Jesu liv og tjeneste

Jesus forrådes og arresteres

DET er et stykke tid efter midnat da Judas fører en stor skare soldater, præster, farisæere og andre ind i Getsemane Have. Præsterne er blevet enige om at betale Judas 30 sølvstykker for at forråde Jesus.

Da Judas tidligere var blevet sendt bort fra påskemåltidet, var han sandsynligvis gået direkte hen til de øverste præster. Disse havde straks sammenkaldt deres egne betjente samt en hærafdeling. Judas har måske først ført dem til det sted hvor Jesus og hans apostle havde fejret påsken. Da de ser at stedet er forladt, har den store skare med fakler, lamper og våben fulgt efter Judas ud af Jerusalem og tværs over Kedrondalen.

Mens Judas fører processionen op ad Oliebjerget er han sikker på at han ved hvor han skal finde Jesus. I den sidste uges tid, hvor Jesus og apostlene er rejst frem og tilbage mellem Betania og Jerusalem, har de ofte gjort ophold i Getsemane Have for at hvile sig og tale sammen. Men hvordan skal soldaterne finde Jesus nu hvor han muligvis er skjult i mørket under oliventræerne? Måske har de aldrig set ham før. Judas giver dem et tegn idet han siger: „Den jeg kysser, ham er det; anhold ham og før ham sikkert bort.“

Judas fører den store skare mennesker ind i haven, hvor han ser Jesus sammen med sine apostle og går lige hen til ham. „Vær hilset, Rabbi!“ siger han og kysser ham meget ømt.

„Ven, i hvilken hensigt er du her?“ svarer Jesus skarpt. Derefter besvarer han selv sit spørgsmål og siger: „Judas, forråder du Menneskesønnen med et kys?“ Men nok om denne forræder! Jesus går frem i lyset fra de brændende fakler og lamper og spørger: „Hvem søger I?“

„Jesus Nazaræeren,“ lyder svaret.

„Det er mig,“ siger Jesus, idet han modigt står frem foran dem. Forbavsede over denne frimodighed, og da de ikke ved hvad de kan vente sig, viger de tilbage og falder til jorden.

„Jeg har sagt jer at det er mig. Hvis, altså, det er mig I søger, så lad disse gå.“ Kort forinden, i værelset ovenpå, har Jesus sagt til sin Fader i bøn at han har bevaret sine trofaste apostle og ikke mistet en eneste „undtagen undergangens søn“. Så for at hans ord kunne gå i opfyldelse, beder han om at hans disciple må få lov til at gå.

Da soldaterne genvinder fatningen, rejser de sig og begynder at binde Jesus. Nu går det op for apostlene hvad det er der er ved at ske. „Herre, skal vi slå til med sværd?“ spørger de. Endnu før Jesus når at svare har Peter — der bærer det ene af de to sværd som apostlene har taget med — trukket sit sværd og slået ud efter Malkus, ypperstepræstens træl. Peter forfejler sit slag og rammer ikke trællens hoved men hugger hans højre øre af.

„Lad det gå så vidt som dette,“ siger Jesus idet han griber ind. Han rører ved øret og helbreder det, hvorefter han giver dem en vigtig belæring idet han siger til Peter: „Anbring igen dit sværd på dets plads, for alle der griber til sværd vil omkomme ved sværd. Eller mener du at jeg ikke kan bede min Fader om hjælp, så han i dette øjeblik sender mig mere end tolv legioner engle?“

Jesus er villig til at lade sig arrestere, for, som han siger: „Hvordan ville Skrifterne så blive opfyldt, som siger at det nødvendigvis må ske på denne måde?“ Derefter tilføjer han: „Det bæger som Faderen har givet mig, skulle jeg ikke for enhver pris drikke det?“ Han er helt indstillet på at gennemføre det der er Guds vilje med ham!

Dernæst henvender Jesus sig til skaren. „Er I kommet ud med sværd og køller som mod en røver for at arrestere mig?“ spørger han. „Dag efter dag plejede jeg at sidde i templet og undervise, og dog anholdt I mig ikke. Men alt dette er sket for at profeternes skrifter kan blive opfyldt.“

Så pågriber hærafdelingen, militærtribunen og jødernes betjente Jesus og binder ham. Da apostlene ser dette, forlader de Jesus og flygter. En ung mand — måske disciplen Markus — bliver imidlertid i menneskemængden. Han kan have opholdt sig i det hjem hvor Jesus fejrede påsken og være fulgt med skaren derfra. Nu bliver han genkendt, og man forsøger at anholde ham. Men han efterlader sin linnedklædning og slipper letpåklædt bort. Mattæus 26:47-56; Markus 14:43-52; Lukas 22:47-53; Johannes 17:12; 18:3-12.

◆ Hvorfor er Judas sikker på at han ville finde Jesus i Getsemane Have?

◆ Hvordan viser Jesus at han har sine apostles ve og vel på sinde?

◆ Hvad gør Peter for at forsvare Jesus, men hvad siger Jesus til ham?

◆ Hvordan viser Jesus at han er helt indstillet på at gennemføre det der er Guds vilje med ham?

◆ Hvem bliver tilbage da apostlene forlader Jesus, og hvad sker der ham?