Følg Jesu eksempel og vis gudhengivenhed
„Denne gudhengivenhedens hellige hemmelighed er stor, det må indrømmes: ’Han [Jesus] blev gjort kendt i kød.’“ — 1 TIMOTEUS 3:16.
1. (a) Hvilket spørgsmål stod ubesvaret i over 4000 år? (b) Hvornår og hvordan blev svaret givet?
LIGE siden det første menneske, Adam, mistede sin uangribelighed, har spørgsmålet lydt: Hvordan kan mennesker vise sand gudhengivenhed? Dette spørgsmål kom til at stå ubesvaret i over 4000 år. Men i det første århundrede, da Guds søn kom til jorden, blev svaret givet. I både tanke, ord og handling viste Jesus Kristus sin dybe hengivenhed for Jehova. Derved åbenbarede han „gudhengivenhedens hellige hemmelighed“, og viste hvordan indviede mennesker kan bevare deres gudhengivenhed. — 1 Timoteus 3:16.
2. Hvorfor bør vi nøje betragte Jesu eksempel når vi jager efter gudhengivenhed?
2 Når vi jager efter gudhengivenhed som indviede, døbte kristne, bør vi ’nøje betragte’ Jesu eksempel. (Hebræerne 12:3) Der er to grunde til at dette er klogt. For det første kan Jesu eksempel hjælpe os til at opdyrke gudhengivenhed. Jesus kendte sin Fader bedre end nogen anden. (Johannes 1:18) Og han efterlignede Jehovas veje og egenskaber i en sådan grad at han kunne sige: „Den der har set mig, har også set Faderen.“ (Johannes 14:9) Ved at betragte Jesu liv og tjeneste kan vi altså for det første opnå større værdsættelse af Jehovas egenskaber og dermed styrke vort personlige forhold til vor kærlige Skaber. For det andet kan Jesu eksempel hjælpe os til at vise gudhengivenhed. Ved at vise gudhengivenhed i sin opførsel satte han et godt eksempel for os. Vi bør derfor overveje hvordan vi kan ’iføre os Kristus’, det vil sige betragte ham som vort forbillede og følge hans eksempel. — Romerne 13:14.
3. Hvad bør vor plan for personligt bibelstudium omfatte, og hvorfor?
3 Ikke alt hvad Jesus sagde og gjorde er blevet skrevet ned og bevaret. (Johannes 21:25) Det der er blevet nedskrevet under guddommelig inspiration bør derfor være af særlig interesse for os, og vores plan for personligt studium bør omfatte regelmæssig læsning af evangelieberetningerne om Jesu liv. Men hvis dette studium skal hjælpe os til at opnå gudhengivenhed, må vi tage os tid til at meditere med værdsættelse over det vi læser. Vi må også være opmærksomme og se bag om det der umiddelbart falder i øjnene.
Sønnen ligner sin Fader
4. (a) Hvad viser at Jesus var kærlig og medfølende? (b) Hvilket initiativ tog Jesus i forholdet til andre?
4 Lad os tage et eksempel. Jesus var et kærligt og medfølende menneske. Læg mærke til hvordan det fremgår af Markus 10:1, 10, 13, 17 og 35 at folk fra alle aldersgrupper og samfundslag henvendte sig til ham. Ved mere end én lejlighed tog han børn i sine arme. (Markus 9:36; 10:16) Hvorfor følte folk, selv børn, sig godt tilpas sammen med Jesus? Fordi han viste dem oprigtig og ægte interesse. (Markus 1:40, 41) Dette kom til udtryk ved at han ofte tog initiativet til at henvende sig til dem der havde brug for hjælp. Vi læser for eksempel at da han „fik øje på“ enken fra Nain hvis døde søn var ved at blive båret væk, „gik han hen“ og oprejste drengen. Der siges ikke noget om at nogen havde bedt ham om det. (Lukas 7:13-15) Han tog også initiativet til at helbrede en forkrøblet kvinde og en mand der havde vattersot. — Lukas 13:11-13; 14:1-4.
5. Hvad lærer disse beretninger om Jesu tjeneste os om Jehovas egenskaber og veje?
5 Når du læser om begivenheder som disse, så stands op og spørg dig selv: ’Hvad fortæller dette mig om Jehovas egenskaber og veje, i betragtning af at Jesus efterlignede sin Fader til fuldkommenhed?’ Disse beretninger bør overbevise os om at Jehova er en kærlig og medfølende Gud. Hans dybe, vedvarende interesse for menneskeheden har fået ham til at tage initiativet til at hjælpe os. Han måtte ikke nødes til at give sin søn „som en løsesum i bytte for mange“. (Mattæus 20:28; Johannes 3:16) Han søger lejligheder til at ’fatte hengivenhed’ for dem der ønsker at tjene ham af kærlighed. (5 Mosebog 10:15) Som der siges i Bibelen: „[Jehovas] øjne skuer ud over hele jorden for at han kan vise sig stærk sammen med dem hvis hjerte er helt med ham.“ — 2 Krønikebog 16:9.
6. Hvad bliver resultatet når vi mediterer over Jehovas kærlighed og medfølelse, som genspejlet af hans søn?
6 Når du på denne måde mediterer over Jehovas kærlighed og medfølelse, som genspejlet af hans søn, vil det berøre dit hjerte og fylde det med større værdsættelse af hans tiltalende egenskaber. Dette vil igen drage dig til ham. Du vil føle dig tilskyndet til at vende dig frit til ham i bøn når som helst og i alle situationer. (Salme 65:2) Det vil styrke dit personlige forhold til ham.
7. Hvad bør man spørge sig selv om når man har mediteret over Jehovas kærlighed og medfølelse, og hvorfor?
7 Husk imidlertid at gudhengivenhed indbefatter mere end blot lyst til at tilbede Gud. Som bibelforskeren R. Lenski påpeger „omfatter det hele vor respektfulde og tilbedende holdning samt de handlinger som udspringer deraf“. (Kursiveret af os.) Efter at have mediteret over den kærlighed og medfølelse hos Jehova som Jesus genspejlede, kan du altså spørge dig selv: ’Hvordan kan jeg efterligne Jehova mere på det område? Går jeg for at være let at tale med?’ Hvis du har børn, må du være der når de har brug for dig. Og hvis du er ældste i menigheden, er det vigtigt at du er udadvendt og let at tale med. Hvordan kan du blive det? Nøgleordene er kærlighed og medfølelse. Du må opdyrke ægte, oprigtig interesse for andre. Hvis du har omsorg for andre og er villig til at give af dig selv for deres skyld, vil de mærke det og føle sig draget til dig.
8. (a) Hvad bør man have i tanke når man læser om Jesus i Bibelen? (b) Hvad kan vi lære af Jehova gennem de beretninger der henvises til i fodnoten?
8 Når du læser om Jesus i Bibelen må du altså huske at det han sagde og gjorde kan lære dig meget om Jehovas egenskaber.a Og når din værdsættelse af Guds egenskaber, som Jesus genspejlede, tilskynder dig til at forsøge at efterligne ham mere, er det et udtryk for din gudhengivenhed.
Vis gudhengivenhed i familien
9, 10. (a) Hvordan gav Jesus udtryk for sin kærlighed til og omsorg for sin moder, Maria, kort før sin død? (b) Hvad var tydeligvis årsagen til at Jesus betroede omsorgen for Maria til apostelen Johannes og ikke til en af sine kødelige brødre?
9 Jesu Kristi liv og tjeneste lærer os meget om hvordan gudhengivenhed bør komme til udtryk. Et rørende eksempel findes i Johannes 19:25-27, hvor vi læser: „Ved Jesu marterpæl stod imidlertid hans moder og hans moders søster; Maria, Klopas’ hustru, og Maria Magdalene. Da Jesus nu så sin moder og den discipel som han elskede [Johannes] stå dér, sagde han til sin moder: ’Kvinde, se! Din søn!’ Derefter sagde han til disciplen: ’Se! Din moder!’ Og fra den time af tog disciplen hende hjem til sig.“
10 Tænk engang. Kort før Jesus opgav sit jordiske liv fik hans kærlighed og omsorg ham til at betro sin moder, Maria (der åbenbart var enke på det tidspunkt), til apostelen Johannes, som han elskede. Men hvorfor overgav han hende til Johannes og ikke til en af sine kødelige brødre? Fordi han ikke kun var bekymret for hendes fysiske, materielle behov, men også for hendes åndelige helbred. Og apostelen Johannes (der måske var Jesu fætter) havde aflagt tydelige vidnesbyrd om sin tro, hvorimod intet tyder på at Jesu kødelige brødre endnu var blevet troende. — Mattæus 12:46-50; Johannes 7:5.
11. (a) Hvordan kan en kristen, ifølge Paulus, vise gudhengivenhed i sin familie? (b) Hvorfor vil sande kristne sørge for deres aldrende forældre?
11 Hvordan kunne dette siges at være et udtryk for gudhengivenhed? Apostelen Paulus forklarer: „Vis de enker ære som virkelig er enker. Men hvis en enke har børn eller børnebørn, så lad disse først lære at vise gudhengivenhed over for deres egen husstand og fortsat at betale et passende vederlag til deres forældre og bedsteforældre, for dette er velbehageligt i Guds øjne.“ (1 Timoteus 5:3, 4) Som Paulus påpeger er det et udtryk for gudhengivenhed at ære sine forældre ved at sørge materielt for dem når det er nødvendigt. Hvorfor det? Jehova, der har indstiftet familieordningen, befaler børn at ære deres forældre. (Efeserne 3:14, 15; 6:1-3) Sande kristne forstår derfor at når man påtager sig et sådant ansvar viser man ikke blot kærlighed til sine forældre, men også ærefrygt for Gud og lydighed mod hans bud. — Jævnfør Kolossenserbrevet 3:20.
12. Hvordan kan man vise gudhengivenhed over for aldrende forældre, og hvad bør motivet være?
12 Hvordan kan man da vise gudhengivenhed over for sin familie? Ligesom Jesus må man naturligvis sørge for sine forældres åndelige og materielle behov når de er kommet op i årene. Hvis man svigter på dét område, mangler man tydeligvis gudhengivenhed. (Jævnfør Andet Timoteusbrev 3:2, 3, 5.) En indviet kristen vil sørge for sine nødlidende forældre, ikke blot af venlighed eller pligtfølelse, men fordi han elsker dem, og fordi han ved hvor stor vægt Jehova lægger på at kristne påtager sig dette ansvar. Når man sørger for sine aldrende forældre er det derfor et udslag af gudhengivenhed.b
13. Hvordan kan en kristen fader vise gudhengivenhed over for sin familie?
13 Man kan også vise gudhengivenhed i hjemmet på andre måder. En kristen fader har for eksempel ansvar for at dække familiens materielle, følelsesmæssige og åndelige behov. Foruden at forsørge familien materielt vil han derfor kærligt sørge for at der regelmæssigt afholdes et familiebibelstudium. Han vil også afsætte tid til regelmæssigt at deltage i forkyndelsen sammen med sin familie. Han er ligevægtig, og han ved at hans familie også har behov for hvile og afslapning. Han prioriterer derfor klogt, så han ikke kommer til at forsømme familien på grund af menighedsaktiviteter. (1 Timoteus 3:5, 12) Hvorfor gør han alt dette? Ikke af simpel pligtfølelse, men af kærlighed til sin familie. Han ved hvor vigtigt det er i Jehovas øjne at en mand sørger for sine nærmeste. Ved således at skuldre sit ansvar som ægtemand og fader, viser han gudhengivenhed.
14. Hvordan kan en gift kristen kvinde vise gudhengivenhed i hjemmet?
14 Gifte kristne kvinder har også et ansvar for at vise gudhengivenhed i hjemmet. Hvordan kan de gøre det? Bibelen siger at en kvinde skal „underordne sig“ sin mand og „have dyb respekt“ for ham. (Efeserne 5:22, 33) Det gælder også hvis hendes mand ikke er troende. (1 Peter 3:1) En kristen kvinde vil vise sin underkastelse ved at støtte sin mand i de afgørelser han træffer, så længe de ikke er i strid med Guds love. (Apostelgerninger 5:29) Hvorfor finder hun sig i denne rolle? Ikke blot fordi hun elsker sin mand, men især fordi hun ved at det „passer sig i Herren“ — det vil sige, hendes rolle er en del af Guds ordning for familien. (Kolossenserne 3:18) Hendes villige underkastelse under sin mand er derfor et udtryk for gudhengivenhed.
’Med det formål er jeg gået ud’
15. På hvilken markant måde viste Jesus gudhengivenhed?
15 En af de mest markante måder Jesus viste gudhengivenhed på, var ved at „forkynde den gode nyhed om Guds rige“. (Lukas 4:43) Efter sin dåb i Jordanfloden i år 29 var Jesus i tre og et halvt år stærkt optaget af denne yderst vigtige gerning. „Det er med det formål jeg er gået ud,“ forklarede han. (Markus 1:38; Johannes 18:37) Men i hvilken forstand var Jesu forkyndelse et udtryk for hans gudhengivenhed?
16, 17. (a) Hvad var Jesu motiv til at være stærkt optaget af at forkynde og undervise? (b) Hvorfor kan Jesu forkyndelse og undervisning siges at være et udslag af hans gudhengivenhed?
16 Husk at gudhengivenhed omfatter det at leve et liv til Guds behag fordi man elsker ham og værdsætter hans mange gode egenskaber. Hvad var det da der fik Jesus til at være så travlt optaget af at forkynde og undervise i sine sidste år på jorden? Gjorde han det blot af pligtfølelse? Der er ingen tvivl om at han havde omsorg for andre. (Mattæus 9:35, 36) Og han var fuldt ud klar over at han ved sin salvelse med hellig ånd var blevet bemyndiget og udnævnt til denne tjeneste. (Lukas 4:16-21) Men hans motiver var langt dybere.
17 „Jeg elsker Faderen,“ sagde Jesus ligeud til sine apostle den sidste aften af sit jordiske liv. (Johannes 14:31) Denne kærlighed bygger på en omfattende og dybtgående viden om Jehovas egenskaber. (Lukas 10:22) Motiveret af et hjerte fyldt med værdsættelse glædede Jesus sig over at gøre Guds vilje. (Salme 40:8) Det var hans „mad“ — lige så livsnødvendig og tiltalende som bogstavelig føde. (Johannes 4:34) Han viste til fuldkommenhed hvordan man ’søger Guds rige først’ i stedet for at sætte selvet i første række. (Mattæus 6:33) At hans forkyndelse og undervisning var et udtryk for gudhengivenhed skyldtes altså ikke bare hvad han gjorde, end ikke hvor meget han gjorde, men hvorfor han gjorde det.
18. Hvorfor er det ikke nødvendigvis et udtryk for gudhengivenhed at man deltager i forkyndelsen?
18 Hvordan kan vi efterligne vort „forbillede“, Jesus, på dette område? (1 Peter 2:21) Alle der tager imod Jesu indbydelse til at ’komme og følge ham’ har den gudgivne opgave at forkynde den gode nyhed om Riget og gøre disciple. (Lukas 18:22; Mattæus 24:14; 28:19, 20) Vil det sige at vi jager efter gudhengivenhed blot vi er med til at forkynde den gode nyhed? Ikke nødvendigvis. Hvis vi deltager i forkyndelsen på en overfladisk, ligegyldig måde, eller gør det for at glæde nogen i familien eller andre, kan vor tjeneste næppe betragtes som ’en handling der hører gudhengivenhed til’. — 2 Peter 3:11.
19. (a) Hvad må være det egentlige motiv til det vi gør i forkyndelsen? (b) Hvad vil resultatet blive når vort motiv er inderlig kærlighed til Gud?
19 Vore motiver må stikke dybere, ligesom Jesu motiver gjorde. Han sagde selv: „Du skal elske Jehova din Gud af hele dit hjerte [det indre menneskes følelser og ønsker] og af hele din sjæl [dit liv og hele din væremåde] og af hele dit sind [dine intellektuelle evner] og af hele din styrke.“ Hertil kommenterede en indsigtsfuld skriftlærd: „Dette . . . er langt mere værd end alle brændofre og slagtofre.“ (Markus 12:30, 33, 34) Det der har betydning er altså ikke blot hvad vi gør, men også hvorfor vi gør det. En inderlig kærlighed til Gud der bunder dybt i vort liv og hele vor personlighed må være det egentlige motiv til at vi deltager i forkyndelsen. Hvis det er tilfældet vil vi ikke være tilfredse med en symbolsk tjeneste, men vi vil føle trang til at vise dybden af vor gudhengivenhed ved at gøre vort yderste. (2 Timoteus 2:15) Hvis vort motiv er kærlighed til Gud, vil vi heller ikke være kritiske og sammenligne vor tjeneste med andres. — Galaterne 6:4.
20. Hvordan kan vi få større gavn af Jesu eksempel når vi jager efter gudhengivenhed?
20 Hvor kan vi være taknemmelige for at Jehova har åbenbaret os gudhengivenhedens hellige hemmelighed! Hvis vi nøje studerer det Jesus sagde og gjorde, og arbejder på at efterligne ham, vil vi blive hjulpet til at opdyrke og vise gudhengivenhed i rigere mål. Jehova vil velsigne os rigt når vi følger Jesu eksempel og jager efter gudhengivenhed som indviede, døbte kristne. — 1 Timoteus 4:7, 8.
[Fodnoter]
a Læg også mærke til hvad vi lærer om Jehova gennem følgende beretninger: Mattæus 8:2, 3, Markus 14:3-9, Lukas 21:1-4 og Johannes 11:33-36.
b En mere udtømmende behandling af hvad det omfatter at vise gudhengivenhed mod sine aldrende forældre findes i Vagttårnet for 1. juni 1987, side 13-18.
Husker du dette?
◻ Hvorfor bør vi betragte Jesu eksempel når vi jager efter gudhengivenhed?
◻ Hvad kan vi lære om Jehova af den kærlighed og medfølelse Jesus viste?
◻ Hvordan kan vi vise gudhengivenhed i familien?
◻ Hvad må vort motiv være for at vor tjeneste kan være et udtryk for gudhengivenhed?
[Illustration på side 21]
En kristen fader er ansvarlig for at sørge for sin familie materielt, følelsesmæssigt og åndeligt
[Illustration på side 23]
„Men hvis en enke har børn eller børnebørn, så lad disse . . . betale et passende vederlag til deres forældre og bedsteforældre.“