Esajas
“Vær ikke bange, for jeg har løskøbt dig.+
Jeg har kaldt dig ved dit navn.
Du tilhører mig.
2 Når du går gennem vandet, vil jeg være med dig,+
når du går gennem floderne, vil de ikke overskylle dig.+
Når du går gennem ilden, vil du ikke blive forbrændt,
og flammerne vil ikke svide dig,
3 for jeg er Jehova din Gud,
jeg er Israels Hellige, din Frelser.
Jeg har givet Egypten som en løsesum for dig,
givet Etiopien og Seba i bytte for dig,
4 for du er blevet dyrebar for mig,+
du er blevet æret, og jeg elsker dig.+
Derfor vil jeg give andre mennesker i dit sted
og give nationer i bytte for dit liv.
5 Vær ikke bange, for jeg er med dig.+
Fra øst vil jeg bringe dine efterkommere tilbage,
og fra vest vil jeg samle jer.+
6 Til norden vil jeg sige: ‘Giv slip på dem!’+
Og til syden: ‘Hold ikke på dem.
Bring mine sønner tilbage fra det fjerne, mine døtre fra jordens ender,+
7 ja, alle der kaldes med mit navn,+
og som jeg har dannet til min ære,
som jeg har formet og skabt.’+
Hvem blandt dem* kan forudsige dette?
Og kan de sige os noget om de første ting?*+
Lad dem føre deres vidner for at bevise at de har ret,
og lad andre høre det og sige: ‘Det er sandt!’”+
10 “I er mine vidner,”+ erklærer Jehova,
“ja, min tjener som jeg har udvalgt+
for at I kan kende mig og tro på mig*
og forstå at jeg altid er den samme.+
Før mig fandtes der ingen Gud,
og efter mig har der heller ikke været nogen.+
11 Jeg, jeg er Jehova,+ og ud over mig er der ingen frelser.”+
12 “Det var mig der forkyndte det, mig der frelste, og mig der gjorde det kendt
dengang der ikke var nogen fremmed gud hos jer.+
I er mine vidner,” erklærer Jehova, “og jeg er Gud.+
Når jeg gør noget, hvem kan så stille sig i vejen for det?”+
14 Hør hvad Jehova siger, din Løskøber,+ Israels Hellige:+
“For jeres skyld vil jeg sende dem til Babylon og slå alle portenes slåer ned;+
og kaldæerne i deres skibe vil klage deres nød.+
15 Jeg er Jehova, jeres Hellige,+ Israels Skaber,+ jeres Konge.”+
16 Hør hvad Jehova siger,
han der skaber en vej gennem havet
og en sti gennem det oprørte vand,+
17 han der fører stridsvognen og hesten derud,+
hæren og de stærke krigere:
“De vil komme ned at ligge og ikke rejse sig igen.+
De vil blive slukket, pustet ud som en brændende væge.”
18 “Tænk ikke tilbage på de tidligere ting,
og dvæl ikke ved fortiden.
Kan I ikke få øje på det?
20 De vilde dyr på marken vil ære mig,
både sjakalerne og strudsene,
for jeg sørger for vand i ødemarken,
floder i ørkenen,+
så mit folk, min udvalgte,+ har noget at drikke,
21 og for at det folk jeg har dannet mig,
kan forkynde til pris for mig.+
23 Du har ikke bragt mig nogen får til dine brændofre
eller æret mig med dine slagtofre.
Jeg har ikke tvunget dig til at komme med en gave til mig,
og jeg har ikke trættet dig ved at kræve at du skulle komme med røgelse.*+
24 Du har ikke købt kalmus* til mig for dine penge,
og du har ikke mættet mig med fedt fra dine slagtofre.+
Du har tværtimod tynget mig med dine synder
og trættet mig med dine overtrædelser.+
25 Men jeg – jeg sletter dine overtrædelser*+ for mit navns skyld,+
og jeg vil ikke længere huske dine synder.+
26 Hvis der er noget jeg har glemt, så mind mig om det; lad os bringe vores sag for retten.
Fortæl din side af sagen for at bevise at du har ret.