17. Gengiv kort med egne ord lignelsen om talenterne.

¹⁷ Lad os engang betragte Jesu lignelse om talenterne. Vi finder den i Mattæus 25:14-30. En mand som skulle rejse udenlands kaldte sine trælle til sig og overgav dem hvad han ejede. „En gav han fem talenter, en anden to, en anden igen én, hver efter hans evne.“

18, 19. (a) Hvorfor sammenlignede herren ikke trællen der havde fået to talenter, med trællen der havde fået fem? (b) Hvad lærer lignelsen om talenterne os om det at rose andre og foretage sammenligninger? (c) Hvorfor fik den tredje træl en ugunstig dom?

¹⁸ Lad os først se på de trælle der fik henholdsvis fem og to talenter. Herren sagde til hver af disse trælle: „Udmærket, gode og trofaste træl!“ Ville han have sagt dette til trællen med de fem talenter hvis denne kun havde tjent to til? Sandsynligvis ikke. På den anden side sagde han ikke til den træl der havde tjent to talenter: ’Hvorfor har du ikke tjent fem? Se engang hvor meget din medtræl har tjent til mig!’ Nej, den medfølende herre, der skildrer Jesus, foretog ikke sammenligninger. Han overdrog talenterne til trællene „hver efter hans evne“, og han forventede ikke at få mere tilbage end hver enkelt kunne yde.

20. Hvordan betragter Jehova vore begrænsninger?

²⁰ Jehova forventer at vi hver især elsker ham af hele vor styrke, men det er betryggende at „han ved hvordan vi er dannet, husker at vi er støv“. (Salme 103:14) I Ordsprogene 21:2 siges der at „Jehova bedømmer hjerter“, ikke rapporter. Han forstår enhver begrænsning vi ikke har kontrol over, hvad enten det drejer sig om økonomiske, fysiske, følelsesmæssige eller andre forhold. (Esajas 63:9) Men samtidig forventer han at vi får mest muligt ud af de „ressourcer“ vi har. Jehova er fuldkommen, men han er ikke perfektionist når han ser på sine ufuldkomne tilbedere. Han er hverken urimelig eller urealistisk i sine forventninger.