„Lad læseren bruge dømmekraft“
„Når I får øje på afskyeligheden der forårsager ødelæggelse . . . idet den står på et helligt sted, . . . så lad dem der er i Judæa flygte til bjergene.“ — MATTÆUS 24:15, 16.
1. Hvad blev følgen af Jesu advarsel der står at læse i Lukas 19:43, 44?
HVIS man bliver gjort opmærksom på en truende fare, vil man være i stand til at undgå den. (Ordsprogene 22:3) Forestil dig den situation de kristne i Jerusalem befandt sig i efter romernes angreb i år 66 e.v.t. Jesus havde advaret om at byen ville blive omringet og ødelagt. (Lukas 19:43, 44) De fleste jøder ignorerede ham. Men hans disciple lyttede til advarselen og blev derfor reddet fra den frygtelige ulykke der indtraf i år 70.
2, 3. Hvorfor bør vi være interesserede i Jesu profeti i Mattæus 24:15-21?
2 I en profeti der rækker frem til vor tid, beskrev Jesus et sammensat tegn der bestod af krige, hungersnød, jordskælv, pest og forfølgelse af kristne der forkynder Guds rige. (Mattæus 24:4-14; Lukas 21:10-19) Jesus gav også sine disciple et fingerpeg om noget der ville hjælpe dem til at vide at enden var nær — „afskyeligheden der forårsager ødelæggelse“ skulle stå „på et helligt sted“. (Mattæus 24:15) Lad os endnu en gang undersøge disse betydningsfulde ord for at se hvilken indflydelse de har på vort liv nu og i tiden der kommer.
3 Efter at have beskrevet tegnet sagde Jesus: „Når I får øje på afskyeligheden der forårsager ødelæggelse og som er omtalt ved profeten Daniel, idet den står på et helligt sted, (lad læseren bruge dømmekraft,) så lad dem der er i Judæa flygte til bjergene. Lad ikke den der er på taget stige ned for at hente hvad der er i hans hus, og lad ikke den der er på marken vende hjem for at hente sin yderklædning. Ve de gravide kvinder og dem der har et barn at give bryst i de dage! Bliv ved med at bede om at jeres flugt ikke skal finde sted om vinteren eller på en sabbat; for der vil da være så stor en trængsel som der ikke har været fra verdens begyndelse til nu, og som heller ikke vil indtræffe igen.“ — Mattæus 24:15-21.
4. Hvordan gik Mattæus 24:15 i opfyldelse i det første århundrede?
4 Hos Markus og Lukas finder vi yderligere detaljer. Hvor Mattæus skriver „idet den står på et helligt sted“, siges der i Markus 13:14 „idet den står hvor den ikke bør stå“. Lukas 21:20 tilføjer følgende ord af Jesus: „Når I ser Jerusalem omringet af lejrede hære, så skal I vide at dens ødelæggelse er kommet nær.“ Det hjælper os til at forstå at profetien fik sin første opfyldelse da romerne angreb Jerusalem og dens tempel — et helligt sted for jøderne, men ikke længere et helligt sted for Jehova — hvilket skete i år 66. Den fuldstændige ødelæggelse fandt sted da romerne ødelagde både byen og templet i år 70. Hvori bestod „afskyeligheden“ i det første århundrede? Og hvordan ’stod den på et helligt sted’? Svarene på disse spørgsmål vil hjælpe os til at præcisere hvordan profetien vil blive opfyldt i dag.
5, 6. (a) Hvorfor ville læserne af Daniels Bog, kapitel 9, have brug for at vise dømmekraft? (b) Hvordan gik Jesu profeti om „afskyeligheden“ i opfyldelse?
5 Jesus opfordrede læserne til at bruge dømmekraft. Hvilke læsere? Sandsynligvis læserne af Daniels Bog, kapitel 9. Her finder vi en profeti der viste hvornår Messias ville fremstå, og som forudsagde at han efter tre og et halvt år ville blive „ryddet bort“. Profetien lyder: „På afskyelighedernes vinge kommer en der forårsager ødelæggelse; og indtil udslettelsen vil det der er truffet afgørelse om, blive udøst over den der ligger øde.“ — Daniel 9:26, 27; se også Daniel 11:31; 12:11.
6 Jøderne mente at dette sigtede til det der var sket omkring 200 år tidligere da Antiochos IV havde vanhelliget templet. Jesus lod imidlertid forstå at det forholdt sig anderledes, idet han opfordrede til at bruge dømmekraft eftersom det tidspunkt da „afskyeligheden“ ville vise sig og stå på „et helligt sted“, endnu hørte fremtiden til. Det er tydeligt at Jesus sigtede til den romerske hær der i år 66 ville komme med sine karakteristiske felttegn. Disse faner eller felttegn som var blevet brugt gennem lang tid, var i realiteten afguder og var afskyelige i jødernes øjne.a Men hvornår kom de til at ’stå på et helligt sted’? Det skete da den romerske hær, med sine felttegn, angreb Jerusalem og templet, som jøderne betragtede som hellige. Romerne begyndte endog at underminere muren til tempelområdet. Det som længe havde været noget afskyeligt, stod nu på et helligt sted. — Esajas 52:1; Mattæus 4:5; 27:53; Apostelgerninger 6:13.
„Afskyeligheden“ i vor tid
7. Hvilken profeti af Jesus bliver opfyldt i vor tid?
7 Siden den første verdenskrig har vi set den større opfyldelse af Jesu tegn i Mattæus, kapitel 24. Læg mærke til ordene: „Når I får øje på afskyeligheden der forårsager ødelæggelse . . . idet den står på et helligt sted, . . . så lad dem der er i Judæa flygte til bjergene.“ (Mattæus 24:15, 16) Dette aspekt ved profetien må også få en opfyldelse i vor tid.
8. Hvordan har Jehovas Vidner i mange år forklaret hvem „afskyeligheden“ er i dag?
8 Jehovas tjenere har i mange år været overbevist om at denne profeti ville gå i opfyldelse, hvilket for eksempel fremgik af det der stod i Vagttaarnet for 1. februar 1921, hvor man kædede profetien sammen med udviklingen i Mellemøsten. Siden fulgte denne tydelige udtalelse i Vagttaarnet for 1. februar 1930: „Nationernes Forbunds hele Tendens gaar i Retning af at drage Folkene bort fra Gud og fra Kristus, og den er derfor ødelæggende, Satans Værk og en Vederstyggelighed i Guds Øjne.“ „Afskyeligheden“ (der i den danske autoriserede oversættelse kaldes „Ødelæggelsens Vederstyggelighed“) fremstod således i 1919. Senere blev Folkeforbundet afløst af De Forenede Nationer. Jehovas Vidner har længe sagt at disse menneskeskabte fredsorganisationer er afskyelige i Guds øjne.
9, 10. Hvordan har en tidligere forståelse af den store trængsel påvirket vort syn på hvornår „afskyeligheden“ ville stå på et helligt sted?
9 Den foregående artikel præciserede den klarere forståelse vi har fået af meget af det der siges i Mattæus, kapitel 24 og 25. Er det også på sin plads med en præcisering af hvad der menes med at ’afskyeligheden står på et helligt sted’? Det er der meget der tyder på. Ifølge Jesu profeti er dét at afskyeligheden „står på et helligt sted“, nært forbundet med udbruddet af den forudsagte „trængsel“. „Afskyeligheden“ har ganske vist eksisteret i mange år, men vi bør lægge mærke til den forbindelse der er mellem dét at den „står på et helligt sted“, og den store trængsel.
10 Guds folk havde på et tidspunkt den forståelse at den første fase af den store trængsel begyndte i 1914, og at den sidste del ville finde sted i slaget ved Harmagedon. (Åbenbaringen 16:14, 16; jævnfør Vagttaarnet for 1. august 1939, side 237.) Det er således forståeligt hvorfor man engang troede at „afskyeligheden“ i de sidste dage måtte have stået på et helligt sted umiddelbart efter den første verdenskrig.
11, 12. Hvilken revideret forståelse af den store trængsel blev fremholdt i 1969?
11 I de senere år har vi imidlertid fået et andet syn på begivenhedernes gang. Torsdag den 10. juli 1969 holdt daværende vicepræsident for Watch Tower Bible and Tract Society, F. W. Franz, et opildnende foredrag ved det internationale stævne „Fred på jorden“ i New York. Under en gennemgang af vores tidligere forståelse af Jesu profeti sagde broder Franz: „Der blev givet den forklaring at den ’store trængsel’ var begyndt i 1914, og at den ikke fik lov at fortsætte til den var fuldbyrdet, men at Gud standsede den første verdenskrig i november 1918. Fra dette tidspunkt tillod Gud et interval hvori hans salvede rest af udvalgte kristne kunne udføre deres arbejde før den ’store trængsel’ blev genoptaget og afsluttedes med Harmagedonslaget.“
12 Derefter gav han en bemærkelsesværdig korrigerende forklaring: „Skal begivenhederne i vor tid svare til begivenhederne i det første århundrede, . . . begyndte den modbilledlige ’store trængsel’ ikke i 1914. Det der overgik Jerusalems moderne modstykke i årene 1914 til 1918 var blot ’veernes begyndelse’. . . . Den ’store trængsel’ hvis lige ikke har været, ligger endnu forude, for den vil være ensbetydende med ødelæggelsen af den falske religions verdensimperium (kristenheden indbefattet) og ’krigen på Guds, den Almægtiges, store dag’ ved Harmagedon.“ Det betød at hele den store trængsel stadig lå ude i fremtiden.
13. Hvorfor er det logisk at slutte at „afskyeligheden“ først vil ’stå på et helligt sted’ engang i fremtiden?
13 Dette har direkte relation til forståelsen af hvornår „afskyeligheden“ står på et helligt sted. Tænk på hvad der skete i det første århundrede. Romerne angreb Jerusalem i år 66, men trak sig pludselig tilbage, hvorved noget „kød“, nemlig de kristne, fik mulighed for at blive frelst. (Mattæus 24:22) Vi forventer at den store trængsel inden længe vil begynde, og at den vil blive afkortet for Guds udvalgtes skyld. Læg mærke til følgende væsentlige punkt: I fortiden var ’afskyeligheden der stod på et helligt sted’ forbundet med det romerske angreb under general Gallus i år 66. Den nutidige parallel til dette angreb — udbruddet af den store trængsel — ligger stadig ude i fremtiden. Vi har øjensynlig endnu ikke set „afskyeligheden der forårsager ødelæggelse“, og som har eksisteret siden 1919, stå på et helligt sted.b Hvordan vil det ske? Og hvordan kan det berøre os?
Et fremtidigt angreb
14, 15. Hvordan hjælper Åbenbaringen, kapitel 17, os til at forstå de begivenheder der fører frem til Harmagedon?
14 Åbenbaringens Bog beretter at der i fremtiden vil ske et ødelæggende angreb på falsk religion. Kapitel 17 beskriver Guds dom over „Babylon den Store, moderen til jordens skøger“ — den falske religions verdensimperium. I den forbindelse spiller kristenheden en central rolle eftersom den hævder at stå i et særligt pagtsforhold til Gud. (Jævnfør Jeremias 7:4.) Den falske religion, inklusive kristenheden, har længe så at sige stået i forhold til „jordens konger“, men dette forhold vil ophøre når falsk religion bliver ødelagt. (Åbenbaringen 17:2, 5) Hvordan vil det ske?
15 Åbenbaringens Bog skildrer „et skarlagenrødt vilddyr“ der vil findes for en tid, dernæst forsvinde for atter at fremstå. (Åbenbaringen 17:3, 8) Dette vilddyr bliver støttet af verdensherskerne. Enkelthederne i profetien hjælper os til at identificere dette symbolske vilddyr med den fredsorganisation der i 1919 fremstod som Folkeforbundet (’en afskyelighed’), og som i dag hedder De Forenede Nationer. Åbenbaringen 17:16, 17 viser at Gud på et tidspunkt i fremtiden vil indgive visse herskere der udgør en fremtrædende del af dette „vilddyr“, den tanke at ødelægge den falske religions verdensimperium. Dette angreb vil markere udbruddet af den store trængsel.
16. Hvilken bemærkelsesværdig udvikling finder sted i forbindelse med religionen?
16 Eftersom indledningen til den store trængsel stadig hører fremtiden til, må det at ’afskyeligheden skal stå på et helligt sted’, åbenbart også være noget fremtidigt. „Afskyeligheden“ fremstod i begyndelsen af dette århundrede og har eksisteret i årtier, men på et tidspunkt i nær fremtid vil den på en ganske særlig måde stille sig på „et helligt sted“. Jesu disciple i det første århundrede har sikkert nøje fulgt begivenhedernes gang for at se hvordan afskyeligheden ville stille sig på et helligt sted, og det samme gør kristne i dag. Vi må dog vente indtil profetien går i opfyldelse, før vi forstår alle detaljer. Det er imidlertid bemærkelsesværdigt at der i nogle lande allerede er synlige tegn på en voksende antipati mod religion. Nogle politiske elementer som er i ledtog med tidligere kristne der er veget bort fra den sande tro, fremmer en fjendtlig holdning til religion i almindelighed og til sande kristne i særdeleshed. (Salme 94:20, 21; 1 Timoteus 6:20, 21) Som følge heraf fører politiske magter allerede nu „krig mod Lammet“, og som det fremgår af Åbenbaringen 17:14, vil denne krig intensiveres. Eftersom de naturligvis ikke rent bogstaveligt kan lægge hånd på „Guds lam“ — Jesus Kristus i hans ophøjede, herliggjorte stilling — vil de rette deres angreb mod Guds sande tilbedere, især mod hans „hellige“. (Daniel 7:25; jævnfør Romerbrevet 8:27; Kolossenserbrevet 1:2; Åbenbaringen 12:17.) Men Gud forsikrer os om at Lammet og de der er med det, vil sejre. — Åbenbaringen 19:11-21.
17. Hvad kan vi, uden at være dogmatiske, sige om det at „afskyeligheden“ vil stå på et helligt sted?
17 Vi ved at falsk religion vil blive ødelagt. Babylon den Store er „beruset af de helliges blod“ og har optrådt som en dronning, men hendes undergang er vis. Det forhold der har eksisteret på grund af den urene indflydelse hun har øvet på jordens konger, vil drastisk ændre sig, idet ’de ti horn og vilddyret’ vil nære et voldsomt had til hende. (Åbenbaringen 17:6, 16; 18:7, 8) Når ’det skarlagenrøde vilddyr’ går til angreb på den religiøse skøge, vil „afskyeligheden“ stå som en trussel på kristenhedens såkaldt hellige sted.c Ødelæggelsen vil begynde med den troløse kristenhed, der betragter sig selv som hellig.
Hvordan skal man flygte?
18, 19. Hvad får os til at tro at det at „flygte til bjergene“ ikke indebærer at man skifter religion?
18 Efter at Jesus havde forudsagt at afskyeligheden ville komme til at stå på et helligt sted, opfordrede han dem der havde dømmekraft, til at handle. Mente han at mange på dette fremskredne tidspunkt — når ’afskyeligheden står på et helligt sted’ — vil flygte fra falsk religion og antage den sande tro? Næppe. Lad os se på den første opfyldelse. Jesus sagde: „Lad dem der er i Judæa flygte til bjergene. Lad ikke den der er på taget stige ned eller gå ind for at hente noget i sit hus; og lad ikke den der er på marken vende hjem for at hente sin yderklædning. Ve de gravide kvinder og dem der har et barn at give bryst i de dage! Bliv ved med at bede om at det ikke sker om vinteren.“ — Markus 13:14-18.
19 Jesus sagde ikke at det kun var dem der opholdt sig i Jerusalem, der skulle tage bort, som om de på dette tidspunkt skulle forlade centret for jødernes tilbedelse; der siges heller ikke noget i advarselen om at de skulle skifte religion — så at sige flygte bort fra den falske religion og antage den sande. Jesu disciple behøvede ingen opfordring til at flygte fra én religion til en anden; de var allerede sande kristne. Angrebet i år 66 fik heller ikke jøderne i Jerusalem og i Judæa til at gå over fra jødedommen til kristendommen. Professor Heinrich Graetz siger at de der forfulgte de flygtende romere, vendte tilbage til byen: „Zeloterne vendte tilbage til Jerusalem (den 8. oktober) idet de jublende sang kampsange med hjerter svulmende af håb om frihed og uafhængighed. . . . Havde Gud ikke hjulpet dem lige så barmhjertigt som han havde hjulpet deres forfædre? Zeloterne frygtede ikke fremtiden.“
20. Hvordan reagerede de første kristne på Jesu advarsel om at flygte til bjergene?
20 Hvordan reagerede det forholdsvis lille antal udvalgte på Jesu advarsel? Ved at forlade Judæa og flygte til bjergene på den anden side af Jordan viste de at de ikke var en del af den jødiske ordning, hverken politisk eller religiøst. De forlod hus og marker uden at tage deres ejendele med sig. Forvisset om at Jehova ville beskytte dem og sørge for dem, satte de tilbedelsen af ham over alt andet der kunne forekomme at være af betydning. — Markus 10:29, 30; Lukas 9:57-62.
21. Hvad skal vi ikke forvente når „afskyeligheden“ går til angreb?
21 Lad os nu se på den større opfyldelse. Vi har i mange år opfordret folk til at forlade falsk religion og antage den sande tilbedelse. (Åbenbaringen 18:4, 5) Millioner har fulgt opfordringen. Jesu profeti viser ikke at store masser vil vende sig til den sande tilbedelse når først den store trængsel bryder løs; der forekom ingen masseomvendelse af jøderne i år 66. De sande kristne vil derimod være stærkt motiverede til at give agt på Jesu advarsel og flygte.
22. Hvad kan det indebære at følge Jesu opfordring til at flygte til bjergene?
22 Vi kender ikke i øjeblikket alle detaljer vedrørende den store trængsel, men vi må logisk slutte at for vort vedkommende vil den flugt Jesus talte om, ikke betyde at vi skal flygte rent geografisk. Guds folk findes allerede overalt på kloden, praktisk taget i hver en krog. Men vi kan være sikre på at når det bliver nødvendigt at flygte, må kristne fortsat opretholde det klare skel der er mellem dem og de falske religiøse organisationer. Det er også værd at lægge mærke til at Jesus advarede mod at man gik tilbage til sit hus for at hente tøj eller andre ejendele. (Mattæus 24:17, 18) Det kan være at vi i fremtiden vil blive prøvet i forbindelse med vort syn på materielle ting; er de vigtigere for os end den frelse som alle der står på Guds side, vil erfare? Flugten i dag kan betyde at vi kommer ud for visse trængsler og må lide visse afsavn. Vi må være parate til at tage hvad der kommer, ligesom vore trosfæller i fortiden der flygtede fra Judæa til Peræa på den anden side af Jordanfloden.
23, 24. (a) Hvor er det eneste sted vi kan blive beskyttet? (b) Hvilken virkning bør Jesu ord om ’afskyeligheden der står på et helligt sted’ have på os?
23 Vi må uden vaklen sikre os at det altid er Jehova og hans bjerglignende organisation der er vores tilflugt. (2 Samuel 22:2, 3; Salme 18:2; Daniel 2:35, 44) Det er her vi vil finde beskyttelse. Vi vil ikke følge de menneskemasser som vil flygte til „hulerne“ og skjule sig „i bjergenes klipper“ — de organisationer og institutioner der måtte forblive en meget kort tid efter at Babylon den Store er blevet ødelagt. (Åbenbaringen 6:15; 18:9-11) Tiderne vil måske blive vanskeligere — ligesom det i år 66 var vanskeligt for gravide kvinder som flygtede fra Judæa, og for alle andre der blev nødt til at rejse i koldt og regnfuldt vejr. Men vi kan være forvissede om at Gud vil gøre det muligt at overleve. Lad os allerede nu styrke vor tillid til Jehova og hans søn, der i dag regerer som konge i Riget.
24 Der er ingen grund til at gå og frygte det der skal ske. Jesus ønskede ikke at skræmme sine disciple i det første århundrede, og han ønsker heller ikke at vi skal være bange, hverken i dag eller i tiden der kommer. Han har fremsat advarselen for at vi kan indstille os på det der skal ske. Det er jo ikke de lydige kristne der vil blive straffet når ødelæggelsen rammer den falske religion og resten af denne onde tingenes ordning. De sande kristne vil bruge dømmekraft og reagere på advarselen om ’afskyeligheden der står på et helligt sted’. Deres urokkelige tro vil få dem til at handle beslutsomt. Lad os aldrig glemme Jesu løfte: „Det er den der har holdt ud til enden der bliver frelst.“ — Markus 13:13.
[Fodnoter]
a „De romerske felttegn vogtedes med religiøs ærefrygt i Roms templer, og dette folks ærefrygt for deres insignier var proportional med deres overlegenhed i sejrrig krigsførelse sammenlignet med andre nationer . . . [For de romerske soldater var det måske] det helligste på jorden. Den romerske soldat svor ved sit felttegn.“ — The Encyclopædia Britannica, 11. udgave.
b Det er værd at bemærke at selv om den opfyldelse Jesu ord fik i år 66-70, kan hjælpe os til at forstå hvordan ordene vil blive opfyldt i den store trængsel, kan de to opfyldelser ikke være fuldstændig identiske eftersom omstændighederne i forbindelse med opfyldelserne er forskellige.
Husker du?
◻ Hvad viste „afskyeligheden der forårsager ødelæggelse“ sig at være i det første århundrede?
◻ Hvorfor er det rimeligt at tro at det tidspunkt da „afskyeligheden“ i vor tid vil stå på et helligt sted, endnu ligger ude i fremtiden?
◻ Hvilket angreb af en ’afskyelighed’ er forudsagt i Åbenbaringen?
◻ I hvilken forstand kan vi blive nødt til at „flygte“?
[Illustration på side 16]
Babylon den Store kaldes „moderen til jordens skøger“
[Illustration på side 17]
Det skarlagenrøde vilddyr i Åbenbaringen, kapitel 17, er den ’afskyelighed’ Jesus omtalte
[Illustration på side 18]
Vilddyret vil rette et ødelæggende angreb på religionen