Muligheden for evig udslettelse er særlig aktuel i forbindelse med afslutningen på tingenes ordning. Da Jesus blev spurgt af sine disciple hvad der ville være ’tegnet på hans nærværelse og afslutningen på tingenes ordning’, indbefattede han lignelsen om fårene og gederne i sit svar. (Mt 24:3; 25:31-46) Om „gederne“ forudsagde han at den himmelske konge ville sige: „Gå bort fra mig, I forbandede, til den evige ild som er beredt Djævelen og hans engle,“ og han tilføjede: „Disse skal gå bort til evig afskærelse.“ Det er således tydeligt at nogle på grund af deres indstilling og handlinger vil blive udslettet for bestandig.

Som straf for at overtræde visse bestemmelser i Moseloven bruges i mange tilfælde det hebraiske verbum karathʹ, der oversættes med „at udrydde“. Da grundbetydningen er „at afskære“, „at afhugge“, mener nogle rabbinske forskere at der blot er tænkt på udstødelse af den israelitiske menighed, men synspunkterne varierer meget.

Når man undersøger de skriftsteder der beskriver de overtrædelser som medfører denne straf, ser man at der må være tale om dødsstraf, eksekveret enten af de israelitiske myndigheder eller af Gud selv. Der er nemlig tale om forbrydelser af den alvorligste slags, heriblandt respektløshed over for Jehova (Israels Gud og Konge), afgudsdyrkelse, børneofring, spiritisme, vanhelligelse af det der er helligt, og afskyvækkende handlinger som incest, sodomi og homoseksuel adfærd. I nogle tilfælde nævnes dødsstraffen direkte som sanktion sammen med ’udryddelse’ for den pågældende overtrædelse. — 2Mo 31:14; 3Mo 7:27; 18:6, 22, 23, 29; 20:3-6; 22:3, 4, 9; 23:28-30; 4Mo 4:15, 18, 20; 15:30, 31; se også 2Mo 30:31-33, 38.

Hebræerbrevets forfatter havde åbenbart 4 Mosebog 15:30, „den sjæl der gør noget med overlæg, . . . den sjæl skal udryddes af sit folk“, i tanke da han skrev: „Enhver som har ladet hånt om Mose lov dør uden barmhjertighed på to eller tre vidners udsagn.“ (He 10:28) Jesus benyttede et udtryk der minder om det hebraiske, da han beskrev straffen for de symbolske geder: „Disse skal gå bort til evig afskærelse [gr.: koʹlasin; ordr.: „afhugning“, „beskæring“], men de retfærdige til evigt liv.“ (Mt 25:46) Her stilles liv og død i kontrast til hinanden.