CÆSAREA

(Kæsareʹa) [fra (tilhørende) Cæsar].

En vigtig havneby bygget af Herodes den Store ved Middelhavets kyst hen imod slutningen af det 1. århundrede f.v.t. Den oprindelige havn lå ved det såkaldte Stratons Tårn, der menes at have fået navn efter en zidonisk fyrste. Byens gamle navn er bevaret i det arabiske navn Qaisariye (i dag kaldes den Horvat Qesari på hebraisk). Den ligger ca. 40 km syd for Karmels Bjerg og knap 90 km nordnordvest for Jerusalem.

Det er den jødiske historiker Josefus der er hovedkilden til oplysningerne om byens opførelse og tidlige historie. Herodes den Store havde modtaget stedet sammen med Samaria og andre byer som en gave af kejser Augustus. Efter at have genopbygget Samaria, som han kaldte Sebaste, vendte han opmærksomheden mod kysten og gav sig til at bygge en prægtig havn og by ved Stratons Tårn, et byggearbejde der strakte sig over en periode på 10-12 år, og indvielsen fandt sted omkring år 10 f.v.t. (ifølge nogle autoriteter). Til ære for kejser Augustus opkaldte Herodes disse bygningsværker efter ham, idet byen kom til at hedde Cæsarea, og havnen Sebastos (græsk for Augustus). Byen var meget smuk både hvad materialer og arkitektur angår, og den havde et tempel, et teater og et amfiteater med plads til en stor folkemængde. En akvædukt forsynede byen med frisk vand, og et kloakeringssystem under byen førte spildevandet ud i havet. Hovedbedriften var imidlertid opførelsen af byens kunstige havn.

Efter at Herodes den Stores søn Arkelaus var blevet afsat, blev Cæsarea den officielle residensby for de romerske prokuratorer der herskede over Judæa. I sin egenskab af både havneby og regeringssæde danner byen ofte baggrund for den bibelske beretning i Apostelgerninger.

Efter sin vellykkede missionærtjeneste i Samaria fortsatte Filip med at forkynde den gode nyhed langs kysten fra byen Asdod og mod nord, gennem alle byerne indtil Cæsarea, en strækning på ca. 90 km. (Apg 8:5-8, 40) Kort tid efter blev Paulus omvendt til kristendommen, og som følge af en sammensværgelse mod ham da han begyndte at forkynde i Jerusalem, førte disciplene dér deres nye broder til havnebyen Cæsarea og sendte ham til hans fødeby, Tarsus. — Apg 9:28-30.

Da Cæsarea var det militære hovedkvarter for de romerske styrker i Palæstina, var det naturligt at centurionen Kornelius havde sin bolig her. Selv om der var en stor jødisk befolkning i byen, mener man at den overvejende del af befolkningen var ikkejøder. Det var derfor meget passende at Peter i år 36 e.v.t. ved Guds ledelse blev ført hertil for at forkynde for den uomskårne Kornelius og dennes slægtninge og venner og sørge for at de blev døbt som de første uomskårne hedninger der fik adgang til den kristne menighed. — Apg 10:1-48.

Herodes Agrippa I havde trukket sig tilbage til Cæsarea efter at Peter, som han havde fængslet, mirakuløst var undsluppet, og det var her han modtog udsendingene fra Tyrus og Zidon og kort efter døde (44 e.v.t.) som følge af Guds ugunstige dom. (Apg 12:18-23) Paulus kom igennem Cæsarea da han vendte tilbage til Palæstina efter sin anden og tredje missionsrejse. (Apg 18:21, 22; 21:7, 8) Under sit andet besøg dér boede Paulus og hans ledsagere hos evangelieforkynderen Filip, som øjensynlig havde bosat sig i Cæsarea efter at han havde rejst rundt som forkynder. Nogle af disciplene fra Cæsarea ledsagede nu apostelen på hans rejse fra denne by til Jerusalem, som han drog op til skønt profeten Agabus, under Paulus’ ophold i Cæsarea, havde advaret om den fare der truede ham. — Apg 21:10-16.

Som følge af en sammensværgelse der havde til hensigt at gøre det af med Paulus, blev apostelen senere, mens han var arresteret, ført til Cæsarea under streng bevogtning og overgivet til landshøvdingen Felix for at blive forhørt af ham. (Apg 23:23, 24) Den mærkbare kontrast mellem den følelsesladede religiøse fordom og optøjerne i Jerusalem og de forholdsvis rolige og ordensprægede forhold i Cæsarea betragtes som et vidnesbyrd om den stærke romerske indflydelse i denne by og om dens stilling som den vigtigste romerske garnisonsby. Landshøvdingen Festus, der efterfulgte Felix, tvang Paulus’ jødiske modstandere i Jerusalem til at komme til Cæsarea og fremføre deres anklager mod ham dér, og det var ved denne lejlighed Paulus appellerede til kejseren i stedet for at skulle imødese en retssag i Jerusalem. (Apg 25:1-12) Mens Paulus i Cæsarea ventede på at blive overført til Rom, fik han lejlighed til at aflægge et magtfuldt vidnesbyrd om kristendommen over for Festus og dennes kongelige besøgende, kong Agrippa II og hans søster Berenike. (Apg 25:13, 22-27; 26:1-32) Fra Cæsarea sejlede Paulus som fange ud på den rejse der til sidst førte ham til Rom. — Apg 27:1, 2.

Under Neros regering kom det til åbenlyse uroligheder mellem Cæsareas jødiske og syriske indbyggere, og begivenhederne dér menes at have været gnisten der antændte det oprør som til sidst førte til Jerusalems ødelæggelse i år 70.

I 1961 fandt man under de arkæologiske udgravninger i teatret i Cæsarea en sten med en inskription på latin med blandt andet Pontius Pilatus’ navn, den første inskription man har fundet med dette navn.

[Illustration på side 363]

Cæsarea, med en mole (der nu er under vand) som Herodes den Store byggede for at danne en kunstig havn