Hvad indebærer det at være en discipel?

Jesus har undervist i nogle vigtige ting da han besøgte en af farisæernes ledere. Mens han nu fortsætter sin rejse mod Jerusalem, følger store folkeskarer med ham. Hvorfor? Vil de virkelig gerne være hans disciple uanset hvad det kræver af dem?

Under rejsen siger Jesus noget der måske chokerer nogle af dem: “Hvis nogen kommer til mig og ikke hader sin far og mor og hustru og sine børn og brødre og søstre, ja, endda sit eget liv, kan han ikke være min discipel.” (Lukas 14:26) Hvad mener han med det?

Jesus mener ikke at alle der følger ham, bogstaveligt skal hade deres familie. Nej, han mener at de skal hade dem i den forstand at de elsker dem mindre end de elsker Jesus, og ikke være som manden i lignelsen om festmiddagen der ikke tog imod invitationen fordi han lige var blevet gift. (Lukas 14:20) Der siges om jødernes forfar Jakob at han ‘hadede’ Lea og elskede Rakel, det vil sige at han elskede Lea mindre end han elskede hendes søster Rakel. – 1. Mosebog 29:31, fodnote.

Bemærk at Jesus sagde at en discipel endda skal hade “sit eget liv”, eller sin egen sjæl. Det betyder at en sand discipel må elske Jesus mere end han elsker sit eget liv, og endda være villig til at ofre det hvis det skulle blive nødvendigt. At blive en discipel af Kristus er tydeligvis et stort ansvar. Det er ikke en beslutning man tager uden at gøre sig dybere tanker om det.

Det at følge Jesus kan medføre trængsler og forfølgelse. Jesus forklarer: “Den der ikke bærer sin torturpæl og følger efter mig, kan ikke være min discipel.” (Lukas 14:27) Ja, en sand discipel af Jesus må være villig til at lide ondt ligesom han gjorde. Jesus har endda sagt at han vil blive slået ihjel af sine fjender.

Folkeskarerne der rejser med Jesus, må grundigt overveje hvad det vil sige at være en af Kristus’ disciple. Det understreger Jesus med en illustration: “Hvem af jer som gerne vil bygge et tårn, sætter sig ikke først ned og beregner omkostningerne for at se om han har råd til at gøre det færdigt? Ellers får han måske lagt fundamentet men kan ikke fuldføre det.” (Lukas 14:28, 29) For at blive Jesus’ disciple må de der rejser med ham mod Jerusalem, være fast besluttet på at opfylde de forpligtelser der følger med. Den tanke slår han fast med endnu en illustration:

“Hvilken konge som vil marchere i krig mod en anden konge, sætter sig ikke først ned og drøfter med sine rådgivere om han med 10.000 mand er stærk nok til at klare sig mod den der kommer imod ham med 20.000? Hvis han ikke kan det, sender han en delegation ud for at bede om fred mens den anden konge stadig er langt væk.” For at understrege hvad han mener, siger Jesus: “Tag ikke fejl. Ingen af jer kan være min discipel hvis han ikke siger farvel til alt hvad han har.” – Lukas 14:31-33.

Jesus’ ord er selvfølgelig ikke kun møntet på folkeskarerne der følger ham. Alle der lærer Kristus at kende, må være villige til at gøre det han siger her. De må altså være klar til at ofre alt – deres ejendele, endda deres liv – hvis de vil være hans disciple. Det er virkelig noget at tænke over og have med i sine bønner!

Nu tager Jesus et emne op som han kom ind på i sin bjergprædiken da han sagde at hans disciple er “jordens salt”. (Matthæus 5:13) Han mente sandsynligvis at ligesom bogstaveligt salt er et konserveringsmiddel, har hans disciple en bevarende virkning på folk ved at beskytte dem mod åndeligt og moralsk fordærv. Nu da afslutningen på hans tjeneste nærmer sig, siger han: “Salt er bestemt en god ting. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad kan det så krydres med?” (Lukas 14:34) Hans tilhørere ved at noget af det salt de kan få, er urent, blandet med jordbestanddele, og derfor ikke kan bruges til noget.

Jesus viser altså at selv de der har været hans disciple i lang tid, ikke må lade deres beslutsomhed blive svækket. Hvis det skulle ske, ville de blive ubrugelige, ligesom salt der har mistet sin kraft. Måske ville verden så gøre nar af dem. Desuden ville de miste Guds godkendelse og endda bringe skam over hans navn. Jesus påpeger hvor vigtigt det er at undgå det udfald, med ordene: “Lad den der har ører at høre med, høre efter.” – Lukas 14:35.