FRYGIEN

(Fryʹgien).

Et land eller et område i det centrale Lilleasien. Dets geografiske grænser varierede stærkt i årenes løb, så det er vanskeligt nøjagtigt at beskrive områdets udstrækning medmindre man henfører det til en bestemt periode. I det 1. århundrede hørte Frygien til de romerske provinser Galatien og Asien; det lå i højlandet nord for Taurusbjergene og strakte sig fra floden Halys i øst til floderne Hermos’ og Maiandros’ øvre løb i vest. Apostelen Paulus rejste gennem dele af Frygien på i hvert fald to af sine rejser. — Apg 16:6; 18:23; 19:1.

Det er den almindelige opfattelse at frygerne spredte sig fra Grækenland mod syd ved slutningen af det 2. årtusind f.v.t. og opnåede herredømmet over en stor del af det centrale og vestlige Lilleasien nord for Taurusbjergene, fra Halysfloden til Det Ægæiske Hav. Arkæologiske vidnesbyrd tyder på at deres hovedstad var Gordium, og at kong Midas var en af deres berømte herskere. Et bemærkelsesværdigt træk ved de gamle frygeres religion var dyrkelsen af en modergudinde (Rhea Kybele).

Den vestlige del af Frygien blev underlagt de attalidiske konger i Pergamon. Dette rige blev til den romerske provins Asien, men dets sydøstlige del omtales ofte som det asiatiske Frygien. (Se ASIEN.) Galatiens konge herskede over den østligste del af Frygien, som til sidst kom til at udgøre en del af den romerske provins Galatien. Denne østlige del kaldes undertiden det galatiske Frygien; den lå nord for Pisidien og nordvest for Lykaonien. Afhængigt af skribentens synspunkt og det aktuelle tidspunkt kan Antiochia og Ikonium kaldes frygiske byer skønt Antiochia ofte forbindes med Pisidien, og Ikonium med Lykaonien. — Apg 13:14; se ANTIOCHIA, 2; IKONIUM.

Blandt dem der levede i Frygien, var der mange jøder. At de havde slået sig ned her, skyldtes til dels de seleukidiske herskere i Syrien. Ifølge Josefus flyttede Antiochos III (223-187 f.v.t.) „to tusind jødiske familier med deres ejendele fra Mesopotamien og Babylonien“ til Lydien og Frygien for at stabilisere forholdene i den oprørske befolkning dér. (Jewish Antiquities, XII, 149 [iii, 4]) Der var åbenbart stadig mange jøder i Lilleasien under Romerriget. På pinsedagen i år 33 var der jøder i Jerusalem fra provinsen Asien, Frygien og Pamfylien. — Apg 2:9, 10.

På sin anden missionsrejse tog Paulus og hans ledsagere mod nordvest gennem Kilikien og Lykaonien og kom „gennem Frygien og Galatiens land, da den hellige ånd forbød dem at tale ordet i provinsen Asien“. (Apg 15:41; 16:1-6) De var derfor rejst igennem den østlige del af det gamle Frygien (der på Paulus’ tid var det galatiske Frygien), men i stedet for at fortsætte mod vest gennem provinsen Asien (med det asiatiske Frygien) rejste de mod nord i retning af provinsen Bitynien og derefter mod vest til Troas.

På sin tredje missionsrejse kom Paulus gennem både det galatiske og det asiatiske Frygien. Han forlod Antiochia i Pisidien og „tog fra sted til sted igennem Galatiens land og Frygien“. (Apg 18:23) Beretningen fortæller også at han „rejste gennem det indre af landet og kom ned til Efesus“ ved Ægæerhavet. (Apg 19:1) Åbenbart rejste han ikke ad hovedlandevejen til Efesus, som gik gennem dalen med Lykosfloden og forbi de frygiske byer Laodikea, Kolossæ og Hierapolis (Kol 2:1; 4:13), men tog i stedet en mere direkte, nordligere vej. — Se KOLOSSÆ.