Hvad siger Bibelen?
Har år 2000 nogen særlig betydning?
DET er de færreste der tillægger det som man ifølge den vestlige kalender kalder år 2000, nogen religiøs betydning. Jøderne, muslimerne og hinduerne benytter for eksempel deres egne religiøse kalendersystemer, som ikke falder sammen med den vestlige kalender. Kineserne bruger en månekalender til at fastlægge religiøse og traditionsbestemte mærkedage. Milliarder af mennesker, måske flertallet af verdens befolkning, tillægger derfor ikke år 2000 nogen særlig betydning.a
Mange, især i de vestlige lande, ser ikke desto mindre med en vis nysgerrighed frem til det der ifølge den gregorianske kalender markerer tærskelen til det næste årtusind. For nogles vedkommende er der tale om mere end blot nysgerrighed. De ser år 2000 som begyndelsen til en ny epoke, som et vendepunkt i historien. Mange som hævder at tro på Bibelen, mener at flere profetier vil blive opfyldt i år 2000. Nogle forventer en åndelig manifestation af enorme dimensioner. Andre frygter at vi står over for en verdenskatastrofe — jordens undergang. Støtter Bibelen disse forventninger?
Jehova, en tidsbevidst Gud
Bibelens Gud beskrives som „den gamle af dage“. (Daniel 7:9) Han har fuldkommen kontrol over tiden, hvilket ses af den måde hvorpå skaberværket fungerer, lige fra planeternes baner til de subatomare partiklers bevægelser. Han har et nøje fastlagt tidsskema. „Han har bestemt de fastsatte tider og de fastlagte grænser for menneskenes bolig,“ siger Bibelen. (Apostelgerninger 17:26) Jehova er en tidsbevidst Gud, og det han har bestemt, indtræffer nøjagtigt til tiden.
I Bibelen lægges der derfor stor vægt på kronologien. Den bibelske beretning hænger tidsmæssigt sammen, så det er muligt at regne tilbage til begyndelsen af menneskets historie. Dens beregninger peger på år 4026 før vor tidsregning som det år Adam blev skabt. Cirka 2000 år senere blev Abraham født, og efter yderligere 2000 år blev Jesus født.
Nogle der beskæftiger sig med Bibelens kronologi, har foretaget vilkårlige beregninger der peger frem til bestemte datoer. De forudsiger blandt andet at der vil finde en frygtindgydende begivenhed sted i slutningen af den 2000-årige periode der er gået siden Jesu fødsel, idet de tager udgangspunkt i det at Adam, Abraham og Jesus levede med omkring 2000 års mellemrum. Dette er blot én af de mange udregninger der hævdes at bygge på Bibelens kronologi.
Bibelen omtaler sandt nok en tid hvor Jehova Gud vil gribe ind i menneskenes anliggender ved at fjerne ondskaben og indføre en ny verden. Dens profetier bruger udtryk som for eksempel „endens tid“, „afslutningen på tingenes ordning“, „de sidste dage“ og ’Jehovas dag’. (Daniel 8:17; Mattæus 24:3; 2 Timoteus 3:1; 2 Peter 3:12) Men Bibelen forbinder på ingen måde „enden“ med år 2000. Intet sted i de inspirerede skrifter tillægges det der ifølge den gregorianske kalender er slutningen af det andet årtusind, en særlig betydning.
„Hvornår vil disse ting ske?“
Jesu apostle viste stor interesse for Guds tider og perioder da de spurgte Jesus: „Sig os: Hvornår vil disse ting ske, og hvad vil være tegnet på din nærværelse og afslutningen på tingenes ordning?“ (Mattæus 24:3) Også i dag er mange nysgerrige efter at vide hvad fremtiden vil bringe. Det er kun naturligt at nære interesse for betydningsfulde bibelprofetier og tidspunktet for deres opfyldelse, men det er klogt at acceptere og respektere Guds syn på sagen.
Gennem sin søn har Jehova åbenbaret sine hensigter og utvetydigt givet sin mening til kende om dette spørgsmål. Umiddelbart før Jesu himmelfart spurgte hans disciple ham om tidspunktet for opfyldelsen af Guds løfter. Jesus svarede: „Det tilkommer ikke jer at få kundskab om tider eller perioder som Faderen har lagt ind under sin egen myndighed.“ (Apostelgerninger 1:7) Ved en tidligere lejlighed havde Jesus sagt til sine disciple: „Om den dag og time ved ingen noget, hverken himlenes engle eller Sønnen, kun Faderen alene.“ — Mattæus 24:36.
Det fremgår klart at „kundskab om tider eller perioder“, især når det drejer sig om bibelprofetiernes opfyldelse, ikke er lagt ind under menneskers myndighed. Gud har valgt ikke at åbenbare dette for os. (Mattæus 24:22-44) Kan vi på nogen måde ændre Guds hensigt ved i modstrid med hans vilje at foretage udregninger angående „den dag og time“? Nej, det er umuligt. (4 Mosebog 23:19; Romerne 11:33, 34) Bibelen siger: „Jehovas beslutning står fast evindelig.“ (Salme 33:11) Eftersom Jehova er den almægtige Gud, slår hans hensigter aldrig fejl. — Esajas 55:8-11.
Men til trods for at Gud har lagt „kundskab om tider eller perioder . . . ind under sin egen myndighed“, kan mange stadig godt lide at give sig af med spekulationer. Nogle bliver selvbestaltede dommedagsprofeter. Apostelen Paulus gav derfor thessalonikerne specifik vejledning om faren ved at lytte til dem der fremsætter spekulationer angående bestemte datoer. Han skrev: „[Vi] anmoder . . . jer om ikke hurtigt at blive bragt fra besindelsen eller at blive opskræmte, hverken ved en inspireret udtalelse eller ved et mundtligt budskab eller ved et brev, som var det fra os, gående ud på at Jehovas dag er her. Lad ingen forføre jer på nogen måde.“ — 2 Thessaloniker 2:1-3.
Jehovas vidner tror fuldt og fast på at Guds hensigter vedrørende fremtiden vil blive gennemført til hans forudsagte tid, helt ned til dagen og timen. (Habakkuk 2:3; 2 Peter 3:9, 10) De mener også at disse begivenheder vil finde sted i nær fremtid. (2 Timoteus 3:1-5) De spekulerer dog ikke over eller støtter de teorier der er så udbredte i dag.b Hverken år 2000, år 2001 eller noget som helst andet årstal som mennesker har fastsat, kan sættes i forbindelse med Jehovas tidsregning.
[Fodnoter]
a Teknisk set begynder det såkaldte tredje årtusind den 1. januar 2001. Det første årtusind begyndte med år 1, ikke med et år 0. Mange forbinder imidlertid udtrykket „det tredje årtusind“ med år 2000. Denne artikel handler om nogle af de mest almindelige forventninger til dette årstal.
b I Vagttårnet for 1. september 1997, side 21, 22, stod der: „Jehovas vidner har været stærkt optaget af hvornår Jehovas dag vil indtræffe. I deres iver har de til tider forsøgt at regne sig frem til hvornår den kunne komme. Men derved har de ligesom Jesu første disciple undladt at give agt på deres Herres ord om at vi ’ikke [ved] hvornår den fastsatte tid er inde’. (Markus 13:32, 33) Spottere har gjort nar af trofaste kristne på grund af deres forhastede forventninger. (2 Peter 3:3, 4) Peter understreger imidlertid at Jehovas dag vil komme — når hans tid er inde.“