Jesu liv og tjeneste
Bøn og tillid til Gud
JESUS fortsætter sin prædiken med at fordømme hykleriet hos dem der gør noget stort ud af deres påtagede gudfrygtighed. „Når du . . . går hen for at give [gaver],“ siger han, „så lad ikke blæse i trompet foran dig, sådan som hyklerne gør.“
Jesus fortsætter med at sige: „Og når I beder må I heller ikke være som hyklerne; de kan jo lide at stå og bede i synagogerne og på hjørnerne af de brede gader så de kan blive set af mennesker.“ I stedet giver han dem følgende vejledning: „Når du beder, da gå ind i dit inderste rum, luk din dør, og bed så til din Fader som er i det skjulte.“ Jesus fremsagde selv bønner i al offentlighed, så det er ikke dette han fordømmer. Det han fordømmer er bønner der bliver fremsagt for at gøre indtryk på tilhørerne og for at høste deres beundrende ros.
Jesus giver endvidere dette råd: „Når I beder, da sig ikke det samme igen og igen, som folk fra nationerne gør.“ Jesus mener ikke at gentagelser i sig selv er forkerte. Ved en lejlighed brugte han selv gentagne gange „de samme ord“ da han bad. Det han afviser er at man siger udenadlærte remser „igen og igen“, som de der beder ved hjælp af en rosenkrans mens de gentager deres bønner på remse.
For at hjælpe sine tilhørere til at bede lærer Jesus dem en mønsterbøn der indeholder syv anmodninger. De tre første omfatter med rette vigtigheden af at have Gud og hans hensigter i tanke. Man anmoder om at Guds navn må blive helliget, om at hans rige må komme, og om at hans vilje må ske. De fire øvrige anmodninger er af personlig art, nemlig om den daglige føde, om tilgivelse for synder, om ikke at blive fristet ud over hvad man kan udholde, og om at blive befriet fra den onde.
Jesus peger endvidere på snaren ved at lægge for megen vægt på materielle ejendele. Han giver følgende tilskyndelse: „Hold op med at samle jer værdier her på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler.“ Ikke alene er sådanne værdier forgængelige, men de skaffer heller ikke én nogen fortjeneste hos Gud.
Jesus siger derfor: „I skal hellere samle jer værdier i himmelen.“ Dette gør man ved at sætte tjenesten for Gud først i sit liv. Den fortjeneste man på denne måde indlægger sig hos Gud, kan ingen stjæle, for ikke at tale om den storslåede belønning det vil medføre. Jesus tilføjer derefter: „Dér hvor dine værdier er, dér vil dit hjerte også være.“
I sin videre omtale af materialismens snare bruger Jesus denne billedtale: „Øjet er legemets lampe. Hvis derfor dit øje er klart, vil hele dit legeme være lyst; men hvis dit øje er ondt, vil hele dit legeme være mørkt.“ Et øje der fungerer som det skal hjælper legemet på samme måde som en tændt lampe på et mørkt sted. Men for at se rigtigt må øjet være klart, det vil sige at det må kunne stille skarpt på én bestemt ting. Et øje der ikke kan stille skarpt gør at man fejlbedømmer ting, at man sætter materielle ejendele over tjenesten for Gud, hvilket resulterer i at hele ens „legeme“ bliver mørkt.
Jesus sætter tingene på plads med denne magtfulde billedtale: „Ingen kan trælle for to herrer; for enten vil han hade den ene og elske den anden, eller han vil holde sig til den ene og foragte den anden. I kan ikke trælle både for Gud og for Rigdom.“
Efter at have givet sine tilhørere denne vejledning forsikrer Jesus dem om at de ikke behøver at være bekymrede for deres materielle behov hvis de sætter tjenesten for Gud i første række. „Se nøje på himmelens fugle,“ siger han, „for de hverken sår, høster eller samler i forrådshuse; dog giver jeres himmelske Fader dem føde.“ Så stiller han spørgsmålet: „Er I ikke mere værd end de?“
Derefter henviser Jesus til liljerne på marken og bemærker at „ikke engang Salomon i al sin herlighed var klædt som en af dem.“ Han fortsætter: „Når Gud nu således klæder markens planter, . . . vil han da ikke langt snarere sørge for tøj til jer, I småttroende?“
Jesus kommer så med følgende konklusion: „Vær derfor aldrig bekymrede og sig: ’Hvad skal vi spise?’ eller: ’Hvad skal vi drikke?’ eller: ’Hvad skal vi tage på?’ . . . Jeres himmelske Fader ved nemlig at I behøver alt dette. Bliv da ved med først at søge riget og hans retfærdighed, og alle disse andre ting vil blive givet jer i tilgift.“ Mattæus 6:1-34; 26:36-45.
● Hvilke retningslinjer giver Jesus vedrørende bøn?
● Hvorfor er himmelske værdier mere værdifulde end alt andet, og hvordan samler man sig dem?
● Hvilke billedtaler kan hjælpe os til at undgå materialisme?
● Hvorfor siger Jesus at det er unødvendigt at bekymre sig?