Jesus bliver begravet

Det er sent på eftermiddagen fredag den 14. nisan. Sabbatten den 15. nisan begynder ved solnedgang. Jesus er allerede død, men de to røvere ved siden af ham er stadig i live. Ifølge Loven må lig “ikke hænge natten over på pælen”, men skal begraves “samme dag”. – 5. Mosebog 21:22, 23.

Fredag bliver kaldt forberedelsesdag fordi man forbereder måltider og færdiggør andet arbejde der ikke kan vente til efter sabbatten. Ved solnedgang vil en dobbelt, eller “stor”, sabbat begynde. (Johannes 19:31) Den 15. nisan er den første dag af de usyrnede brøds fest, som varer syv dage, og denne dag er en sabbat uanset hvilken ugedag den falder på. (3. Mosebog 23:5, 6) Denne gang er den 15. nisan en lørdag, altså den ugentlige sabbat. Da disse to sabbatsdage falder på samme dag, er det en “stor” sabbat.

Af den grund beder jøderne Pilatus om at fremskynde Jesus’ og de to røveres død. Hvordan? Ved at brække benene på dem. Det vil gøre det umuligt for dem at bruge benene til at hæve kroppen så de kan trække vejret. Soldaterne går hen og brækker benene på de to røvere. Men Jesus er tydeligvis allerede død, så de gør det ikke ved ham. Det er en opfyldelse af Salme 34:20: “Han beskytter alle hans knogler; ikke en eneste af dem er blevet brækket.”

For at der ikke skal være nogen tvivl om at Jesus virkelig er død, stikker en soldat ham i siden med et spyd. Spyddet går gennem hjerteregionen, ‘og straks kommer der blod og vand ud’. (Johannes 19:34) Det er en opfyldelse af endnu en profeti: “De skal se hen til ham som de har gennemboret.” – Zakarias 12:10.

Josef fra Arimatæa, “en rig mand” der er et respekteret medlem af Sanhedrinet, er også til stede ved henrettelsen. (Matthæus 27:57) Han er beskrevet som “en god og retfærdig mand” der ‘venter på Guds rige’. Som ‘en discipel af Jesus men i det skjulte fordi han er bange for jøderne’, støttede han ikke den dom retten havde afsagt over Jesus. (Lukas 23:50; Markus 15:43; Johannes 19:38) Josef tager mod til sig og beder Pilatus om at få Jesus’ lig. Pilatus tilkalder den ansvarlige officer, der bekræfter at Jesus er død. Da Pilatus hører det, lader han Josef få liget.

Josef køber fint linned og tager Jesus’ lig ned fra pælen. Han svøber det ind i det rene linned og gør det klar til at blive begravet. Nikodemus, “der engang var kommet til [Jesus] om natten”, hjælper med at gøre liget klar. (Johannes 19:39) Han medbringer en kostbar blanding af myrra og aloe der vejer cirka hundrede romerske pund (33 kilo). Jesus’ lig bliver svøbt ind i linnedet sammen med de aromatiske urter, som det er skik ved en jødisk begravelse.

Josef ejer en ubrugt grav der er udhugget i en klippe i nærheden, og dér lægger de Jesus. Derefter rulles en stor sten for indgangen til graven. Alt bliver gjort meget hurtigt, inden sabbatten begynder. Maria Magdalene og Maria, mor til Jakob den Lille, har måske hjulpet til med at gøre liget klar til begravelse. De skynder sig nu hjem “for at tilberede aromatiske urter og parfumerede olier” så de kan indgnide liget med dem efter sabbatten. – Lukas 23:56.

Den næste dag, på sabbatten, tager de øverste præster og farisæerne hen til Pilatus og siger til ham: “Vi er kommet i tanke om hvad den bedrager sagde mens han levede: ‘Efter tre dage vil jeg blive oprejst.’ Befal derfor at graven skal sikres indtil den tredje dag så hans disciple ikke skal komme og stjæle ham og sige til folket: ‘Han er blevet oprejst fra de døde!’ For så ville det sidste bedrag blive værre end det første.” Pilatus svarer: “Jeg giver jer et hold vagter. Gå hen og lad graven sikre så godt I kan.” – Matthæus 27:63-65.

Meget tidligt søndag morgen går Maria Magdalene, Maria, mor til Jakob, og andre kvinder ud til graven for at behandle Jesus’ lig med aromatiske urter. De siger til hinanden: “Hvem skal rulle stenen væk fra indgangen til graven for os?” (Markus 16:3) Men der har været et jordskælv. Derudover har Guds engel rullet stenen væk, vagterne er forsvundet, og graven ser ud til at være tom!