MARKUS

Det romerske tilnavn som blev givet sønnen af den Maria der var fra Jerusalem. Hans hebraiske navn var Johannes, som betyder „Jehova har vist gunst“, „Jehova har været nådig“. (Apg 12:12, 25) Markus var fætter til Barnabas, som han rejste sammen med. Han ledsagede også andre kristne missionærer på den tid, og det var ham der under inspiration skrev det evangelium der bærer hans navn. (Kol 4:10) Han er den Johannes Markus der berettes om i Apostelgerninger, og den Johannes som omtales i Apostelgerninger 13:5, 13.

Han fik åbenbart ret tidligt tro på Kristus. Den første kristne menighed holdt møder i hans moders hjem, så både moder og søn kan være begyndt at følge Jesus endnu før han døde. (Apg 12:12)

Johannes Markus havde åbenbart også andre oplysningskilder. Eftersom Jesu første disciple mødtes i hans moders hjem (Apg 12:12), må han have kendt andre end Peter som havde været knyttet til Jesus, nogle som havde set Jesu gerninger og hørt ham forkynde og undervise.

5. Maria, Johannes Markus’ moder. Hun var også Barnabas’ tante. (Apg 12:12; Kol 4:10) I hendes hjem holdt den første kristne menighed i Jerusalem møder. Hendes søn Markus var nært knyttet til apostelen Peter, der åbenbart havde meget at gøre med Markus’ åndelige vækst, for han omtaler ham som „Markus, min søn“. (1Pe 5:13) Da Peter var blevet udfriet fra Herodes’ fængsel, gik han direkte til hendes hjem, „hvor en hel del var forsamlet og bad“. Huset må have været af en betragtelig størrelse, og dét at der var en tjenestepige, tyder på at Maria var velstillet. (Apg 12:12-17) At der er tale om hendes hus og ikke hendes mands, viser at hun sandsynligvis var enke. — Apg 12:12.