De ventede på Messias
„Folket var i forventning og alle [spurgte] i deres hjerter . . . angående Johannes: ’Kunne han måske være Messias?’“ — LUK. 3:15.
1. Hvilket budskab hører nogle hyrder proklameret af engle?
NATTEN er faldet på. Der er hyrder udendørs som holder vagt over deres hjorde. Pludselig står en engel hos dem, og Jehovas herlighed stråler om dem. Og hør! Engelen proklamerer det dramatiske budskab: „I skal ikke være bange, for, se, jeg forkynder jer en god nyhed om en stor glæde som vil blive hele folket til del, for i dag er der født jer en frelser, som er Kristus, Herren,“ den som skulle vise sig at være Messias. Hyrderne kan finde det nyfødte barn liggende i en krybbe i en nærliggende by. Pludselig begynder „en mængde fra den himmelske hær“ at prise Jehova med ordene: „Ære til Gud i det højeste, og på jorden fred blandt mennesker der har Guds velvilje.“ — Luk. 2:8-14.
2. Hvad betyder ordet „messias“, og hvordan finder man ud af hvem Jehova har udpeget som Messias?
2 De jødiske hyrder ved naturligvis at betegnelsen „messias“ eller „kristus“ sigter til Guds „salvede“. (2 Mos. 29:5-7) Men hvordan kunne de selv få flere oplysninger og overbevise andre om at det barn engelen lige har nævnt, vil være den person som Jehova har udpeget til at være Messias? Ved at undersøge profetierne i De Hebraiske Skrifter og sammenligne dem med dette barns livsløb.
Hvorfor var folket i forventning?
3, 4. Hvordan skal vi forstå Daniel 9:24, 25?
3 Da Johannes Døber trådte frem mange år senere, fik hans ord og gerninger nogle til at spørge om han mon var Messias.a (Læs Lukas 3:15). Det er muligt at nogle har haft den rette forståelse af den messianske profeti om de „halvfjerds uger“. Hvis det var tilfældet, har de kunnet regne ud hvornår Messias ville fremstå. Profetien lyder i uddrag: „Fra ordet om at genrejse og genopbygge Jerusalem udgår, indtil Messias, Føreren, vil der være syv uger og toogtres uger.“ (Dan. 9:24, 25) Flere bibeloversættere er enige om at der her er tale om åruger. Flere oversættelser siger direkte i bibelteksten „halvfjerds åruger“. Det gælder for eksempel Revised Standard Version. De danske autoriserede oversættelser af 1931 og 1992 nævner det i en fodnote.
4 I dag er Jehovas Vidner klar over at de 69 uger, eller 483 år, i Daniel 9:25 begyndte i 455 f.v.t. da perserkongen Artaxerxes bemyndigede Nehemias til at genrejse og genopbygge Jerusalem. (Neh. 2:1-8) Disse uger endte 483 år senere, i år 29 e.v.t., da Jesus fra Nazaret blev døbt og derefter salvet med hellig ånd og således blev Messias. — Matt. 3:13-17.b
5. Hvilke profetier vil vi nu se nærmere på?
5 Lad os nu se på nogle få af de mange andre messiasprofetier der blev opfyldt i forbindelse med Jesu fødsel, barndom, tidlige ungdom og forkyndervirksomhed. Det vil styrke vores tro på Guds profetiske ord og bekræfte for os at Jesus var den længe ventede Messias.
Forudsigelser om hans fødsel og barndom
6. Forklar hvordan Første Mosebog 49:10 blev opfyldt.
6 Messias skulle fødes i Judas stamme. Da patriarken Jakob på sit dødsleje velsignede sine tolv sønner, forudsagde han blandt andet: „Scepteret vil ikke vige fra Juda eller kommandostaven fra stedet mellem hans fødder, før Silo kommer, og ham vil folkeslagenes lydighed tilhøre.“ (1 Mos. 49:10) Mange jødiske lærde har forbundet disse ord med Messias. Begyndende med kong David af Juda tilhørte scepteret (kongemagten) og kommandostaven (myndigheden til at befale) Judas stamme. „Silo“ betyder „han hvis den er“; „han som den tilhører“. Judas kongelige slægtslinje ville ende med „Silo“ som den evige arving til kongetronen, for Gud havde sagt til Zedekias, den sidste konge i Juda, at herredømmet ville blive givet til den der havde den juridiske ret til det. (Ez. 21:26, 27) Efter Zedekias var Jesus den eneste efterkommer af David som havde fået løfte om kongetronen. Før Jesu fødsel sagde engelen Gabriel til Maria: „Jehova Gud vil give ham hans fader Davids trone, og han skal herske som konge over Jakobs hus for evigt, og der skal ikke være ende på hans kongedømme.“ (Luk. 1:32, 33) Silo må være Jesus Kristus, som var en efterkommer af Juda og David. — Matt. 1:1-3, 6; Luk. 3:23, 31-34.
7. Hvor blev Messias født, og hvorfor har dette betydning?
7 Messias ville blive født i Betlehem. Profeten Mika skrev: „Du, Betlehem Efrata, for lille til at være blandt Judas tusinder, af dig skal der udgå en for mig som skal være hersker i Israel, en hvis udspring er fra de tidligste tider, fra en fjern fortids dage.“ (Mika 5:2) Messias skulle fødes i den judæiske by Betlehem, åbenbart engang kaldt Efrata. Jesu mor, Maria, og hans adoptivfar, Josef, boede i Nazaret, men som følge af et romersk påbud om at befolkningen skulle skrives i mandtal, rejste de til Betlehem, hvor Jesus blev født i år 2 f.v.t. (Matt. 2:1, 5, 6) Hvilken bemærkelsesværdig opfyldelse af profetien!
8, 9. Hvad var blevet forudsagt om Messias’ fødsel og begivenhederne umiddelbart efter?
8 Messias skulle fødes af en jomfru. (Læs Esajas 7:14). Det hebraiske ord bethulahʹ betyder „jomfru“, men i Esajas 7:14 står der et andet ord (‛almahʹ). Dér siges det profetisk at „den unge pige [ha‛almahʹ]“ skulle føde en søn. Ordet ‛almahʹ anvendes om den unge Rebekka før hun blev gift. (1 Mos. 24:16, 43) Under inspiration brugte Mattæus det græske ord for „jomfru“ (partheʹnos) da han pegede på at Esajas 7:14 blev opfyldt i forbindelse med Jesu fødsel. Mattæus og Lukas skriver begge i deres evangelier at Maria var jomfru, og at hun blev gravid ved hellig ånd. — Matt. 1:18-25; Luk. 1:26-35.
9 Små børn ville blive slået ihjel efter Messias’ fødsel. Noget lignende var sket flere hundrede år før da den egyptiske Farao befalede at alle nyfødte hebraiske drengebørn skulle kastes i Nilen. (2 Mos. 1:22) Men særlig bemærkelsesværdig er profetien i Jeremias 31:15, 16, hvor der siges at Rakel græder over sine sønner som blev ført til „fjendens land“. Hendes klage kunne høres i det fjernereliggende Rama, i Benjamins land, nord for Jerusalem. Mattæus viser at Jeremias’ ord blev opfyldt da kong Herodes befalede at drengebørnene under en bestemt alder i Betlehem og omegn skulle slås ihjel. (Læs Mattæus 2:16-18). Man kan forestille sig den sorg der blev i dette område.
10. Forklar hvordan Hoseas 11:1 blev opfyldt i forbindelse med Jesus.
10 Ligesom israelitterne ville Messias blive kaldt fra Egypten. (Hos. 11:1) Før Herodes udstedte sin befaling om drengebørnene, havde en engel sagt at Josef, Maria og Jesus skulle flygte til Egypten. Dér blev de „indtil Herodes’ død, for at dét kunne opfyldes som var udtalt af Jehova gennem profeten, der sagde: ’Fra Ægypten kaldte jeg min søn.’“ (Matt. 2:13-15) Jesus kunne naturligvis ikke selv have sørget for at de forudsagte begivenheder omkring hans fødsel og barndom fandt sted.
Messias står frem!
11. Hvordan blev vejen beredt for Jehovas Salvede?
11 Vejen skulle beredes for Guds Salvede. Malakias havde forudsagt at „profeten Elias“ ville gøre dette ved at berede folkets hjerter til Messias’ komme. (Læs Malakias 4:5, 6). Jesus identificerede selv denne „Elias“ med Johannes Døber. (Matt. 11:12-14) Og Markus påpegede at Johannes’ tjeneste var en opfyldelse af profeten Esajas’ ord. (Es. 40:3; Mark. 1:1-4) Jesus arrangerede ikke selv at Johannes udførte en Eliasgerning som hans forløber. Denne gerning blev udført i overensstemmelse med Guds vilje som et middel til at identificere Messias.
12. Hvilken bemyndigelse hjælper os til at identificere Messias?
12 En bemyndigelse fra Gud er med til at identificere Messias. I synagogen i Nazaret, den by hvor Jesus var vokset op, læste han op fra Esajas’ bogrulle og møntede følgende ord på sig selv: „Jehovas ånd er over mig, fordi han salvede mig til at forkynde godt nyt for fattige; han sendte mig ud for at forkynde frigivelse for fanger og for blinde at de skal få deres syn igen, for at sende de undertvungne bort som frigivne, for at forkynde Jehovas velkomne år.“ Da Jesus var den lovede Messias, kunne han med rette sige: „I dag er det skriftsted I lige har hørt, blevet opfyldt.“ — Luk. 4:16-21.
13. Hvordan var Jesu offentlige tjeneste i Galilæa blevet forudsagt?
13 Messias’ offentlige tjeneste i Galilæa var blevet forudsagt. Om „Zebulons land og Naftalis land . . . nationernes Galilæa“ skrev Esajas: „Det folk der vandrede i mørket har set et stort lys. De der bor i landet med dystert mørke — lyset har skinnet på dem.“ (Es. 9:1, 2) Jesus begyndte at forkynde offentligt i Galilæa mens han boede i Kapernaum. Her var der mange af dem der hørte til Zebulons og Naftalis land, som kom til at nyde godt af det åndelige lys han bragte dem. (Matt. 4:12-16) Det var i Galilæa Jesus holdt sin tankevækkende bjergprædiken, udvalgte sine apostle og gjorde sit første mirakel, og det var sandsynligvis også her han efter sin opstandelse viste sig for omkring 500 disciple. (Matt. 5:1–7:27; 28:16-20; Mark. 3:13, 14; Joh. 2:8-11; 1 Kor. 15:6) Han opfyldte således Esajas’ profeti ved at forkynde i „Zebulons land og Naftalis land“. Jesus fortsatte naturligvis derefter med at forkynde budskabet om Riget mange andre steder i Israel.
Andre forudsigelser om Messias
14. Hvordan opfyldte Jesus Salme 78:2?
14 Messias ville tale i lignelser, det vil sige bruge billeder. I en salme af Asaf siges der: „Med ordsprog vil jeg åbne min mund.“ (Sl. 78:2) Hvordan ved vi at dette var en profeti om Jesus? Det fortæller Mattæus os. Efter at have genfortalt nogle lignelser hvori Jesus sammenlignede Guds rige med et sennepsfrø og med surdej, siger Mattæus: „Alt dette fortalte Jesus folkeskarerne ved hjælp af billeder. Ja, uden et billede talte han ikke til dem, for at dét kunne opfyldes som var udtalt gennem profeten, der sagde: ’Jeg vil åbne min mund med billedtale, jeg vil kundgøre ting som har været skjult siden grundlæggelsen.’“ (Matt. 13:31-35) Ordsprog, billedtale eller lignelser, var blandt de effektive virkemidler Jesus brugte i sin undervisning.
15. Fortæl hvordan Esajas 53:4 blev opfyldt.
15 Messias bar vore sygdomme og svagheder. Esajas forudsagde: „I sandhed, han bar vore sygdomme; og han slæbte på vore lidelser.“ (Es. 53:4) Mattæus påpegede at Jesus, efter at have helbredt Peters svigermor, kurerede mange andre „for at dét kunne opfyldes som var udtalt gennem profeten Esajas, der sagde: ’Han tog selv vore svagheder og bar vore sygdomme.’“ (Matt. 8:14-17) Og det er kun én af de mange beretninger om at Jesus helbredte syge.
16. Hvordan viste apostelen Johannes at Jesus opfyldte Esajas 53:1?
16 Trods alt det gode Messias gjorde, var der mange som ikke ville tro på ham. (Læs Esajas 53:1). Apostelen Johannes viser hvordan denne profeti blev opfyldt, idet han skriver: „Skønt [Jesus] havde gjort så mange tegn for øjnene af dem, troede de ikke på ham, så at det ord profeten Esajas havde udtalt blev opfyldt: ’Jehova, hvem troede det de hørte af os? Og for hvem er Jehovas arm blevet åbenbaret?’“ (Joh. 12:37, 38) Der var heller ikke mange der troede på den gode nyhed om Jesus, Messias, under apostelen Paulus’ tjeneste. — Rom. 10:16, 17.
17. Hvem møntede apostelen Johannes Salme 69:4 på?
17 Messias ville blive hadet uden grund. (Sl. 69:4) Apostelen Johannes citerer disse ord af Jesus: „Hvis jeg ikke havde gjort de gerninger iblandt [folket] som ingen anden har gjort, havde de ingen synd; men nu har de både set og hadet såvel mig som min Fader. Men det er for at det ord der står skrevet i deres lov kan blive opfyldt: ’De hadede mig uden grund.’“ (Joh. 15:24, 25) Med udtrykket „deres lov“ menes der her hele Skriften, altså De Hebraiske Skrifter. (Joh. 10:34; 12:34) Ifølge evangelierne blev Jesus især hadet af jødernes religiøse ledere. Jesus sagde desuden: „Verden har ingen grund til at hade jer, men den hader mig, fordi jeg vidner om den at dens gerninger er onde.“ — Joh. 7:7.
18. Hvilket yderligere studium vil styrke vores overbevisning om at Jesus er Messias?
18 Jesu disciple i det første århundrede var sikre på at Jesus var Messias, for han opfyldte de messianske profetier i De Hebraiske Skrifter. (Matt. 16:16) Som vi har set, blev nogle af disse opfyldt på Jesus fra Nazaret i forbindelse med hans barndom, ungdom og tidlige tjeneste. I den følgende artikel vil vi se nærmere på flere profetier om Messias. Når vi under studium og bøn tænker nærmere over dem, vil det styrke vores overbevisning om at Jesus Kristus er den Messias som er udpeget af vor himmelske Fader, Jehova.
[Fodnoter]
a Ordet „Messias“ i Lukas 3:15 er en oversættelse af det græske ord Christosʹ med den bestemte artikel, ho, foran. Hermed vises det at der er tale om den person der ville komme som den lovede Messias, og ikke om personen ved navn „Kristus“. — Se Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 2, side 280, paragraf 1.
b En detaljeret behandling af de „halvfjerds uger“ findes i kapitel 11 i bogen Giv agt på Daniels profeti!
Hvad vil du svare?
• Hvilke profetier blev opfyldt i forbindelse med Jesu fødsel?
• Hvordan blev vejen beredt for Messias?
• Hvilke profetiske ord i Esajas 53 blev opfyldt på Jesus?