Er du parat til Jehovas dag?

„Jehovas store dag er nær. Den er nær, og den kommer meget hurtigt.“ — ZEFANIAS 1:14.

 1. Hvordan beskriver Bibelen Jehovas dag?

JEHOVAS „store og frygtindgydende dag“ vil inden længe komme over denne onde tingenes ordning. Bibelen beskriver Jehovas dag som kampens dag, en dag med mørke, heftig vrede, kval, trængsel, alarmsignal og ødelæggelse. Der vil imidlertid være nogle der overlever, for „enhver som påkalder Jehovas navn [skal] undslippe“. (Joel 2:30-32; Amos 5:18-20) Til den tid vil Gud udslette sine fjender og frelse sit folk.

 2. Hvorfor bør vi have en fornemmelse af at Jehovas dag er nært forestående?

² Guds profeter omtalte Jehovas dag som noget der var nært forestående. For eksempel skrev Zefanias: „Jehovas store dag er nær. Den er nær, og den kommer meget hurtigt.“ (Zefanias 1:14) Situationen er langt mere presserende i dag, for Guds øverste domsfuldbyrder, kongen Jesus Kristus, vil inden længe ’binde sit sværd ved hofte og drage frem for sandheds og ydmygheds og retfærdigheds sag’. (Salme 45:3, 4) Er du parat til denne dag?

Nogle der nærede store forventninger

 3. Hvilke forventninger havde nogle kristne i Thessalonika, og af hvilke to grunde tog de fejl?

³ Der har gennem tiden været mange som ikke har fået indfriet deres forventninger angående Jehovas dag. Nogle af de første kristne i Thessalonika sagde: „Jehovas dag er her.“ (2 Thessaloniker 2:2) Men der var to grundlæggende årsager til at den ikke var umiddelbart forestående. Apostelen Paulus anførte én af dem med ordene: „Når de siger: ’Fred og sikkerhed!’ da vil pludselig undergang komme over dem.“ (1 Thessaloniker 5:1-6) I denne „endens tid“ venter vi stadig på opfyldelsen af disse ord. (Daniel 12:4) Thessalonikerne manglede desuden at se endnu et vidnesbyrd om at Jehovas dag var kommet, for Paulus havde fortalt dem: „Først må jo frafaldet komme.“ (2 Thessaloniker 2:3) Da Paulus skrev disse ord (omkring år 51 e.v.t.), havde „frafaldet“ fra den sande kristendom ikke udviklet sig i fuldt omfang. I dag ser vi frafaldet stå i fuldt flor inden for kristenheden. Men selv om de trofaste salvede i Thessalonika ikke fik indfriet deres forventninger, fik de der trofast fortsatte med at tjene Gud, deres belønning ved at blive oprejst til liv i himmelen. (Åbenbaringen 2:10) Vi vil også blive belønnet hvis vi forbliver trofaste nu mens vi venter på Jehovas dag.

 4. (a) Hvad forbindes Jehovas dag med i Andet Thessalonikerbrev 2:1, 2? (b) Hvilken holdning havde de såkaldte kirkefædre til Kristi genkomst, og hvilke forventninger havde de?

⁴ Bibelen forbinder „Jehovas store dag“ med „vor Herre Jesu Kristi nærværelse“. (2 Thessaloniker 2:1, 2) De såkaldte kirkefædre havde forskellige forestillinger om Kristi genkomst, hans nærværelse og hans tusindårige styre. (Åbenbaringen 20:4) I det andet århundrede efter vor tidsregning nærede Papias fra Hierapolis store forventninger om jordens umådelige frugtbarhed under Kristi tusindårige styre. Justinus Martyr talte også gentagne gange om Jesu nærværelse og forventede at et genrejst Jerusalem skulle blive regeringssædet i hans rige. Irenæus fra Lyon lærte at Jesus efter at det romerske imperium var blevet ødelagt, ville vise sig synligt, binde Satan og herske som konge i det jordiske Jerusalem.

 5. Hvad har nogle forskere sagt om Kristi „andet komme“ og hans tusindårige styre?

⁵ Historikeren Philip Schaff bemærker at „det mest slående“ i tiden før kirkemødet i Nikæa i 325 e.v.t. var „troen på at Kristus ville herske synligt i tusind år i herlighed på jorden sammen med de opstandne hellige før den almene opstandelse og dom“. I A Dictionary of the Bible, redigeret af James Hastings, hedder det: „Tertullian, Irenæus og Hippolytos mente at Jesu Kristi komme ville ske hurtigt; men med de alexandrinske fædre bevæger vi os ind i nye tankebaner. . . . Da Augustin identificerer tusindårsriget med den stridende kirkes tidsalder, udskydes det andet komme til en fjern fremtid.“

Jehovas dag og Jesu nærværelse

 6. Hvorfor bør vi ikke slutte at Jehovas dag ligger langt ude i fremtiden?

⁶ Fejlagtige opfattelser har medført skuffelser, men lad os ikke tro at Jehovas dag er langt borte. Jehovas dag forbindes med Jesu usynlige nærværelse, som er begyndt. Vagttårnet og andre af Jehovas Vidners publikationer har ofte fremlagt bibelske beviser for at Jesu nærværelse begyndte i 1914.a Hvad sagde Jesus da om sin nærværelse?

 7. (a) Hvad indbefatter tegnet på Jesu komme og afslutningen på tingenes ordning? (b) Hvordan kan vi blive frelst?

⁷ Jesu nærværelse blev samtaleemne kort før hans død. Efter at apostlene Peter, Jakob, Johannes og Andreas havde hørt Jesus forudsige ødelæggelsen af templet i Jerusalem, spurgte de: „Hvornår vil disse ting ske, og hvad vil være tegnet på din nærværelse og afslutningen på tingenes ordning?“ (Mattæus 24:1-3; Markus 13:3, 4) Som svar forudsagde Jesus at krige, hungersnød, jordskælv og andre fænomener ville udgøre „tegnet“ på hans nærværelse og afslutningen på tingenes ordning. Han sagde også: „Det er den der har holdt ud til enden der bliver frelst.“ (Mattæus 24:13) Vi vil blive frelst hvis vi trofast holder ud indtil enden på vort nuværende liv eller indtil enden for denne onde verdensordning.

 8. Hvad skulle der ske før afslutningen på den jødiske tingenes ordning, og hvad sker der i den forbindelse i dag?

⁸ Før enden ville et særlig bemærkelsesværdigt tegn på Jesu nærværelse blive opfyldt. Han sagde: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ (Mattæus 24:14) Før romerne i år 70 ødelagde Jerusalem og bragte den jødiske tingenes ordning til ophør, kunne Paulus sige at den gode nyhed var „blevet forkyndt blandt al skabningen under himmelen“. (Kolossenserne 1:23) I dag udfører Jehovas vidner imidlertid et langt større forkyndelsesarbejde „på hele den beboede jord“. I løbet af de sidste få år har Gud muliggjort at der kan aflægges et stort vidnesbyrd i Østeuropa. Med trykkerier og andre faciliteter i hele verden er Jehovas organisation parat til øget virksomhed, selv i „urørt distrikt“. (Romerne 15:22, 23) Tilskynder dit hjerte dig til at gøre dit yderste med hensyn til at aflægge et vidnesbyrd før enden kommer? I givet fald kan Gud styrke dig til at have en tilfredsstillende andel i det arbejde der ligger forude. — Filipperne 4:13; 2 Timoteus 4:17.

 9. Hvad understregede Jesus i Mattæus 24:36?

⁹ Den forudsagte forkyndelse af Riget og andre dele af tegnet på Jesu nærværelse går i opfyldelse netop nu. Enden er derfor nær for denne onde tingenes ordning. Jesus sagde ganske vist: „Om den dag og time ved ingen noget, hverken himlenes engle eller Sønnen, kun Faderen alene.“ (Mattæus 24:4-14, 36) Men Jesu profeti kan hjælpe os til at være parate til „den dag og time“.

De var parate

10. Hvordan ved vi at det er muligt at holde sig åndeligt vågen?

¹⁰ For at overleve Jehovas store dag må vi holde os åndeligt vågne og stå fast for den sande tilbedelse. (1 Korinther 16:13) Vi ved det er muligt at holde ud, for vi har et eksempel på en gudfrygtig familie der holdt ud og overlevede den vandflod der udslettede de onde i 2370 f.v.t. Jesus sammenlignede tiden dengang med sin nærværelse og sagde: „Ligesom Noas dage var, sådan vil Menneskesønnens nærværelse være. For som de var i de dage før vandfloden: de spiste og drak, mænd giftede sig og kvinder bortgiftedes, indtil den dag Noa gik ind i arken, og de gav ikke agt før vandfloden kom og rev dem alle bort, sådan vil Menneskesønnens nærværelse være.“ — Mattæus 24:37-39.

11. Hvordan valgte Noa at leve trods den vold der fandtes på hans tid?

¹¹ Noa og hans familie levede i en verden præget af vold, og det samme gør vi. Ulydige ’gudssønner’ havde materialiseret sig, taget sig hustruer og var blevet fædre til de berygtede nefilim — tyranner der uden tvivl bidrog til volden. (1 Mosebog 6:1, 2, 4; 1 Peter 3:19, 20) Men „Noa vandrede med den sande Gud“ i tro. (1 Mosebog 6:9-11) Vi kan gøre det samme i den nuværende voldsprægede og onde verden idet vi holder os nær til Jehova mens vi venter på hans dag.

12. (a) Hvilket arbejde udførte Noa ud over at bygge arken? (b) Hvordan reagerede folk på Noas forkyndelse, og hvilke konsekvenser fik det for dem?

¹² Noa er kendt for at have bygget arken hvori nogle overlevede Vandfloden. Han var også „en forkynder af retfærdighed“, men hans samtidige „gav ikke agt“ på det budskab fra Gud han forkyndte. De spiste og drak, giftede sig, stiftede familie og fortsatte med deres normale liv indtil Vandfloden kom og rev dem alle bort. (2 Peter 2:5; 1 Mosebog 6:14) De ønskede ikke dengang at høre noget om retskaffen tale og adfærd, og vore dages onde generation lukker også ørerne for det Jehovas vidner siger om „sindsændring over for Gud“, tro på Jesus, retfærdighed og „den kommende dom“. (Apostelgerninger 20:20, 21; 24:24, 25) Der siges ikke noget om hvor mange der levede på jorden da Noa forkyndte Guds budskab. Men én ting er sikker: Jordens befolkning blev drastisk reduceret i 2370 f.v.t.! Vandfloden fjernede alle de onde og lod kun dem undslippe der var parate til Guds indgriben, nemlig Noa og syv andre i hans familie. — 1 Mosebog 7:19-23; 2 Peter 3:5, 6.

13. Hvilket domsbudskab havde Noa fuldstændig tillid til, og hvad gjorde han derfor?

¹³ Gud oplyste ikke flere år i forvejen Noa om dagen og timen for hvornår Vandfloden skulle komme over jorden. Men da Noa var 480 år gammel, erklærede Jehova: „Min ånd skal ikke virke for stedse på mennesket eftersom det også er kød. Derfor skal dets dage være et hundrede og tyve år.“ (1 Mosebog 6:3) Noa havde ubetinget tillid til at dette domsbudskab var sandt. Efter at Noa var blevet 500 år, blev han „fader til Sem, Kam og Jafet“, og ifølge datidens skikke var hans sønner sandsynligvis 50 til 60 år før de blev gift. Da Noa fik befaling til at bygge arken der skulle bringe dem sikkert igennem Vandfloden, fik han tydeligvis hjælp af sine sønner og deres hustruer. Samtidig med at Noa byggede arken, tjente han tilsyneladende som „en forkynder af retfærdighed“, hvilket holdt ham travlt beskæftiget i mindst 40 til 50 år før Vandfloden. (1 Mosebog 5:32; 6:13-22) I alle disse år handlede han og hans familie i tro. Lad os gøre det samme mens vi forkynder den gode nyhed og venter på Jehovas dag. — Hebræerne 11:7.

14. Hvad meddelte Jehova til sidst Noa, og hvorfor?

¹⁴ Da arken var ved at være færdig, kan Noa have ment at Vandfloden var umiddelbart forestående, selv om han ikke vidste nøjagtig hvornår den skulle komme. På et tidspunkt sagde Jehova til ham: „Om blot syv dage lader jeg det regne på jorden i fyrre dage og fyrre nætter.“ (1 Mosebog 7:4) Det gav lige akkurat Noa og hans familie tid nok til at samle alle dyrene i arken og selv gå ind i den før Vandfloden begyndte. Vi har ikke brug for at kende dagen og timen for hvornår denne tingenes ordning begynder at blive tilintetgjort; vi har ikke fået besked på at redde nogen dyr, og de mennesker der ser frem til at overleve, er allerede i færd med at gå ind i den symbolske ark, Guds folks åndelige paradis.

’Hold jer vågne’

15. (a) Hvordan vil du med egne ord forklare det Jesus siger i Mattæus 24:40-44? (b) Hvilken virkning har det at vi ikke kender det nøjagtige tidspunkt for hvornår Jesus kommer og eksekverer Guds hævn?

¹⁵ Jesus forklarede følgende om sin nærværelse: „Da vil to mænd være på marken: den ene tages med og den anden lades tilbage; to kvinder vil være i færd med at male på håndkværnen: den ene tages med og den anden lades tilbage. Hold jer derfor vågne, for I ved ikke på hvilken dag jeres Herre kommer. Men det skal I være klar over, at hvis husets herre havde vidst i hvilken vagt tyven kom, ville han have holdt sig vågen og ikke tilladt at der blev brudt ind i hans hus. Af den grund må også I vise jer parate, for Menneskesønnen kommer i en time I ikke forestiller jer.“ (Mattæus 24:40-44; Lukas 17:34, 35) Det at vi ikke kender det nøjagtige tidspunkt for hvornår Jesus kommer og eksekverer Guds hævn, er med til at holde os vågne, og det giver os daglig lejlighed til at vise at vi tjener Jehova med et uselvisk motiv.

16. Hvad vil der ske med dem der „lades tilbage“, og med dem der „tages med“?

¹⁶ De der „lades tilbage“ og bliver udslettet sammen med de onde, indbefatter dem der engang er blevet oplyst, men som lader sig opsluge af selviske gøremål. Måtte vi være blandt dem der bliver ’taget med’, dem der helt og fuldt har indviet sig til Jehova og er taknemmelige for de åndelige foranstaltninger han tilvejebringer gennem „den trofaste og kloge træl“. (Mattæus 24:45-47) Lad os lige til enden tjene Gud af „kærlighed ud af et rent hjerte og ud af en god samvittighed og ud af tro uden hykleri“. — 1 Timoteus 1:5.

Nødvendigt at vi har en hellig adfærd

17. (a) Hvad blev forudsagt i Andet Petersbrev 3:10? (b) Hvad opfordres vi til i Andet Petersbrev 3:11?

¹⁷ Apostelen Peter skrev: „Jehovas dag [vil] komme som en tyv; på den dag vil himlene forsvinde med en sydende støj og de stærkt ophedede elementer vil blive opløst, og jorden og alt menneskeværk på den vil blive afdækket.“ (2 Peter 3:10) De symbolske himle og den symbolske jord vil ikke overleve heden fra Guds brændende vrede. Peter tilføjer derfor: „Da alt dette således skal opløses, hvilken slags mennesker bør I da ikke være, med handlinger der hører en hellig adfærd og gudhengivenhed til.“ (2 Peter 3:11) Sådanne handlinger indbefatter at vi fast overværer de kristne møder, gør godt mod andre og har en meningsfyldt andel i forkyndelsen af den gode nyhed. — Mattæus 24:14; Hebræerne 10:24, 25; 13:16.

18. Hvad bør vi gøre hvis vi føler os tiltrukket af verden?

¹⁸ En sådan „hellig adfærd og gudhengivenhed“ indebærer at vi ’holder os uplettede af verden’. (Jakob 1:27) Men hvad hvis vi begynder at føle os tiltrukket af denne verden? Måske beskæftiger vi os med uren underholdning eller lytter til musik og sange der fremmer denne verdens ugudelige ånd, og bliver derved lokket til at gøre noget der bringer vort forhold til Gud i fare. (2 Korinther 6:14-18) Hvis det er tilfældet, lad os da søge Guds hjælp i bøn så vi ikke forsvinder sammen med verden, men kan stå som godkendte „over for Menneskesønnen“. (Lukas 21:34-36; 1 Johannes 2:15-17) Hvis vi har indviet os til Gud, bør vi bestemt ønske at gøre vort yderste for at opdyrke og bevare et nært forhold til ham og derved være parate til Jehovas store og frygtindgydende dag.

19. Hvorfor kan store skarer af forkyndere forvente at overleve afslutningen på den nuværende onde tingenes ordning?

¹⁹ Den gudfrygtige Noa og hans familie overlevede den vandflod som udslettede datidens verden. Retskafne enkeltpersoner overlevede afslutningen på den jødiske tingenes ordning i år 70. For eksempel var apostelen Johannes stadig en aktiv tjener for Gud omkring år 96-98 da han skrev Åbenbaringens Bog, sin evangelieberetning og tre inspirerede breve. Af de tusinder der tog imod sandheden på pinsedagen år 33, var der sikkert også mange som overlevede afslutningen på den jødiske ordning. (Apostelgerninger 1:15; 2:41, 47; 4:4) I dag kan en stor skare forkyndere af Riget gøre sig håb om at overleve afslutningen på den nuværende onde tingenes ordning.

20. Hvorfor bør vi være ’nidkære forkyndere af retfærdighed’?

²⁰ Lad os være nidkære ’forkyndere af retfærdighed’ der ser frem til at blive bevaret i live og komme ind i den nye verden. Det er en stor forret at tjene Gud her i de sidste dage! Det er desuden en stor glæde at kunne lede folk til nutidens „ark“ — Guds folks åndelige paradis. Måtte de millioner der allerede befinder sig i dette åndelige paradis, forblive trofaste idet de holder sig åndeligt vågne og er parate til Jehovas store dag. Men hvordan holder vi os vågne?

[Fodnote]

Spørgsmål til repetition

◻ Hvilke forventninger har nogle haft vedrørende Jehovas dag og Kristi nærværelse?

◻ Hvorfor kan vi sige at Noa og hans familie var parate da Vandfloden kom?

◻ Hvad vil der ske med dem der ’holder sig vågne’, og dem der ikke gør?

◻ Hvorfor er det vigtigt at have en hellig adfærd, især nu hvor vi nærmer os Jehovas store dag?