Søg efter dem som er ret indstillet til evigt liv
„De fik tro, alle som var ret indstillet til evigt liv.“ — APOSTELGERNINGER 13:48.a
1. Hvad er Jehova i stand til?
JEHOVA GUD kan læse menneskers hjerte. Det fremgår af det der skete da profeten Samuel skulle salve en søn af Isaj til konge over Israel. Da Samuel fik øje på Eliab, sagde han: „’Ja, her står Jehovas salvede foran Ham.’ Men Jehova sagde til Samuel: ’Se ikke på hans udseende og hans høje vækst, for jeg har forkastet ham. For Gud ser ikke som mennesker ser; mennesker ser nemlig på det der er synligt for øjnene, men Jehova ser på hjertet.’“ Samuel fik derefter påbud om at salve David, der viste sig at være en mand ’efter Guds hjerte’. — 1 Samuel 13:13, 14; 16:4-13.
2. Hvad er rodfæstet i det symbolske hjerte, og hvad læser vi herom i Bibelen?
2 Hvert enkelt menneske kendetegnes af en bestemt, dominerende indstilling. Det har visse tilbøjeligheder som har sit udspring i det symbolske hjerte. (Mattæus 12:34, 35; 15:18-20) Vi læser om mennesker hvis hjerte „er indstillet på kamp“. (Salme 55:21) Vi får at vide at „en der let bliver forbitret begår mange overtrædelser“, og at „fæller kan være indstillet på at sønderslå hinanden, men en ven kan vise større troskab end en broder“. (Ordsprogene 29:22; 18:24) Der er glædeligvis mange der viser sig at være ligesom indbyggerne i fortidens Antiochia i Pisidien. Da de hørte om Jehovas frelsesforanstaltning „begyndte de at fryde sig og at herliggøre Jehovas ord, og de fik tro, alle som var ret indstillet til evigt liv“. — Apostelgerninger 13:44-48, NV, revideret oversættelse.
Troende som er „rene af hjertet“
3, 4. (a) Hvem er de rene af hjertet? (b) Hvordan får de Gud at se?
3 Disse troende i Antiochia lod sig døbe som kristne. Om de trofaste blandt dem gjaldt Jesu ord: „Lykkelige er de rene af hjertet, for de vil få Gud at se.“ (Mattæus 5:8) Men hvem er egentlig „de rene af hjertet“? Og hvordan vil de „få Gud at se“?
4 De rene af hjertet er mennesker som i deres indre er rene. Deres hengivenhed, deres længsler, deres værdsættelse og deres motiver er præget af renhed. (1 Timoteus 1:5) De ser Gud i den forstand at de ser ham handle til gavn for de uangribelige. (Jævnfør Anden Mosebog 33:20; Job 19:26; 42:5.) Det græske ord der her er oversat med „se“ betyder også „at se med sindet, at opfatte, kende“. Eftersom Jesus genspejlede Guds personlighed til fuldkommenhed, vil „de rene af hjertet“ opnå et indgående kendskab til denne personlighed. Da de tror på Kristus og hans sonoffer, opnår de tilgivelse for deres synder og bliver derved i stand til at yde Gud en antagelig tjeneste. (Johannes 14:7-9; Efeserne 1:7) De salvede vil få den store forret at få lov til bogstaveligt at se Gud og Kristus når de bliver oprejst til liv i himmelen. (2 Korinther 1:21, 22; 1 Johannes 3:2) Men det at ’se’ Gud gennem nøjagtig kundskab og sand tilbedelse vil være muligt for alle som er rene af hjertet. (Salme 24:3, 4; 1 Johannes 3:6; 3 Johannes 11) De er ret indstillet til evigt liv i himmelen eller på en paradisisk jord. — Lukas 23:43; 1 Korinther 15:50-57; 1 Peter 1:3-5.
5. Hvad skal der til for at få tro og blive en sand discipel af Jesus Kristus?
5 De som ikke er ret indstillet til evigt liv vil ikke få tro. Det er ikke muligt for dem at tro. (2 Thessaloniker 3:2) Desuden kan ingen blive en sand discipel af Jesus Kristus medmindre Jehova, der kan læse menneskers hjerte, drager vedkommende, som må være villig til at lade sig oplære af Jehova. (Johannes 6:41-47) Nu dømmer Jehovas vidner naturligvis ingen på forhånd når de forkynder fra hus til hus. De kan ikke læse menneskers hjerte men lægger afgørelsen i Guds kærlige hænder.
6. (a) Hvad er der blevet sagt om den personlige kontakt i hus-til-hus-forkyndelsen? (b) Hvilken hjælp har Jehovas vidner fået til at finde dem der er ret indstillet til evigt liv?
6 En bibelkyndig har meget passende sagt: „[Paulus] forkyndte sandheden offentligt og fra hus til hus. Han forkyndte ikke blot om Kristus fra talerstolen men gennem personlig kontakt med enkeltpersoner. Når man skal nå ud til sjæle, er den personlige kontakt ofte langt mere effektiv end nogen anden metode.“ (August Van Ryn) Gennem publikationerne Håndbog for den teokratiske skole, Lad os ræsonnere ud fra Skrifterne og Rigets Tjeneste bliver Jehovas vidner dygtiggjort til at holde foredrag og opnå den bedst mulige personlige kontakt i forkyndelsen. Demonstrationer ved tjenestemødet og den vejledning der bliver givet på den teokratiske skole er også en hjælp. De der overværer skolen lærer hvordan de kan gøre brug af gode indledninger og anvende Bibelen på rette måde. De lærer desuden om logisk sammenhæng, overbevisende argumenter, brug af illustrationer og virkningsfulde afslutninger. Lad os se hvilken vejledning Bibelen indeholder som kan hjælpe Guds tjenere til mere effektivt at søge efter dem som er ret indstillet til evigt liv.
Tankevækkende indledninger
7. Hvad kan vi lære af den indledning Jesus brugte i sin bjergprædiken?
7 Når man forbereder sig til hus-til-hus-forkyndelsen kan man lære af Jesu eksempel med hensyn til interessevækkende indledninger. I sin indledning til Bjergprædikenen anvender Jesus ordet „lykkelig“ ni gange. For eksempel sagde han: „Lykkelige er de som erkender deres åndelige behov, for himlenes rige er deres. . . . Lykkelige er de der har et mildt sind, for de vil arve jorden.“ (Mattæus 5:3-12) Sætningerne var enkle og klare. Hans indledning vakte interesse og fik tilhørerne med, for hvem ønsker ikke at være lykkelig?
8. Hvordan bør man indlede når man bruger samtaleemnet i hus-til-hus-forkyndelsen?
8 Uanset hvilket samtaleemne man benytter i hus-til-hus-forkyndelsen bør man indlede på en positiv og venlig måde. Man skal ikke bruge chokerende indledninger og for eksempel sige: „Jeg har et budskab til dig fra det ydre rum.“ Den gode nyhed stammer ganske vist fra en himmelsk kilde, men en sådan indledning vil sandsynligvis få den besøgte til at overveje om han skal tage forkynderen alvorligt eller se at slippe af med ham så hurtigt som muligt.
Vi behandler Guds ord på rette måde
9. (a) Hvordan bør vi henvise til, læse og anvende skriftsteder i forkyndelsen? (b) Nævn et eksempel der viser at Jesus benyttede spørgsmål.
9 Både i forkyndelsen og i punkter på møderne bør man have en god overgang til skriftstederne, læse dem med den rette betoning og tydeligt forklare hvorfor de anvendes. Det kan også være en hjælp at stille den besøgte spørgsmål som får vedkommende til at overveje bestemte bibelske tanker. Her kan vi igen lære af de metoder Jesus brugte. Ved en lejlighed spurgte en lovkyndig ham: „Lærer, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?“ Jesus stillede derpå selv et spørgsmål: „Hvad står der skrevet i loven? Hvordan læser du?“ Jesus var uden tvivl klar over at manden var i stand til at svare på dette spørgsmål. Og manden svarede korrekt: „’Du skal elske Jehova din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke og af hele dit sind,’ og ’din næste som dig selv’.“ Jesus roste ham for svaret og det resulterede i en samtale. — Lukas 10:25-37.
10. Hvad bør man have i tanke vedrørende samtaleemner man benytter, og hvad bør vi undgå når vi stiller den besøgte spørgsmål?
10 Når man forkynder fra hus til hus bør man fremhæve samtaleemnets tema og gøre det klart hvad tanken er med de skriftsteder man benytter. Eftersom det er forkynderens mål at nå den besøgtes hjerte, bør han undgå at stille spørgsmål der sætter vedkommende i forlegenhed. Når vi bruger Guds ord bør vi altid lade vores tale være ’med ynde’ og ’krydret med salt’. — Kolossenserne 4:6.
11. Hvordan kan man bruge Bibelen til at korrigere fejlagtige opfattelser, i betragtning af det Jesus gjorde da han blev fristet af Satan?
11 Navnlig ved genbesøg kan det være nødvendigt at korrigere forkerte opfattelser og vise folk hvad Bibelen faktisk siger om et bestemt emne. Jesus gjorde noget lignende da han irettesatte Satan, som sagde til ham: „Hvis du er søn af Gud, så styrt dig ned [fra templets tinde, i et selvmordsforsøg], for der står skrevet: ’Han vil give sine engle påbud om dig, og de vil bære dig på hænder, for at du aldrig skal støde din fod mod nogen sten.’“ Satan citerede her Salme 91:11, 12, men dette skriftsted retfærdiggør på ingen måde at man vover livet, der er en gave fra Gud. Jesus vidste at det var forkert at sætte Jehova på prøve ved at sætte livet på spil, og sagde derfor til Satan: „Der står også skrevet: ’Du må ikke sætte Jehova din Gud på prøve.’“ (Mattæus 4:5-7) Satan søger selvfølgelig ikke efter sandheden. Men når fornuftige mennesker giver udtryk for fejlagtige opfattelser som vil hindre dem i at gøre åndelige fremskridt, vil Guds ords tjenere taktfuldt vise dem hvad Bibelen egentlig siger om emnet. Dette hører med til at ’behandle sandhedens ord på rette måde’, og er en af de vigtige lektioner man lærer på den teokratiske skole. — 2 Timoteus 2:15.
Tal med overbevisning
12, 13. Hvorfor bør vi kunne tale med sikkerhed og overbevisning i forkyndelsen?
12 Som kristne forkyndere bør vi tale med overbevisning. For eksempel tilskyndede Paulus sin medarbejder Timoteus til at blive i det han havde lært og var „blevet overbevist om“. (2 Timoteus 3:14) I Korinth holdt Paulus „foredrag i synagogen hver sabbat og arbejdede på at overbevise både jøder og grækere“. (Apostelgerninger 18:1-4) I Efesus ’holdt han foredrag og talte overbevisende om Guds rige’. (Apostelgerninger 19:8) Og da Paulus sad i husarrest i Rom, kaldte han folk til sig og aflagde vidnesbyrd og „søgte at overbevise dem“, og nogle kom til troen. — Apostelgerninger 28:23, 24.
13 Men uanset hvor overbevisende en forkynder søger at fremholde budskabet, vil det naturligvis kun være dem der er ret indstillet til evigt liv som vil få tro. Klare argumenter og nøjagtige forklaringer fremholdt på en taktfuld måde, kan måske overbevise dem så de får tro. Men hvad kan være en yderligere hjælp til at overbevise dem?
Logisk sammenhæng og overbevisende argumenter
14. (a) Hvad indbefatter logisk sammenhæng? (b) Hvad kræves der for at argumenterne kan være overbevisende?
14 En af de færdigheder man søger at opdyrke på den teokratiske skole er evnen til at give en logisk, fremadskridende redegørelse. Dette indbefatter at man kan fremholde hovedtankerne og det relevante stof i en fornuftig rækkefølge. Det er også vigtigt at man benytter overbevisende argumenter. Det betyder at man må lægge en god grundvold og fremlægge gyldige beviser. Desuden må man hjælpe tilhørerne til at ræsonnere ved at finde et fælles udgangspunkt, forklare emnet tilstrækkeligt og vise den praktiske anvendelse af stoffet. Også hvad dette angår finder vi retningslinjer i Bibelen.
15. (a) Hvordan fangede Paulus tilhørernes opmærksomhed og begyndte med et fælles udgangspunkt da han holdt sin tale på Marshøjen? (b) Hvordan er Paulus’ tale et eksempel på et foredrag med logisk sammenhæng?
15 Apostelen Paulus gjorde brug af dette i sin berømte tale på Marshøjen i det gamle Athen. (Apostelgerninger 17:22-31) Hans indledning fangede opmærksomheden og dannede et fælles udgangspunkt, for han sagde: „Athenske mænd, jeg ser at I i alle henseender synes at have større frygt for guderne end andre har.“ Dette betragtede tilhørerne uden tvivl som en kompliment. Efter at Paulus havde omtalt et alter viet til „en ukendt gud“, fortsatte han med sin logisk fremadskridende og overbevisende argumentation. Han gjorde dem opmærksomme på at denne Gud som de ikke kendte havde „frembragt verden og alt hvad der er i den“. I modsætning til Athena og andre græske guddomme ’bor han ikke i templer der er gjort med hænder, og han behøver heller ikke at tjenes af menneskers hænder’. Apostelen lod dernæst forstå at denne Gud har givet os liv og ikke lader os famle efter ham i blinde. Derefter bekendtgjorde Paulus at Skaberen, som har båret over med den tid hvor mennesker har været afgudsdyrkere, ’nu meddeler menneskene at de alle og overalt skal ændre sind’. Dette førte logisk frem til tanken om at ’Gud vil dømme jordens beboere med retfærdighed ved en mand som han har udnævnt og oprejst fra de døde’. Eftersom Paulus „forkyndte den gode nyhed om Jesus og om opstandelsen“, var athenerne klar over at denne Dommer ville være Jesus Kristus. — Apostelgerninger 17:18.
16. Hvordan kan den teokratiske skole og Paulus’ tale på Marshøjen gavne os i vor forkyndelse?
16 Paulus forkyndte ganske vist ikke fra hus til hus her på Marshøjen. Men ud fra hans tale og den oplæring vi modtager på den teokratiske skole, kan Jehovas vidner lære meget om hvordan de forbedrer deres forkyndelse. Ja, alt dette hjælper os til at blive mere effektive forkyndere, ligesom Paulus der logisk og med overbevisende argumenter hjalp nogle af datidens athenere til at få tro. — Apostelgerninger 17:32-34.
Brug lærerige illustrationer
17. Hvilken slags illustrationer bør vi benytte i forkyndelsen?
17 Den teokratiske skole hjælper også Guds tjenere til at bruge velvalgte illustrationer i hus-til-hus-forkyndelsen og andre grene af deres tjeneste. Når man skal understrege vigtige punkter er det godt at bruge enkle og passende illustrationer. Man kan hente dem fra forhold tilhørerne kender til, og sikre sig at der ikke er tvivl om hvad de skal forklare. De illustrationer Jesus brugte lever op til alle disse krav.
18. Hvordan kunne vi eventuelt benytte Mattæus 13:45, 46 i forkyndelsen?
18 Overvej for eksempel følgende billedtale af Jesus: „Himlenes rige er også ligesom en rejsende købmand der søgte efter smukke perler. Da han havde fundet én perle af stor værdi, gik han bort og solgte straks alt hvad han havde, og købte den.“ (Mattæus 13:45, 46) Perler er overordentlig værdifulde og findes i muslinger og andre bløddyr. Men det er kun bestemte perler der kaldes smukke. Købmanden besad den nødvendige skelneevne til at kunne vurdere hvor stor værdi denne ene perle havde, og han var villig til at skille sig af med alt andet for at købe den. Måske kan man bruge denne illustration på et genbesøg eller et bibelstudium for at vise at den der virkelig værdsætter Guds rige vil gøre ligesom denne købmand. Et sådant menneske vil lade Riget få førstepladsen i sit liv, i erkendelsen af at det er alle ofre værd.
Brug en virkningsfuld afslutning
19. Hvilket sigte må afslutningen tjene i vores hus-til-hus-forkyndelse?
19 På den teokratiske skole lærer man endvidere at afslutningen på et foredrag eller en drøftelse bør forbindes direkte med temaet og vise tilhørerne hvad de skal gøre samt opmuntre dem til at gøre det. I hus-til-hus-forkyndelsen er det nødvendigt at den besøgte får at vide præcis hvad man ønsker at han skal gøre, for eksempel modtage bibelsk læsestof eller indvillige i at få besøg igen en anden gang.
20. Hvilket godt eksempel har vi på en virkningsfuld afslutning i Mattæus 7:24-27?
20 Afslutningen på Jesu bjergprædiken er et godt eksempel. Ved hjælp af en letforståelig illustration viste Jesus at det ville være klogt at følge hans ord. Han slutter med at sige: „Derfor kan enhver som hører disse mine ord og handler efter dem, sammenlignes med en klog mand som byggede sit hus på klippen. Og regnen strømmede ned og floderne kom og vindene blæste og kastede sig mod det hus, men det styrtede ikke sammen, for det var grundfæstet på klippen. Endvidere kan enhver som hører disse mine ord og ikke handler efter dem, sammenlignes med en tåbelig mand som byggede sit hus på sandet. Og regnen strømmede ned og floderne kom og vindene blæste og ramte det hus, og det styrtede sammen, og sammenstyrtningen var stor.“ (Mattæus 7:24-27) Et godt eksempel på at Guds tjenere bør bestræbe sig på at bevæge dem de besøger til handling.
21. Hvad har vores drøftelse vist, men hvad må vi erkende?
21 Det vi her har drøftet viser hvordan den teokratiske skole kan hjælpe mange til at blive velkvalificerede ordets tjenere. Vi bør dog ikke glemme at det at vi er tilstrækkelig egnede kommer fra Gud. (2 Korinther 3:4-6) Og uanset hvor velkvalificeret man er som forkynder, vil man ikke kunne overtale folk til at tro medmindre Gud drager dem gennem Kristus. (Johannes 14:6) Guds folk bør dog benytte sig af enhver åndelig foranstaltning fra Jehova idet de søger at finde frem til dem der er ret indstillet til evigt liv.
[Fodnote]
a NV, revideret oversættelse.
Hvad vil du svare?
◻ Hvem er „de rene af hjertet“ og hvordan vil de „få Gud at se“?
◻ Hvilke faktorer bør man tage i betragtning når man forkynder Rigets budskab i hus-til-hus-forkyndelsen?
◻ Hvordan kan vi behandle Guds ord på rette måde i forkyndelsen?
◻ Hvad vil hjælpe os til at fremholde budskabet logisk og overbevisende?
◻ Hvad bør vi huske angående de illustrationer vi anvender i forkyndelsen?
◻ Hvad bør de afslutninger vi bruger i forkyndelsesarbejdet tage sigte på?
[Illustration på side 16]
Hvad mente Jesus med at „de rene af hjertet“ ville „få Gud at se“?
[Illustration på side 18]
Man bør sørge for en god overgang til skriftstederne, læse dem med den rette betoning, og forklare dem klart og tydeligt