Genoplev Jesu sidste dage på jorden

VI BEFINDER os i år 33 på den syvende dag i den måned jøderne kalder nisan. Forestil dig at du er øjenvidne til begivenhederne i den romerske provins Judæa. Jesus og hans disciple har netop forladt Jeriko med dens frodige vegetation og vandrer nu op ad en snoet og støvet vej. Mange andre rejsende er ligesom de på vej op til Jerusalem for at fejre den årlige påskehøjtid. Men Jesu disciple har meget andet at tænke på end den besværlige vej.

Jøderne har ventet med længsel på at Messias skulle komme og befri dem fra Romerrigets åg. Mange mener at Jesus fra Nazaret er denne længe ventede Frelser. I tre og et halvt år har han forkyndt Guds rige. Han har kureret de syge og mættet de sultne. Han har bragt folket stor trøst. Men de religiøse ledere er rasende på grund af den sviende fordømmelse Jesus har rettet imod dem, og de er fast besluttede på at få ham slået ihjel. Der kommer han — målbevidst gående op ad vejen foran sine disciple. — Markus 10:32.

Efterhånden som solen går ned bag Oliebjerget, når Jesus og hans ledsagere frem til landsbyen Betania, hvor de vil tilbringe de næste seks dage. Lazarus, Maria og Marta, deres elskede venner, tager kærligt imod dem. Den kølige aften virker befriende efter den varme rejse og markerer samtidig begyndelsen på den sabbat der begynder den 8. nisan. — Johannes 12:1, 2.

Den 9. nisan

Jerusalem summer af aktivitet efter sabbatten. Tusinder af besøgende er allerede ankommet til byen for at fejre påsken. Men postyret er alligevel værre end det plejer at være på denne tid af året. Massevis af nysgerrige skynder sig ad de smalle gader til Jerusalems porte. Og hvilket syn der møder dem efter at de har banet sig vej gennem de tætbefærdede porte! Jublende folkeskarer er på vej ned ad Oliebjerget ad vejen fra Betfage. (Lukas 19:37) Hvad er der på færde?

Se! Jesus fra Nazaret kommer ridende på et æselføl. Mange i folkemængden breder deres yderklæder ud på vejen foran ham. Andre vifter med friske palmegrene som de lige har skåret af træerne, og råber glædestrålende: „Velsignet er den der kommer i Jehovas navn, ja, Israels konge!“ — Johannes 12:12-15.

Alt imens folkemængden nærmer sig Jerusalem, betragter Jesus byen og bliver dybt bevæget. Han græder og forudsiger Jerusalems ødelæggelse. Da han kort efter ankommer til templet, begynder han at undervise folkemængden, og han kurerer de blinde og halte som kommer hen til ham. — Mattæus 21:14; Lukas 19:41-44, 47.

Alt dette undgår ikke de øverste præsters og de skriftlærdes opmærksomhed. Det irriterer dem at se de fantastiske ting Jesus udretter, og at høre folkeskarens jubel. Ude af stand til at beherske deres vrede siger farisæerne: „Lærer, irettesæt dine disciple.“ Jesus svarer: „Jeg siger jer: Hvis disse tav, ville stenene råbe.“ Før han tager af sted, bemærker han den livlige handel der foregår i templet. — Lukas 19:39, 40; Mattæus 21:15, 16; Markus 11:11.

Den 10. nisan

Jesus ankommer til templet tidligt om morgenen. Dagen før var han blevet opbragt over at se hvordan tilbedelsen af hans Fader, Jehova Gud, udnyttes kommercielt. Han begynder derfor med stor nidkærhed at drive dem ud der køber og sælger i templet. Derefter vælter han de begærlige pengeveksleres borde og duesælgernes bænke. „Der står skrevet,“ siger Jesus: „’Mit hus skal kaldes et bedehus,’ men I gør det til en røverhule.“ — Mattæus 21:12, 13.

De øverste præster, de skriftlærde og de førende mænd kan ikke udstå Jesu gerninger og offentlige undervisning. De ligefrem brænder efter at få ham slået ihjel. Men folkemængden, som er forbløffet over Jesu lære og bliver „ved med at hænge ved ham for at høre ham“, hindrer dem. (Lukas 19:47, 48) Mens aftenen falder på, nyder Jesus og hans ledsagere den behagelige tur til fods tilbage til Betania for dér at få sig en god nats hvile.

Den 11. nisan

Tidligt om morgenen er Jesus og hans disciple allerede på vej over Oliebjerget mod Jerusalem. Da de ankommer til templet, varer det ikke længe før de øverste præster og de ældste udfordrer Jesus. De har ikke glemt hvordan han behandlede pengevekslerne og de handlende i templet. Ondskabsfuldt spørger disse modstandere ham: „Med hvilken bemyndigelse gør du disse ting? Og hvem har givet dig denne bemyndigelse?“ „Jeg vil også spørge jer om en ting,“ svarer Jesus. „Hvis I svarer mig på det, vil jeg også fortælle jer med hvilken bemyndigelse jeg gør disse ting: Johannes’ dåb, hvor stammede den fra? Fra himmelen eller fra mennesker?“ Modstanderne rådslår og ræsonnerer: „Hvis vi siger: ’Fra himmelen,’ vil han sige til os: ’Hvordan kan det da være at I ikke troede ham?’ Og hvis vi siger: ’Fra mennesker,’ har vi folkemængden at frygte, for de regner alle sammen Johannes for en profet.“ Sat grundigt til vægs svarer de spagfærdigt: „Vi ved det ikke.“ Jesus svarer roligt: „Så siger jeg heller ikke jer med hvilken bemyndigelse jeg gør disse ting.“ — Mattæus 21:23-27.

Jesu modstandere forsøger nu at lokke ham i en fælde ved at få ham til at sige noget som de kan få ham arresteret for. „Er det tilladt at betale kopskat til kejseren, eller er det ikke?“ spørger de. „Vis mig kopskattens mønt,“ svarer Jesus kort. Derpå spørger han dem: „Hvis billede og indskrift er dette?“ „Kejserens,“ svarer de. Jesus gør dem til skamme ved i alles påhør at sige: „Tilbagebetal da kejseren det der er kejserens, og Gud det der er Guds.“ — Mattæus 22:15-22.

Efter at have lukket munden på modstanderne med sin uigendrivelige argumentation går Jesus nu i offensiven for øjnene af folkemængden og sine disciple. Hør hvordan han frygtløst fordømmer de skriftkloge og farisæerne: „I skal ikke gøre efter deres gerninger, for de siger det nok, men gør det ikke.“ Modigt udtaler Jesus en række veer over dem idet han afslører dem som blinde vejledere og hyklere. „Slanger, giftslangeyngel,“ siger han, „hvordan skal I kunne flygte fra Gehennas dom?“ — Mattæus 23:1-33.

Denne skarpe fordømmelse betyder ikke at Jesus er blind for andres positive sider. Senere ser han folk lægge penge i templets bidragsbøsser. Det er rørende at se en fattig enke lægge alt det hun har at leve af — to småmønter af meget ringe værdi — i bøssen. Jesus giver udtryk for stor værdsættelse og gør opmærksom på at hun i virkeligheden har lagt meget mere i end alle dem som gav store bidrag „af deres overflod“. Jesus har inderlig medfølelse med andre og sætter stor pris på alt hvad den enkelte er i stand til at gøre. — Lukas 21:1-4.

Jesus forlader nu templet for sidste gang. Nogle af hans disciple beundrer templets pragt og siger at det er „smykket med smukke sten og ting der [er] viet til det“. Til deres overraskelse svarer Jesus: „Der [vil] komme dage i hvilke der ikke skal lades sten på sten tilbage her som ikke vil blive revet ned.“ (Lukas 21:5, 6) Mens apostlene følger Jesus ud af den overbefolkede by, spekulerer de på hvad han mon kan mene med den udtalelse.

Lidt senere sidder Jesus og hans apostle og nyder freden og stilheden på Oliebjerget. Mens de nyder den pragtfulde udsigt over Jerusalem og templet, prøver Peter, Jakob, Johannes og Andreas at få afklaret hvad Jesus mente med sin overraskende forudsigelse. „Sig os: Hvornår vil disse ting ske,“ spørger de, „og hvad vil være tegnet på din nærværelse og afslutningen på tingenes ordning?“ — Mattæus 24:3; Markus 13:3, 4.

Den store Lærer svarer ved at fremsætte en meget bemærkelsesværdig profeti. Han forudsiger voldsomme krige, jordskælv, hungersnød og pest. Han fortæller også at den gode nyhed om Riget vil blive forkyndt på hele jorden, og fortsætter advarende: „Der vil da være så stor en trængsel som der ikke har været fra verdens begyndelse til nu, og som heller ikke vil indtræffe igen.“ — Mattæus 24:7, 14, 21; Lukas 21:10, 11.

De fire apostle lytter opmærksomt mens Jesus fortæller om andre sider af ’tegnet på sin nærværelse’. Han understreger nødvendigheden af at ’holde sig vågen’ og fortæller dem hvorfor det er så vigtigt: „I ved jo ikke hvornår husets herre kommer.“ — Mattæus 24:42; Markus 13:33, 35, 37.

Det har været en uforglemmelig dag for Jesus og hans apostle den sidste dag i Jesu offentlige tjeneste før han bliver arresteret, forhørt og henrettet. Da det er blevet sent på dagen, begynder de at gå det sidste korte stykke over Oliebjerget til Betania.

Den 12. og 13. nisan

Den 12. nisan tilbringer Jesus i fred og ro sammen med sine disciple. Han er klar over at de religiøse ledere er meget opsatte på at få ham slået ihjel, og han ønsker ikke at noget skal forhindre ham i at fejre påskehøjtiden den følgende aften. (Markus 14:1, 2) Næste dag, den 13. nisan, har alle travlt med de sidste forberedelser til påsken. Først på eftermiddagen sender Jesus Peter og Johannes af sted for at træffe forberedelser til deres fejring af påsken i et hus i Jerusalem. (Markus 14:12-16; Lukas 22:8) Lidt før solnedgang kommer Jesus og de ti andre apostle til huset så de sammen kan fejre deres sidste påske.

Den 14. nisan, efter solnedgang

Jerusalem ligger indhyllet i skumringens svage lys mens fuldmånen står op over Oliebjerget. Jesus og de 12 apostle befinder sig i et stort møbleret rum, halvt liggende ved et dækket bord. „Jeg har brændende ønsket og længtes efter at spise dette påskemåltid sammen med jer før jeg skal lide,“ siger Jesus. (Lukas 22:14, 15) Apostlene bliver overraskede da de lidt efter ser ham rejse sig fra aftensmåltidet og lægge sin yderklædning fra sig. Efter at have taget et håndklæde og et vaskefad med vand begynder Jesus at vaske deres fødder. Derved giver han dem en uforglemmelig lektion i ydmyghed. — Johannes 13:2-15.

Jesus ved imidlertid at én af disse mænd — Judas Iskariot — har i sinde at forråde ham til de religiøse ledere. Det er forståeligt at det smerter ham dybt. „En af jer vil forråde mig,“ afslører han. Apostlene bliver meget nedtrykte over dette. (Mattæus 26:21, 22) Efter at de har fejret påsken, siger Jesus til Judas: „Det du gør, gør det hurtigere.“ — Johannes 13:27.

Da Judas er gået, indstifter Jesus en højtid der fremover skal holdes til minde om hans død. Han tager et af de usyrede brød, beder en takkebøn, brækker brødet i stykker og beder de 11 apostle om at deltage i dette måltid. „Dette betyder mit legeme, som skal gives til gavn for jer,“ siger Jesus. „Bliv ved med at gøre dette til minde om mig.“ Derefter tager han et bæger rød vin. Efter at have udtalt en velsignelse rækker han bægeret til disciplene og beder dem drikke af det. Han tilføjer: „Dette betyder mit blod, ’pagtens blod’, der skal udgydes for mange til synders tilgivelse.“ — Lukas 22:19, 20; Mattæus 26:26-28.

På denne betydningsfulde aften lærer Jesus sine trofaste apostle mange værdifulde ting, deriblandt vigtigheden af broderkærlighed. (Johannes 13:34, 35) Han lover at sende dem en ’hjælper’, den hellige ånd. Den vil minde dem om alt det han har fortalt dem. (Johannes 14:26) Senere på aftenen må det være til stor opmuntring for apostlene at høre Jesus bede en inderlig bøn for dem. (Johannesevangeliet, kapitel 17) Efter at have sunget lovsange forlader de værelset ovenpå og følger Jesus ud i den kølige natteluft.

På vej over Kedrondalen besøger han og hans disciple et af deres yndlingssteder, Getsemane Have. (Johannes 18:1, 2) Mens apostlene venter, går Jesus et stykke videre for at bede. Det følelsesmæssige pres mens han inderligt bønfalder Gud om hjælp, er kolossalt. Alene tanken om den skændsel det vil bringe over hans himmelske Fader hvis han svigter, er næsten ikke til at bære.

Jesus er knap nok færdig med at bede da Judas Iskariot ankommer sammen med en stor skare med sværd, køller og fakler. „Vær hilset, Rabbi!“ siger Judas og kysser ham ømt. Dette er et tegn til mændene om at arrestere Jesus. Pludselig slår Peter ud med sit sværd og hugger øret af ypperstepræstens træl. „Anbring igen dit sværd på dets plads, for alle der griber til sværd vil omkomme ved sværd,“ siger Jesus idet han helbreder trællens øre. — Mattæus 26:47-52.

Alt går så hurtigt. Jesus bliver arresteret og bundet. I frygt og forvirring forlader apostlene deres Herre og flygter. Jesus bliver ført hen til Annas, den tidligere ypperstepræst. Derefter fører man ham til Kajfas, den nuværende ypperstepræst, for at stille ham for retten. Tidligt om morgenen anklager Sanhedrinet falskeligt Jesus for gudsbespottelse. Kajfas sender ham derpå til den romerske landshøvding Pontius Pilatus, som sender ham videre til herskeren over Galilæa, Herodes Antipas. Herodes og hans vagtmandskab spotter Jesus og sender ham tilbage til Pilatus. Pilatus finder ingen skyld hos Jesus, men jødernes religiøse ledere presser ham til at dømme ham til døden. Jesus bliver udsat for både verbal og fysisk mishandling. Derefter fører man ham ud til Golgata, hvor han uden skånsel bliver naglet til en marterpæl og lider en kvalfuld død. — Markus 14:50–15:39; Lukas 23:4-25.

Hvis Jesu død uigenkaldeligt havde bragt hans liv til ophør, ville det have været historiens største tragedie. Men dette var heldigvis ikke tilfældet. Den 16. nisan år 33 opdagede disciplene til deres store undren at han var blevet oprejst fra de døde. Til sidst kunne mere end fem hundrede bekræfte at Jesus var i live igen. Og fyrre dage efter hans opstandelse så en gruppe af hans trofaste disciple ham stige til himmelen. — Apostelgerninger 1:9-11; 1 Korinther 15:3-8.

Hvad Jesu liv betyder for dig

Hvilken betydning har alt dette for dig og alle andre mennesker? Jesu tjeneste, død og opstandelse ophøjer Jehova Gud og er af fundamental betydning for gennemførelsen af hans storslåede hensigt. (Kolossenserne 1:18-20) Alt dette er af største vigtighed for os, idet det er på grundlag af Kristi offer at vi kan få tilgivet vore synder og opnå et personligt forhold til Jehova Gud. — Johannes 14:6; 1 Johannes 2:1, 2.

Det har også betydning for de døde. Jesu opstandelse åbner mulighed for at de kan få livet igen i det jordiske paradis Gud har lovet. (Lukas 23:39-43; 1 Korinther 15:20-22) Hvis du vil vide mere om dette, vil vi gerne indbyde dig til højtiden til minde om Kristi død den 11. april 1998 i en af Jehovas Vidners rigssale.

[Ramme på side 6]

„En røverhule“

JESUS havde god grund til at sige at de begærlige købmænd havde gjort Guds tempel til „en røverhule“. (Mattæus 21:12, 13) For at betale tempelskatten måtte tilrejsende jøder og proselytter fra andre lande veksle deres udenlandske penge til gangbar valuta. I sit værk The Life and Times of Jesus the Messiah forklarer Alfred Edersheim at pengevekslerne normalt gjorde klar til handelen i provinserne den 15. adar, en måned før påske. Fra den 25. adar begyndte de at stille deres borde op på tempelområdet i Jerusalem for at slå mønt af den vældige tilstrømning af jøder og proselytter. Det var en god forretning for pengevekslerne, som tog salær for hver eneste transaktion. At Jesus kalder dem røvere, tyder på at deres gebyrer var så urimelige at der i virkeligheden var tale om pengeafpresning af de fattige.

Nogle havde ikke mulighed for at komme med deres egne offerdyr. Gjorde man det, skulle dyrene først inspiceres, og det kostede penge. Mange som ikke efter en lang rejse ville risikere at deres offerdyr blev kasseret, købte derfor et dyr der allerede var „godkendt“ af levitterne, hos de korrupte handlende ved templet. „Dér blev mangen en fattig bonde ribbet for penge,“ siger en forsker.

Meget tyder på at ypperstepræsten Annas og hans familie havde økonomisk interesse i den handel der foregik i templet. Rabbinske skrifter taler om „Annas’ sønners tempelbasarer“. Indkomst fra pengevekslerne og dyrehandlerne på tempelområdet var en af familiens hovedindtægtskilder. Én forsker nævner at da Jesus satte købmændene på porten, „var det ikke blot et slag mod præsternes prestige, men også mod deres pengepung“. Uanset hvordan det forholdt sig, nærede Jesu fjender et stærkt ønske om at få ham ryddet af vejen. — Lukas 19:45-48.

[Oversigt på side 4]

De sidste dage af Jesu liv på jorden

7. nisan år 33 — Fredag

Begivenheder: Jesus og disciplene tager fra Jeriko til Jerusalem (Den 7. nisan svarer til søndag den 5. april 1998. Jødiske dage blev regnet fra den ene dags aften til den følgende dags aften)

Det største menneske:a 101, par. 1

8. nisan år 33 — Fredag aften

Begivenheder: Jesus og disciplene ankommer til Betania; sabbatten begynder

Det største menneske:* 101, par. 2-4

8. nisan år 33 — Lørdag

Begivenheder: Sabbat (Mandag den 6. april 1998)

Det største menneske:* 101, par. 4

9. nisan år 33 — Lørdag aften

Begivenheder: Måltid hos Simon den Spedalske; Maria salver Jesus med nardusolie; mange kommer fra Jerusalem for at se og høre Jesus

Det største menneske:* 101, par. 5-9

9. nisan år 33 — Søndag

Begivenheder: Kommer til Jerusalem i triumf; underviser i templet

Det største menneske:* 102

10. nisan år 33 — Mandag

Begivenheder: Tager tidligt til Jerusalem; renser templet; Jehova taler fra himmelen

Det største menneske:* 103, 104

11. nisan år 33 — Tirsdag

Begivenheder: Er i Jerusalem; underviser i templet ved hjælp af illustrationer; fordømmer farisæerne; bemærker enkens bidrag; fortæller om tegn på sin fremtidige nærværelse

Det største menneske:* 105 til 112, par. 1

12. nisan år 33 — Onsdag

Begivenheder: Rolig dag i Betania med disciplene; Judas planlægger at forråde Jesus

Det største menneske:* 112, par. 2-4

13. nisan år 33 — Torsdag

Begivenheder: Peter og Johannes forbereder påsken i Jerusalem; Jesus og de ti øvrige apostle kommer til byen sent på eftermiddagen (lørdag den 11. april 1998)

Det største menneske:* 112, par. 5, til 113, par. 1

14. nisan år 33 — Torsdag aften

Begivenheder: Påsken fejres; Jesus vasker apostlenes fødder; Judas går ud for at forråde Jesus; Kristus indstifter højtiden til minde om sin død (efter solnedgang, lørdag den 11. april 1998)

Det største menneske:* 113, par. 2, til 117

14. nisan år 33 — Efter midnat

Begivenheder: Forrådes og arresteres i Getsemane Have; apostlene flygter; forhøres af de øverste præster og Sanhedrinet; Peter fornægter Jesus

Det største menneske:* 118 til 120

14. nisan år 33 — Fredag fra solopgang til solnedgang

Begivenheder: Fremstilles igen for Sanhedrinet; føres til Pilatus, så til Herodes og derefter tilbage til Pilatus; dømmes til døden; pælfæstes; begraves

Det største menneske:* 121 til 127, par. 7

15. nisan år 33 — Lørdag

Begivenheder: Sabbat; Pilatus tillader at der sættes vagt ved graven

Det største menneske:* 127, par. 8-10

16. nisan år 33 — Søndag

Begivenheder: Jesus oprejses

Det største menneske:* 128

[Fodnote]