Kapitel 92
Ti spedalske helbredes på Jesu sidste rejse til Jerusalem
JESUS forpurrer Sanhedrinets planer om at slå ham ihjel, ved at forlade Jerusalem og tage til byen Efraim, der sandsynligvis ligger 24 kilometer nordøst for Jerusalem. Dér bliver han sammen med sine disciple, borte fra fjenderne.
Påsken i år 33 nærmer sig imidlertid, og Jesus må derfor snart af sted igen. Han drager gennem Samaria og op til Galilæa. Det er sidste gang han besøger dette område inden sin død. Mens han og hans disciple befinder sig i Galilæa slutter de sig højst sandsynligt til andre der også er på vej til Jerusalem for at fejre påsken. De følger vejen gennem Peræa, øst for Jordan.
Først på rejsen kommer Jesus til en landsby, enten i Samaria eller i Galilæa, hvor han bliver mødt af ti mænd der lider af spedalskhed. Denne forfærdelige sygdom fortærer langsomt den spedalskes legemsdele — fingre, tæer, ører, næse og læber. For at beskytte andre mod at blive smittet har Guds lov denne bestemmelse angående enhver som er spedalsk: „Han skal tildække overskægget og råbe: ’Uren, uren!’ Alle de dage han er angrebet, vil han være uren. . . . Han skal bo for sig selv.“
De ti følger Lovens bud angående spedalske og bliver derfor stående et godt stykke fra Jesus og råber til ham: „Jesus, lærer, vis os barmhjertighed!“
Da Jesus får øje på dem, befaler han dem: „Gå hen og fremstil jer for præsterne.“ Jesus siger dette fordi Guds lov har bemyndiget præsterne til at erklære spedalske for raske når deres sygdom har fortaget sig. Det giver dem lov til atter at færdes blandt raske mennesker.
De ti spedalske har tro på Jesu mirakuløse evner, og selv om de endnu ikke er blevet helbredt skynder de sig hen for at fremstille sig for præsterne. Mens de er på vej derhen bliver deres tro på Jesus belønnet. De begynder at kunne se og føle at de er blevet helbredt!
Ni af de ti rensede spedalske fortsætter på deres vej. Kun én af dem, en samaritaner, vender tilbage for at lede efter Jesus. Hvorfor? Fordi han er så taknemmelig for det der er sket med ham. Han priser Gud med høj røst, og da han finder Jesus, falder han ned for hans fødder og takker ham.
Det får Jesus til at spørge: „Blev ikke alle ti renset? Hvor er da de ni andre? Var der ingen uden denne mand fra en anden nation som vendte tilbage for at give Gud ære?“
Derpå siger han til samaritaneren: „Rejs dig og gå blot; din tro har gjort dig rask.“
Når vi læser om Jesu helbredelse af de ti spedalske bør vi tænke over hans spørgsmål: „Hvor er da de ni andre?“ Ved ikke at give udtryk for taknemmelighed viste de ni at de havde en alvorlig brist. Vil vi, ligesom samaritaneren, vise at vi er taknemmelige for de ting vi modtager fra Gud, deriblandt det sikre håb vi har om evigt liv i Guds retfærdige nye verden? Johannes 11:54, 55; Lukas 17:11-19; 3 Mosebog 13:16, 17, 45, 46; Åbenbaringen 21:3, 4.
▪ Hvordan forpurrer Jesus jødernes planer om at slå ham ihjel?
▪ Hvor tager Jesus derefter hen, og hvad er hans bestemmelsessted?
▪ Hvorfor står de spedalske et stykke borte, og hvorfor befaler Jesus at de skal gå hen til præsterne?
▪ Hvad kan vi lære af denne beretning?