Anerkend Bibelen som det den virkelig er
„Vi [takker også] Gud uophørligt, for da I modtog Guds ord, som I hørte af os, tog I ikke imod det som menneskers ord, men, sådan som det i sandhed er, som Guds ord, der også virker i jer som tror.“ — 1 THESSALONIKER 2:13.
1. Hvad viser at Bibelen er noget ganske særligt?
BIBELEN er den mest oversatte og mest udbredte bog i verden. Den er almindeligt anerkendt som et af litteraturens store mesterværker. Hvad der er endnu vigtigere er at Bibelen indeholder den vejledning som folk af alle racer og nationer har så hårdt brug for, uanset deres beskæftigelse eller sociale stilling i samfundet. (Åbenbaringen 14:6, 7) På en måde der tilfredsstiller både sind og hjerte besvarer Bibelen spørgsmål som: Hvad er meningen med livet? (1 Mosebog 1:28; Åbenbaringen 4:11) Hvorfor har menneskers styreformer ikke været i stand til at indføre varig fred og sikkerhed? (Jeremias 10:23; Åbenbaringen 13:1, 2) Hvorfor dør vi? (1 Mosebog 2:15-17; 3:1-6; Romerne 5:12) Hvordan kan man lære at klare livets vanskeligheder i denne problemfyldte verden? (Salme 119:105; Ordsprogene 3:5, 6) Hvad vil fremtiden bringe? — Daniel 2:44; Åbenbaringen 21:3-5.
2. Hvorfor kan Bibelen give os pålidelige svar på vore spørgsmål?
2 Hvorfor kan Bibelen give pålidelige svar på sådanne spørgsmål? Fordi den er Guds ord. Gud har brugt mennesker til at nedskrive Bibelen, men der siges tydeligt i Andet Timoteusbrev 3:16: „Hele Skriften er inspireret af Gud.“ Den er ikke et produkt af private fortolkninger af begivenhederne. „Aldrig er en profeti [en forudsigelse af fremtidige begivenheder, en befaling fra Gud, Bibelens moralnorm] blevet fremført ved et menneskes vilje, men mennesker udtalte ord fra Gud idet de blev ført af hellig ånd.“ — 2 Peter 1:21.
3. (a) Vis ved hjælp af eksempler hvor højt mennesker i forskellige lande har værdsat Bibelen. (b) Hvorfor har nogle været villige til at ofre livet for at kunne læse Bibelen?
3 Mange har sat deres liv og frihed på spil for at eje og læse Bibelen. Det gjaldt for eksempel folk der for år tilbage boede i det katolske Spanien, hvor gejstligheden frygtede at det ville underminere dens myndighed hvis folk læste Bibelen på deres eget sprog; det har også været tilfældet i Albanien, hvor der under det ateistiske regime blev truffet skrappe forholdsregler for at hindre enhver religiøs indflydelse. Men gudfrygtige enkeltpersoner har gemt eksemplarer af Bibelen, læst i dem og lånt dem ud til andre. Under den anden verdenskrig havde man en bibel i koncentrationslejren Sachsenhausen som forsigtigt blev smuglet fra barak til barak (skønt det var forbudt), og de der fik mulighed for at læse i den, lærte nogle afsnit udenad som de kunne fortælle videre til andre. I 1950’erne i det forhenværende kommunistiske Østtyskland, risikerede Jehovas vidner der var fængslet på grund af deres tro, at blive anbragt lang tid i isolation når de lod små afsnit af Bibelen, der blev læst om natten, gå fra fange til fange. Hvorfor gjorde de det? Fordi de vidste at Bibelen er Guds ord, og de var klar over at „mennesket ikke lever af brød alene, men af alt hvad der udgår af Jehovas mund“. (5 Mosebog 8:3) Det der er udgået af Jehovas mund er nedfældet i Bibelen, og det satte disse Jehovas vidner i stand til at forblive åndeligt levende til trods for de ufattelige grusomheder de blev udsat for.
4. Hvilken plads bør Bibelen have i vor tilværelse?
4 Bibelen er ikke en bog der skal stå i reolen og blot tages frem en gang imellem. Det er heller ikke tanken at den kun skal bruges når man mødes med sine trosfæller for at tilbede Gud. Den bør bruges daglig når vi i forskellige situationer har behov for vejledning til at vælge den rette vej. — Salme 25:4, 5.
Bibelen skulle læses og forstås
5. (a) Hvad bør vi om overhovedet muligt eje? (b) Hvordan vidste indbyggerne i fortidens Israel hvad der stod i Skriften? (c) Hvordan berører Salme 19:7-11 din indstilling til bibellæsning?
5 I vor tid er Bibelen let tilgængelig i de fleste lande, og vi vil gerne opfordre alle læsere af Vagttårnet til at anskaffe sig et eksemplar. Da Bibelen blev skrevet fandtes der ingen trykkemaskiner. Folk i almindelighed havde ikke deres eget eksemplar. Men Jehova sørgede for at hans tjenere kunne høre hvad der var blevet nedskrevet. Der siges således i Anden Mosebog 24:7 at efter at Moses havde nedskrevet alt det Jehova havde påbudt, „tog han pagtsbogen og læste den op i folkets påhør“. Israelitterne havde været øjenvidner til de overnaturlige hændelser ved Sinaj Bjerg og erkendte derfor at det Moses læste op for dem var fra Gud, og at de havde brug for disse oplysninger. (2 Mosebog 19:9, 16-19; 20:22) Vi har også brug for oplysningerne i Guds ord. — Salme 19:7-11.
6. (a) Hvad gjorde Moses før Israels folk gik ind i det forjættede land? (b) Hvordan kan vi efterligne det eksempel Moses satte?
6 Da Israels folk stod over for at skulle krydse Jordanfloden for at gå ind i det forjættede land og derved ophøre med deres nomadeliv i ørkenen, var det på sin plads at de fik genopfrisket Jehovas lov og blev mindet om det han havde gjort for dem. Ledet af Guds ånd gav Moses dem et overblik over Loven. Han mindede dem om nogle af detaljerne i Loven, og han fremhævede også de tilgrundliggende principper og den indstilling der skulle kendetegne deres forhold til Jehova. (5 Mosebog 4:9, 35; 7:7, 8; 8:10-14; 10:12, 13) Når vi i dag skal til at varetage nye opgaver eller står over for nye situationer i livet, er det godt for os at overveje hvilken indflydelse Bibelens vejledning bør have på det vi gør.
7. Hvordan fik israelitterne indprentet Jehovas lov i deres sind og hjerte kort efter at de havde krydset Jordanfloden?
7 Kort efter at israelitterne havde krydset Jordanfloden, samledes de atter for at genkalde sig det Jehova havde meddelt dem gennem Moses. Folket samledes omkring 50 kilometer nord for Jerusalem. Den ene halvdel af stammerne stod foran Ebals Bjerg og den anden halvdel stod foran Garizims Bjerg. Her oplæste Josua „alle lovens ord, velsignelsen og forbandelsen“. På den måde hørte mændene, kvinderne og småbørnene, samt alle de fastboende udlændinge, en betimelig gentagelse af det der ville vække Jehovas mishag og hvilke velsignelser det ville medføre at adlyde Jehova. (Josua 8:34, 35) De måtte være fuldstændig på det rene med hvad der i Jehovas øjne var godt og ondt. Desuden måtte de lade deres hjerte fylde med kærlighed til det gode og had til det onde, ligesom vi må gøre i dag. — Salme 97:10; 119:103, 104; Amos 5:15.
8. Hvilken gavnlig virkning havde det at Guds ord blev oplæst ved bestemte nationale højtider i Israel?
8 Foruden oplæsningen af Loven ved disse historiske lejligheder blev der i Femte Mosebog 31:10-12 givet påbud om at Guds ord regelmæssigt skulle oplæses. Hvert syvende år skulle hele folket samles for at høre Guds ord oplæst. Sådan fik de den åndelige føde de havde brug for. Det medvirkede til at håbet om afkommet blev bevaret i deres hjerte og sind og tjente til at lede de trofaste til Messias. Da israelitterne var kommet ind i det forjættede land, fortsatte de med at få åndelig føde ligesom de havde fået i ørkenen. (1 Korinther 10:3, 4) Desuden blev Guds ord nu beriget med de åbenbaringer profeterne fik.
9. (a) Var det kun når israelitterne var forsamlet i en stor gruppe at de beskæftigede sig med Skrifterne? Forklar. (b) Hvordan blev der undervist i Skrifterne i de enkelte familier, og i hvilken hensigt?
9 Men folket skulle ikke blot tænke over vejledningen i Guds ord når de samledes i en stor gruppe. Uddrag fra Guds ord og principperne deri skulle drøftes hver dag. (5 Mosebog 6:4-9) De fleste steder i dag har børn og unge mulighed for at eje deres eget eksemplar af Bibelen, og det kan de have stor gavn af. Men sådan var det ikke i fortidens Israel. Når forældre dengang oplærte børnene i Guds ord, måtte de støtte sig til hukommelsen og det de gemte i hjertet, samt de små uddrag som de måske selv havde noteret ned. Ved hele tiden at repetere dette med børnene, bestræbte de sig for at give dem kærlighed til Jehova og hans veje. Målet var ikke blot at fylde barnets sind med fakta, men at hjælpe alle i familien til at leve på en måde der viste at de havde kærlighed til Jehova og hans ord. — 5 Mosebog 11:18, 19, 22, 23.
Skriften oplæses i synagogerne
10, 11. Hvilket bibellæseprogram fulgte man i synagogerne, og hvordan betragtede Jesus dette?
10 Nogen tid efter at jøderne var blevet ført i fangenskab i Babylon oprettede de synagoger. For at Guds ord kunne blive læst og drøftet i disse tilbedelsescentre, blev der fremstillet flere kopier af Skriften, hvilket er en medvirkende faktor til at der i dag findes omkring 6000 gamle håndskrifter der indeholder afsnit af De Hebraiske Skrifter.
11 Et vigtigt indslag i gudstjenesten i synagogen var oplæsningen af Toraen, svarende til de første fem bøger i vore dages bibler. I Apostelgerninger 15:21 står der at denne oplæsning i det første århundrede efter vor tidsregning foregik hver sabbat, og ifølge Misjna blev der i det andet århundrede også læst op fra Toraen på den anden og den femte dag i ugen. Forskellige personer læste på skift tildelte stykker. Jøderne i Babylon havde den skik at læse hele Toraen igennem hvert år, hvorimod man i Palæstina lod oplæsningen strække sig over tre år. Man oplæste og forklarede også et stykke fra Profeterne. Jesus plejede at overvære bibeloplæsningen på sabbatten der hvor han opholdt sig. — Lukas 4:16-21.
Hvordan man reagerer på og anvender Bibelens ord
12. (a) Hvordan gavnede det folket at høre Moses oplæse Loven? (b) Hvordan reagerede folket?
12 Det var ikke meningen at læsningen af de inspirerede skrifter blot skulle være noget formalistisk, eller slet og ret skulle tilfredsstille folks nysgerrighed. Da Moses oplæste „pagtsbogen“ for israelitterne på sletten foran Sinaj Bjerg, var det for at de kunne vide hvilke forpligtelser de havde over for Gud, så de kunne leve op til dem. Men ville de indvillige i det? Oplæsningen krævede et svar, og det forstod folket, for de sagde: „Alt hvad Jehova har sagt, vil vi gøre og adlyde.“ — 2 Mosebog 24:7; jævnfør Anden Mosebog 19:8; 24:3.
13. Hvad skulle israelitterne gøre da Josua oplæste hvilke forbandelser der ville ramme folket hvis det var ulydigt, og hvorfor?
13 Da Josua ved en senere lejlighed læste de lovede velsignelser og eventuelle forbandelser op for folket, skulle de også svare. Efter at hver af forbandelserne var blevet oplæst, blev der sagt: „Og hele folket skal sige: ’Amen!’“ (5 Mosebog 27:4-26) Efter oplæsningen af hvert punkt erklærede de sig enige i Jehovas fordømmelse af det urette. Denne begivenhed har sikkert gjort et stort indtryk eftersom lyden af alle stemmerne må have lydt som torden da de tilsluttede sig det der blev sagt.
14. Hvordan viste den offentlige oplæsning af Loven på Nehemias’ tid sig at være særdeles gavnlig?
14 Da hele folket på Nehemias’ tid samledes i Jerusalem for at høre Loven oplæst, indså de at de ikke havde efterlevet den til fulde. Ved den lejlighed rettede de sig med det samme efter det Loven foreskrev. Med hvilket resultat? „Der blev meget stor fryd.“ (Nehemias 8:13-17) Efter den ugelange højtid hvor der hver dag blev læst op fra Bibelen, forstod de at der krævedes mere af dem. I en bøn blev de mindet om Jehovas handlemåde med sit folk fra Abrahams dage og fremefter. Alt dette motiverede dem til at aflægge ed på at de ville overholde Lovens krav, undlade at indgå blandede ægteskaber og påtage sig de forpligtelser der var forbundet med templet. — Nehemias, kapitel 8-10.
15. Hvordan viser vejledningen i Femte Mosebog 6:6-9 at familiens undervisning i Guds ord ikke skulle være formalistisk?
15 Det var heller ikke meningen at familiens undervisning i Skriften blot skulle være formalistisk. Som vi allerede har set fik folket i Femte Mosebog 6:6-9 påbud om i symbolsk forstand at ’binde Guds ord som et tegn på deres hånd’, hvilket betød at de ved deres adfærd og eksempel viste deres kærlighed til Jehovas veje. De skulle desuden anbringe Guds ord ’som et pandesmykke mellem deres øjne’, hvilket betød at de altid skulle have principperne i Skriften for øje og anvende dem når de skulle træffe afgørelser. (Jævnfør sprogbrugen i Anden Mosebog 13:9, 14-16.) De skulle ’skrive dem på dørstolperne af deres hus og på deres porte’, hvilket skildrede at Guds ord blev respekteret og fulgt i deres hjem og i deres samfund. Deres liv skulle med andre ord tydeligt afspejle at de elskede og anvendte Jehovas retfærdige forskrifter, hvilket ville vise sig at være til stor gavn for dem. Indtager Guds ord en lige så fremtrædende plads i din families dagligdag? Sørgeligt nok gjorde jøderne alt dette til formalisme idet de begyndte at gå med skriftstedskapsler som en slags amuletter. Deres tilbedelse ophørte med at være en hjertesag og blev følgelig forkastet af Jehova. — Esajas 29:13, 14; Mattæus 15:7-9.
De tilsynsførendes opgaver og ansvar
16. Hvorfor var det vigtigt for Josua at læse regelmæssigt i Skriften?
16 Folkets tilsynsmænd fik en særlig vejledning angående bibellæsning. Jehova sagde til Josua: ’Tag vare på at handle efter hele loven.’ For at han kunne gøre dette fik han følgende befaling: „Du skal læse dæmpet i den dag og nat, . . . for da vil du have lykken med dig på din vej og da vil du handle med indsigt.“ (Josua 1:7, 8) Det at Josua regelmæssigt læste i Skriften ville hjælpe ham til hele tiden at huske de specifikke bud Jehova havde givet sit folk, og det samme gør sig gældende for kristne tilsynsmænd i dag. Josua måtte også forstå hvordan Jehova havde taget sig af sine tjenere i forskellige situationer. Når han læste om Guds hensigt var det vigtigt at han overvejede sit eget ansvar i forbindelse med denne hensigt.
17. (a) Hvad skulle kongerne gøre foruden at følge Jehovas bud om at læse i Skriften, hvis det virkelig skulle gavne dem? (b) Hvorfor er det meget vigtigt for kristne ældste regelmæssigt at læse i og grunde over Guds ord?
17 Jehova påbød at den der skulle være konge over hans folk, i begyndelsen af sin regeringstid skulle lave en afskrift af Guds lov efter det eksemplar som blev opbevaret af præsterne. Derefter skulle han „læse i den alle sine levedage“. Det var ikke hensigten at han blot skulle lære den udenad. Nej, han skulle læse Loven for at ’lære at frygte Jehova sin Gud . . . så hans hjerte ikke skulle ophøje sig over hans brødre’. (5 Mosebog 17:18-20) Det krævede at han omhyggeligt grundede over det han læste. Nogle af kongerne mente tilsyneladende at de havde for travlt med administrative pligter til at kunne gøre dette, med det resultat at hele folket led under deres forsømmelighed. Nu indtager de ældste i den kristne menighed på ingen måde den samme stilling som disse konger. Men det er ikke desto mindre vigtigt at ældste læser og grunder over Guds ord, ligesom kongerne i fortiden skulle gøre. Det vil hjælpe dem til at bevare den rette indstilling til dem der er betroet i deres varetægt. Det vil også sætte dem i stand til at varetage deres ansvar som lærere på en måde der ærer Gud og styrker deres medkristne åndeligt. — Titus 1:9; jævnfør Johannes 7:16-18; se i modsætning hertil Første Timoteusbrev 1:6, 7.
18. Hvordan vil regelmæssig læsning i og studium af Bibelen hjælpe os til at følge apostelen Paulus’ eksempel?
18 Apostelen Paulus var en af de tilsynsmænd i det første århundrede der var godt kendt med de inspirerede skrifter. Da han forkyndte for indbyggerne i Thessalonika var han i stand til på en god måde at ræsonnere med dem ud fra Skrifterne og hjælpe dem til at få fat i meningen. (Apostelgerninger 17:1-4) Han nåede ind til de retsindiges hjerte. Som følge heraf kom mange af dem der lyttede til ham, til troen. (1 Thessaloniker 2:13) Har din bibellæsning og dit bibelstudium hjulpet dig til at kunne ræsonnere med andre ud fra Skrifterne? Viser den plads du har givet bibellæsning i dit liv, at du virkelig værdsætter at du ejer Guds ord? I den næste artikel vil vi betragte hvordan selv nogle der har en meget travl timeplan kan svare bekræftende på disse spørgsmål.
Hvad vil du svare?
◻ Hvorfor har folk været villige til at ofre liv og frihed for at kunne læse Bibelen?
◻ Hvordan har det gavnet os at betragte hvorledes fortidens israelitter fik mulighed for at høre Guds ord?
◻ Hvad bør vor bibellæsning få os til at gøre?
◻ Hvorfor er bibellæsning og eftertanke særlig vigtigt for kristne ældste?
[Illustration på side 9]
Jehova sagde til Josua: „Du skal læse dæmpet i den dag og nat“