VELVILJE

Såvel det hebraiske ratsōnʹ som det græske eudokiʹa og beslægtede former af disse ord betegner noget der behager, noget som man synes godt om, og de oversættes med „behag“, „velbehag“, „godkendelse“, „velvilje“, „god vilje“ og lignende.

Guds velvilje. I Bibelen anvendes ovennævnte ord om Guds velvilje, godkendelse og beslutning. (Sl 51:18; 106:4; Ef 1:5, 9) Gud lægger ikke skjul på hvad der kræves for at vinde hans behag, og han bestemmer hvem han vil antage som sine venner og vise velvilje. De der forkaster hans ord eller gør oprør mod ham, vil ikke opnå hans velvilje, men vil tværtimod pådrage sig hans mishag. — Sl 2:5; He 3:16-19.

Menneskers velvilje. De samme ord anvendes også om menneskers velvilje, godkendelse og beslutning. (2Kr 10:7; Est 1:8; Ro 15:25, 26) Apostelen Paulus talte om nogle som forkyndte Messias af god vilje. (Flp 1:15) Disse oprigtige kristne viste god vilje, eller velvilje, mod apostelen og derfor også mod Gud og hans søn, som Paulus repræsenterede. Som følge deraf ville de vinde Guds velvilje. (Ord 8:35; 10:32; 11:27) Et andet eksempel på menneskers velvilje mod andre fremgår af apostelen Paulus’ ord om hans kødelige brødre, jøderne: „Brødre, mit hjertes gode vilje og min bøn til Gud for dem er jo at de må opnå frelse.“ — Ro 10:1.

„Mennesker der har Guds velvilje“. Da en engel forkyndte Jesu fødsel, viste den sig ikke for jødernes religiøse ledere, men for nogle ydmyge hyrder. Efter at engelen havde fortalt hyrderne om Messias’ fødsel, forkyndte en hærskare af andre engle: „Ære til Gud i det højeste, og på jorden fred blandt mennesker der har [Guds] velvilje.“ (Lu 2:14) Denne oversættelse støttes af andre danske oversættelser: „Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!“ (DA92; jf. DA48, Se.) Englene forkyndte altså ikke at Guds fjender, der ikke har fred med Gud, ville opnå fred. „’Der er ingen fred,’ har min Gud sagt, ’for de ugudelige.’“ (Es 57:21) Ordene sigter heller ikke til at Gud vil vise velvilje over for mennesker i almindelighed, eller til at han vil skænke sin fred til dem der blot betragter ham som en kærlig Gud. Nej, løftet gælder dem der vil vinde hans velvilje, eller velbehag, på grund af deres oprigtige tro på ham, og som vil blive disciple af hans søn.