Giv bestandig agt på din undervisning
„Giv bestandig agt på dig selv og din undervisning. Bliv ved med disse ting, for ved at gøre dette vil du frelse både dig selv og dem der hører på dig.“ — 1 TIMOTEUS 4:16.
1, 2. Hvorfor er der i dag et stort behov for dygtige og nidkære forkyndere?
„GÅ . . . UD og gør disciple af folk af alle nationerne, . . . idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer.“ (Mattæus 28:19, 20) Det fremgår af denne befaling af Jesus Kristus at alle kristne bør bestræbe sig for at blive lærere. Der er behov for dygtige og nidkære forkyndere der kan hjælpe retsindige til at lære Gud at kende før det er for sent. (Romerne 13:11) Apostelen Paulus giver denne tilskyndelse: „Forkynd ordet, vær på færde når tiden er gunstig og når tiden er ugunstig.“ (2 Timoteus 4:2) Det indebærer at der skal undervises både inden for og uden for menigheden. Befalingen til at forkynde omfatter nemlig mere end blot det at bekendtgøre Guds budskab. Hvis de interesserede skal blive disciple, er det nødvendigt at de bliver undervist på en god og grundig måde.
2 Vi lever i „kritiske tider som er vanskelige at klare“. (2 Timoteus 3:1) Folk er blevet hjernevasket af verdslig filosofi og falsk lære. Mange er „mentalt formørkede“ og „har mistet al moralsk sans“. (Efeserne 4:18, 19) Nogle har pådraget sig dybe følelsesmæssige sår. Ja, de er „medtagne og omtumlede som får uden hyrde“. (Mattæus 9:36) Gennem vores undervisning har vi imidlertid mulighed for at hjælpe retsindige til at gøre de nødvendige forandringer.
Lærere inden for menigheden
3. (a) Hvad indbefatter Jesu befaling til at undervise? (b) Hvem har hovedansvaret for at undervise inden for menigheden?
3 Millioner i dag modtager personlig undervisning gennem et studium af Bibelen. Men efter deres dåb har disse nye disciple brug for yderligere hjælp til at blive „rodfæstede og grundfæstede“. (Efeserne 3:17) Når vi adlyder Jesu befaling i Mattæus 28:19, 20 og leder nye til Jehovas organisation, får de gavn af undervisningen i menigheden. Ifølge Efeserbrevet 4:11-13 er mænd blevet udnævnt til at tjene „som hyrder og lærere, med henblik på at bringe de hellige i den rette tilstand til en tjenestegerning, til opbyggelse af Messias’ legeme“. Deres undervisning indebærer undertiden at de må ’retlede, irettesætte og tilskynde med al langmodighed’. (2 Timoteus 4:2) Lærergerningen var så vigtig at Paulus i sit brev til korintherne nævner lærerne lige efter apostlene og profeterne. — 1 Korinther 12:28.
4. Hvordan kan evnen til at undervise hjælpe os til at følge Paulus’ tilskyndelse i Hebræerbrevet 10:24, 25?
4 Mens det er forholdsvis få der tjener som ældste eller tilsynsmænd i menigheden, opfordres vi alle til at anspore hinanden „til kærlighed og gode gerninger“. (Hebræerne 10:24, 25) For at gøre det ved møderne må vi give velforberedte og oprigtige kommentarer som kan opbygge og opmuntre andre. Rutinerede forkyndere kan også ’anspore til gode gerninger’ ved at stille deres kundskab og erfaring til rådighed for nye når de arbejder sammen med dem i forkyndelsen. Ved disse lejligheder og under mere uformelle former for samvær kan man give værdifuld vejledning. Modne kvinder tilskyndes for eksempel til at være „lærere i hvad der er godt“. — Titus 2:3.
En personlig overbevisning
5, 6. (a) På hvilken måde er sand kristendom en kontrast til falsk religion? (b) Hvordan kan menighedens ældste hjælpe nye til at træffe kloge afgørelser?
5 Den sande kristendom står i stærk kontrast til de falske religioner, hvoraf mange søger at styre deres medlemmers tankegang. Da Jesus var på jorden, forsøgte de religiøse ledere at styre praktisk taget alle sider af folks liv ved hjælp af undertrykkende menneskeskabte traditioner. (Lukas 11:46) Kristenhedens gejstlige har ofte gjort det samme.
6 Den sande tilbedelse er imidlertid en ’fornuftmæssig hellig tjeneste’. (Romerne 12:1) Jehovas tjenere er „blevet overbevist om“ den kristne lære. (2 Timoteus 3:14) Til tider kan der være behov for at de der fører an i menigheden, opstiller nogle retningslinjer og procedurer for at sikre at alt fungerer gnidningsløst. Men frem for at forsøge at træffe afgørelser på deres trosfællers vegne bør menighedens ældste lære dem „at skelne mellem ret og uret“. (Hebræerne 5:14) Det gør de først og fremmest ved at sørge for at menigheden ’næres af troens og den gode læres ord’. — 1 Timoteus 4:6.
’Giv agt på din undervisning’
7, 8. (a) Hvordan kan nogle med beskedne evner undervise andre? (b) Hvad viser at en personlig indsats er påkrævet for at blive en dygtig lærer?
7 Men lad os nu vende tilbage til den almengyldige befaling vi har fået til at undervise andre. Kræver det særlige færdigheder, en bestemt uddannelse eller specielle evner at deltage i dette arbejde? Ikke nødvendigvis. Hovedparten af det verdensomspændende undervisningsarbejde udføres af ganske almindelige mennesker med beskedne evner. (1 Korinther 1:26-29) Paulus forklarer: „Vi har denne kostbarhed [tjenesten] i lerkar [ufuldkomne legemer], for at den kraft som er ud over det normale, må være Guds og ikke fra os selv.“ (2 Korinther 4:7) Den enorme fremgang det verdensomspændende forkyndelsesarbejde har haft, er et vidnesbyrd om Jehovas ånds kraft.
8 Det kræver ikke desto mindre en bevidst personlig indsats at blive „en arbejder der intet har at skamme sig over, som behandler sandhedens ord på rette måde“. (2 Timoteus 2:15) Paulus gav Timoteus denne tilskyndelse: „Giv bestandig agt på dig selv og din undervisning. Bliv ved med disse ting, for ved at gøre dette vil du frelse både dig selv og dem der hører på dig.“ (1 Timoteus 4:16) Hvordan kan man give agt på sin undervisning, hvad enten det er inden for eller uden for menigheden? Kræver det at man mestrer visse færdigheder eller en bestemt måde at undervise på?
9. Hvad er vigtigere end medfødte evner?
9 Jesu berømte bjergprædiken er et godt eksempel på hvor dygtig han var til at undervise. Da han var færdig med at tale, „var folkeskarerne helt forbløffede over hans måde at undervise på“. (Mattæus 7:28) Der er naturligvis ingen af os der kan undervise lige så godt som Jesus gjorde. Men vi behøver ikke at være meget veltalende for at være dygtige til at undervise. Ifølge Job 12:7 kan selv ’dyrene og himmelens flyvende skabninger’ undervise uden ord. Det der, sammen med de medfødte færdigheder eller evner vi måtte have, især betyder noget, er „hvilken slags mennesker“ vi er — de egenskaber vi besidder, og de åndelige vaner vi har opbygget, og som vore bibelstudieelever kan efterligne. — 2 Peter 3:11; Lukas 6:40.
Vigtigt at studere Guds ord
10. Hvordan satte Jesus et godt eksempel med hensyn til at studere Guds ord?
10 For at være dygtig til at undervise andre i de bibelske sandheder må man studere Guds ord flittigt. (Romerne 2:21) Jesus Kristus satte et enestående eksempel i denne henseende. I løbet af sin tjeneste henviste han til eller gav udtryk for tanker der svarer til passager i omkring halvdelen af De Hebraiske Skrifters bøger.a Allerede som 12-årig havde han et grundigt kendskab til Guds ord, hvilket fremgår af at man fandt ham „i templet, hvor han sad midt iblandt lærerne og hørte på dem og stillede dem spørgsmål“. (Lukas 2:46) Som voksen plejede Jesus at tage hen i synagogen, hvor Guds ord blev læst op. — Lukas 4:16.
11. Hvilke gode studievaner bør en lærer opdyrke?
11 Læser du flittigt i Bibelen? Ved at fordybe os i Guds ord vil vi kunne „forstå frygten for Jehova og finde kundskab om Gud“. (Ordsprogene 2:4, 5) Opdyrk derfor gode studievaner. Forsøg at læse et stykke af Guds ord hver dag. (Salme 1:2) Gør det til en vane at læse hvert nummer af Vagttårnet og Vågn op! så snart du får det. Deltag opmærksomt i menighedens møder. Lær at studere grundigt og undersøge forskellige emner. Ved at lære hvordan man ’omhyggeligt kan gå alle ting igennem’, undgår man at gå til yderligheder eller at komme med unøjagtigheder når man underviser andre. — Lukas 1:3.
Vis eleven kærlighed og respekt
12. Hvilken indstilling havde Jesus til sine disciple?
12 Det er også vigtigt at vi har den rette indstilling til dem vi underviser. Farisæerne havde kun foragt tilovers for dem der lyttede til Jesus. De sagde: „Denne folkemængde som ikke kender loven, de er forbandede.“ (Johannes 7:49) Jesus, derimod, viste sine disciple dyb kærlighed og respekt. Han sagde: „Jeg kalder jer ikke længere trælle, for en træl ved ikke hvad hans herre gør. Men jeg har kaldt jer venner, for alt det jeg har hørt fra min Fader har jeg gjort jer bekendt med.“ (Johannes 15:15) Det viser hvordan Jesu disciple bør være over for dem de underviser.
13. Hvordan betragtede Paulus dem han oplærte?
13 Paulus behandlede for eksempel ikke sine elever på en kold og forretningsmæssig måde. Han skrev til korintherne: „Selv om I måske har ti tusind opdragere i Kristus, så har I afgjort ikke mange fædre, for i Kristus Jesus er jeg blevet jeres fader ved den gode nyhed.“ (1 Korinther 4:15) Undertiden var det endda med tårer at Paulus formanede dem han oplærte. (Apostelgerninger 20:31) Han var også usædvanlig tålmodig og venlig. Han kunne derfor skrive til thessalonikerne: „Vi optrådte med nænsomhed i jeres midte, som når en ammende moder plejer sine børn.“ — 1 Thessaloniker 2:7.
14. Hvorfor er det så vigtigt at være personligt interesseret i dem vi studerer med? Belys det med et eksempel.
14 Efterligner vi Jesus og Paulus? Oprigtig kærlighed til dem vi leder bibelstudier med, kan fuldt ud opveje enhver mangel på medfødte evner vi måtte have. Kan vore elever mærke at vi er oprigtigt interesserede i dem personligt? Tager vi os tid til at lære dem at kende? Da en kristen kvinde havde problemer med at hjælpe sin bibelstudieelev til at gøre fremskridt, spurgte hun venligt kvinden: „Er der noget du er ked af?“ Kvinden begyndte at udøse sit hjerte for forkynderen og fortalte hende om sine mange bekymringer og problemer. Denne samtale blev et vendepunkt for kvinden. I sådanne tilfælde er bibelske tanker og trøstende og opmuntrende ord på deres plads. (Romerne 15:4) Her er et advarende ord dog på sin plads: Selv om en elev gør hurtige fremskridt, kan vedkommende stadig have nogle ukristne vaner eller svagheder han eller hun skal overvinde. Det kan derfor være uklogt at dyrke overdrevent socialt samvær med vedkommende. — 1 Korinther 15:33.
15. Hvordan viser vi vore elever respekt?
15 Respekt for vore elever indbefatter at vi ikke forsøger at styre deres liv. (1 Thessaloniker 4:11) Lad os forestille os at vi studerer med en kvinde der bor sammen med en mand uden at være gift med ham. De har måske fået børn sammen. Nu hvor kvinden er kommet til nøjagtig kundskab om Gud, ønsker hun at rette sig efter Jehovas normer. (Hebræerne 13:4) Bør hun gifte sig med manden eller gå fra ham? Vi mener måske at det vil hindre hende i at gøre fremskridt i sandheden hvis hun gifter sig med en mand der ikke er interesseret i åndelige spørgsmål. På den anden side kan vi af bekymring for hendes børns ve og vel tænke at hun ville være bedre stillet hvis hun giftede sig med ham. Under alle omstændigheder ville det være ukærligt og et udtryk for manglende respekt at blande sig i elevens privatliv og forsøge at påtvinge vedkommende vore meninger i sådanne spørgsmål. Det er trods alt kvinden selv der må leve med konsekvenserne af sit valg. Ville det derfor ikke være bedst at oplære hende til at bruge sin egen „opfattelsesevne“ så det valg hun træffer, vil være hendes eget? — Hebræerne 5:14.
16. Hvordan kan ældste vise Guds hjord kærlighed og respekt?
16 Det er især vigtigt at menighedens ældste behandler hjorden med kærlighed og respekt. Paulus skrev til Filemon: „Det er netop af den grund at jeg, skønt jeg har stor frimodighed i forbindelse med Kristus og kunne befale dig at gøre hvad der er passende, snarere tilskynder dig på grundlag af kærlighed.“ (Filemon 8, 9) Til tider kan der opstå problemer i menigheden som kræver at de ældste viser fasthed. Paulus tilskyndede Titus til at „blive ved med at retlede [dem der forsynder sig] med strenghed, så de kan blive sunde i troen“. (Titus 1:13) Tilsynsmænd må imidlertid gøre sig umage for aldrig at tale uvenligt til deres medkristne. „En Herrens træl bør ikke strides med nogen,“ skrev Paulus, „men bør være mild imod alle, egnet til at undervise, idet han finder sig i ondt.“ — 2 Timoteus 2:24; Salme 141:3.
17. Hvilken fejl begik Moses, og hvad kan ældste lære af dette eksempel?
17 Tilsynsmænd må til stadighed minde sig selv om at de er hyrder for „Guds hjord“. (1 Peter 5:2) Moses, som var en ydmyg mand, glemte dette et kort øjeblik. Israelitterne „gjorde hans ånd bitter, så han talte overilet med sine læber“. (Salme 106:33) Selv om israelitterne langtfra var uden skyld, vakte Moses’ dårlige behandling af Guds hjord i høj grad Jehovas mishag. (4 Mosebog 20:2-12) Ældste som står over for lignende udfordringer i dag, bør bestræbe sig for at belære og undervise med indsigt og venlighed. Vore brødre reagerer mere positivt når de bliver behandlet hensynsfuldt og betragtet som nogle der behøver hjælp, og ikke som nogle det er omsonst at gøre noget for. Ældste må bevare den samme positive indstilling som Paulus havde. Han skrev: „Vi har den tillid til Herren at, når det gælder jer, så gør I og vil I fortsat gøre det vi befaler.“ — 2 Thessaloniker 3:4.
Vær opmærksom på elevens behov
18, 19. (a) Hvordan kan vi tage hensyn til elever med begrænsede evner? (b) Hvordan kan vi hjælpe elever der har svært ved at give slip på falske læresætninger og skikke?
18 En dygtig lærer tager hensyn til elevens evner og begrænsninger. (Jævnfør Johannes 16:12.) I Jesu billedtale om talenterne gav herren sine trælle nogle privilegier „hver efter hans evne“. (Mattæus 25:15) Vi kan følge det samme mønster når vi leder bibelstudier. Det vil selvfølgelig være ønskeligt om vi på rimelig kort tid kunne gennemgå en bibelsk publikation med den vi studerer med. Vi må imidlertid erkende at ikke alle har gode læsefærdigheder eller ejer evnen til hurtigt at tilegne sig nye tanker. Det er nødvendigt at vise dømmekraft med hensyn til hvornår vi skal gå fra det ene punkt til det andet under studiet hvis eleven har svært ved at holde tempoet. Det er vigtigere at vi hjælper den pågældende til at få fat i meningen med det han eller hun lærer, end at forsøge at dække stoffet inden for et bestemt tidsrum. — Mattæus 13:51.
19 Det samme kan siges om elever der har svært ved at give slip på falske skikke eller læresætninger, eksempelvis religiøse højtider eller troen på en treenighed. Det er som regel ikke nødvendigt at medtage ekstra stof for yderligere at forklare den bibelske lære for dem vi studerer med, men vi kan gøre det fra tid til anden hvis det vil være gavnligt. Vi bør bruge dømmekraft for at sikre os at vi ikke unødigt bremser eleven i at gøre fremskridt.
Vær begejstret
20. Hvilket eksempel satte Paulus i forbindelse med at undervise på en begejstret og overbevisende måde?
20 „Vær brændende i ånden,“ sagde Paulus. (Romerne 12:11) Hvad enten vi leder et bibelstudium eller holder et indlæg på et menighedsmøde, bør vi gøre det med nidkærhed og begejstring. Paulus skrev til thessalonikerne: „Den gode nyhed vi forkynder, kom ikke til jer med ord alene, men også med kraft og med hellig ånd og med fuld og fast forvisning.“ (1 Thessaloniker 1:5) Paulus og hans medarbejdere gav dem del i „ikke blot Guds gode nyhed, men også [deres] egne sjæle“. — 1 Thessaloniker 2:8.
21. Hvordan kan vi bevare en begejstret indstilling til vores undervisningsarbejde?
21 Hvis vi skal udstråle begejstring, må vi tro på at vore elever har brug for at høre hvad vi har at sige. Vi må aldrig betragte vores undervisningsarbejde som ren rutine. Den skriftlærde Ezra er et godt eksempel på en der gav agt på sin undervisning. Han ’tog i sit hjerte en fast beslutning om at rådspørge Jehovas lov og handle efter den og undervise i Israel’. (Ezra 7:10) Vi bør gøre det samme ved at forberede os grundigt og tænke over stoffets betydning. Vi bør også bede Jehova om at fylde os med tro og forvisning. (Lukas 17:5) Vores begejstring kan indgive dem vi studerer med, kærlighed til sandheden. At give agt på sin undervisning kan selvfølgelig indbefatte at man bruger forskellige undervisningsmetoder. Nogle af dem vil blive behandlet i den næste artikel.
[Fodnote]
a Se Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 2, side 1080, udgivet af Jehovas Vidner.
Spørgsmål til repetition
◻ Hvorfor er der i dag behov for dygtige kristne lærere?
◻ Hvilke gode studievaner kan vi opdyrke?
◻ Hvorfor er det så vigtigt at vi viser vore elever kærlighed og respekt?
◻ Hvordan kan vi tage hensyn til elevens behov?
◻ Hvorfor er begejstring og overbevisning vigtige egenskaber når vi underviser andre?
[Illustration på side 10]
Dygtige forkyndere studerer Guds ord
[Illustration på side 13]
Vis eleven personlig interesse