KAPITEL FIRE
Jehova — den Gud der forudsiger og opfylder
1, 2. (a) Hvorfor kunne nogle have den fornemmelse at ingen har kontrol over verdenssituationen? (b) Hvordan skildrer de 12 profeter Jehovas personlighed?
MANGE synes at de ikke længere er herre over deres eget liv. På grund af det de hører gennem nyhedsmedierne, mener de at hele menneskeslægten befinder sig i en håbløs situation. Trods bestræbelserne for at råde bod på situationen i verden synes den blot at blive endnu værre. Nogle af de 12 profeter hvis bøger vi i øjeblikket ser nærmere på, befandt sig i en lignende situation, og de forkyndte et håbets budskab som vi kan have gavn af den dag i dag og bruge når vi skal trøste andre. — Mika 3:1-3; Habakkuk 1:1-4.
2 En central idé som man finder i disse profetiske bøger, er at Jehova, universets Suveræn, har fuld kontrol over menneskenes anliggender og er interesseret i at det går os godt. I realiteten kan hver eneste af os sige: „Han er interesseret i hvordan jeg har det.“ De 12 profeter tegner et tiltalende billede af „Hærstyrkers Jehova“. Han kan ’røre landet så det smelter’, men alligevel forsikrer han sit folk om at „den der rører jer, rører min øjesten“. (Zakarias 2:8; Amos 4:13; 9:5) Varmer det os ikke om hjertet at læse om at Gud lader sig lede af kærlighed, og at han er barmhjertig og tilgivende? (Hoseas 6:1-3; Joel 2:12-14) Disse profeter giver os naturligvis ikke et fuldstændigt billede af Guds personlighed med alle dens forskellige sider — dertil kræves alle Bibelens 66 bøger — men de giver os et udmærket indblik i Guds personlighed og baggrunden for hans handlinger.
3. Hvordan viser de 12 profeter at Jehova er en Gud der har en hensigt?
3 De 12 profeters skrifter kan styrke vores tillid til Jehovas pålidelighed som den der forudsiger fremtiden og med sikkerhed vil opfylde sin hensigt. De bekræfter at han til sidst vil oprette et jordisk paradis under sit herredømme. (Mika 4:1-4) Nogle af profeterne beskriver hvordan han beredte vejen for Messias’ komme og sørgede for en genløsning der ville udfri menneskene fra synd og død. (Malakias 3:1; 4:5) Hvorfor er det vigtigt at have kendskab til alt dette?
EN KÆRLIG SUVERÆN DER HAR KONTROL OVER ALT
4, 5. (a) Hvilken fundamental sandhed om Gud fremhæver de 12 profeter? (b) Hvordan berører Jehovas almagt dig?
4 Som nævnt i det foregående kapitel blev der rejst tvivl om Guds ret til at herske. Oprør mod Jehovas overhøjhed og mistro til hans motiver fik nogle i himmelen til at sætte sig op mod Gud og skabe uorden og ufred på jorden. Det er derfor klart at skal der herske fuldstændig orden i universet og fred blandt menneskene, må alle anerkende hans suverænitet og underordne sig den. Som følge deraf er Jehova med rette besluttet på at hævde og fastslå sin suverænitet. Lad os undersøge hvordan de 12 profetiske bøger kan hjælpe os til at se dette mere klart.
5 Som sendebud fra Jehova fremhævede profeterne Jehovas ophøjede stilling. For eksempel brugte Amos betegnelsen „suveræne Herre“ 21 gange for at fremhæve betydningen af den almægtige Guds navn og suverænitet. Denne betegnelse viser at den sande Gud er uendelig stor, og at intet ligger uden for hans rækkevidde. (Amos 9:2-5; se rammen „Jehova, den Almægtige“). Jehova er den eneste retmæssige Suveræn i universet, højt hævet over livløse afguder. (Mika 1:7; Habakkuk 2:18-20; Zefanias 2:11) At Jehova er alle tings Skaber, giver ham den naturlige ret til at udøve den suveræne magt over alt og alle. (Amos 4:13; 5:8, 9; 9:6) Hvorfor er dette af betydning for dig?
6. Hvordan får alle mennesker gavn af opfyldelsen af Guds hensigt?
6 Hvis du har været udsat for diskrimination, uretfærdighed eller fordom, kan du hente trøst i at Gud kærligt tager sig af alle. Jehova havde et særligt forhold til én bestemt nation i fortiden, men han gav klart udtryk for sin beslutning om at handle til gavn for mennesker fra alle nationer og sproggrupper. Han er „den retmæssige Herre over hele jorden“. (Mika 4:13) Gud har lovet at hans navn vil „blive stort blandt nationerne“. (Malakias 1:11) Da vor himmelske Fader uden personsanseelse sørger for at alle kan lære ham at kende, tager mennesker „af alle nationers tungemål“ med glæde imod indbydelsen til at komme og tilbede ham. — Zakarias 8:23.
7. Hvilken betydning ligger der i Jehovas navn, og hvad fortæller det os?
7 Kundskab om hvordan Gud er, og hvad han vil gøre, er nært forbundet med hans navn. (Salme 9:10) På Mikas tid blev Guds navn spottet fordi mange der bar hans navn, groft overtrådte hans lov. Profeten blev inspireret til at fremhæve „Jehovas ophøjede navn“ og til at sige at „den der ejer praktisk visdom vil frygte [Guds] navn“. (Mika 5:4; 6:9) Hvorfor kunne han sige det? Fordi ethvert pålideligt håb om en varig fremtid er knyttet til selve betydningen af dette navn: „Han lader blive.“ Læs Joel 2:26, og tænk over hvorfor det er en glæde at bære dette navn og fortælle andre om den Gud som alene kan blive det han måtte ønske at blive, til gavn for alle sine skabninger. Gud har vist sig at være den eneste som har en ubegrænset evne til at få noget til at ske. Det ser vi bevis på i opfyldelsen af utallige profetier som blev forkyndt af de 12 profeter.
8. På hvilke måder har Jehovas navn været en tilskyndelse og opmuntring for dig?
8 Millioner har lært at Jehova kan lade noget ske, eller forårsage at noget opfyldes, uanset hvad det måtte være. Joel gav udtryk for noget lignende med de berømte ord der er blevet citeret af kristne bibelskribenter: „Enhver som påkalder Jehovas navn [skal] undslippe,“ eller: „Enhver som påkalder Jehovas navn vil blive frelst.“ (Joel 2:32; Apostelgerninger 2:21; Romerne 10:13) Er vi enige med Mika i hans erklæring: „Vi [for vor del] vil vandre i Jehova vor Guds navn til fjerne tider, ja, for evigt“? (Mika 4:5) Der er ingen tvivl om at vi under forfølgelse eller når vi personligt er udsat for trængsler, med tillid kan „søge tilflugt i Jehovas navn“. — Zefanias 3:9, 12; Nahum 1:7.
9. I hvor høj grad har Jehova kontrol over jordiske regenter?
9 Når vi læser disse profetiske bøger, bliver vi i endnu højere grad overbevist om at Jehova også har kontrol over jordiske regenter og indflydelsesrige beslutningstagere. Han formår at få dem til at handle i overensstemmelse med sin vilje. (Ordsprogene 21:1) Et eksempel er perserkongen Darius den Store. Fjender af den sande tilbedelse anmodede ham om at standse genopbygningen af Jehovas tempel i Jerusalem. Men der skete lige det modsatte! Omkring 520 f.v.t. stadfæstede Darius Kyros’ dekret og støttede jødernes byggearbejde. Da der viste sig yderligere hindringer, lød Guds budskab til den jødiske landshøvding Zerubbabel: „’Ikke ved militærmagt og ikke ved kraft, men ved min ånd,’ har Hærstyrkers Jehova sagt. Hvem er du, du store bjerg? Foran Zerubbabel bliver du til fladt land.“ (Zakarias 4:6, 7) Intet kan hindre Jehova i at udslette den nuværende onde tingenes ordning og gøre jorden til et paradis for dem der tilbeder ham. — Esajas 65:21-23.
10. Hvor langt rækker Guds magt, og hvorfor er det vigtigt for os at vide det?
10 Tænk også på at Jehova har kontrol over naturkræfterne, som han kan gøre brug af over for sine fjender hvis han ønsker det. (Nahum 1:3-6) Hvordan Jehova kan beskytte sit folk, fortæller Zakarias med dette billede: „Jehova vil vise sig over dem, og hans pil vil fare ud som lynet. Og den suveræne Herre Jehova vil blæse i hornet, og han vil drage af sted med sydens storme.“ (Zakarias 9:14) Mon det så vil være vanskeligt for Gud at vise at han står langt over de ugudelige nationer i vor tid? Nej, bestemt ikke! — Amos 1:3-5; 2:1-3.
JEHOVA HOLDER SINE LØFTER
11, 12. (a) Hvorfor blev Nineve betragtet som uindtagelig? (b) Hvordan gik det Nineve, i overensstemmelse med Guds profetiske ord?
11 Forestil dig at du levede i det niende århundrede før vor tidsregning i det der nu kaldes Mellemøsten. Hvilken storby var da kendt viden om? Nineve, naturligvis. Nineve var hovedstaden i Assyrien. Den lå på østbredden af floden Tigris, omkring 900 kilometer nordøst for Jerusalem. Du har sikkert læst om dens imponerende størrelse — cirka 100 kilometer i omkreds! De der har besøgt Nineve, fortæller at den i pragt kom på højde med Babylon, med sine kongepaladser, templer, brede gader, haveanlæg og offentlige parker og et imponerende bibliotek. Dertil kom dens vældige, uigennemtrængelige ydre og indre mure, som omtales af militærstrateger.
12 „Uindtagelig!“ må mange have sagt når de beskrev Nineve. Men nogle profeter fra det ubetydelige Juda hævdede at Jehova havde dømt „den blodskyldige by“ til ødelæggelse! Byen undgik for en tid Guds dom fordi befolkningen lyttede til Jonas’ budskab, men ninevitterne vendte tilbage til deres tidligere onde vej. Nahum sagde i sin profeti til Nineve: „Et sværd vil hugge dig ned . . . Der er intet som bøder på dit sammenbrud.“ (Nahum 3:1, 7, 15, 19; Jonas 3:5-10) Omkring på samme tid brugte Gud Zefanias til at forudsige at Nineve ville blive „en ødemark“. (Zefanias 2:13) Ville datidens uovervindelige politiske stormagt blive omstyrtet som en opfyldelse af Jehovas ord? Svaret kom omkring 632 f.v.t. da babylonierne, skyterne og mederne belejrede byen. Pludselige oversvømmelser undergravede murene, og angriberne trængte igennem dens forsvarsværker. (Nahum 2:6-8) Den engang så store by blev hurtigt til en ruinhøj, og i dag ligger den stadig øde hen.a „Byen der jublede af glæde“ kunne ikke forhindre at Guds ord gik i opfyldelse! — Zefanias 2:15.
13. Nævn nogle profetier i de 12 profeters bøger som er blevet opfyldt.
13 Det der skete med Nineve, er blot ét eksempel på opfyldte profetier. Se på et nutidigt kort over Mellemøsten. Kan du finde Ammon, Assyrien, Babylonien, Edom eller Moab? Sikkert ikke. Til trods for deres magt og indflydelse gik de til grunde, som forudsagt af de 12 profeter. (Amos 2:1-3; Obadias 1, 8; Nahum 3:18; Zefanias 2:8-11; Zakarias 2:7-9) En efter en forsvandt de som selvstændige nationer. Jehova havde sagt at de ville ophøre med at eksistere, og det gjorde de! Og det som disse profeter havde forudsagt om at en rest af jøder ville vende tilbage fra fangenskabet i Babylon, blev også opfyldt — det skete!
14. Hvorfor kan man tillidsfuldt bygge sit liv op omkring Jehovas løfter?
14 Hvordan virker disse vidnesbyrd på din tillid til Jehovas evne til at forudsige? Du kan være forvisset om at Jehova holder sine løfter; han er en Gud „der ikke kan lyve“. (Titus 1:2) Jehova oplyser os gennem sit ord om hvad vi har brug for at vide. Man kan bygge sit liv op omkring at gøre Jehovas vilje og omkring Jehovas løfter. Profetierne i de 12 bøger er ikke kun eksempler på forudsigelser der blev opfyldt i fortiden. Mange af profetierne er ved at blive opfyldt nu, eller vil snart blive det. De 12 bøger kan således give os en urokkelig tillid til at profetierne om vor tid og om fremtiden vil blive opfyldt. De bør tages alvorligt!
EN OMSORGSFULD FADER
15. Hvordan kan det Mika erfarede, være en hjælp for dig når du har personlige problemer at kæmpe med?
15 Jehovas pålidelighed ses ikke blot i det der vil ske med nationerne og på verdensskuepladsen som et hele. Han forudsiger og opfylder på måder der kan berøre dig personligt. Hvordan det? Jo, tænk på at du undertiden må kæmpe med personlige problemer. Da er det ikke blot et spørgsmål om at finde en som forstår dig — du må også finde en som du kan stole på vil hjælpe dig. I det ottende århundrede før vor tidsregning må Mika have følt sig ret ensom midt blandt de stolte judæere. Han har uden tvivl følt at han var den eneste trofaste der var tilbage på jorden, at han ikke engang kunne stole på sin egen familie. Hvor han end vendte sig hen, så han blodtørstige, bedrageriske og fordærvede mennesker. Dog fik Mika gennem Guds løfter en forsikring om at Gud ville tage sig af dem der trofast holdt fast ved ham, uanset hvad andre måtte gøre. Også du kan hente trøst i Guds løfter, især hvis du befinder dig i en situation hvor du som en der tilbeder Jehova, hører til et mindretal eller er helt alene, omgivet af nogle som ikke ærer Gud. — Mika 7:2-9.
16. Hvorfor kan vi være sikre på at Gud lægger mærke til korruption og undertrykkelse og vil udfri de retfærdige?
16 De velhavende og indflydelsesrige i Israel og Juda var ofte begærlige og uretfærdige, sådan som det også er tilfældet i verden i dag. I modstrid med Moseloven kom nogle israelitter i trældom som følge af for høje afgifter og konfiskering af jord. De fattige blev behandlet med ligegyldighed, endda grusomhed. (Amos 2:6; 5:11, 12; Mika 2:1, 2; 3:9-12; Habakkuk 1:4) Gennem sine sendebud forkyndte Gud at han ikke tolererer korruption og undertrykkelse, og at han vil straffe forhærdede lovovertrædere. (Habakkuk 2:3, 6-16) Jehova forudsiger at han vil „afgøre sager vedrørende mægtige nationer“, og at hans godkendte tjenere skal sidde „hver under sin vinstok og sit figentræ, og ingen får dem til at skælve“. (Mika 4:3, 4) Forestil dig hvordan det vil blive til den tid! Gud har forudsagt og opfyldt mange andre ting. Mon så ikke dette løfte også vil blive opfyldt?
17, 18. (a) Hvorfor fremholder Jehova et håb for menneskene? (b) Hvordan bør vi betragte Jehovas tugt?
17 Jehova opfylder ikke sine løfter for blot at vise sin evne til at forudsige eller for blot at imponere os. Nej, han handler på grund af kærlighed, for „Gud er kærlighed“, en kærlighed der bygger på principper. (1 Johannes 4:8) Hoseas, der levede i det ottende århundrede før vor tidsregning, kan anføres som et eksempel. Ligesom Hoseas’ hustru, Gomer, var utro mod sin mand, sådan var israelitterne utro mod Jehova. Deres afgudsdyrkelse var ligesom ægteskabsbrud; de blandede ba’alsdyrkelsen med den rene tilbedelse af Jehova. Desuden bedrev de billedligt utugt med Assyrien og Ægypten. Hvad gjorde Jehova? Det viste han i Hoseas’ tilfælde. Hoseas skulle søge at få sin utro hustru til at vende om. På samme måde søgte Jehova af kærlighed til sit folk at få det til at vende om. Han siger: „Med menneskesnor søgte jeg at drage dem, med kærlighedsreb, . . . og blidt gav jeg [dem] noget at spise.“ (Hoseas 2:5; 11:4) Hvis de viste oprigtig anger, ville de blive tilgivet af Gud og atter få et godt forhold til ham. (Hoseas 1:3, 4; 2:16, 23; 6:1-3; 14:4) Gør det ikke indtryk på dig at lægge mærke til Jehovas kærlighed og hengivenhed? Spørg dig selv: ’Hvis Jehova viste en sådan hengivenhed i fortiden, kan jeg da ikke også være sikker på hans kærlighed, hans inderlige, loyale, uforanderlige og aldrig svigtende hengivenhed?’ — Hoseas 11:8.
18 De 12 profetiske bøger kan også hjælpe os til at se at Guds kærlighed kan indbefatte tugt. Jehova forsikrede sit vildfarne folk om at han „ikke fuldstændig [ville] tilintetgøre“ det. (Amos 9:8) Når det var nødvendigt at straffe, ville han ikke undlade at gøre det, men det ville have været en lettelse for dem hvis de havde gjort sig klart at straffen kun var midlertidig. Malakias 1:6 sammenligner Jehova med en kærlig far. Vi ved at en far tugter sine børn, som han elsker, for at bringe dem tilbage på den rette vej. (Nahum 1:3; Hebræerne 12:6) Vores himmelske Fader er sen til vrede på grund af sin kærlighed til os, og Malakias 3:10, 16 bekræfter at han vil velsigne sine tjenere gavmildt.
19. Hvilken selvransagelse vil være på sin plads?
19 Malakias begynder sin bog med denne forsikring: „’Jeg elsker jer,’ siger Jehova.“ (Malakias 1:2) Når du tænker over denne forsikring fra Gud til Israel, så spørg dig selv: ’Gør jeg noget der kunne forhindre at jeg kom til i højere grad at mærke Guds kærlighed? Er der sider af Jehovas kærlighed som jeg ikke kender, og som jeg kunne få et større kendskab til?’ Ved at få det kan du blive mere forvisset om hans evige kærlighed og hengivenhed.
TILGIVELSE BANER VEJ FOR FRELSE
20. Hvordan baner Guds tilgivelse vej for frelse?
20 Når man læser disse profetiske bøger, lægger man mærke til at Jehova undertiden forudsagde at der ville ske en katastrofe. Hvorfor gjorde han det? Ofte var det for at få folket til at angre og omvende sig. Således tillod han at fremmede ødelagde Samaria i 740 f.v.t. og Jerusalem i 607 f.v.t. Dét Gud havde forudsagt, gik i opfyldelse, men senere lod han de angrende jøder vende tilbage til deres land. Ja, bøgerne understreger at Gud barmhjertigt tilgiver og genrejser dem der angrer og vender om til ham. (Habakkuk 3:13; Zefanias 2:2, 3) Mika følte sig tilskyndet til at forkynde: „Hvem er en Gud som du, der tilgiver brøde og forbigår overtrædelse hos sin arvelods rest? Han holder ikke fast ved sin vrede for evigt, for han har behag i loyal hengivenhed.“ (Mika 7:18; Joel 2:13; Zakarias 1:4) At det forholder sig sådan, bekræftes af profetiernes opfyldelse.
21. (a) Hvad havde de 12 profeter at sige om Messias? (b) Hvilke messiasprofetier synes du er interessante?
21 Jehova forudsagde at han ville tilvejebringe et solidt juridisk grundlag for varig tilgivelse, og med dette formål for øje ville han sørge for at der kom en Messias der ville give sit liv som „en tilsvarende løsesum“ for syndige mennesker. (1 Timoteus 2:6) Amos pegede frem til en genoprettelse som denne Messias, Davids søn, ville udvirke. (Amos 9:11, 12; Apostelgerninger 15:15-19) Mika nævnte selve det sted hvor den lovede hersker, Jesus Kristus, skulle fødes, han som ville give sit liv for alle der tror på hans offer. (Mika 5:2) Og Zakarias talte om den „Spire“ som skulle „sidde og herske på sin trone“. Denne profeti blev opfyldt på Jesus Kristus. (Zakarias 3:8; 6:12, 13; Lukas 1:32, 33) Du kan undersøge flere af disse profetier og på den måde styrke din tro. — Se rammen „Betydningsfulde profetier om Messias“.
22. Hvordan styrkes vores tillid til Jehova af det de 12 profeter åbenbarer om ham?
22 Når du læser de 12 profeters budskaber, vil din tillid til Guds endelige sejr vokse. Jehova er den der kæmper for os, og han vil indføre sand retfærdighed. Hans ord står fast. Han husker hvad han har lovet sit folk, tager sig af sine tjenere og udfrier dem fra undertrykkelse. (Mika 7:8-10; Zefanias 2:6, 7) Han har ikke forandret sig. (Malakias 3:6) Vi kan være sikre på at intet vil hindre Jehova i at opfylde sin hensigt. Når han siger at hans doms dag vil komme, kommer den. Vær derfor vågen og på vagt! Zakarias siger: „Jehova skal være konge over hele jorden. På den dag skal Jehova være én og hans navn ét.“ (Zakarias 14:9) Når han har forudsagt det, vil han også opfylde det!
a I november 2002, før krigen i Irak, besøgte professor Dan Cruickshank området. I en BBC-fjernsynsudsendelse fortæller han følgende: „I udkanten af Mosul ligger ruinerne af Nineve, som sammen med Nimrud . . . med iver blev udgravet af britiske arkæologer fra 1840’erne og fremefter . . . Udforskningen af disse assyriske byer betød intet mindre end genopdagelsen af en for længst tabt — næsten mytisk — civilisation som man kun kendte fra korte, gådefulde og langtfra smigrende beskrivelser i Bibelen.“