Kapitel 58

Brødene og surdejen

STORE folkeskarer er strømmet til Jesus i Dekapolis, et område hvor størsteparten af befolkningen er ikkejøder. Mange er kommet langvejsfra for at lytte til ham og for at blive helbredt for deres skavanker. Som det er skik når jøder rejser i ikkejødiske områder har de medbragt store madkurve til proviant.

På et tidspunkt kalder Jesus sine disciple til sig og siger: „Jeg har inderligt ondt af de mange mennesker, for de har allerede været hos mig i tre dage og de har ikke noget at spise; og hvis jeg lader dem gå fastende hjem, vil de blive helt udmattede på vejen. Nogle af dem er jo kommet langvejsfra.“

„Hvorfra vil nogen her, på et øde sted, kunne få brød at mætte disse med?“ spørger disciplene.

Jesus forhører sig: „Hvor mange brød har I?“

„Syv,“ svarer de, „og nogle småfisk.“

Jesus giver folkene besked om at lejre sig på jorden. Så tager han brødene og fiskene og beder til Gud, brækker dem i stykker og begynder at give dem til sine disciple. Disciplene byder dem så igen til folkene, som spiser til de er mætte. Da resterne bagefter bliver samlet, er der syv proviantkurve fulde, selv om cirka 4000 mænd, foruden kvinder og børn, har spist sig mætte!

Jesus sender folkeskarerne væk, hvorefter han går om bord i en båd sammen med sine disciple, og sejler over til den vestlige bred af Galilæas Sø. Farisæerne, der denne gang har følgeskab af nogle tilhængere af den religiøse sekt der kaldes saddukæerne, forsøger her at sætte Jesus på prøve ved at bede om et tegn fra himmelen.

Men Jesus er klar over at de forsøger at sætte ham på prøve. Han svarer: „Når det bliver aften plejer I at sige: ’Det bliver godt vejr, for himmelen er ildrød’; og om morgenen: ’Det bliver koldt og regnfuldt vejr i dag, for himmelen er ildrød og dyster.’ I ved hvordan himmelens udseende skal tydes, men I kan ikke tyde tidernes tegn.“

Derpå kalder han dem en ond og utro generation og siger det samme til dem som han allerede har sagt til farisæerne: at de ikke vil få noget andet tegn end Jonas’ tegn. Jesus og hans disciple tager af sted i en båd og sejler mod Betsajda på nordøstkysten af Galilæas Sø. Undervejs opdager disciplene at de har glemt at medbringe brød, og at de kun har ét brød tilbage.

Med tanke på den samtale han lige har haft med farisæerne og de saddukæiske tilhængere af Herodes, advarer Jesus nu disciplene: „Hold øjnene åbne, tag jer i agt for farisæernes surdej og Herodes’ surdej.“ Da disciplene hører Jesus nævne surdej, mener de sikkert at han hentyder til brødet som de har glemt at tage med, og de begynder at diskutere sagen. Men Jesus opdager at de har misforstået ham, og siger: „Hvorfor diskuterer I at I ingen brød har?“

Kun to eller tre dage forinden havde Jesus jo mirakuløst skaffet brød til tusinder af mennesker. De burde vide at det ikke var mangel på bogstaveligt brød han interesserede sig for. „Husker I ikke,“ spørger han, „da jeg brækkede de fem brød i stykker til de fem tusind mænd, hvor mange kurve fulde af rester I samlede?“

„Tolv,“ svarer de.

„Da jeg brækkede de syv i stykker til de fire tusind mænd, hvor mange proviantkurve fulde af rester samlede I da?“

„Syv,“ svarer de.

„Fatter I endnu ikke meningen?“ fortsætter Jesus. „Hvordan kan det være at I ikke forstår at jeg ikke talte til jer om brød? Men vær på vagt over for farisæernes og saddukæernes surdej.“

Disciplene får omsider fat i meningen. Surdej, der var et middel man brugte til at få brød til at hæve, blev anvendt som symbol på fordærv. Nu forstår disciplene at Jesus taler til dem ved hjælp af et billede og at han vil formane dem til at være på vagt over for „farisæernes og saddukæernes lære“ — for den virker fordærvende. Markus 8:1-21; Mattæus 15:32-16:12.

▪ Hvorfor har folkeskarerne store proviantkurve med?

▪ Hvor sejler Jesus hen efter at have forladt Dekapolis?

▪ Hvad mener Jesus med udtrykket „farisæernes og saddukæernes surdej“?