Jesus — herskeren „hvis udspring er fra de tidligste tider“

DET er med spændt forventning at man imødeser et besøg af en slægtning man ikke har set længe. Endelig kommer han — og bliver hjerteligt modtaget. Man lytter opmærksomt mens han fortæller at hans far har sendt ham i et bestemt ærinde. Men tiden til at han skal hjem igen, går hurtigt, og der må siges farvel. Man savner ham, men bliver glad for at høre at han er kommet godt hjem.

Senere, da man blader i nogle gamle papirer, fanges ens opmærksomhed af nogle breve der kort omtaler hvad den pågældende slægtning har udrettet længe før han kom på besøg. Indholdet af disse breve giver et interessant indblik i hans baggrund og øger ens værdsættelse af hans besøg og, ikke mindst, det han i øjeblikket udretter.

„Fra de tidligste tider“

Blandt de gamle skrifter som jøderne i det første århundrede havde adgang til, var den bog som Guds profet Mika havde skrevet cirka syv hundrede år tidligere. Heri kunne man læse hvor Messias skulle fødes. „Du, Betlehem Efrata, for lille til at være blandt Judas tusinder, af dig skal der udgå en for mig som skal være hersker i Israel, en hvis udspring er fra de tidligste tider, fra en fjern fortids dage.“ (Mika 5:2) Som en opfyldelse af disse ord blev Jesus født i byen Betlehem i Judæa i det vi nu benævner som år 2 f.v.t. Men hvordan kunne hans udspring være „fra de tidligste tider“?

Jesus havde en førmenneskelig tilværelse. Apostelen Paulus omtaler ham i sit brev til de kristne i Kolossæ som „den usynlige Guds billede, al skabnings førstefødte“. — Kolossenserne 1:15.

Jehova, visdommens kilde, skabte sin første søn som sit ’tidligste værk’, for at bruge det udtryk kong Salomon blev inspireret til at nedskrive i Ordsprogenes Bog. Efter at Jesus havde opholdt sig på jorden og var vendt tilbage til himmelen, vidnede han selv om at han var „Guds skaberværks begyndelse“. Som den personificerede visdom erklærede Jesus i sin førmenneskelige tilværelse: „Da [Jehova] beredte himmelen, var jeg der.“ — Ordsprogene 8:22, 23, 27; Åbenbaringen 3:14.

Fra begyndelsen fik Guds søn den enestående opgave at være „værkmester“ ved sin Faders side. I Ordsprogene 8:30 står der: „Jeg var den han [Jehova] holdt af dag efter dag. Hele tiden glædede jeg mig for hans ansigt.“

Jehova indbød senere sin førstefødte søn til at være med ved menneskets skabelse. „Lad os frembringe mennesker i vort billede,“ sagde Jehova, „så de ligner os.“ (1 Mosebog 1:26) Dermed blev der noget nyt at glæde sig over. „Menneskenes sønner holdt jeg af,“ sagde Jesus i sin førmenneskelige tilværelse. (Ordsprogene 8:31) I begyndelsen af sit evangelium anerkender apostelen Johannes den andel Jesus i sin førmenneskelige tilværelse havde i skabelsen: „Alt er blevet til gennem ham, og uden ham er end ikke én ting blevet til.“ — Johannes 1:3.

Jehovas talsmand

Johannes gør os opmærksom på at Guds søn også nød den forret at være talsmand. Lige fra begyndelsen tjente han som Ordet. Da Jehova talte til Adam og senere til menneskeparret Adam og Eva, foregik det derfor sikkert gennem Ordet. Og hvem kunne bedre give Guds gavnlige vejledning videre end en der holdt af menneskene? — Johannes 1:1, 2.

Det må have såret Ordet meget at se Eva og derpå Adam være ulydige mod deres Skaber. Og han må have længtes efter at afhjælpe de lidelser som de påførte deres efterkommere ved deres ulydighed. (1 Mosebog 2:15-17; 3:6, 8; Romerne 5:12) Henvendt til Satan, som havde tilskyndet Eva til at gøre oprør, erklærede Jehova: „Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden og mellem dit afkom og hendes afkom.“ (1 Mosebog 3:15) Som øjenvidne til det der skete i Eden forstod Ordet at han som kvindens primære „afkom“ ville blive genstand for et voldsomt had. Han vidste at Satan var en manddraber. — Johannes 8:44.

Da Satan senere betvivlede den trofaste Jobs uangribelighed, må Ordet have følt sig groft krænket over de bagtaleriske beskyldninger der blev rettet mod hans Fader. (Job 1:6-10; 2:1-4) I sin egenskab af ærkeengel er Ordet kendt under navnet Mikael, der betyder „hvem er som Gud?“, og det viser at han forsvarer Jehova mod alle der udfordrer hans suverænitet. — Daniel 12:1; Åbenbaringen 12:7-10.

Som Israels historie skred frem, så Ordet Satans mange forsøg på at vende mennesker bort fra den rene tilbedelse. Efter udgangen af Ægypten sagde Gud til Israel gennem Moses: „Se, jeg sender en engel foran dig for at vogte dig på vejen og føre dig til det sted som jeg har beredt. Giv agt på dig selv på grund af ham og adlyd hans røst. Sæt jer ikke op imod ham, for han vil ikke tilgive jeres overtrædelse; for mit navn er i ham.“ (2 Mosebog 23:20, 21) Hvem var denne engel? Sandsynligvis Jesus i sin førmenneskelige tilværelse.

Trofast underkastelse

Moses døde i år 1473 f.v.t., og han blev begravet „i dalen i Moabs land over for Bet-Peor“. (5 Mosebog 34:5, 6) Øjensynlig ville Satan have fat i hans lig, muligvis i et forsøg på at fremme afgudsdyrkelse. Mikael stod ham imod, men underordnede sig lydigt sin Faders, Jehovas, myndighed. Idet ’han ikke vovede at fremføre en spottende dom imod Satan’, sagde Mikael advarende til ham: „Måtte Jehova irettesætte dig.“ — Judas 9.

Israel begyndte dernæst at erobre det forjættede land, Kana’an. Nær byen Jeriko blev Josua forsikret om Ordets fortsatte tilsyn med nationen. Her mødte han en mand der havde sit dragne sværd i hånden. Josua gik hen til den fremmede og spurgte: „Er du for os eller for vore modstandere?“ Forestil dig Josuas forbavselse da den fremmede afslørede hvem han var og svarede: „Ingen af delene; men som fyrsten over Jehovas hær er jeg lige kommet.“ Intet under at Josua faldt på sit ansigt for denne ophøjede repræsentant fra Jehova, der uden tvivl var Jesus i sin førmenneskelige tilværelse, ham der senere skulle blive „Messias, Føreren“. — Josua 5:13-15; Daniel 9:25.

På Guds profet Daniels tid kom det til endnu en konfrontation med Satan. Ved denne lejlighed støttede Mikael en anden engel da Persiens dæmonfyrste ’stod ham imod’ i tre uger. Engelen forklarede: „Se, Mikael, en af de øverste fyrster, kom mig til hjælp. Og jeg selv blev efterladt dér hos Persiens konger.“ — Daniel 10:13, 21.

Hans herlighed i himmelen og på jorden

I 778 f.v.t. døde kong Uzzija af Juda, og Guds profet Esajas fik et syn af Jehova på sin ophøjede trone. „Hvem kan jeg sende, og hvem vil gå for os?“ spurgte Jehova. Esajas meldte sig, men Jehova advarede ham om at hans israelitiske brødre ikke ville lytte til hans budskab. Apostelen Johannes sammenlignede de vantro jøder i det første århundrede med folket på Esajas’ tid og sagde: „Dette sagde Esajas fordi han så hans herlighed.“ Hvis herlighed? Jehovas herlighed og den herlighed som Jesus havde i sin førmenneskelige tilværelse sammen med Jehova i de himmelske haller. — Esajas 6:1, 8-10; Johannes 12:37-41.

Nogle hundrede år senere fik Jesus sin hidtil største opgave. Jehova overførte sin elskede søns livskraft fra himmelen til Marias moderskød. Ni måneder senere fødte hun en dreng, Jesus. (Lukas 2:1-7, 21) Som apostelen Paulus sagde: „Da tiden var udløbet, udsendte Gud sin søn, som blev født af en kvinde.“ (Galaterne 4:4) Og som bekræftet af apostelen Johannes: „[Ordet] blev kød og boede iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed som den en enestefødt søn har fra sin fader; og han var fuld af ufortjent godhed og sandhed.“ — Johannes 1:14.

Messias fremstår

Som 12-årig, om ikke før, forstod Jesus at han måtte være travlt optaget af at gøre sin himmelske Faders vilje. (Lukas 2:48, 49) Cirka 18 år senere kom Jesus til Johannes Døber og blev døbt i Jordanfloden. Idet Jesus bad, åbnedes himmelen, og hellig ånd dalede ned over ham. Tænk på den strøm af minder der er dukket op i hans sind idet han har genkaldt sig de utallige årtusinder han havde tjent ved sin Faders side som værkmester, talsmand, fyrste over Guds hær og som ærkeengelen Mikael. Det må have været betagende for Jesus at høre sin Faders røst til Johannes Døber: „Denne er min søn, den elskede, som jeg har godkendt.“ — Mattæus 3:16, 17; Lukas 3:21, 22.

Johannes Døber tvivlede ikke på Jesu førmenneskelige tilværelse. Da Jesus nærmede sig ham, erklærede han: „Se, Guds lam som tager verdens synd bort!“ Og han fortsatte: „Det er ham om hvem jeg sagde: Efter mig kommer der en mand som er rykket frem foran mig, for han var til før mig.“ (Johannes 1:15, 29, 30) Apostelen Johannes vidste også at Jesus havde eksisteret før. Han skrev: „Den som kommer ovenfra, er over alle. . . . Den der kommer fra himmelen, er over alle. Det han har set og hørt, det vidner han om.“ — Johannes 3:31, 32.

Cirka år 61 e.v.t. tilskyndede apostelen Paulus de kristne jøder til at forstå den fulde betydning af Messias’ komme til jorden og hans virke som ypperstepræst. Paulus fremhævede Jesu opgave som talsmand og skrev: „Gud . . . har ved slutningen af disse dage talt til os ved en søn . . . gennem hvem han har dannet tingenes ordninger.“ Uanset om dette sigter til Jesu opgave som „værkmester“ ved skabelsen eller til hans medvirken i Guds fremadskridende foranstaltninger for at menneskene kunne blive forligt med Gud, føjer Paulus her sit vidnesbyrd til om Jesu førmenneskelige tilværelse. — Hebræerne 1:1-6; 2:9.

Loyal fra „de tidligste tider“

I det første århundrede gav Paulus denne formaning til de kristne i Filippi: „Bevar denne indstilling i jer som også var i Kristus Jesus, som, skønt han var i Guds skikkelse, ikke tænkte på ran, nemlig at han skulle være lig Gud. Nej, han tømte sig selv og tog en træls skikkelse på og fremtrådte i menneskers lighed. Og yderligere, da han af udseende og væremåde fandtes som et menneske, ydmygede han sig og blev lydig indtil døden, ja, døden på en marterpæl.“ (Filipperne 2:5-8) Jehova reagerede kærligt på Jesu loyale livsløb ved at oprejse ham og byde ham velkommen tilbage til himmelen. Jesus har således sat et strålende eksempel for os ved i umindelige tider at have bevaret sin uangribelighed — 1 Peter 2:21.

Vi kan være taknemmelige for det indblik Bibelen giver os i Jesu førmenneskelige tilværelse. Det styrker os i vor beslutning om at efterligne hans loyale tjeneste, især nu hvor han hersker som konge i Guds messianske rige. Lad os hylde ’Fredsfyrsten’, Kristus Jesus, vor leder og hersker „hvis udspring er fra de tidligste tider“. — Esajas 9:6; Mika 5:2.

[Ramme på side 24]

Vidnesbyrd om en førmenneskelig tilværelse

Jesu egne ord, som gengivet nedenfor, bevidner til fulde hans førmenneskelige tilværelse:

◻ „Endvidere er ingen steget op til himmelen undtagen han som steg ned fra himmelen, Menneskesønnen.“ — Johannes 3:13.

◻ „Det var ikke Moses der gav jer brødet fra himmelen, men min Fader giver jer det sande brød fra himmelen. For Guds brød er det der kommer ned fra himmelen og giver liv til verden. . . . Jeg er ikke kommet ned fra himmelen for at gøre min vilje, men hans vilje som har sendt mig.“ — Johannes 6:32, 33, 38.

◻ „Dette er det brød som kommer ned fra himmelen, for at enhver kan spise af det og ikke dø. Jeg er det levende brød der er kommet ned fra himmelen; hvis nogen spiser af dette brød skal han leve evigt.“ — Johannes 6:50, 51.

◻ „Hvad da hvis I skulle se Menneskesønnen stige derop hvor han var før?“ — Johannes 6:62.

◻ „Mit vidnesbyrd [er] sandt, for jeg ved hvor jeg er kommet fra og hvor jeg går hen. . . . I er fra regionerne nedentil; jeg er fra regionerne oventil. I er fra denne verden; jeg er ikke fra denne verden.“ — Johannes 8:14, 23.

◻ „Hvis Gud var jeres Fader, ville I elske mig, for jeg er udgået og kommet fra Gud. Jeg er slet ikke kommet af mig selv, men han har udsendt mig.“ — Johannes 8:42.

◻ „Jeg siger jer i sandhed, ja i sandhed: Før Abraham blev til, har jeg været.“ — Johannes 8:58.

◻ „Herliggør du mig nu, Fader, hos dig selv med den herlighed som jeg havde hos dig før verden blev til. Fader, med hensyn til det du har givet mig, så ønsker jeg at hvor jeg er, dér skal de også være sammen med mig, for at de kan se min herlighed, den som du har givet mig, fordi du elskede mig før verdens grundlæggelse.“ — Johannes 17:5, 24.

[Illustration på side 23]

Josua møder fyrsten over Jehovas hær