Tredje Mosebog
18 Jehova sagde videre til Moses: 2 “Sig til israelitterne: ‘Jeg er Jehova jeres Gud.+ 3 I må ikke opføre jer som man gør i Egypten, hvor I har boet, og I må heller ikke opføre jer som man gør i Kanaan, som jeg fører jer til.+ Og I må ikke følge deres skikke. 4 I skal leve efter mine lovbud, og I skal holde mine forskrifter og følge dem.+ Jeg er Jehova jeres Gud. 5 I skal holde mine forskrifter og mine lovbud; den der handler efter dem, skal leve ved dem.+ Jeg er Jehova.
6 Ingen af jer må have et seksuelt forhold til* nogen af sine nære slægtninge.+ Jeg er Jehova. 7 Du må ikke have et seksuelt forhold til din far, og du må ikke have et seksuelt forhold til din mor. Hun er din mor, og du må ikke have et seksuelt forhold til hende.
8 Du må ikke have et seksuelt forhold til din fars kone.+ Det vil kaste skam over din far.*
9 Du må ikke have et seksuelt forhold til din søster, hverken din fars eller din mors datter, uanset om hun er født i samme husstand eller ej.+
10 Du må ikke have et seksuelt forhold til din søns datter eller din datters datter, for det vil kaste skam over dig selv.*
11 Du må ikke have et seksuelt forhold til din fars kones datter, din fars datter, for hun er din søster.
12 Du må ikke have et seksuelt forhold til din faster. Hun er nært beslægtet med din far.+
13 Du må ikke have et seksuelt forhold til din moster, for hun er nært beslægtet med din mor.
14 Du må ikke bringe skam over din farbror* ved at have et seksuelt forhold til hans kone. Hun er din tante.+
15 Du må ikke have et seksuelt forhold til din svigerdatter.+ Hun er din søns kone, og du må ikke stå i forhold til hende.
16 Du må ikke have et seksuelt forhold til din brors kone,+ for det vil kaste skam over din bror.*
17 Du må ikke have et seksuelt forhold til både en kvinde og hendes datter.+ Du må heller ikke have et seksuelt forhold til hendes søns datter og hendes datters datter. De er hendes nære slægtninge; det er en pervers handling.*
18 Du må ikke gifte dig med din kones søster og gøre hende til medhustru*+ og have et seksuelt forhold til hende så længe din kone lever.
19 Du må ikke have seksuelt samvær med en kvinde mens hun er uren på grund af menstruation.+
20 Du må ikke have samleje med en anden mands* kone og på den måde gøre dig uren.+
21 Du må ikke tillade at nogen af dine børn bliver ofret* til Molek.+ Du må ikke vanhellige din Guds navn på den måde.+ Jeg er Jehova.
22 Du må ikke være seksuelt sammen med en mand på samme måde som man er seksuelt sammen med en kvinde.+ Det er en afskyelig handling.
23 En mand må ikke gøre sig uren ved at have sex med et dyr; en kvinde må heller ikke stille sig foran et dyr for at have sex med det.+ Det er en krænkelse af det der er naturligt.
24 Gør jer ikke urene med noget af det, for det er sådan nationerne som jeg driver bort foran jer, har gjort sig urene.+ 25 Derfor er landet urent, og jeg vil straffe dets indbyggere for deres overtrædelser, og landet selv vil spytte dem ud.+ 26 Men I skal holde mine forskrifter og mine lovbud,+ og I må ikke gøre nogen af disse afskyelige ting. Det gælder både indfødte og udlændinge der bor iblandt jer.+ 27 For de der boede i landet før jer, gjorde alle disse afskyelige ting,+ og nu er landet urent. 28 Så behøver landet ikke at spytte jer ud fordi I besmitter det, sådan som det vil spytte de nationer ud som var før jer. 29 Hvis nogen gør en af disse afskyelige ting, skal han udryddes fra sit folk. Det gælder alle der gør det. 30 I skal holde jeres forpligtelse over for mig ved ikke at følge en eneste af de afskyelige skikke som man har fulgt før jer,+ så I ikke gør jer urene ved dem. Jeg er Jehova jeres Gud.’”