„I er jordens salt“
„I er jordens salt; men hvis saltet mister sin kraft, hvordan skal det da gøres salt igen?“ — Mattæus 5:13.
1. Hvad består salt af?
SALT er et stof med forbløffende egenskaber. Det er en kemisk forbindelse af natrium, et metal med usædvanlige egenskaber, og klor, en giftig luftart. At to sådanne stoffer kan danne en nyttig forbindelse er et udtryk for hvor vidunderligt Skaberen sørger for menneskehedens vel. — Salme 104:24.
2. Hvilket eksempel belyser saltets evne til at konservere og modvirke fordærv?
2 Eksempelvis modvirker salt effektivt forrådnelse. En mand lagde således skindene af to slagtede får i sin bils bagagerum og begav sig ud på en lang tur under den varme afrikanske sol. Da han langt om længe åbnede bagagerummet, slog en frastødende stank ham i møde, og skindene vrimlede af maddiker! Alligevel vaskede og indgned man dem grundigt med salt — og skindene kunne i mange år bruges som sengeforliggere.
3. Hvad kan der oplyses om saltets værdi og mulighederne for at skaffe det?
3 Salt er tydeligvis et uvurderligt konserveringsmiddel. Også i andre henseender har det værdi. I det gamle Kina regnedes kun guld for mere kostbart. Det latinske ord for „salt“ er sal, og på romerrigets tid betalte man soldaterne en del af deres løn (salarium) i salt. Herfra stammer ordet „salær“. I dag er salt naturligvis de fleste steder en billig dagligvare. Verdenshavene siges at rumme cirka 19 millioner kubikkilometer salt — nok til at dække Europa fuldstændigt med et lag på knap halvanden kilometer! Allerede på Jesu tid var salt ret let tilgængeligt. For eksempel kunne der udvindes meget af Det døde Havs vand, og der fandtes saltførende højdedrag i nærheden af det sted hvor Lots hustru blev til „en saltstøtte“. — 1 Mosebog 19:26.
4. Hvor vigtigt er salt?
4 Salt har også en sundhedsmæssig værdi. Vor krop indeholder cirka 230 gram salt, som vi ikke kan leve uden. Salt er altså livsvigtigt. I Bibelen finder det derfor billedlig anvendelse med sigte på den kristnes liv og virksomhed.
„Krydret med salt“
5. Hvilket formål tjener salt i maden?
5 Hvis en kok glemmer at komme salt i maden under tilberedningen, bliver den måske så fersk at folk ikke vil spise den. Som Job sagde: „Bliver noget der ingen smag har, spist uden salt?“ (Job 6:1, 6, NW) Salt fremhæver madens smag. Både denne egenskab ved salt og dets anvendelighed som konserveringsmiddel bruges billedligt i Bibelen og beskriver især den rette måde at tale på.
6. Hvordan gælder Kolossenserbrevet 4:6 den kristne forkyndelse?
6 Apostelen Paulus skrev: „Lad altid jeres tale være med ynde, krydret med salt, så I ved hvordan I bør svare enhver især.“ En anden oversættelse lyder: „Vær altid elskværdige i jeres samtale; vær aldrig åndløse.“ (Kolossenserne 4:6, Ny Verden-oversættelsen; The New English Bible) Sande kristne tilbringer mange timer med at tale med folk om Guds rige. Naturligvis er ikke alle Jehovas vidner lige dygtige til at udtrykke sig, men hvis de værdsætter budskabet og taler med overbevisning og varme, kan de vende manges hjerter til Guds ords sandhed. Det er derfor vigtigt at Jehovas tjenere taler „med ynde“, det vil sige at deres tale er elskværdig, behagelig og virker appellerende.
7. Hvilken gavnlig virkning kan en kristens ’krydrede’ ord have?
7 En kristens ’krydrede’ ord gør ikke kun Bibelens budskab tiltalende, men har også betydning for om tilhøreren bevares i live. Ligesom salt er livsvigtigt kan Jehovas tjeneres tale altså betyde livet for dem der med værdsættelse lytter til hvad de siger om Guds hensigt og rige. — Jævnfør Johannes 6:63, 68.
8. Hvad vil det sige at den kristnes tale skal være „med ynde“, og hvorfor skal den være det?
8 I tråd hermed bør kristnes tale over for ikke-troende kendetegnes af elskværdighed. Nogle gange reagerer folk vredt eller ubehøvlet på budskabet om Riget, men Jehovas tjenere må aldrig ’give igen med samme mønt’. Deres tale må altid være „med ynde“. Hvad vil det sige? Det vil sige at de altid må være venlige, elskværdige, overbærende og høflige. En kristens venlige, tålmodige måde at reagere på over for spørgsmål, indvendinger, kritik og dårlig opførsel betyder ofte en væsentlig forskel. Som ordsproget siger: „Mildt svar stiller vrede.“ (Ordsprogene 15:1) I den kristne tjeneste kan elskværdighed, høflighed og taktfuldhed formilde folk som ganske vist i det ydre er hårde og bitre, men som inderst inde er modtagelige for budskabet. — Ordsprogene 25:15.
9. Hvordan bør kristnes indbyrdes omgangstone være, og hvorfor?
9 Hvordan skal de kristnes indbyrdes omgangstone da være? Bør den nogen sinde være uelskværdig? Aldrig! De er jo alle tjenere for Jehova og med i „Guds hjord“, som skal behandles nænsomt. — Jævnfør 1 Peter 5:2-4; Apostelgerninger 20:29.
10. Hvad betyder Efeserbrevet 4:29-32 med hensyn til Jehovas tjeneres sprog?
10 Bør en Jehovas tjener bruge skældsord over for arbejdskammerater som irriterer ham? Passer det sig for en kristen arbejdsformand at anvende ukvemsord i sin skuffelse over arbejderne? Bør kristne mænd og hustruer i ærgrelse råbe mindre pæne ord efter hinanden eller deres børn? Aldrig! Paulus skrev: „Lad ingen rådden tale gå ud af jeres mund . . . Lad al bitterhed og harme og vrede og skrigen og spot være fjernet fra jer, sammen med al slethed. Men vær venlige over for hinanden, inderligt medfølende, idet I frit tilgiver hinanden ligesom også Gud ved Kristus frit har tilgivet jer.“ — Efeserne 4:29-32.
„Hav salt i jer selv“
11, 12. Hvilken slags „salt“ sigtede Jesus til i Markus 9:50, og hvordan bør vi derfor tale og handle?
11 Ufuldkomne som vi er, kommer vi alle nu og da til at sige noget som ikke sømmer sig for kristne. Som disciplen Jakob åbenhjertigt vedgik: „Vi fejler alle mange gange. Hvis nogen ikke fejler i ord, så er han en fuldkommen mand, i stand til også at tøjle hele sit legeme.“ (Jakob 3:2, 8-10) Jesu første disciple var i denne henseende ingen undtagelse og måtte irettesættes for ikke at tale indbyrdes som det sømmede sig. Ved en bestemt lejlighed diskuterede disciplene for eksempel heftigt hvem der var den største iblandt dem. Jesus vejledte dem alle klogt og advarede dem imod at bringe hinanden til snublen og fald, så de ikke blev ’saltet med ild’, udslettet i Gehenna. Han sluttede med ordene: „Hav salt i jer selv, og hold fred med hinanden.“ — Markus 9:33-50.
12 Jesus hentydede naturligvis ikke her til den lille mængde bogstaveligt salt som disciplene havde i organismen. Han sigtede til det at være hensynsfuld, taktfuld, opbyggende og fredsommelig i ord og opførsel — altså at tale og handle med god smag. Det har stor betydning for om de kristne bevarer freden med hinanden.
„Jordens salt“
13. Hvad mente Jesus da han sagde til sine disciple: „I er jordens salt“?
13 Om sine disciple sagde Jesus også: „I er jordens salt.“ (Mattæus 5:13) Dermed mente Jesus ikke at hans disciple bogstaveligt bestod af salt. Men salt er et konserveringsmiddel, og det budskab som Jesu disciple bragte ud til folk, ville være livsbevarende for mange. Hans disciples budskab ville hos dem der virkelig lyttede, modvirke åndeligt og moralsk fordærv. Det er hævet over enhver tvivl at den gode nyhed som Jesu disciple forkyndte, var og er livsbevarende. — Apostelgerninger 5:20; 13:46-48.
Salt beskytter mod fordærv
14. Hvad er påkrævet for at modstå verdens fordærv?
14 Set fra Jehova Guds ophøjede og rene stade må hele denne onde tingenes ordning forekomme som de fåreskind der blev omtalt i artiklens indledning. Før rensningen og saltbehandlingen afgav de en fæl stank og vrimlede af utøj. I en vis udstrækning berøres vi alle af forholdene i denne verden, og vi må vise mod og stadig holde fast ved vor uangribelighed ind for Gud hvis vi skal kunne modstå det fordærv der efterhånden breder sig til alle sider af tilværelsen. Kun derved kan vi hver især beskytte os mod fordærvet. Her kræves mere end at tale „med ynde“; vi må være så velbeskyttede ved mod og uangribelighed at vi siger nej til fordærv i alle dets afskygninger. I vort tilfælde er „salt“ yderst påkrævet. — 1 Peter 4:1-3.
15. Hvordan satte Jesus og Daniel et godt eksempel?
15 En trofast tjener for Jehova må forstå at sige nej til dårlige vaner og fristelser. Husk at Jesus sagde nej tre gange da han blev fristet af Satan i ørkenen. (Mattæus 4:1-10) Tænk også på det eksempel profeten Daniel satte. Allerede i en forholdsvis ung alder havde han lært at sige nej. Da han befandt sig ved hoffet i Babylon og „kongen tildelte dem deres daglige kost af sin egen mad“, afslog Daniel og hans venner at spise den. Det var ikke fordi de fire unge hebræere afviste kongens gæstfrihed, men de holdt på kun at ville spise grøntsager og drikke vand fordi de ellers frygtede at komme til at spise noget som Jehovas lov forbød eller som var besmittet af hedenske ritualer. Det har krævet virkeligt mod af dem. Men deres beslutsomhed lønnede sig, for da den fastsatte forsøgsperiode var forbi, så de sundere ud end dem der havde levet af kongens mad. Og åndeligt kunne disse hebræere glæde sig over Jehovas velsignelse og gunst. — Daniel 1:5-17.
16. Hvordan kan det siges at Daniel som en tjener for Jehova ’havde salt i sig’?
16 Jehova Gud sørgede for at Daniels og hans fællers liv blev bevaret fordi de ’havde salt i sig selv’. Men vi kan lære mere af Daniels tilfælde. Han blev udnævnt til at beklæde et højt embede i den babyloniske statsforvaltning. Under disse forhold har han været nødt til at sige nej mange gange, for han var omgivet af hedninger, og hoffet var utvivlsomt gennemsyret af umoralitet, løgn, bestikkelse, politiske intriger og andet fordærv. Daniel var mange gange under svært pres. Men skønt han befandt sig midt i datidens „verden“, var han „ikke en del af verden“. (Johannes 17:16) Daniel havde så at sige meget „salt“ og var en trofast tjener for Jehova. Måske var det af ærgrelse over hans uangribelighed og ærlighed, som satte hans fjender i et dårligt lys, at disse endda prøvede at rydde ham af vejen. Men de måtte indrømme at „han var tro og [at] der ingen efterladenhed eller brist var at finde hos ham“. (Daniel 6:5, 6) Et godt eksempel!
17. Hvilke svære prøver kommer kristne unge ud for i dag?
17 Kristne unge i dag står ligesom den unge Daniel over for vanskelige prøver. Især i skolen må de modstå stofmisbrug, tobak, alkohol, vulgært sprog, umoralitet, snyderi, en oprørsk ånd, falsk tilbedelse, nationalisme, dårligt selskab og vildledende lære (som for eksempel evolutionsteorien), samt andre stærke påvirkninger. Det kræver meget „salt“ i en ung kristen at forblive ren og uangribelig over for dette stærke pres.
18. (a) Hvilke spørgsmål gør kristne forældre vel i at overveje? (b) Hvad kan det anbefales at forældre gør hvis de finder det svært at hjælpe deres børn?
18 Kristne forældre, overvej derfor omhyggeligt hvordan jeres familie har det. Gør alle dens medlemmer åndelige fremskridt? Forhindrer du verdsligt fordærv i at besmitte dine egne børn? Ved du hvad de foretager sig og hvad de egentlig mener om den sande tilbedelse? Nærer de afsky for de urene ting i denne verden, eller har de en svaghed for dem? (Amos 5:14, 15) Hvis du som fader eller moder ikke står dine børn tilstrækkelig nær til at hjælpe dem eller du finder det vanskeligt, hvorfor da ikke fremlægge sagen for Jehova i oprigtig bøn? Han kan afgjort hjælpe dig over vanskeligheden. — 1 Johannes 5:14.
19. Nævn nogle ting som kristne forældre bør sige nej til.
19 Hvilket eksempel sætter I som kristne forældre? Siger I afgjort nej til skadeligt frådseri og drikkeri og de mange former for umoralitet og urenhed der øves omkring jer? Siger I nej til bestikkelse, til rapserier og til verdslige menneskers vulgære vittigheder og tale? Er I på arbejdspladsen og i nabolaget kendt som pletfri, ærlige og retskafne mennesker? At sige nej på det rette tidspunkt er uløseligt forbundet med at være „jordens salt“.
Uforanderlighed og loyalitet
20. Hvordan blev salt brugt i tilbedelsen af Jehova i det gamle Israel?
20 Utvivlsomt fordi salt var et symbol på ufordærvethed blev det brugt i Israels tilbedelse af Jehova. For eksempel skulle alle ofre på alteret saltes. I Moseloven hed det: „Du må ikke undlade at komme din Guds pagts salt i dit afgrødeoffer, men du skal frembære salt med enhver af dine offergaver.“ Og en „saltpagt“ regnedes for bindende. — 3 Mosebog 2:13; 4 Mosebog 18:19; 2 Krønikebog 13:4, 5.
21. Hvad kræves der i dag af Jehovas tjenere som „jordens salt“?
21 Som vidner for Jehova er hans tjenere i dag „jordens salt“. Det kræves derfor af dem at de er ufordærvelige, trofaste og loyale. De må flittigt opdyrke Guds hellige ånds frugt — kærlighed, glæde, fred, langmodighed, venlighed, godhed, tro, mildhed og selvbeherskelse. (Galaterne 5:22, 23) Åndens frugt er grundlaget for åndelige, saltlignende egenskaber. Men det at nogle har tjent Jehova i årevis er ikke i sig selv en garanti for at de ikke vil falde fra. (1 Korinter 10:12). Jesus selv advarede os om dette.
22. Hvordan skal vi forstå den sidste del af Mattæus 5:13?
22 Husk at lige efter at han havde sagt: „I er jordens salt,“ tilføjede han: „Men hvis saltet mister sin kraft, hvordan skal det da gøres salt igen? Det duer ikke længere til andet end at blive smidt ud hvor folk kan træde på det.“ (Mattæus 5:13) I noget af det salt der brugtes på Jesu tid, fandtes der fremmedlegemer. Hvis det rene salt derfor blev skyllet bort af regn eller forsvandt på anden måde, egnede det tiloversblevne sig kun til at blive smidt ud og måske blive strøet på gangstier og trådt på af forbipasserende. Medmindre saltet bevarede sin oprindelige kvalitet, ville det nemt blive ubrugeligt.
23. Hvordan bør vi som Jehovas vidner betragte Jesu ord: „I er jordens salt“?
23 Lad os da som loyale tjenere for Jehova og hans søn Jesus Kristus være omhyggelige med aldrig at ’miste vor kraft’, vore rene, saltlignende egenskaber. Lad os gøre alt for at opdyrke Guds ånds frugt. Måtte vi altid tale „med ynde“, idet vi nidkært forkynder budskabet om Riget og derved hjælper andre til at bevare livet. Måtte vi aldrig blive overlistet af denne fordærvede verden, men altid have den dybere mening med Jesu ord, og den dermed forbundne forret i tanke: „I er jordens salt.“
’Vær altid rede til at forsvare jer over for enhver som kræver jer til regnskab for det håb der er i jer, men gør det med mildhed og dyb respekt.’ — 1 Peter 3:15.
Prøv din hukommelse
■ Hvordan kan vi ’lade vores tale være krydret med salt’?
■ Hvorfor er det vigtigt at kristne ’har salt i sig selv’?
■ Hvad betyder det at Jesu disciple er „jordens salt“?
■ Nævn nogle ting som kristne ’med salt i sig’ må undgå.
■ Hvilket syn på tingene bør Jehovas tjenere i dag anlægge, med tanke på Mattæus 5:13?
[Illustration på side 25]
Daniel havde i en ung alder lært at sige nej