Mika
5 “Nu pisker du dig selv,
du datter som er under angreb.
du som er for lille til at blive regnet blandt Judas tusinder,*
fra dig vil jeg lade den der skal være hersker i Israel,+ udgå.
Han stammer fra en fjern fortid, fra ældgamle dage.
3 Derfor vil hans folk blive forladt
indtil kvinden der skal føde, har født.
Og resten af herskerens brødre vil vende tilbage til Israels folk.
Hvis assyreren invaderer vores land og ødelægger vores befæstede tårne,+
vil vi stille syv hyrder op imod ham, ja, otte mennesker der skal være fyrster.*
Og han vil redde os fra assyreren+
når assyreren invaderer vores land og ødelægger vores område.
7 De der er tilbage fra Jakob, vil midt blandt mange folkeslag
være som duggen fra Jehova,
som regnen på planterne,
der ikke afhænger af noget menneske
og ikke behøver at vente på menneskene.
8 De der er tilbage fra Jakob, vil midt blandt nationerne,
midt blandt mange folkeslag,
være som en løve blandt skovens dyr,
som en ungløve blandt flokke af får.
Den angriber og flår i stykker,
og der er ingen der kan redde dem.
9 Din hånd vil være løftet i triumf over dine fjender,
og alle dine modstandere vil blive udryddet.”
10 “Den dag,” siger Jehova,
“vil jeg gøre det af med dine heste og ødelægge dine stridsvogne.
11 Jeg vil tilintetgøre byerne i dit land
og rive alle dine fæstninger ned.
12 Jeg vil sætte en stopper for den trolddom du praktiserer,*
og der vil ikke være nogen tilbage hos dig som bruger magi.+
13 Jeg vil tilintetgøre de gudebilleder og de hellige støtter du har,
og du vil ikke længere bøje dig ned for ting du selv har lavet.+
15 I vrede og harme tager jeg hævn
over de nationer der ikke har adlydt mig.”