Habakkuk
3 Profeten Habakkuks bøn, som sørgesange:
2 Jehova, jeg har hørt om alt det du har gjort.
Jeg er fyldt med ærefrygt, Jehova, på grund af dine gerninger.
Udfør dem igen når tiden er inde!*
Gør dem kendt når tiden er inde.*
Men husk at vise barmhjertighed midt i den voldsomme tumult.+
Hans herlighed dækkede himlen;+
jorden blev fyldt med hans pris.
6 Han stod stille og fik jorden til at ryste.+
Med et enkelt blik fik han nationerne til at fare sammen.+
De evige bjerge blev knust,
og de gamle bakker bøjede sig ned.+
De ældgamle stier er hans.
8 Er det floderne, Jehova,
er det floderne din vrede flammer op imod?
Eller er det havet din brændende vrede er rettet imod?+
9 Din bue er taget frem og er parat.
Stavene* sendes afsted som følge af en ed.* (Sela)
Du kløver jorden med floder.
10 Bjerge vred sig i smerte ved synet af dig.+
Et voldsomt regnvejr passerede gennem landet.
Havdybet buldrede højt,+
det løftede sine hænder højt i vejret.
11 Sol og måne stod stille i deres ophøjede bolig.+
Dine pile fløj afsted som lyset,+
og dit spyd glimtede som lyn.
13 Du drog afsted for at frelse dit folk, for at redde din salvede.
Du knuste overhovedet for de ondes hus,
og huset blev blotlagt, fra fundamentet til taget.* (Sela)
De jublede over at angribe en hjælpeløs fra deres skjul.
15 Du drog gennem havet med dine heste,
gennem de brusende vandmasser.
Mine knogler begyndte at rådne,+
og benene rystede under mig.
Men jeg venter roligt på at trængslens dag skal komme,+
for den vil komme over dem der angriber os.
17 Selv hvis figentræet ikke blomstrer
og der ikke er nogen druer på vinstokkene,
selv hvis olivenhøsten slår fejl
og markerne* ikke giver nogen afgrøde,
selv hvis fårene forsvinder fra folden
og der ikke er noget kvæg i staldene,
18 så vil jeg alligevel juble over Jehova,
jeg vil glæde mig over min Gud, der frelser mig.+
19 Den Suveræne Herre Jehova er min styrke,+
han vil gøre mine fødder lette som hjortens
og lade mig løbe hen over højderne.+
Til den der leder musikken. På mine strengeinstrumenter.