Kapitel 39

De stolte og de ydmyge

EFTER at Jesus har talt rosende om Johannes Døber, henleder han opmærksomheden på det stolte, lunefulde folk han er iblandt. „Denne generation,“ udbryder han, „er som små børn der sidder på torvene og som råber til deres legekammerater og siger: ’Vi spillede på fløjte for jer, men I dansede ikke; vi kom med klageråb, men I slog ikke jer selv af sorg.’“

Hvad mener Jesus med det? Han forklarer: „Her kom Johannes, som hverken spiser eller drikker, og folk siger: ’Han har en dæmon’; så kom Menneskesønnen, som både spiser og drikker, og folk siger: ’Se! En frådser, forfalden til vin, ven med skatteopkrævere og syndere.’“

Det er umuligt at gøre disse folk tilfredse. Intet falder i deres smag. Johannes har levet en nøjsom tilværelse som nasiræer, idet han har fulgt det engelen sagde: „Vin og stærk drik må han ikke drikke.“ Det får folk til at sige at han er dæmonbesat. Jesus lever derimod en normal tilværelse uden askese — og han bliver beskyldt for at være umådeholden.

Ja, hvor er disse folk dog svære at gøre tilpas! De er som børn der ikke vil danse når deres legekammerater spiller på fløjte, eller som ikke vil sørge når de kommer med klageråb. „Dog,“ siger Jesus, „visdommen er retfærdiggjort af sine gerninger.“ Ja, vidnesbyrdene — gerningerne — viser tydeligt at beskyldningerne både mod Johannes og mod Jesus er ubegrundede.

Jesus retter derpå bebrejdelser mod de tre byer Korazin, Betsajda og Kapernaum, hvor han har udført de fleste af sine kraftige gerninger. Hvis han havde udført disse gerninger i de fønikiske byer Tyrus og Zidon, ville de have ændret sind i sæk og aske, siger han. Angående Kapernaum, der øjensynlig har været Jesu hjemby under hans tjeneste, siger han fordømmende: „På dommens dag vil det være mere udholdeligt for Sodomas land end for dig.“

Derefter priser Jesus offentligt sin himmelske Fader. Det føler han sig tilskyndet til at gøre fordi Gud holder værdifulde åndelige sandheder skjult for vise og intellektuelle men åbenbarer dem for ydmyge, for dem der så at sige er som spædbørn.

Jesus slutter med den bevægende opfordring: „Kom til mig, alle I som slider og slæber og er tyngede af byrder, og jeg vil give jer ny styrke. Tag mit åg på jer og lær af mig, for jeg har et mildt sind og er ydmyg af hjertet, og I vil finde ny styrke for jeres sjæle. For mit åg er skånsomt og min byrde er let.“

Hvordan kan Jesus give folk ny styrke? Det kan han ved at skaffe dem frihed fra de trælbindende overleveringer som de religiøse ledere har bebyrdet dem med, deriblandt de stramme regler for hvad man må på en sabbat. Han viser også vejen til udfrielse for dem der føler sig knuget under vægten af politiske myndigheders herredømme, og for dem der har en skyldbetynget samvittighed. Han gør det klart for disse nødlidende hvordan deres synder kan blive tilgivet og hvordan de kan opnå et dyrebart forhold til Gud.

Det skånsomme åg Jesus tilbyder folk består i at de foretager en fuldstændig indvielse til vor medfølende, barmhjertige himmelske Fader, med mulighed for at tjene ham. Og den lette byrde Jesus tilbyder dem der kommer til ham, består i at de adlyder Guds krav for at opnå livet, hans bud som er optegnet i Bibelen. Og det er ikke byrdefuldt at følge disse bud. Mattæus 11:16-30; Lukas 1:15; 7:31-35; 1 Johannes 5:3.

▪ Hvilken lighed har de stolte og lunefulde mennesker i Jesu generation med børn?

▪ Hvorfor føler Jesus sig tilskyndet til at prise sin himmelske Fader?

▪ På hvilke måder er folk tyngede, og hvilken befrielse tilbyder Jesus dem?