LYN

Lysglimt som skyldes en kraftig elektrisk udladning i atmosfæren, enten fra én sky til en anden eller mellem en sky og jordoverfladen. Lyn og tordenvejr er almindeligt forekommende i Israel i regnperioderne om foråret og om efteråret og optræder særlig hyppigt i de kølige måneder november og december.

Som Skaberen af de naturkræfter der fremkalder lynene, er Jehova deres ophav. (Job 37:3, 11) Han kan også styre dem og har uden tvivl brugt lyn og midler som kan sammenlignes hermed, for at udfri sine tjenere fra deres fjender og for at fuldbyrde sine domme. (2Sa 22:1, 15; Sl 18:14; 77:16-20; Zak 9:14; jf. Job 36:32; Sl 97:4; 144:6.) Lyn bliver derfor meget passende sat i forbindelse med Guds trone (Åb 4:5; jf. 11:19) og med udtryk for hans vrede (Åb 8:5; 16:18), og det fremstilles billedligt som om de aflægger beretning om udførelsen af deres hverv. (Job 38:35) Der var lynglimt blandt de frygtindgydende naturfænomener der kundgjorde Guds nærværelse på Sinaj Bjerg. — 2Mo 19:16; 20:18.

Lyn (hebr.: baraqʹ) bruges billedligt til at skildre hvordan poleret metal glimter. (5Mo 32:41, fdn.; Ez 21:10, fdn.; Na 3:3; Hab 3:11) I Nahum 2:4 sigter ordene „de løber som lyn“ enten til hvordan fjendens stridsvogne glimter, eller til den fart hvormed de kører gennem Nineves gader. Englenes strålende ansigter eller deres udseende sammenlignes også med lyn. — Da 10:5, 6; Mt 28:2, 3; se også Ez 1:14.

Kristus Jesus gjorde opmærksom på at hans nærværelse lige så lidt ville kunne skjules som „lynet [der] udgår fra øst og lyser over til vest“. (Mt 24:23-27; Lu 17:20-24) Da de 70 disciple han havde sendt ud, vendte tilbage og meddelte at endog dæmonerne underordnede sig dem når de brugte hans navn, omtalte han Satans fremtidige nedstyrtning fra himmelen som en begivenhed der med sikkerhed ville finde sted, idet han sagde: „Jeg er begyndt at se at Satan er faldet som et lyn fra himmelen.“ — Lu 10:1, 17, 18.

I Lukas 11:36 bruges det græske ord for lyn (astrapēʹ) om lyset eller strålerne fra en lampe.