Hvad siger Bibelen?

Er vi noget værd i Guds øjne?

„Det meste af livet har jeg døjet med mindreværdsfølelse,“ skriver en kristen kvinde. „Uanset hvor højt jeg elsker Jehova, og hvor meget jeg gør for at tjene ham, føler jeg altid at det ikke er nok.“

KENDER du nogen der kæmper med en indgroet følelse af ikke at slå til, eller som nedvurderer sig selv? Har du det indimellem selv sådan? Det har temmelig mange, også blandt Guds tjenere. Ingen er immun over for virkningerne af at vi lever i „kritiske tider som er vanskelige at klare“. Mange er blevet svigtet eller mishandlet af medmennesker der er „uden selvbeherskelse, vilde, uden kærlighed til det gode“. Det mærker man mere og mere her i „de sidste dage“. (2 Timoteus 3:1-5) Sådanne traumer kan give dybe ar på sjælen og fremkalde selvforagt.

I andre tilfælde opstår negative følelser fordi man stiller urealistisk høje krav til sig selv. Når man ikke kan leve op til sine mål, forstærker det følelsen af at man simpelt hen ikke duer til noget. Uanset grunden kan de der mangler selvagtelse, have svært ved at tro at Gud, eller for den sags skyld andre, holder af dem. I svære tilfælde tror man måske at andre slet ikke er i stand til at holde af én.

Men sådan ser Jehova Gud ikke på det. I sit ord advarer han os mod sin modstanders, Satan Djævelens, „bedrageriske taktik“. (Efeserne 6:11, Jewish New Testament) Ved hjælp af denne taktik forsøger Satan at få os fra at tilbede vor Gud. Som et led i dette forstærker han følelsen af at vi er uden værd, af at Jehova ikke har nogen grund til at elske os. Men Satan er „en løgner“, ja, „løgnens fader“. (Johannes 8:44) Vi må derfor ikke lade os narre af hans bedrageriske taktik. Gennem Bibelen giver Jehova sin mening til kende og forsikrer os om at vi har værdi i hans øjne.

En ligevægtig bedømmelse af vort værd

Bibelen advarer om den negative virkning mismod kan have på os. I Ordsprogene 24:10 står der: „Har du mistet modet på trængselens dag, vil din kraft være begrænset.“ Konstante negative følelser virker afkræftende og gør én svag og sårbar. Det er Satan udmærket klar over. Det er svært nok hvis vort hjerte tynges af at vi føler os uduelige; men når Satan forsøger at spille på denne følelse, bliver det endnu mere uudholdeligt.

Det er derfor vigtigt at vi har et sundt og ligevægtigt syn på vort eget værd. „Jeg [siger] til enhver iblandt jer at han ikke skal tænke højere om sig selv end han bør tænke, men tænke med et sundt sind, hver enkelt sådan som Gud har tildelt ham et mål af tro,“ skrev apostelen Paulus. (Romerne 12:3) En anden oversættelse gengiver verset sådan: „Jeg siger til enhver af jer at han ikke må regne sig selv for mere værd end han virkelig er, men at han skal bedømme sig selv nøgternt.“ (Charles B. Williams) Skriftstedet opfordrer os til at have et ligevægtigt syn på os selv. På den ene side må vi vogte os for at blive hovmodige. På den anden side bør vi ikke gå til den modsatte yderlighed, for det er underforstået at et sundt sind indbefatter at vi mener noget om os selv. Ja, under inspiration fra Gud siger Paulus at vi hver og én har værdi i Jehovas øjne.

Jesus gav også udtryk for at det er berettiget at føle et vist selvværd da han sagde: „Du skal elske din næste som dig selv.“ (Mattæus 22:39) Ordene „som dig selv“ forudsætter et vist mål af selvværd eller selvrespekt. Vi har mangler og begår fejl; men når vi bestræber os for at behage Gud, fortryder det vi gør forkert, og beder ham tilgive os, kan vort selvværd forblive intakt. Hvis vort kritiske hjerte mener noget andet, må vi huske at „Gud er større end vort hjerte“. (1 Johannes 3:20) Med andre ord ser Jehova måske helt anderledes på os end vi selv gør.

Hvis hjertet er sønderbrudt og ånden er knust

Salmisten David skrev: „Nær er Jehova hos dem med sønderbrudt hjerte, og han frelser dem der er knust i ånden.“ (Salme 34:18) Matthew Henry’s Commentary on the Whole Bible har følgende kommentar til dette vers: „Det kendetegner de retfærdige . . . at de har et sønderbrudt hjerte og en angerfuld ånd. De er ydmyge i bevidstheden om deres synd og blottede for selvfølelse; de har ingen betydning i deres egne øjne og stoler ikke på deres egen fortjeneste.“

De der har „et sønderbrudt hjerte“ eller „er knust i ånden“, føler sig måske for langt fra Jehova og for ubetydelige til at han skulle tage sig af dem. Men sådan forholder det sig ikke. Davids ord forsikrer os om at Jehova ikke svigter dem der „har ringe betydning i deres egne øjne“. Vor medfølende Gud véd at vi netop da behøver ham mere end nogen sinde, og han er os nær.

Tænk i den forbindelse på den mor der for nogle år siden skyndte sig på hospitalet med sin toårige søn, der havde fået et slemt anfald af strubehoste. Da lægerne havde undersøgt drengen, indlagde de ham til observation natten over. Hvor tilbragte moderen natten? I en stol ved siden af drengens seng. Hendes lille dreng var syg, og hun måtte være hos ham. Vi kan afgjort forvente endnu mere af vor kærlige himmelske Fader, for vi er skabt i hans billede. (1 Mosebog 1:26; Esajas 49:15) Salme 34:18 er en velgørende forvisning om at når vi har „et sønderbrudt hjerte“, er Jehova „nær“ ligesom en kærlig far eller mor — hele tiden opmærksom og parat til at hjælpe. — Salme 147:1, 3.

„I er mere værd end mange spurve“

Mens Jesus befandt sig på jorden, åbenbarede han mange af Jehovas tanker og følelser, også de følelser han nærer for sine jordiske tjenere. Mere end én gang indprentede Jesus sine disciple at de havde værdi i Jehovas øjne. — Mattæus 6:26; 12:12.

For eksempel belyste Jesus hver enkelt af sine disciples værdi med ordene: „Sælges to spurve ikke for en ringe mønt? Dog falder ikke én af dem til jorden uden jeres Faders viden. Men på jer er endog alle hovedhår talt. Vær derfor ikke bange: I er mere værd end mange spurve.“ (Mattæus 10:29-31) Det er værd at tænke over hvordan Jesu tilhørere har opfattet hans ord.

Spurve var nogle af de billigste spiselige fugle. Disse småfugle blev normalt plukket og stegt på spid. Jesus havde utvivlsomt set fattige kvinder på markedet tælle deres mønter for at regne ud hvor mange spurve de havde råd til. Fuglenes værdi blev sat så lavt at man for en ringe mønt (bogstaveligt en assarion, hvis værdi svarede til ganske få øre) kunne købe to af dem.

Jesus benyttede denne sammenligning ved en senere lejlighed, men i en let ændret version. Ifølge Lukas 12:6 spurgte Jesus: „Sælges fem spurve ikke for to småmønter?“ Mens man for en ringe mønt fik to spurve, fik man for to mønter ikke fire, men fem spurve. Oven i handelen fik man en ekstra fugl, der nærmest blev regnet for værdiløs. Men Jesus fortsatte: „Dog er ikke én af dem [heller ikke den man fik gratis med i handelen] glemt hos Gud.“ Jesus forklarede hvad tanken var med denne illustration ved at sige: „I er mere værd end mange spurve.“ (Lukas 12:7) Det må have virket opmuntrende på hans tilhørere.

Fatter vi meningen med Jesu opmuntrende sammenligning? Hvis Jehova tillægger endog småfugle værdi, hvor meget mere dyrebare må hans tjenere på jorden da ikke være for ham? Ingen af os forsvinder i mængden for Jehovas blik. Hver eneste af os har så stor værdi for ham at han lægger mærke til de mindste enkeltheder hos os. Selv vore hovedhår har han præcist tal på.

Satan vil naturligvis vedholdende forsøge om han ved at udnytte følelser som selvforagt og andre elementer af sin „bedrageriske taktik“ kan få os bort fra at tjene Jehova. Men lad ikke Satan vinde! Den kristne kvinde der blev nævnt i indledningen, havde gavn af en artikel i bladet Vagttårnet der advarede om at Satan søger at udnytte vort følelsesliv.a Hun skriver: „Det var ikke gået op for mig at Satan prøver at gøre mig mismodig ved hjælp af mine følelser. Den oplysning har ansporet mig til at bekæmpe disse følelser. Nu kan jeg modstå Satans angreb med oprejst pande.“

Jehova „kender alle ting“. (1 Johannes 3:20) Han er klar over hvad vi går igennem lige nu. Han ved også hvad vi tidligere har været ude for som måske har forkrøblet vores selvrespekt. Husk at det er Jehovas holdning til os der tæller! Uanset hvor meget vi ringeagter os selv, forsikrer Jehova os om at hver eneste af hans tjenere er værdifuld for ham. Det kan vi stole på eftersom Jehova til forskel fra sin modstander, Satan Djævelen, „ikke kan lyve“. — Titus 1:2.

[Fodnote]

[Tekstcitat på side 12]

Som en kærlig far er Jehova nær hos de sorgfulde

[Illustrationer på side 13]

Hvis Jehova ikke glemmer spurven, hvordan skulle han da kunne glemme os?

[Kildeangivelser]

Illustrated Natural History

Lydekker