Lad os opmuntre hinanden mens dagen nærmer sig
„[Lad os] opmuntre hinanden, og det så meget mere som I ser dagen nærme sig.“ — HEBRÆERNE 10:25.
1, 2. Hvilken dag nærmer sig, og hvilken indstilling bør Jehovas folk vise?
DE DER i dag er med til at indbyde andre til at ’komme og tage af livets vand’, holder sig ikke for sig selv. Efterhånden som Jehovas store sejrsdag nærmer sig, følger de Bibelens råd: „Lad os give agt på hinanden for at anspore til kærlighed og gode gerninger, og ikke forsømme at komme sammen, som nogle har for skik, men opmuntre hinanden, og det så meget mere som I ser dagen nærme sig.“ — Hebræerne 10:24, 25.
2 Bibelens profetier viser at denne ’dag’ er „Jehovas dag“. (2 Peter 3:10) Eftersom Jehova er den Højeste, den almægtige Gud, kan ingen dag overstråle hans dag. (Apostelgerninger 2:20) Da vil han hævde sin suverænitet som hele universets Gud. Denne højst betydningsfulde dag nærmer sig.
3. Hvordan nærmede dagen sig for de kristne i det første århundrede, og hvordan forholder det sig for os der lever nu?
3 Apostelen Paulus fortalte de kristne i det første århundrede at Jehovas dag nærmede sig. De så frem til denne dag, men dengang lå den over 1900 år ude i fremtiden. (2 Thessaloniker 2:1-3) Ikke desto mindre skulle de være ved godt mod, for dagen ville helt sikkert komme, og hvis de kristne i tro urokkeligt arbejdede videre, ville de komme til at opleve denne glædelige dag. (2 Timoteus 4:8) Allerede dengang kunne det ses at dagen nærmede sig. Men for os der lever nu, er Jehovas dag kommet betydeligt nærmere. Vi kan glæde os over at dette bekræftes af at Bibelens profetier på forunderlig vis går i opfyldelse. Snart vil vor Guds navn, Jehova, blive helliget for evigt. — Lukas 11:2.
Opmuntrede af Guds navn
4. Hvem skal ifølge Åbenbaringen 19:6 være konge, og hvordan oplyses hans navn?
4 Hele menneskeslægten burde interessere sig for Guds navn. Seidelins oversættelse siger i Åbenbaringen 19:6: „Halleluja! Herren har besteget sin Trone, vor Gud, den Almægtige!“ Ifølge denne nutidige oversættelse er han Herren, Gud den Almægtige. Men i lighed med talrige andre nyere oversættelser nævner den ikke navnet på den Gud der begynder at herske som konge. Navnet indgår imidlertid i udråbet „Halleluja!“ („pris Jah“ eller „pris Jehova“), et udtryk der også findes i den danske autoriserede oversættelse af Bibelen og andre danske bibler i gengivelsen af dette skriftsted. Gennem tiden har de fleste bibeludgaver skjult Guds navn. Men som vi skal se, har navnet været til stor opmuntring for Guds folk i fortid såvel som nutid.
5, 6. (a) Hvorfor måtte Moses kende navnet på den Gud han repræsenterede? (b) Hvordan må det have påvirket israelitterne da Moses nævnte at han kom i Guds navn?
5 Da den højeste Gud sendte Moses til israelitterne, som var i trældom i Ægypten, opstod spørgsmålet om hvem der havde sendt ham. Moses forudså at de undertrykte jøder gerne ville vide navnet på den Gud han repræsenterede, og derfor læser vi i Anden Mosebog 3:15: „Derpå sagde Gud yderligere til Moses: ’Sådan skal du sige til Israels sønner: „Jehova, jeres forfædres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, har sendt mig til jer.“ Dette er mit navn for altid, og det vil jeg huskes ved fra generation til generation.’“
6 Israelitterne må have følt sig stærkt opmuntrede da de hørte dette. Den eneste sande Gud, Jehova, stod inde for at de ville blive udfriet. Og hvor må det have været opmuntrende at kunne se frem til at lære Gud godt at kende når han ville demonstrere hvad hans navn stod for. Han var ikke så ophøjet at han ønskede at holde sig for sig selv. — 2 Mosebog 3:13; 4:29-31.
7. (a) Hvorfra ved vi at Jesu disciple kendte Guds navn? (b) Hvordan blev Guds navn skubbet i baggrunden?
7 Det var også opmuntrende for Jesu Kristi disciple at kende Guds navn, Jehova, og vide hvad det stod for. (Johannes 17:6, 26) Under sin jordiske tjeneste skubbede Jesus afgjort ikke Guds navn i baggrunden, og han nærede intet ønske om at lade sit eget navn, Jesus, få forrang. Først da det forudsagte frafald fra den sande kristne tro var en realitet, blev Guds navn skubbet i baggrunden, ja, det forsvandt praktisk taget fra de kristnes ordforråd. (Apostelgerninger 20:29, 30) Da navnet på Guds søn begyndte at blive fremhævet på bekostning af Faderens navn, følte de navnkristne det mere og mere upersonligt at tilbede Faderen. De opfattede ham ikke som en fader, og manglede den tilskyndelse som ville ligge deri.
8. Hvilken virkning har det haft på Guds folk at det antog navnet Jehovas Vidner?
8 Det var derfor en stor glæde da de internationale bibelstudenter, der var tilknyttet Vagttårnsselskabet, i 1931 antog navnet Jehovas Vidner. Det var ikke blot en grund til glæde men også særdeles opmuntrende for bibelstudenterne at de fik dette nye navn, og det har det været lige siden. — Jævnfør Esajas 43:12.
9. Hvilke følelser nærer sande kristne for ham de er vidner for?
9 Sande kristne i dag finder det derfor passende at være med til at gøre navnet kendt på den Gud de som forudsagt er vidner for, ligesom Kristus gjorde da han var på jorden. (Åbenbaringen 1:1, 2) Ja, de identificerer ham alene som den der bærer navnet Jehova. — Salme 83:18.
Fyldt med glæde og hellig ånd
10-12. (a) Hvordan ville den hellige ånd påvirke Jesu disciple? (b) Hvordan ønsker Jehovas vidner at behandle hinanden?
10 Jesu Kristi afskedsord til sine apostle lød: „Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn, og idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil afslutningen på tingenes ordning.“ — Mattæus 28:19, 20.
11 Læg mærke til at nyoplærte kristne skulle døbes i den hellige ånds navn. Denne hellige ånd er ikke en person, men Jehova Guds virksomme kraft, som han benytter gennem Jesus Kristus. På Pinsedagen udgød Jehova Gud gennem Jesus denne virksomme kraft over Jesu indviede disciple. (Apostelgerninger 2:33) De blev fyldt med den hellige ånd, og en af åndens egenskaber eller frugter, er glæde. (Galaterne 5:22, 23; Efeserne 5:18-20) Glæde er en opmuntrende egenskab, og disciplene skal lade sig fylde med den hellige ånds glæde. Paulus siger meget passende i en af sine bønner: „Måtte Gud der giver håb, fylde jer med al glæde og fred ved at I har tro, så I må være rige i håbet med hellig ånds kraft.“ — Romerne 15:13.
12 Fyldt med denne glædebringende ånd vil vor tids Jehovas vidner, deriblandt ’den store skare’, have et stærkt ønske om at opmuntre hinanden i denne ukærlige tingenes ordning. I tråd hermed talte Paulus om at kristne „sammen kan opmuntres“. — Åbenbaringen 7:9, 10; Romerne 1:12; 14:17.
Gode grunde til at føle os opmuntrede
13. Hvordan kan vi opmuntre andre og selv blive opmuntret?
13 Kristne er klar over at de befinder sig i en tingenes ordning hvor modstanderen af al retfærdighed er hersker og gud. De vil derfor ønske at opmuntre hinanden i den verdensomspændende kristne menighed, hvor Jehova Guds hellige ånd findes i rigt mål. (Hebræerne 10:24, 25; Apostelgerninger 20:28) Vi har al mulig grund til at føle os opmuntrede. Ja, vi er dybt taknemmelige over at have nøjagtig kundskab om Jehova og hans søn, og den virksomme kraft de anvender, nemlig den hellige ånd. Vi er også taknemmelige for det håb de stiller i udsigt, hvilket fylder vor gudsdyrkelse med glæde. Apostelen Paulus påbød sine kristne læsere at opmuntre og opbygge hinanden i deres allerhelligste tro. Dette skulle de gøre ’så meget mere som de i billedlig forstand så dagen nærme sig’. Når jordens politiske magter udsletter navnkristendommen sammen med al anden falsk religion, vil situationen desuden kræve at vi opmuntrer hinanden endnu mere.
14. Hvem bør opmuntre hinanden, og hvordan?
14 Ganske vist fører de ældste an i at opmuntre hjorden i deres respektive menigheder, men alle kristne må være med til at opmuntre hinanden, sådan som Hebræerbrevet 10:25 formaner. Det er faktisk et krav til kristne. Opmuntrer du andre i din menighed? Måske spørger du dig selv hvordan man skal bære sig ad. Men er det ikke rigtigt at man, blot ved at være til stede ved møderne og slutte op om den kristne ordning, opmuntrer alle de øvrige brødre og søstre — ligesom man sandsynligvis selv bliver opmuntret når man mødes med andre der trofast overværer menighedens møder? Og glem ikke at de også opmuntres ved at du trofast holder ud. Ved at fortsætte på den kristne vej og ikke give op over for tilværelsens problemer og genvordigheder, kan man således sætte et godt eksempel for andre.
Bekæmp modløshed der er forårsaget af Djævelen
15. Hvorfor har Djævelen „stor harme“, og mod hvem?
15 Vi er ikke ene om at vide at Jehovas dag er nær — det ved Satan Djævelen også. Åbenbaringen 12:12 fortæller at der nu er veer over jorden ’fordi Djævelen er kommet ned til os og har stor harme, da han ved at han kun har en kort tidsperiode’. Og som vers 17 gør opmærksom på, er hans vrede rettet mod „dem som holder Guds bud og har den gerning at vidne om Jesus“. Der er ingen tvivl om at Djævelen forsøger at gøre os modløse! Og han ved præcis hvor han skal sætte ind. Han kender vore svagheder og problemer, og dem spiller han på.
16. Hvorfor benytter Satan modløshed som våben?
16 Hvorfor benytter Djævelen modløshed som våben? Fordi det ofte virker. Selv en der har udholdt åbenlys modstand og forfølgelse kan bukke under for modløshed. Satan ønsker at smæde Jehova Gud og forsøger at bevise at han kan få folk til at holde op med at tjene ham. (Ordsprogene 27:11; jævnfør Job 2:4, 5; Åbenbaringen 12:10.) Hvis han kan gøre os modløse, kan han få os til at slække på vor tjeneste for Gud eller endog blive helt uvirksomme i forkyndelsen af den gode nyhed om Riget. — 2 Korinther 2:10, 11; Efeserne 6:11; 1 Peter 5:8.
17. Hvordan viste modløshedens nedbrydende virkninger sig på Moses’ tid?
17 Hvor nedbrydende modløshed kan virke, fremgår af tilfældet med israelitterne i Ægypten. Efter at Moses havde talt til Farao, øgede denne tyran deres arbejde og undertrykte dem endnu hårdere. Gud befalede Moses at forsikre israelitterne om at han helt sikkert ville udfri dem, gøre dem til sit folk, sikre deres flugt og føre dem ind i det forjættede land. Dette sagde Moses til Israels sønner, men „de hørte ikke på Moses på grund af modløshed og på grund af det hårde trællearbejde“. (2 Mosebog 6:9) Denne reaktion fik endda Moses selv til at miste modet, og først da Jehova havde overtalt og opmuntret ham, efterkom han befalingen om at tale til Farao. — 2 Mosebog 6:10-13.
18. Hvorfor er det yderst vigtigt at Guds folk bekæmper modløshed forårsaget af Djævelen?
18 Satan Djævelen ved udmærket hvor nedbrydende modløshed kan være for Guds tjenere. Som Ordsprogene 24:10 siger: „Har du mistet modet på trængselens dag, vil din kraft være begrænset.“ Da vi befinder os meget langt fremme i endens tid, må vi være åndeligt stærke. Det kan være svært nok at kæmpe mod vor ufuldkommenhed, vore svagheder og vore fejl; men da Satan samtidig forsøger at udnytte vore svagheder har vi brug for hjælp.
Hav tillid til Kristi sonoffer
19. Hvad vil hjælpe os til at bekæmpe modløshed, og hvorfor?
19 Den genløsning Jehova har tilvejebragt gennem Jesus Kristus er af uvurderlig betydning. Ved tillidsfuldt at se hen til genløsningen kan vi udholde alt. Det er risikabelt at undervurdere denne foranstaltning. Ganske vist fejler eller synder vi så længe vi er ufuldkomne, men vi behøver ikke at miste modet og give op, og mene at alt håb er ude. Det ville føre os lige i Satans fælde. Vi véd at det offer der er bragt for vore synder er dækkende. Genløsningen kan fjerne synder. Hvis vi hører til ’den store skare’, må vi have fast tro på og tillid til at vi kan vaske vore lange klæder og gøre dem hvide i Lammets blod. — Åbenbaringen 7:9, 14.
20. Hvordan kan vi, ifølge Åbenbaringen 12:11, overvinde Djævelens forsøg på at gøre os modløse?
20 I Åbenbaringen 12:10 kaldes Satan „vore brødres anklager, som anklager dem dag og nat for vor Gud“. Hvordan kan vi besejre en sådan ondsindet anklager og årsag til modløshed? Det svarer vers 11 på: „De har sejret over ham på grund af Lammets blod og på grund af deres vidnesbyrds ord, og de har ikke elsket deres sjæle, selv ikke over for døden.“ Jehovas folk må derfor bevare en usvækket tillid til genløsningsofferet, Lammets blod. Hent al den styrke du kan få, ved regelmæssigt at forkynde den gode nyhed for alle der vil høre.
21. Hvordan kunne vi uforsætligt gøre vore brødre modløse ligesom Satan gør?
21 Somme tider, måske uden vi er klar over det, kan vi gøre vore brødre modløse på samme måde som Satan gør. Hvordan? Ved at være for kritiske og krævende eller overmåde retfærdige. (Prædikeren 7:16) Alle mennesker har mangler og svagheder. Lad os ikke udnytte dem, sådan som Satan gør. Lad os i stedet tale opmuntrende om vore brødre og Jehovas folk som organisation betragtet. Vi ønsker at blive ved med at styrke hinanden og undgå at gøre hinanden modløse.
Opmuntring mens dagen nærmer sig
22, 23. (a) Hvorfor bør vi ikke overlade det til de ældste alene at opmuntre? (b) Hvordan kan man opmuntre tilsynsmænd i den kristne menighed?
22 Vær fast besluttede på altid at opmuntre hinanden mens dagen nærmer sig. Vær til opmuntring for andre ved jeres trofaste eksempel og jeres trøstende ord. Efterlign Jehova og Herren Jesus Kristus i denne henseende. Overlad det ikke til menighedens ældste alene at opmuntre — de behøver selv opmuntring. De har svagheder og skrøbeligheder ligesom resten af hjorden, og også for dem er det en udfordring at forsørge deres familie i en fordærvet verden. Desuden har de, som Paulus udtrykte det, „bekymringen for alle menighederne“. (2 Korinther 11:28, 29) De har et slidsomt hverv og trænger derfor til opmuntring.
23 Noget der også virker tilskyndende på dem der fører an i den kristne menighed, er at vi samarbejder med dem. Derved følger vi vejledningen i Hebræerbrevet 13:17: „Vær lydige mod dem der fører an iblandt jer, og vær føjelige, for de våger over jeres sjæle som de der skal aflægge regnskab; sørg for at de kan gøre dette med glæde og ikke sukkende, for det ville være til skade for jer.“
24. Hvad bør vi gøre her i modløshedens tidsalder, og hvorfor?
24 Vi lever i modløshedens tidsalder. Som Jesus forudsagde ’besvimer mennesker på grund af frygt og det de venter der kommer over den beboede jord’. (Lukas 21:25, 26) Da der findes så mange deprimerende og nedslående problemer, må vi „opmuntre hinanden, og det så meget mere som [vi] ser dagen nærme sig“. Følg apostelen Paulus’ gode råd i Første Thessalonikerbrev 5:11: „Bliv . . . ved med at trøste hinanden og opbygge hinanden, sådan som I også gør.“
Hvad vil du svare?
◻ Hvorfor bør kristne opmuntre hinanden endnu mere end hidtil?
◻ Hvordan har det opmuntret Jehovas folk at kende hans navn?
◻ Hvordan kan vi hver især opmuntre hinanden?
◻ Hvorfor må vi undgå at gøre vore brødre modløse ligesom Satan gør?
[Illustration på side 17]
Ældste går foran med hensyn til at opmuntre hjorden i deres menighed