Apostlene beder om et tegn

Det er tirsdag eftermiddag, og den 11. nisan er ved at være slut. Jesus’ tid med intens aktivitet her på jorden er også ved at nå sin afslutning. Om dagen har han undervist i templet, og om aftenen er han gået uden for byen for at overnatte. Der har været stor interesse blandt folket, der er kommet til ham “tidligt om morgenen for at høre ham i templet”. (Lukas 21:37, 38) Nu er den tid forbi, og Jesus sidder på Oliebjerget sammen med fire af apostlene – Peter, Andreas, Jakob og Johannes.

De fire er kommet for at tale alene med ham. De er bekymrede for templet, for Jesus har lige forudsagt at det vil blive revet ned. Men de har mere på hjerte. Jesus har tidligere givet dem denne opfordring: “I skal ... holde jer parate, for Menneskesønnen kommer når I mindst venter det.” (Lukas 12:40) Han har også talt om “den dag Menneskesønnen åbenbares”. (Lukas 17:30) Er der en sammenhæng mellem de udtalelser og det han lige har sagt om templet? Apostlene er meget nysgerrige og siger: “Fortæl os: Hvornår vil alt det ske, og hvad vil være tegnet på din nærværelse og afslutningen på verdensordningen?” – Matthæus 24:3.

De tænker måske på ødelæggelsen af templet, som de kan se ikke så langt derfra. De spørger også til Menneskesønnens nærværelse. Måske husker de en af Jesus’ lignelser om “en mand fra en fornem familie” som “rejste til et fjernt land for at modtage kongemagt” for derefter at “vende tilbage”. (Lukas 19:11, 12) Og de spekulerer også på hvad “afslutningen på verdensordningen” vil indebære.

Som svar giver Jesus en detaljeret beskrivelse af hvad der vil være tegnet på afslutningen for den eksisterende jødiske ordning, deriblandt templet. Men tegnet vil også hjælpe kristne i fremtiden til at vide om de lever under hans “nærværelse” og nærmer sig afslutningen på hele verdensordningen.

Som årene går, ser apostlene Jesus’ profeti gå i opfyldelse. Ja, meget af det han forudsagde, begynder at ske i deres levetid. Den forestående ødelæggelse af den jødiske ordning og templet kommer derfor ikke bag på opmærksomme kristne der lever 37 år senere, i år 70. Men ikke alt det Jesus forudsiger, sker i år 70 eller i perioden op til. Så hvad vil markere hans nærværelse som konge i Riget? Han giver apostlene svaret.

Jesus forudsiger at der vil være “krig og meldinger om krige”, og at “nation skal gå i krig mod nation, og rige mod rige”. (Matthæus 24:6, 7) Han siger også at “der vil være store jordskælv, og det ene sted efter det andet hungersnød og epidemier”. (Lukas 21:11) Jesus advarer sine disciple om at folk vil ‘arrestere dem og forfølge dem’. (Lukas 21:12) Falske profeter vil komme og vildlede mange. Ondskaben vil blive udbredt, og kærligheden vil blive kold hos de fleste. Desuden siger han: “Den gode nyhed om Riget vil blive forkyndt i hele verden så alle nationer kan høre den, og så vil enden komme.” – Matthæus 24:14.

Jesus’ profeti bliver til en vis grad opfyldt før og under romernes ødelæggelse af Jerusalem, men har han også en senere og større opfyldelse i tanke? Ser du beviserne for at Jesus’ betydningsfulde profeti har fået en større opfyldelse i vores tid?

Noget Jesus nævner som en del af tegnet på sin nærværelse, er at “afskyeligheden der ødelægger”, viser sig. (Matthæus 24:15) I år 66 viser denne afskyelighed sig i form af de romerske hære med deres standarter, eller faner, med billeder af afguder. Romerne omringer Jerusalem og underminerer nogle af murene. (Lukas 21:20) “Afskyeligheden” står dermed hvor den ikke bør stå, på det jøderne betragter som “et helligt sted”.

Jesus fortsætter profetien: “Til den tid vil der være store trængsler, trængsler der ikke har været magen til siden verdens begyndelse, og som aldrig vil komme igen.” I år 70 ødelægger romerne Jerusalem. Denne ødelæggende erobring af jødernes “hellige by”, deriblandt templet, viser sig at være en stor trængsel hvor mange tusind bliver dræbt. (Matthæus 4:5; 24:21) Det er en langt større ødelæggelse end byen og jøderne nogensinde har været udsat for, og det afslutter den organiserede tilbedelse som jøderne har praktiseret i århundreder. Der er ingen tvivl om at en senere, større opfyldelse af Jesus’ profeti vil være forfærdende.

Jesus’ samtale med apostlene om tegnet på sin nærværelse som konge i Riget og afslutningen på verdensordningen er langt fra ovre. Han advarer dem nu mod at følge “falske profeter og nogle der påstår at de er Kristus”. Han siger at de vil forsøge “om muligt at vildlede selv de udvalgte”. (Matthæus 24:24) Men de udvalgte vil ikke lade sig vildlede. De der påstår at være Kristus, vil man kunne se, men Jesus’ nærværelse vil være usynlig.

Om den større trængsel der vil bryde ud ved afslutningen af den nuværende verdensordning, siger Jesus: “Solen [vil] blive formørket, og månen vil ikke skinne, og stjernerne vil falde ned fra himlen, og himlenes kræfter vil blive rystet.” (Matthæus 24:29) Apostlene der hører denne voldsomme beskrivelse, forstår ikke helt hvad der vil ske, men det vil bestemt være skræmmende.

Hvordan vil disse chokerende begivenheder påvirke folk? Jesus siger: “Mennesker vil besvime af frygt og i forventning om det der kommer over den beboede jord, for himlenes kræfter vil blive rystet.” (Lukas 21:26) Ja, Jesus beskriver det der vil være den mørkeste periode i menneskehedens historie.

Det er dog meget opmuntrende at Jesus siger til apostlene at ikke alle vil slå sig selv af sorg når ‘Menneskesønnen kommer på himlens skyer med magt og stor herlighed’. (Matthæus 24:30) Han har allerede sagt at Gud vil gribe ind “på grund af de udvalgte”. (Matthæus 24:22) Så hvordan skal de trofaste disciple reagere på den chokerende udvikling Jesus beskriver? Han siger opmuntrende til sine disciple: “Når disse ting begynder at ske, så ret jer op og løft jeres hoved, for jeres befrielse nærmer sig.” – Lukas 21:28.

Men hvordan kan de af Jesus’ disciple der lever i den forudsagte periode, vide at afslutningen er nær? Jesus kommer med en sammenligning med et figentræ: “Så snart dets unge gren bliver blød og får blade, ved I at sommeren er nær. Sådan ved I også når I ser alt det, at han er nær og står ved døren. Jeg skal sige jer at denne generation afgjort ikke vil forsvinde før alt dette sker.” – Matthæus 24:32-34.

Når disciplene ser de mange forskellige dele af tegnet blive opfyldt, vil de forstå at afslutningen er nær. Jesus giver følgende advarsel til de disciple der lever i denne betydningsfulde periode:

“Ingen kender den dag og time, hverken englene i himlen eller Sønnen – kun Faren. For som det var i Noas dage, sådan vil det også være under Menneskesønnens nærværelse. I dagene før Vandfloden spiste og drak folk, mænd giftede sig, og kvinder blev giftet bort lige indtil den dag Noa gik ind i arken. De var slet ikke opmærksomme på hvad der skete, før Vandfloden kom og skyllede dem alle sammen væk. Sådan vil Menneskesønnens nærværelse også være.” (Matthæus 24:36-39) Den begivenhed Jesus bruger som parallel – Vandfloden på Noas tid – havde et globalt omfang.

De apostle der lytter til Jesus på Oliebjerget, forstår helt sikkert at det er vigtigt at de holder sig vågne. Jesus siger: “Vær opmærksomme på jer selv så jeres hjerte aldrig bliver tynget af fråseri og drikkeri og livets bekymringer og den dag pludselig, på et øjeblik, kommer over jer som en fælde. For den vil komme over alle dem der bor på hele jorden. Hold jer derfor vågne mens I hele tiden beder så I kan undslippe alle disse ting der skal ske, og bestå over for Menneskesønnen.” – Lukas 21:34-36.

Endnu en gang viser Jesus at det han forudsiger, ikke kun har et begrænset omfang. Han profeterer ikke bare om begivenheder der vil ske nogle få årtier frem i tiden, og som kun vil berøre Jerusalem eller den jødiske nation. Nej, han peger på noget der “vil komme over alle dem der bor på hele jorden”.

Jesus siger at disciplene må holde sig vågne, være på vagt og være parate. Han understreger det med endnu en sammenligning: “Én ting skal I vide: Hvis husejeren havde vidst i hvilken nattevagt tyven kom, ville han have holdt sig vågen og ikke tilladt tyven at bryde ind i hans hus. I må også vise at I er parate, for Menneskesønnen kommer når I mindst venter det.” – Matthæus 24:43, 44.

Jesus giver sine disciple en grund mere til at være optimistiske. Han forsikrer dem om at der vil være en “træl” der er vågen og aktiv når hans profeti bliver opfyldt. Jesus omtaler en situation som apostlene let kan sætte sig ind i: “Hvem er egentlig den trofaste og kloge træl som hans herre har sat over sine tjenestefolk til at give dem deres mad til tiden? Den træl er lykkelig hvis hans herre ser at han er i gang med det når han kommer! Det siger jeg jer: Han vil give ham ansvaret for alt hvad han ejer.” Men hvis trællen bliver ond og mishandler andre, vil herren “straffe ham meget hårdt”. – Matthæus 24:45-51; se også Lukas 12:45, 46.

Jesus siger ikke at en gruppe af hans disciple vil blive onde. Men hvad er det så han vil have sine disciple til at forstå? Han ønsker at de skal holde sig vågne og være aktive, hvilket han understreger med endnu en lignelse.