6C Med blodet af Guds egen søn
Apg 20:28 — Gr.: διὰ τοῦ αἵματος τοῦ ἰδίου
(diaʹ tou haiʹmatos tou idiʹou)
1903 |
|
The Holy Bible in Modern English, F. Fenton, London. |
1950 |
|
New World Translation of the Christian Greek Scriptures, Brooklyn, New York (på dansk 1974). |
1964 |
|
Apostlenes Gerninger, Johannes Munck og Sigfred Pedersen, Århus og København. |
1966 |
|
Today’s English Version, American Bible Society, New York. |
Grammatisk set kan denne passage også oversættes som den autoriserede danske oversættelse (1992) og andre oversættelser gør: „med sit eget blod“. Dog bemærker en bibelkommentar (Indledning og noter fra „Jerusalembibelen“ oversat til dansk, udgivet af Ansgarstiftelsen, København 1968) til dette sted: „Et vanskeligt udtryk, som undertiden gengives ved: ’købte sig med sin egen Søns blod’.“ At mange har haft svært ved at acceptere tanken om ’Guds eget blod’, er uden tvivl årsagen til at ACDSyh (margen) har læsemåden „Herrens menighed“ (følges af bl.a. S. Konstantin-Hansen, 1926) i stedet for „Guds menighed“, idet ordene „med sit eget blod“ da viser tilbage til „Herren“, ikke til „Gud“. Imidlertid har אBVg læsemåden „Gud“ (med bestemt artikel), og den traditionelle oversættelse betyder da ’Guds eget blod’.
De græske ord τοῦ ἰδίου (tou idiʹou) efter ordene „med blodet“ kan i denne sammenhæng oversættes „med blodet af sin egen“, idet et substantiv i ental er underforstået efter „sin egen“; her vil det være mest nærliggende at underforstå den person der står Gud nærmest, hans enestefødte søn Jesus Kristus. Herom siger J. H. Moulton i A Grammar of New Testament Greek, bd. 1 (Prolegomena), 1930-udg., s. 90: „Før vi forlader ἴδιος [iʹdios] bør der siges noget om brugen af ὁ ἴδιος [ho iʹdios] uden vedføjet substantiv. Dette forekommer i Joh 1, 11, 13, 1; Apg 4, 23, 24, 23. I papyrushåndskrifterne finder vi entalsformen brugt således som et udtryk for hengivenhed over for nære slægtninge. . . . I Expos. [The Expositor] VI, III, 277 tillod jeg mig at anføre dette som en mulig støtte for dem (indbefattende B. Weiss) der ville oversætte Apg 20, 28 ’blodet af en som var hans egen’.“
En anden mulig forklaring anføres i The New Testament in the Original Greek, Westcott og Hort, bd. 2, London 1881. I Tillægget, s. 99, 100, siger Hort: „det er på ingen måde umuligt at ΥΙΟΥ [huiouʹ, „af Sønnen“] er faldet ud efter ΤΟΥΙΔΙΟΥ [tou idiʹou, „af hans egen“] ved en eller anden meget tidlig afskrivning som har fået følger for alle eksisterende dokumenter. Hvis man indsætter dette er der ingen vanskeligheder af nogen art forbundet med passagen.“
Ny Verden-Oversættelsen gengiver passagen ordret men tilføjer „søn“ i klammer efter ἰδίου, så stedet lyder: „med blodet af sin egen [søn]“.