Hvordan vi viser vore aldrende forældre gudhengivenhed
„Lad [børn og børnebørn] først lære at vise gudhengivenhed over for deres egen husstand og fortsat at betale et passende vederlag til deres forældre og bedsteforældre, for dette er velbehageligt i Guds øjne.“ — 1 Timoteus 5:4.
1, 2. (a) Hvem har ifølge Bibelen ansvaret for at tage sig af aldrende forældre? (b) Hvorfor ville det være en alvorlig sag hvis en kristen unddrog sig denne pligt?
SOM barn blev du passet og beskyttet af dine forældre. Som voksen søgte du deres råd og støtte. Men nu er de blevet gamle og har brug for at nogen hjælper dem. Apostelen Paulus siger: „Men hvis en enke har børn eller børnebørn, så lad disse først lære at vise gudhengivenhed over for deres egen husstand og fortsat at betale et passende vederlag til deres forældre og bedsteforældre, for dette er velbehageligt i Guds øjne. Men hvis nogen ikke sørger for sine egne, og især for dem som er medlemmer af hans husstand, har han fornægtet troen og er værre end én uden tro.“ — 1 Timoteus 5:4, 8.
2 Tusinder af Jehovas vidner tager sig i dag af deres aldrende forældre. Det gør de ikke blot af „venlighed“ (The Living Bible) eller „pligt“ (The Jerusalem Bible) men af „gudhengivenhed“, det vil sige ærefrygt for Gud. De erkender at hvis man forholdt sine forældre en hjælp de havde brug for, ville det være det samme som at ’fornægte den kristne tro’. — Jævnfør Titus 1:16.
Bær din omsorgsbyrde
3. Hvorfor kan det være en virkelig udfordring at tage sig af sine forældre?
3 Omsorgen for gamle forældre er blevet en virkelig udfordring, især i de vestlige lande. Familierne er ofte spredt. Leveomkostningerne stiger og stiger. Husmødrene har ofte verdsligt arbejde. Det at tage sig af en gammel fader eller moder kan derfor være en næsten uoverskuelig opgave for børnene, især når de ikke længere selv er unge. „Vi er nu i 50’erne og har voksne børn og børnebørn som også har brug for hjælp,“ siger en søster der har svært ved at passe sin fader.
4, 5. (a) Hvem kan omsorgsbyrden ifølge Bibelen ofte deles med? (b) Hvordan unddrog nogle sig dette ansvar over for deres forældre på Jesu tid?
4 Paulus viste at „børn eller børnebørn“ også kunne være med til at bære dette ansvar. (1 Timoteus 5:4) Men hvis ikke ens søskende er villige til at bære deres del af ansvarsbyrden, kan det være svært. (Jævnfør Galaterbrevet 6:5.) „Min ældre søster har netop skubbet hele ansvaret over på mig,“ siger en ældstebroder. Men er en sådan indstilling velbehagelig i Jehovas øjne? Husk hvordan Jesus engang irettesatte farisæerne: „Moses sagde for eksempel: ’Ær din fader og din moder,’ . . . Men I siger: ’Hvis et menneske siger til sin fader eller sin moder: „Hvad jeg end har som kunne være en hjælp for jer, er korban (det vil sige en gave viet til Gud)“’ — så lader I ham ikke længere gøre en eneste ting for sin fader eller sin moder, og I gør således Guds ord ugyldigt med jeres overlevering.“ — Markus 7:10-13.
5 Hvis en jøde ikke ønskede at hjælpe sine fattige forældre, behøvede han blot at erklære at hans ejendele var „korban“ — en gave sat til side til brug i templet. (Jævnfør Tredje Mosebog 27:1-24.) Men han var øjensynlig ikke tvunget til straks at overrække denne gave. Han kunne derfor beholde sine ejendele (og uden tvivl bruge dem) på ubestemt tid. Men hvis hans forældre havde brug for økonomisk hjælp, kunne han unddrage sig sin pligt ved fromt at erklære at alt hvad han ejede var „korban“. Jesus fordømte dette bedrag.
6. Hvad kunne motivere nogle til i dag at unddrage sig deres forpligtelser, og er dette velbehageligt i Guds øjne?
6 En kristen der bruger tomme undskyldninger for at unddrage sig sin pligt, kan altså ikke bedrage Gud. (Jeremias 17:9, 10) Økonomiske problemer, svigtende helbred eller lignende omstændigheder kan ganske vist i høj grad begrænse ens muligheder for at gøre noget for sine forældre. Men nogle sætter simpelt hen deres ejendele, tid og privatliv højere end deres forældres velfærd. Hvor hyklerisk ville det ikke være at forkynde Guds ord og samtidig gøre det „ugyldigt“ ved en passiv holdning over for sine forældre!
Familien må samarbejde
7. Hvordan kan familiemedlemmer samarbejde for at tage sig af aldrende forældre?
7 Nogle eksperter anbefaler at man holder et familieråd når der opstår en krise i forbindelse med en aldrende fader eller moder. Det er måske nødvendigt at et af familiens medlemmer bærer hovedansvaret. Men ved roligt og objektivt at holde et „fortroligt samråd“ kan slægtninge ofte finde en måde at fordele arbejdsbyrden på. (Ordsprogene 15:22) De der bor langt borte kan måske yde økonomisk hjælp og af og til aflægge besøg. Andre kan måske tage sig af de daglige gøremål eller sørge for transport. Ja, blot det at besøge forældrene regelmæssigt kan være et værdifuldt bidrag. En søster der er i 80’erne siger om de besøg hendes børn aflægger: „Det er som at få en opstrammer!“
8. (a) Er familiemedlemmer i heltidstjenesten undtaget fra at være med i denne hjælp? (b) Hvor vidt har nogle i heltidstjenesten strakt sig for at opfylde deres forpligtelser over for deres forældre?
8 Det kan være et ømtåleligt problem når et af familiens medlemmer er i heltidstjenesten. Heltidstjenere mener ikke at de er fritaget for disse forpligtelser, og mange har gjort en usædvanlig stor indsats for at tage sig af deres forældre. En kredstilsynsmand udtaler: „Vi havde aldrig forestillet os at de fysiske og følelsesmæssige omkostninger ved at sørge for vore forældre ville være så store, især når man samtidig forsøger at opfylde de krav der stilles i heltidstjenesten. Vores udholdenhed er i sandhed blevet prøvet til det yderste, og vi har følt behovet for ’den kraft som er ud over det normale’.“ (2 Korinther 4:7) Måtte Jehova fortsat styrke sådanne trofaste tjenere.
9. Hvad kan være en opmuntring for dem der ikke har haft noget andet valg end at forlade heltidstjenesten for at tage sig af deres forældre?
9 Undertiden har et familiemedlem, efter at have udtømt alle andre muligheder, imidlertid ikke noget andet valg end at forlade heltidstjenesten. Det er forståeligt nok med blandede følelser at han eller hun må opgive sine tjenesteprivilegier. ’Vi ved at det er vor kristne pligt at passe min gamle, syge moder,’ siger en tidligere missionær, ’men somme tider er det en mærkelig fornemmelse.’ Husk imidlertid at det at ’vise gudhengivenhed over for sin egen husstand er velbehageligt i Guds øjne’. (1 Timoteus 5:4) Husk også at „Gud [ikke] er . . . uretfærdig så han glemmer jeres arbejde og den kærlighed I har vist mod hans navn, idet I har ydet de hellige hjælpetjeneste og fortsat yder dem hjælpetjeneste.“ (Hebræerne 6:10) Et ægtepar som har mange års heltidstjeneste bag sig, siger: „Vi ser sådan på det at det er lige så vigtigt for os nu at pleje vore forældre som det før var for os at være i heltidstjenesten.“
10. (a) Hvorfor har nogle måske forladt heltidstjenesten før det var nødvendigt? (b) Hvordan bør familien betragte heltidstjenesten?
10 Men nogle har måske forladt heltidstjenesten for tidligt på grund af argumenter deres slægtninge har fremført, som for eksempel: ’I er jo ikke bundet af arbejde og familie. Hvorfor kan I ikke tage jer af far og mor?’ Men er forkyndelsen ikke det mest presserende arbejde man kan påtage sig i dag? (Mattæus 24:14; 28:19, 20) De der er i heltidstjenesten udfører et vigtigt arbejde. (1 Timoteus 4:16) Og Jesus viste at tjenesten for Gud under visse forhold bør sættes højere end familieanliggender.
11, 12. (a) Hvorfor gav Jesus en mand det råd at ’lade de døde begrave deres døde’? (b) Hvilken ordning kan en familie træffe når et af dens medlemmer er i heltidstjenesten?
11 Tag for eksempel beretningen om den mand der afslog en opfordring til at blive Jesu discipel, idet han sagde: „Giv mig lov til først at tage hen og begrave min fader,“ hvortil Jesus svarede: „Lad de [åndeligt] døde begrave deres døde, men tag du af sted og forkynd Guds rige vidt og bredt.“ (Lukas 9:59, 60) Eftersom jøderne begravede deres døde samme dag, er det usandsynligt at mandens fader virkelig var død. Manden ønskede sikkert blot at blive hos sin gamle fader indtil dennes død. Men eftersom der åbenbart var andre slægtninge der kunne tage sig af ham, opfordrede Jesus manden til at ’forkynde Guds rige vidt og bredt’.
12 Nogle familier har også erfaret at når alle i familien samarbejder, kan den der er i heltidstjenesten ofte yde sin del af hjælpen til forældrene uden at måtte forlade heltidstjenesten. Nogle heltidstjenere hjælper for eksempel deres forældre i weekenden eller i ferien. Interessant nok har ikke så få aldrende forældre insisteret på at deres børn forbliver i heltidstjenesten, selv når dette har kostet betydelige ofre af forældrene. De der sætter Rigets interesser først velsignes rigt af Jehova. — Mattæus 6:33.
„Visdom“ og „dømmekraft“ når forældrene flytter ind
13. Hvilke problemer kan opstå når ældre flytter ind hos børnene?
13 Jesus sørgede for at hans moder, der var blevet enke, kom til at bo hos sine troende slægtninge. (Johannes 19:25-27) Mange Jehovas vidner har også indbudt deres forældre til at flytte ind hos dem — og det har givet dem mange glæder og velsignelser. Men forskellig livsstil, et begrænset privatliv og den belastning at skulle sørge for daglig pleje og pasning, gør det ofte frustrerende for alle parter at have en ældre fader eller moder i huset. „Pasningen af min svigermoder har gjort mig mere stresset,“ siger Ann, hvis svigermoder lider af Alzheimers sygdom. „Somme tider mister jeg tålmodigheden og taler uvenligt til hende — og så plages jeg af skyldfølelse.“
14, 15. Hvordan kan „visdom“ og „dømmekraft“ medvirke til at opbygge en familie under disse omstændigheder?
14 Salomon sagde at „ved visdom bygges et hus op, og ved dømmekraft grundfæstes det“. (Ordsprogene 24:3) Ann, for eksempel, har forsøgt at vise større forståelse for sin svigermoders problem. „Jeg tænker hele tiden på at hun er syg og at hun ikke kan gøre for at hun er så vanskelig.“ Men vi „fejler alle mange gange. Hvis nogen ikke fejler i ord, så er han en fuldkommen mand.“ (Jakob 3:2) Når der opstår konflikter bør man lægge visdom for dagen ved ikke at blive bitter eller lade vreden løbe af med sig. (Efeserne 4:31, 32) Tal sagen igennem som familie og find ud af hvordan man kan indgå kompromiser eller komme til en ordning.
15 Dømmekraft kan også hjælpe en til at kommunikere på rette måde. (Ordsprogene 20:5) Den ældre har måske vanskeligt ved at tilpasse sig rutinen i det nye hjem, eller er måske, på grund af forringet dømmekraft, tilbøjelig til ikke at ville samarbejde. I visse situationer er der ikke andet at gøre end at optræde med fasthed. (Jævnfør Første Mosebog 43:6-11.) „Hvis jeg ikke sagde nej til min moder,“ siger en søster, „ville hun ødsle alle sine penge bort.“ En ældste har opdaget at han undertiden kan benytte sin moders hengivenhed for ham. „Mange gange når det ikke nytter at ræsonnere med hende, siger jeg simpelt hen: ’Mor, vil du ikke godt gøre det bare for min skyld?’ og så lytter hun.“
16. Hvorfor må en kærlig ægtemand vise dømmekraft over for sin kone? Hvordan kan han gøre det?
16 Da hustruen ofte bærer hovedparten af omsorgsbyrden, vil en mand der har dømmekraft passe på at hun ikke kører træt — følelsesmæssigt, fysisk eller åndeligt. I Ordsprogene 24:10 siges der: „Har du mistet modet på trængselens dag, vil din kraft være begrænset.“ Hvad kan en mand da gøre for at hans kone ikke skal miste modet og humøret? „Min mand plejede at komme hjem,“ siger en søster, „og lægge armene om mig og fortælle mig hvor højt han værdsatte mig. Jeg kunne ikke have klaret det uden ham!“ (Efeserne 5:25, 28, 29) Han kan også studere Bibelen sammen med sin kone og regelmæssigt bede sammen med hende. Ja, selv under disse vanskelige forhold kan en familie blive opbygget.
Ophold på plejehjem
17, 18. (a) Hvilket skridt har nogle familier været tvunget til at tage? (b) Hvordan kan voksne børn hjælpe deres forældre til at tilpasse sig denne situation?
17 En gerontolog har udtalt: „Der kommer et tidspunkt hvor familien hverken har ekspertise eller midler til at passe [en aldrende fader eller moder] hjemme.“ Som en mand siger: „Det kom så vidt at min kone var helt afkræftet af at passe min moder døgnet rundt. Vi havde intet andet valg end at få hende på plejehjem. Men det skar os i hjertet at måtte gøre det.“
18 Under visse omstændigheder kan den pleje der tilbydes på et plejehjem være den bedste for ens forældre. Når ældre anbringes på sådanne hjem bliver de imidlertid ofte forvirrede og forskrækkede, idet de føler at de er blevet svigtet. „Vi forklarede omhyggeligt min moder hvorfor vi måtte gøre det,“ siger en søster vi kan kalde Greta. „Hun har nu fundet sig godt til rette og betragter stedet som sit hjem.“ Man kan også gøre denne tilpasning lettere for forældrene ved at aflægge regelmæssige besøg og på denne måde bevise sin „kærligheds ægthed“. (Jævnfør Andet Korintherbrev 8:8.) Hvor afstanden er et problem kan man bevare forbindelsen med dem ved telefonopringninger, breve og periodiske besøg. (Jævnfør Andet Johannesbrev 12.) Der er naturligvis visse ulemper ved at skulle leve blandt verdslige mennesker. Vær derfor opmærksom på deres åndelige behov. (Mattæus 5:3) „Vi forsyner moder med læsestof og forsøger at tale så meget om åndelige ting som det er muligt,“ siger Greta.
19. (a) Hvad bør man tænke på hvis ens forældre må på plejehjem? (b) Hvordan er det til gavn for en kristen at gøre sit yderste for at tage sig af sine forældre?
19 I New York-avisen The Wall Street Journal kunne man læse om en undersøgelse af 406 plejehjem i De Forenede Stater hvoraf det fremgik at „cirka en femtedel af dem måtte anses for potentielt farlige for beboerne og [at] næsten halvdelen af dem kun opfyldte minimumskravene“. Hvis det bliver nødvendigt at få dine forældre på plejehjem, vær da opmærksom på forholdene. Aflæg selv plejehjemmet et besøg for at se om det er rent og velholdt, om der er kvalificeret personale, en hjemlig atmosfære og en nærende kost. Følg også mest muligt med i den pleje dine forældre får. Vær deres rådgiver, hjælp dem så der ikke opstår pinlige situationer, for eksempel i forbindelse med verdslige helligdage eller adspredelser. Når du gør dit yderste for at dine forældre kan få den bedste pleje under de givne omstændigheder, kan du undgå den skyldfølelse der ellers kunne plage dig. — Jævnfør Andet Korintherbrev 1:12.
Glade givere, glade modtagere
20. Hvorfor er det vigtigt at børn er glade givere?
20 „Det har været vanskeligt,“ siger en kristen kvinde om pasningen af sine forældre. „Jeg har måttet lave mad til dem, gøre rent for dem, skifte sengelinned når de ikke var renlige, og trøste dem når de græd og var ulykkelige.“ „Men hvad vi end har gjort for dem,“ siger hendes mand, „har vi gjort det med glæde. Vi har gjort os store anstrengelser for at vore forældre aldrig skulle føle at vi var kede af at måtte passe dem.“ (2 Korinther 9:7) Ældre er ofte utilbøjelige til at tage imod hjælp og ønsker ikke at være en byrde for andre. Derfor er børnenes indstilling af afgørende betydning.
21. (a) Hvordan kan forældre vise at de er glade for deres børns hjælp? (b) Hvorfor er det klogt af forældre i tide at planlægge deres alderdom?
21 Den indstilling forældrene lægger for dagen er imidlertid også vigtig. En søster siger: „Hvad jeg end gjorde for min moder, så var det aldrig nok.“ Forældre må derfor ikke være urimelige eller overdrevent krævende. Bibelen siger jo at det ikke er børnene der bør „spare sammen til forældrene, men forældrene til børnene“. (2 Korinther 12:14) Nogle forældre øder deres midler bort og bliver en unødvendig byrde for deres børn. I Ordsprogene 13:22 hedder det imidlertid: „Den gode efterlader en arv til sønners sønner.“ Så vidt det er muligt kan forældre planlægge deres alderdom ved at lægge penge til side og træffe nogle foranstaltninger i forbindelse med den omsorg de måtte få behov for. — Ordsprogene 21:5.
22. Hvordan skal man betragte de bestræbelser man gør sig for at passe sine aldrende forældre?
22 Paulus bruger udtrykket „et passende vederlag“ i forbindelse med den omsorg børn bør vise deres forældre. (1 Timoteus 5:4) Som en broder sagde: „Min moder tog sig af mig i 20 år. Hvad har jeg gjort i sammenligning med det?“ Måtte alle kristne med aldrende forældre ligeledes føle sig tilskyndet til at ’vise gudhengivenhed over for deres egen husstand’, i bevidstheden om at de vil blive rigt belønnet af Gud som lover dem der ærer deres forældre at de skal „leve lang tid på jorden“. — Efeserne 6:3.
Noget at huske
■ Hvordan søgte nogle på Jesu tid at unddrage sig ansvaret over for deres forældre?
■ Hvem bør tage sig af aldrende forældre, og hvorfor?
■ Hvilke problemer kan opstå i en familie når gamle forældre flytter ind, og hvordan kan de løses?
■ Hvorfor kan det blive nødvendigt at ens forældre kommer på plejehjem, og hvordan kan de hjælpes til at tilpasse sig der?
[Illustration på side 15]
Man kan holde et familieråd om hvordan man kan dele ansvaret for at tage sig af en ældre fader eller moder
[Illustration på side 17]
Når ældre må på plejehjem er det af afgørende betydning for deres følelsesmæssige og åndelige velfærd at de regelmæssigt får besøg