NARDUS

[hebr.: nerd; gr.: narʹdos].

En lille aromatisk plante (Nardostachys jatamansi) som er hjemmehørende i Himalayas bjergegne. Man antager almindeligvis at den nardus der er omtalt i Bibelen, blev udvundet af denne plantes stængler og rødder. (Høj 1:12; 4:13, 14; Mr 14:3) Planten kendes på sine klynger af mørke, behårede, ca. 5 cm lange stængler der breder sig ud fra roden. Bladene skyder frem på plantens øverste del, som ender i lyserøde blomsterstande.

For at den lette, vellugtende, rødlige olie kunne bevare sin duft, gemte man den i forseglede alabastkrukker af en hvidlig, marmorlignende sten som kaldes alabastron efter stedet i Ægypten hvor man fremstillede krukker af dette materiale. Det pund vellugtende olie, „ægte nardus“, som Lazarus’ søster Maria fra en alabastkrukke gød ud over Jesu hoved og fødder ’med henblik på hans begravelse’, blev anslået til at være 300 denarer værd, hvad der svarer til omkring et års løn. På grund af sin kostbarhed blev nardus ofte fortyndet eller endog forfalsket. Det er derfor værd at bemærke at både Markus og Johannes siger „ægte“ nardus. (Mr 14:3-9; Joh 12:3-8; Mt 20:2) At olien var så kostbar, tyder på at den blev importeret fra et fjernt land, måske Indien. Kostbar olie forseglet i små alabastkrukker var i oldtiden en god investering.