Vær taknemmelige — Jehovas messianske rige hersker

„Vi takker dig, Jehova Gud, du Almægtige, . . . fordi du har taget din store magt og er begyndt at herske som konge.“ — ÅBENBARINGEN 11:17.

 1. Hvad skrev Vagttårnsselskabets præsident efter sin Europarejse i 1911?

I BEGYNDELSEN af 1911 holdt Vagttårnsselskabets præsident, C. T. Russell, en række bibelske foredrag i flere større byer i Europa. I The Watch Tower for 15. maj 1911 knyttede Russell følgende kommentar til denne rejse: „Det overraskede os at finde så mange vidnesbyrd om at arbejdet havde fremgang overalt . . . Vore læsere ved at vi i nogle år har ventet at denne tidsalder vil ende i en frygtelig trængselstid, som vi forventer vil bryde ud pludseligt og med styrke kort efter oktober 1914, hvilket, så vidt vi forstår ud fra Bibelen, er det tidspunkt hvor hedningernes tider — den tidsfrist hvori jorden har været underlagt hedningernes styre — vil udløbe; da vil tiden være inde til at det messianske rige vil begynde at udøve sit herredømme.“ Blev disse forventninger indfriet?

 2. Hvordan blev freden brudt i 1914, og hvilke sørgelige konsekvenser fik det?

² I den første halvdel af 1914 så det ikke ud til at der ville udbryde krig. Men den 28. juni 1914 blev freden pludselig brudt da den østrigske tronarving blev snigmyrdet af en serber. Kort efter erklærede Østrig-Ungarn Serbien krig. Rusland stillede sig på Serbiens side, og den 1. august erklærede Tyskland derfor Rusland krig. Den 3. august erklærede Tyskland krig mod Frankrig; den 4. august erklærede England Tyskland krig; den 7. august erklærede Montenegro krig mod Østrig-Ungarn; den 23. august erklærede Japan Tyskland krig; den 28. august erklærede Østrig-Ungarn Belgien krig. Mange mente at krigen hurtigt ville være overstået, men i stedet eskalerede den til den hidtil værste krig i historien. Over 19 lande blev involveret i et blodbad der kostede over 13.000.000 soldater og civile livet. Mere end 21.000.000 blev såret og lemlæstet.

 3, 4. Hvad skete der på Selskabets hovedkontor fredag morgen den 2. oktober 1914?

³ Fredag morgen den 2. oktober 1914 bekendtgjorde Russell følgende for medarbejderne på Vagttårnsselskabets hovedkontor i Brooklyn, New York: „Hedningernes tider er endt, og deres kongers dage er forbi.“ Denne udtalelse blev mødt med begejstrede klapsalver fra brødrene på Betel, der betyder „Guds hus“.

⁴ Hvorfor havde C. T. Russell og hans trosfæller grund til at være så glade denne oktobermorgen? Hvorfra stammer udtrykket „hedningernes tider“? Hvilke vidnesbyrd har vi om at hedningernes tider udløb i oktober 1914? Hvordan bør alt dette berøre os?

Jerusalem og hedningernes tider

 5. Hvorfra stammer udtrykket „hedningernes tider“?

⁵ Udtrykket „hedningernes tider“, eller „nationernes fastsatte tider“, stammer fra Jesu store profeti om Jerusalems ødelæggelse. (Lukas 21:5-36, da. aut.) To dage før Jesus fremsatte denne profeti havde han fremstillet sig for Jerusalems indbyggere som deres Messias. Da han ydmygt red ind mod byen på et æsel, brød skarer af jøder begejstret ud i hyldestråb. Nøjagtig som forudsagt i Zakarias 9:9 råbte de: „Velsignet er den der kommer som kongen i Jehovas navn!“ — Lukas 19:28-40.

 6, 7. Hvilken frygtelig blodskyld pådrog Judæas indbyggere sig i det første århundrede, og hvilke konsekvenser fik det?

⁶ Men Jesus vidste at den offentlige mening inden længe ville vende sig imod ham på grund af det morderiske had Jerusalems religiøse ledere nærede mod ham, under indflydelse af deres fader, Djævelen. (1 Mosebog 3:15; Johannes 8:44) Kort tid efter, den 14. nisan, krævede en skare jøder Jesus henrettet. „Hans blod komme over os og over vore børn,“ råbte de til den modvillige romerske landshøvding. (Mattæus 27:24, 25) I stedet for at anerkende Jesus som den messianske konge, erklærede de øverste præster: „Vi har ingen anden konge end kejseren.“ (Johannes 19:15) Derefter blev den sande Messias naglet til en marterpæl for at dø, efter at han falskeligt var blevet anklaget for at have anstiftet et oprør mod Rom og for at have spottet jødernes Gud. — Markus 14:61-64; Lukas 23:2; Johannes 18:36; 19:7.

⁷ Guds vrede ville afgjort komme over Judæas indbyggere på grund af deres frygtelige blodskyld. Jerusalem, med dets storslåede tempel, kunne ikke længere kaldes „den store Konges [Jehovas] by“. (Mattæus 5:35; Lukas 13:33-35) Nogle dage før Jesu død udtrykte hans disciple beundring over byens tempelbygninger. Som svar udtalte Jesus følgende profeti: „Med hensyn til de ting som I ser på, så vil der komme dage i hvilke der ikke skal lades sten på sten tilbage her som ikke vil blive revet ned.“ — Lukas 21:5, 6.

 8. Hvad pegede Jesu profeti om „tegnet“ på Jerusalems ødelæggelse frem til?

⁸ Jesu disciple spurgte dernæst overrasket: „Lærer, hvornår vil disse ting da ske, og hvad vil være tegnet når disse ting skal indtræffe?“ (Lukas 21:7) Som svar forudsagde Jesus nøjagtigt hvilke begivenheder der ville indtræffe forud for Jerusalems ødelæggelse, og han kom dernæst med denne bemærkelsesværdige udtalelse: „Jerusalem skal nedtrædes af hedninger, indtil hedningernes tider er til ende.“ (Lukas 21:8-24, da. aut.) Jesus pegede altså frem til noget der ville indtræffe efter Jerusalems ødelæggelse — noget som først skulle ske når ’hedningernes tider var til ende’. Angående „tegnet“ sagde Jesus: „Når I ser disse ting ske, [ved I] at Guds rige er nær.“ (Lukas 21:31) Tegnet skulle altså få en dobbelt opfyldelse. Den første og mindre opfyldelse skulle markere at ’Jerusalems ødelæggelse var kommet nær’. (Lukas 21:20) Den anden og større opfyldelse ville ske når hedningernes tider var forbi, og den ville markere at ’Guds rige var nær’. — Jævnfør Mattæus 24:3.

Det jordiske Jerusalem erstattet af en større by

 9. Hvornår mistede det jordiske Jerusalem sin begunstigede stilling, og hvad har erstattet det?

⁹ Jesus sagde: „Jerusalem skal nedtrædes af nationerne, indtil nationernes fastsatte tider er udløbet.“ Antydede han dermed at det jordiske Jerusalem på et tidspunkt igen ville opnå Guds gunst? Nej. Efter mordet på Guds elskede søn mistede Jerusalem for evigt sin særlige status. Jerusalem er blevet erstattet af en langt større by, „en by der tilhører den levende Gud, et himmelsk Jerusalem“. — Hebræerne 12:22; Mattæus 23:37, 38; 27:50, 51.

10. Hvad menes der med udtrykket ’det himmelske Jerusalem’?

¹⁰ Udtrykket ’det himmelske Jerusalem’ bruges i Bibelen som betegnelse for det uforgængelige himmelske rige hvortil de salvede kristne er blevet kaldet.a (Hebræerne 11:10; 12:22, 28) Da apostelen Paulus skrev dette, blev det jordiske Jerusalem med dets tempel stadig højt beundret af jøderne. Paulus mindede derfor de hebraiske kristne om at ’de ikke havde en blivende by, men ivrigt søgte den kommende’. — Hebræerne 13:14.

Hvorfor det kaldes et himmelsk Jerusalem

11. Hvad var det jordiske Jerusalem et billede på indtil det mistede Jehovas gunst?

¹¹ Jerusalem var i lang tid hovedstad for nationen Israel, og man sagde om landets konger at de sad „på Jehovas trone“. (1 Krønikebog 29:23) Jehova indgik også en pagt med David om at kongedømmet ville forblive i hans slægt til evig tid. Ligesom man i dag sætter lighedstegn mellem hovedstæder som Washington, Moskva, Canberra og Pretoria og de respektive landes regeringer, således bruges Jerusalem i Bibelen som et synonym for Davids kongedømme. — 2 Samuel 7:16; Lukas 1:32.

12. Hvordan skal udtrykket „hedningernes tider“ forstås?

¹² Davids kongedømme havde en begrænset udstrækning og omfattede kun det område som Gud havde givet Israel. Det jordiske Jerusalem var derfor kun et forbillede på det virkelige messianske rige der ville herske fra himmelen over hele jorden. (Salme 2:2, 7, 8; Daniel 7:13, 14; 2 Timoteus 4:18) I bogen Tiden er nær, udgivet af Vagttårnets Selskab i 1889, hed det: „Udtrykket ’Hedningernes Tider’ blev af Herren brugt om det Tidsrum af Jordens Historie, der ligger mellem Bortfjernelsen af Guds forbilledlige Rige, Israels Rige (Ezekiel 21:25-27), og Indførelsen og Oprettelsen af dets Modbillede, Guds sande Rige.“

Hvor længe skulle „hedningernes tider“ vare?

13. Hvornår begyndte hedningernes tider? Begrund svaret.

¹³ Det forbilledlige gudsrige blev omstyrtet af kong Nebukadnezar af Babylon i 607 f.v.t. I den syvende jødiske måned, cirka midt i oktober, lå landet øde hen.b (2 Kongebog 25:8, 9, 22, 25, 26) Som et bevis for at dette skete med Guds tilladelse, gav Jehova Gud Nebukadnezar en drøm. I drømmen så han et træ der blev fældet og som først fik lov at spire igen efter en periode på „syv tider“. Denne drøm fik en mindre opfyldelse da Nebukadnezar blev genindsat på tronen efter et midlertidigt anfald af sindssyge. — Daniel 4:10-17, 28-36.

14. Hvad var hovedindholdet i Nebukadnezars drøm?

¹⁴ Af Nebukadnezars drøm fremgår det at den større opfyldelse gjaldt Guds forbilledlige rige, som denne konge havde ladet ’fælde’. Drømmen slutter med denne hensigtserklæring: „For at de levende kan erkende at den Højeste er hersker over menneskenes rige og giver det til hvem han vil, og selv den ubetydeligste blandt menneskene ophøjer han over det.“ — Daniel 4:17.

15. Hvordan kunne Jesus Kristus kaldes „den ubetydeligste blandt menneskene“? (Mattæus 11:29)

¹⁵ Der var kun ét menneske der i alle henseender med rette kunne kaldes „den ubetydeligste blandt menneskene“, nemlig Guds enestefødte søn. Han var villig til at forlade sin himmelske herlighed for at blive født som et menneske, Jesus, der led den mest ydmygende og grusomme død for Satans hånd. (Filipperne 2:3, 5-11) Da Jesus efter sin opstandelse vendte tilbage til himmelen måtte han vente indtil udløbet af de syv tider hvori hedningerne regerede, før han blev indsat som messiansk konge over menneskeheden. — Hebræerne 10:12, 13.

16. Hvordan er Åbenbaringens Bog en hjælp når man skal regne ud hvornår de syv tider endte?

¹⁶ Men hvordan fandt Jehovas Vidner ud af hvor længe disse syv tider skulle vare? Bibelen fortæller at „en tid og tider og en halv tid“, eller tre og en halv tid, er lig med 1260 dage. (Åbenbaringen 12:6, 14) Hvis man fordobler denne tidsperiode får man syv tider, hvilket svarer til 2520 dage. I overensstemmelse med den profetiske regel om „en dag for et år“, må de syv tider altså være lig med 2520 år. (4 Mosebog 14:34; Ezekiel 4:6) Denne udregning viste at hedningernes tider, der begyndte i oktober 607 f.v.t., sluttede 2520 år senere, altså i oktober 1914.

17. Hvilket glædeligt budskab kunne bekendtgøres i 1914?

¹⁷ I oktober 1914 indsatte Jehova Gud sin elskede søn, Herren Jesus Kristus, på tronen i Riget. Omsider begyndte den åbenbaring som den kristne apostel Johannes havde modtaget, at blive til virkelighed, og man kunne sige: „Verdensherredømmet er nu blevet vor Herres [Jehovas] og hans Messias’, og han [Jehova] skal herske som konge i evighedernes evigheder.“ (Åbenbaringen 1:10; 4:1; 11:15) En storslået nyhed der giver dette riges medarvinger og undersåtter grund til at juble af glæde! — Åbenbaringen 11:17.

18. Hvorfor har menneskeheden været hjemsøgt af ulykker siden 1914?

¹⁸ For størstedelen af menneskeheden har der ganske vist ikke været megen lykke på jorden siden 1914. Men de elendige tilstande der hersker på jorden er et bevis for at Satans styre inden længe vil ophøre. Hvordan ved vi det? Åbenbaringens Bog viser at oprettelsen af Guds rige ville føre til krig i himmelen. Satan og hans dæmoner ville blive kastet ud af himmelen og begrænset til jordens nærhed. Efter at have set denne sejr i et profetisk syn, hører Johannes en høj røst sige: „Glæd jer, I himle og I som bor i dem! Ve jorden og havet, for Djævelen er kommet ned til jer og har stor harme, da han ved at han kun har en kort tidsperiode.“ — Åbenbaringen 12:1-12.

19. Hvorfor er sande kristne taknemmelige for at leve i dag?

¹⁹ De forværrede verdensforhold siden 1914 er et bevis for at Johannes’ syn er gået i opfyldelse og at afslutningen for alle der nægter at underkaste sig Guds suverænitet, er faretruende nær. (Lukas 21:10, 11, 25-32) Hvor er det spændende at leve på denne storslåede tid hvor Jehova Gud, den Almægtige, vil afgøre stridsspørgsmålet vedrørende hans suverænitet over jorden. Jorden vil derefter blive omdannet til et smukt paradis, og de retfærdige mennesker der overlever vil blive ført frem til fuldkommenhed. Selv de døde vil blive oprejst og få mulighed for at vise sig værdige til evigt liv. — Åbenbaringen 20:1-3, 12, 13; 21:3-5.

Behovet for at revidere opfattelse

20. (a) Hvem viste sig at være Jehovas sande tjenere før 1914? (b) Hvilke justeringer var de trofaste salvede kristne villige til at foretage?

²⁰ I 38 år forud for 1914 pegede bibelstudenterne, som Jehovas Vidner dengang blev kaldt, på dette år som det tidspunkt hvor hedningernes tider ville ophøre.c Hvilket enestående bevis for at de var Jehovas sande tjenere! Ligesom de første kristne nærede de imidlertid nogle fejlagtige forventninger. For eksempel forventede de at alle de salvede kristne ville blive taget til himmelen i oktober 1914. De mente også at den krig der begyndte i 1914 ville gå direkte over i afslutningen på Satans verden.

21. Hvilken tugt fik de sande kristne under den første verdenskrig?

²¹ Med tiden indså de salvede kristne imidlertid at der lå et stort arbejde foran dem på jorden. På grund af deres nidkære offentlige forkyndelse under den første verdenskrig blev de udsat for ondsindet forfølgelse fra de politiske myndigheder, som var ansporet dertil af kristenhedens gejstlighed. (Salme 2:1-6) Den 21. juni 1918 blev der rettet et alvorligt slag mod de sande kristnes virksomhed, da Vagttårnsselskabets ledere i De Forenede Stater blev idømt 20 års fængsel på falske beskyldninger.

22, 23. (a) Hvad har de trofaste salvede kristne gjort siden 1919, og med hvilket resultat? (b) Hvad er det modbilledlige, utro Jerusalem?

²² Den første verdenskrig endte brat i november 1918. Den 25. marts 1919 blev de ledende brødre fra Vagttårnsselskabet løsladt fra fængselet. De blev senere fuldstændig renset for alle anklager. Den uventede periode med fred gav disse trofaste salvede kristne nogle muligheder i hænde som kan sammenlignes med dem Kristi jordiske disciple fik efter at de var blevet salvet med den hellige ånd i år 33. — Apostelgerninger 2:17-21, 41.

²³ Siden 1919 har de trofaste salvede kristne som gruppe betragtet nidkært adlydt Jesu ord i Mattæus 24:14: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ Som følge heraf har næsten fire millioner af Kristi „andre får“ viet sig til at tjene Jehova i enhed sammen med den salvede rest. (Johannes 10:16) Under indflydelse af dens præsteskab fortsætter kristenheden med at modstå Rigets budskab. Den foretrækker menneskers politiske systemer, og dens forfølgelse af Jehovas vidner svarer til den chokerende behandling som Kristus blev udsat for i Judæa i det første århundrede. Ligesom Jehova eksekverede sin dom over Jerusalem, vil han lade sin dom ramme det modbilledlige utro Jerusalem, kristenheden. Og ligesom den generation der hørte Kristi domsbudskab levede længe nok til at opleve den forudsagte ødelæggelse, sådan vil den generation der i dag har oplevet 1914 „afgjort ikke forsvinde“ før den forudsagte ’store trængsel’ kommer. — Mattæus 24:21, 22, 34.

24. Hvad må vi gøre for at overleve til liv på en ny jord?

²⁴ Hvad må vi gøre for at overleve den store trængsel og komme til at leve i Guds nye verden? Uanset hvilke fejlagtige forventninger vi har næret, må vi vogte os for ikke at falde i søvn hvad kristne gerninger angår. (Habakkuk 2:3; 1 Thessaloniker 5:1-6) Der bliver stadig færre som er i stand til at huske det der skete i 1914. Vi må derfor være vågne; der er ingen tid at spilde. (Mattæus 24:42) Alle der vil overleve afslutningen på Satans onde verden, må ved deres handlinger vise at de tilslutter sig følgende inspirerede ord: „Vi takker dig, Jehova Gud, du Almægtige . . . fordi du har taget din store magt og er begyndt at herske som konge.“ — Åbenbaringen 11:17.

[Fodnoter]

Hvad vil du svare?

◻ Hvad repræsenterede fortidens Jerusalem, og hvordan mistede det sin ærefulde stilling?

◻ Hvornår begyndte og sluttede hedningernes tider, og med hvilket forudsagt resultat?

◻ Hvad var ødelæggelsen af det utro Jerusalem et billede på?

◻ Hvordan ved vi at den store trængsel er nær, og hvad må vi gøre for at overleve den?

[Illustration på side 16]

Jerusalem og dets tempel mistede sin ærefulde stilling, men Gud velsignede fortsat sin søn, Messias, og talte endog direkte til ham fra himmelen