. — Salme 25:4, 5.

 8, 9. (a) Hvorfor var den fordømmelse der udtales i Malakias 3:5, særlig alvorlig? (b) Hvilket ligevægtigt syn på arbejde og ansættelsesvilkår giver Bibelen udtryk for?

⁸ Gud erklærede gennem Malakias: „Jeg vil nærme mig jer til dom og være et hastigt vidne mod troldmændene og mod ægteskabsbryderne og mod dem der sværger falsk og mod dem der besviger daglejeren for hans løn, . . . og ikke frygter mig.“ (Malakias 3:5) Ja, Jehova fordømte dem der ikke behandlede deres ansatte, ’daglejerne’, retfærdigt. Hvor alvorligt var det? Så alvorligt at han sidestillede misbrug af arbejdere med spiritisme, ægteskabsbrud og løgn! Som kristne ved vi hvordan Gud vil dømme ’de utugtige, dem som øver spiritisme, og alle løgnerne’. — Åbenbaringen 21:8.

⁹ På arbejdspladsen var det altså ikke blot et spørgsmål om at følge almindelige menneskelige moralbegreber. Her gjaldt også Guds lov om at øve ret. Jehova udtalte at han ville eksekvere sin dom over ’dem der besveg daglejeren for hans løn’. Jehova mente naturligvis ikke at en arbejdsgiver måtte rette sig efter ethvert af sine ansattes mindste ønsker eller luner. Man kan se af Jesu lignelse om arbejderne i vingården at en arbejdsgiver havde ret til at fastsætte lønnen og arbejdsvilkårene. (Mattæus 20:1-7, 13-15) Det er værd at bemærke at alle arbejderne i Jesu lignelse fik en denar i løn, den ’dagløn’ de var gået ind på at få, uanset om de arbejdede hele dagen eller ej. Det er også værd at bemærke at arbejdsgiveren ikke uærligt forsøgte at profitere af daglejernes arbejde. — Jeremias 22:13.

10. Hvorfor bør vi være interesserede i hvordan vi behandler dem der er ansat hos os?

¹⁰ Hvis du har en virksomhed med ansatte, eller du blot ansætter nogle til at udføre et stykke arbejde, hvordan ser det da ud med den løn du tilbyder, de krav du stiller, og udbetalingen af lønnen — i lyset af Malakias 3:5? Det er godt at være opmærksom på dette, for spørgsmålet om at behandle ansatte retfærdigt nævnes også i De Kristne Græske Skrifter. Til dem der handlede uretfærdigt i sådanne forhold, sagde disciplen Jakob: „Står han [Jehova] jer ikke imod?“ (Jakob 5:1, 4, 6) Vi kan med rette drage den slutning at de som er uretfærdige med hensyn til ’daglejerens løn’, ikke har lært Jehova rigtigt at kende, for de efterligner ikke hans retfærdighed.

11, 12. (a) Hvilken uret handling gør Hoseas 5:10 opmærksom på? (b) Hvilke situationer kunne princippet i Hoseas 5:10 anvendes på i dag?

¹¹ Lad os nu læse hvorfor Jehova var imod nogle som indtog en fremtrædende stilling på Hoseas’ tid: „Judas fyrster er blevet som dem der flytter markskel. Over dem vil jeg udgyde min heftige vrede som vand.“ (Hoseas 5:10) Hvilken uret var det Hoseas fordømte? En landmand i Juda levede af sin jordlod, og dens grænser var markeret med sten eller pæle. At ’flytte markskel’ ville sige at man gjorde en landmands jordlod mindre og på den måde berøvede ham noget af det han skulle leve af. Man stjal fra ham. Hoseas sammenlignede Judas fyrster, som forventedes at være retfærdighedens vogtere, med dem der flyttede markskel. — 5 Mosebog 19:14; 27:17; Job 24:2; Ordsprogene 22:28.

¹² Nogle som i dag handler med grunde og fast ejendom, kunne føle sig fristede til at ’flytte et skel’ for at bedrage en køber. Men princippet gælder alle som indgår aftaler og skriver kontrakter — sælgere, købere, arbejdsgivere, ansatte, kunder og klienter. Det er en kendt sag at nogle i forretningsverdenen tøver med at nedfælde noget på papir med den bagtanke at det senere vil være lettere at gøre mindre end det man er blevet enige om, eller at fremsætte nye krav. Andre laver rigtignok en skreven aftale, men tilføjer afsnit med meget lille skrift som indeholder visse ændringer eller undtagelser der er til deres egen fordel, selvom det kan være til skade for den anden part. Tror du at nogen der bruger en sådan fremgangsmåde — en sælger eller en køber, en arbejdsgiver eller en ansat — virkelig kender retfærdighedens Gud? Jehova siger i sit ord: „Flyt ikke et ældgammelt markskel, og gå ikke ind på de faderløses marker, for deres Genløser er stærk; han vil selv føre deres sag imod dig.“ — Ordsprogene 23:10, 11; Habakkuk 2:9.

13. Hvordan handlede nogle uretfærdigt blandt Guds folk i fortiden ifølge Mika 6:10-12?

¹³ Mika 6:10-12 kaster yderligere lys over hvad der er ret og uret: „Findes ugudelighedens skatte endnu i den ugudeliges hus, og det knebne efamål, som er fordømt? Kan jeg være [moralsk] ren med ugudeligheds vægtskåle og med en pung med svigefulde lodder? For . . . [byens] indbyggere har talt løgn, og deres tunge er svigefuld i deres mund.“ Når vi skal måle og veje i dag, bruger vi ikke efamål og vægtlodder, men måler og vejer i liter og kilogram. Men vi forstår godt hvad Mika mente. Købmændene og de handlende snød kunderne ved ikke at bruge det nøjagtige mål når de skulle veje og måle, og behandlede derved kunderne uretfærdigt. Jehova betegnede dem der gjorde dette, som ’ugudelige’ og sagde at de var ’svigefulde i deres mund’. — 5 Mosebog 25:13-16; Ordsprogene 20:10; Amos 8:5.

14. Hvilken form for uret i vor tid hjælper Mikas ord os til at undgå?

¹⁴ Er Mikas ord om ’et knebent efamål’ og „svigefulde lodder“ aktuelle for dig som forretningsdrivende eller ansat? Det er godt at være opmærksom på det, for der findes i dag utallige måder hvorpå kunder og klienter kan blive bedraget. For eksempel er der entreprenører som laver en betonblanding med en mindre mængde cement i end den normale eller lovpligtige. Der er håndværkere som bruger billigere materialer end dem der er betalt for, på steder hvor det ikke kan ses. Og der er handlende der sælger brugte ting som var de nye. Du kan måske selv føje andre eksempler til. Føler du dig fristet til at gøre det samme, eller føler du afsky for en sådan fremgangsmåde? I en nylig udkommet bog om beskyttelse af privatlivets fred siges der om Jehovas Vidner: „De tror at Gud holder øje med dem, og de fleste vil hellere dø end stjæle.“ Og bogen tilføjer: „De er meget efterspurgte som arbejdskraft i virksomheder hvor man har at gøre med store pengesummer.“ Hvorfor? Fordi de som sande kristne ved at Jehova ’kræver at de øver ret’, blandt andet i forretnings- og pengesager. — Mika 6:8.

15, 16. Hvordan behandlede lederne folket på Mikas tid?

¹⁵ Vi kan se ud fra de 12 profeters bøger at der i nogle perioder var en alvorlig mangel på ret og retfærdighed. De som havde ledende stillinger, og som skulle være gået foran med et godt eksempel, gjorde det ikke. (2 Mosebog 18:21; 23:6-8; 5 Mosebog 1:17; 16:18) Mika gav dem følgende indtrængende opfordring: „Hør dog, I Jakobs overhoveder og Israels hus’ førere. Bør I ikke kende ret? I som hader det gode og elsker det onde, som river huden af folk og kødet af deres knogler.“ — Mika 3:1-3; Esajas 1:17.

¹⁶ Det var ord som nok kunne ryste dem der var kendt med at holde får. En fårehyrde klippede fra tid til anden de får han vogtede og beskyttede. (1 Mosebog 38:12, 13; 1 Samuel 25:4) Men „Israels hus’ førere“, som burde have kendt til hvad der var ret, udbyttede folket på Guds græsgang. Det var som flåede de huden og kødet af fårene og brækkede deres knogler. (Salme 95:7) Med en anden illustration fra livet på landet siger Mika at fyrsterne der ’dømte og bad om noget til gengæld’, var som „en tornebusk“ eller „en tjørnehæk“. (Mika 7:3, 4) Forestil dig at du skulle gå igennem et krat med tjørn og tornebuske. Du ville få mange rifter, og tøjet ville blive revet i stykker. Sådan var det at komme i nærheden af dem der ledede Guds folk. I stedet for at behandle deres brødre retfærdigt var de troløse og korrupte. — Mika 3:9, 11.

17. Hvordan var folkets ledere ifølge Zefanias 3:3?

¹⁷ Zefanias siger noget lignende: „Fyrsterne i dens midte var brølende løver. Dens dommere var ulve der er sultne om aftenen, der ikke gnaver ben før morgen.“ (Zefanias 3:3) Kan du forestille dig Guds folks ledere der som grådige og sultne løver skubbede al retfærdighed til side? Eller dets dommere der som glubske og umættelige ulve fortærede alt, så kun benene var tilbage at gnave når det blev morgen? Hvordan kunne retfærdigheden ske fyldest under sådanne forhold? Den var revet i stumper og stykker af ledere der udbyttede folket i stedet for at hjælpe og vejlede det.

18. Hvordan burde dommerne i Israel have behandlet Guds folk?

¹⁸ Det er tydeligt at disse ledere ikke kendte Gud skønt de tilhørte et indviet folk. Hvis de havde kendt Gud, ville de have adlydt Zakarias’ ord: „Det I bør gøre, er dette: Tal sandhed med hinanden. Døm med sandhed og med fredens dom i jeres porte.“ (Zakarias 8:16) Folkets ældste sad i byporten, hvor de skulle dømme i de sager der blev forelagt dem. De skulle ikke dømme hastigt og overfladisk eller efter eget forgodtbefindende, men i overensstemmelse med Guds ord. (5 Mosebog 22:15) Jehova havde advaret imod at man viste partiskhed ved for eksempel at favorisere de velhavende og fremtrædende i folket. (3 Mosebog 19:15; 5 Mosebog 1:16, 17) Dommerne skulle søge at genoprette freden mellem stridende parter og således dømme med „fredens dom“.

19, 20. (a) Hvorfor kan kristne ældste lære meget af de 12 profeter? (b) Hvordan kan de ældste vise at de kender Jehova og hans retfærdighed?

¹⁹ Apostelen Paulus citerede fra Zakarias 8:16 da han skrev til de kristne i Efesus. (Efeserne 4:15, 25) Vi kan derfor være sikre på at de 12 profeters advarsler og vejledning angående ret og retfærdighed også gælder i menigheden i dag. De ældste, tilsynsmændene, må være gode eksempler for menighedens øvrige medlemmer med hensyn til at kende Jehova og genspejle hans retfærdighed. Esajas beskriver dem meget opmuntrende som „fyrster [der] skal herske med ret“. (Esajas 32:1) Hvilken praktisk vejledning kan de ældste finde i de advarsler og retningslinjer der gives hos de 12 profeter?

²⁰ Kristne ældste bør være godt kendt med de bibelske sandheder og med hvordan Jehova tænker. Dét skal være grundlaget for deres afgørelser og ikke deres personlige mening eller fornemmelse af hvad der er sandt og retfærdigt. Bibelen viser at der kan være vanskelige sager de skal træffe afgørelse i, sager som kræver ekstra tid til forberedelse og studium af Bibelen og de publikationer hvor man kan finde vejledning fra den trofaste og kloge træl. (2 Mosebog 18:26; Mattæus 24:45) Gør de ældste det, er der større sandsynlighed for at de vil hade det der er ondt, og elske det der er godt i Guds øjne. Det vil hjælpe dem til at ’give retten en plads i porten’ så de kan ’dømme med sandhedens dom’. — Amos 5:15; Zakarias 7:9.

21. Hvorfor skal ældste undgå at vise personsanseelse, og hvad kunne være en fristelse til at handle anderledes?

²¹ Selv hvis en der skal dømme i en sag, har god bibelkundskab, kan vedkommende være tilbøjelig til at vise personsanseelse. Malakias beklagede at præsterne, hos hvem man burde finde kundskab, ’viste personsanseelse i forbindelse med loven’. (Malakias 2:7-9) Hvordan kunne det ske? Mika sagde at ’overhoveder dømte for bestikkelse og præster lærte for betaling’. (Mika 3:11) Kunne noget lignende ske for en ældste i dag? Han skal måske dømme i en sag hvor den ene part tidligere har været meget gavmild mod ham, eller der kunne være udsigt til en gunstbevisning i fremtiden. Det kunne også være at en af parterne i den sag han skal dømme i, er beslægtet med ham, enten ved blodets bånd eller ved giftermål. Er det så familiebåndene eller de bibelske principper der vil være de afgørende? Det kunne være en sag der drejer sig om en overtrædelse, eller det kunne være et spørgsmål om hvorvidt en person er egnet til at få yderligere tjenesteprivilegier betroet i menigheden. — 1 Samuel 2:22-25, 33; Apostelgerninger 8:18-20; 1 Peter 5:2.

22. (a) Hvilket ansvar har de ældste når de skal dømme i en sag? (b) Hvilke andre egenskaber bør de ældste være i besiddelse af når de skal dømme overtrædere?

²² Når nogen begår en alvorlig synd, skal hyrderne i menigheden beskytte den mod enhver farlig og fordærvende indflydelse. (Apostelgerninger 20:28-30; Titus 3:10, 11) Hvis den der har syndet, imidlertid viser ægte anger, skal de ældste „hjælpe [vedkommende] på fode igen, i mildhedens ånd“. (Galaterne 6:1) I stedet for at være strenge og vise mangel på medfølelse bør de følge vejledningen: „Døm med sandhedens dom og vis hinanden loyal hengivenhed og barmhjertighed.“ (Zakarias 7:9) De retningslinjer Jehova gav for behandling af retssager i det gamle Israel, vidner om hans retfærdighed og barmhjertighed. I mange afgørelser havde dommerne en vis frihed; de kunne vise barmhjertighed afhængigt af omstændighederne og overtræderens indstilling. Kristne tilsynsmænd må på samme måde stræbe efter at ’dømme med sandhedens dom’ og vise „loyal hengivenhed og barmhjertighed“ så det er tydeligt at de har lært Jehova at kende.

23, 24. (a) Hvordan kan de ældste dømme med „fredens dom“? (b) Hvad har de 12 profeter hjulpet os til at forstå og værdsætte med hensyn til ret og retfærdighed?

²³ Lad os igen minde om ordene i Zakarias 8:16: „Døm med sandhed og med fredens dom i jeres porte.“ Hvad er formålet? At der skal fældes en „fredens dom“. Selv mens apostlene levede, var der personlige uoverensstemmelser og stridigheder mellem nogle kristne. Det kan være nødvendigt for ældste at være med til at bilægge uoverensstemmelser på samme måde som Paulus måtte gøre over for Evodia og Syntyke. (Filipperne 4:2, 3) De ældste må ærligt bestræbe sig for at fælde en „fredens dom“ idet de søger at genoprette freden mellem de stridende parter. Den bibelske vejledning de giver, og den indstilling hvormed de gør det, bør fremme freden i menigheden og freden med Gud. Så vil det være helt klart at de kender Jehova og hans retfærdighed.

²⁴ De to områder vi har behandlet i det foregående, viser hvor vigtigt det er at vi i vort daglige liv følger de anvisninger som de 12 profeter gav vedrørende ret og retfærdighed. Det vil være til sand gavn for os og andre at vi ’lader ret rulle frem’!