Johannes

1 I begyndelsen+ var Ordet,*+ og Ordet var hos Gud,*+ og Ordet var en gud.*+ 2 Denne var i begyndelsen+ hos Gud.+ 3 Alt er blevet til gennem ham,+ og uden ham er end ikke én ting blevet til.

Hvad der blev til 4 ved ham var liv,+ og livet var menneskenes lys.*+ 5 Og lyset skinner i mørket,+ og mørket har ikke overvældet det.

6 Der fremstod et menneske som var udsendt fra Gud:+ hans navn var Johannes.*+ 7 Han kom til en vidnegerning,+ for at vidne om lyset,+ for at mennesker af alle slags kunne få tro gennem ham.+ 8 Han var ikke lyset,+ men han skulle vidne+ om lyset.

9 Det sande lys+ som oplyser+ alle slags mennesker,+ var ved at komme til verden.* 10 Han var i verden,+ og verden er blevet til gennem ham,+ men verden kendte ham ikke. 11 Han kom til sit eget, men hans egne tog ikke imod ham.+ 12 Men så mange som tog imod ham,+ dem gav han bemyndigelse til at blive Guds børn,+ fordi de troede på hans navn;+ 13 og de blev ikke født som følge af blod* eller som følge af køds vilje eller som følge af mands vilje, men som følge af Gud.+

14 Så blev Ordet kød+ og boede* iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed som den en enestefødt søn+ har fra sin fader; og han var fuld af ufortjent godhed og sandhed.+ 15 (Johannes vidnede om ham, ja, han ligefrem råbte og sagde — det var ham der sagde [det]: „Den der kommer efter mig, er rykket frem foran mig, for han var til før mig.“)+ 16 For vi har alle modtaget af hans fylde,+ og dét ufortjent godhed efter ufortjent godhed.+ 17 For loven blev givet gennem Moses,+ den ufortjente godhed+ og sandheden+ er kommet gennem Jesus Kristus. 18 Ingen har nogen sinde set Gud;+ det er den enestefødte gud,*+ som ligger op mod Faderens bryst,+ der har forklaret ham.+

19 Dette er så Johannes’ vidnesbyrd* da jøderne sendte præster og levitter ud til ham fra Jerusalem for at spørge ham: „Hvem er du?“+ 20 Og han indrømmede og benægtede ikke, men indrømmede: „Jeg er ikke Messias.“+ 21 Og de spurgte ham: „Hvad da? Er du Elias?“*+ Og han sagde: „Det er jeg ikke.“ „Er du Profeten?“+ Og han svarede: „Nej!“ 22 Så sagde de til ham: „Hvem er du? så vi kan give et svar til dem som har sendt os. Hvad siger du om dig selv?“+ 23 Han sagde: „Jeg er en stemme af en som råber i ørkenen: ’I må gøre Jehovas* vej lige,’ sådan som profeten Esajas har sagt.“+ 24 Og de som var udsendt, var fra farisæerne. 25 Og de udspurgte ham og sagde til ham: „Hvorfor døber+ du da hvis du ikke selv er Messias eller Elias eller Profeten?“ 26 Johannes svarede dem idet han sagde: „Jeg døber* i vand. Midt iblandt jer+ står en som I ikke kender,+ 27 den der kommer efter mig, hvis sandalrem jeg ikke er værdig til at løse.“+ 28 Dette skete i Betaʹnia* på den anden side af Jordan, hvor Johannes døbte.+

29 Den næste dag så han Jesus komme hen imod sig, og han sagde: „Se, Guds lam+ som tager verdens*+ synd bort!+ 30 Det er ham om hvem jeg sagde: Efter mig kommer der en mand som er rykket frem foran mig, for han var til før mig.+ 31 Selv jeg kendte ham ikke, men grunden til at jeg er kommet og døber i vand, er at han skal gøres kendt for Israel.“+ 32 Johannes vidnede også idet han sagde: „Jeg iagttog ånden komme ned som en due fra himmelen, og den blev over ham.+ 33 Selv jeg kendte ham ikke, men han som har sendt mig+ for at døbe i vand sagde til mig: ’Den du ser ånden komme ned over og blive over, han er den der døber i hellig ånd.’+ 34 Og jeg har selv set det, og jeg har vidnet om at han er Guds søn.“+

35 Den næste dag stod Johannes der igen med to af sine disciple, 36 og idet han så på Jesus der kom gående, sagde han: „Se, Guds lam!“+ 37 Og de to disciple hørte ham sige det, og de fulgte efter Jesus. 38 Da vendte Jesus sig, og da han bemærkede at de fulgte efter, sagde han til dem: „Hvad søger I?“ De sagde til ham: „Rabʹbi (som oversat betyder Lærer), hvor bor du?“ 39 Han sagde til dem: „Kom, så skal I se.“+ De gik så med og så hvor han boede, og de blev hos ham den dag; det var omkring den tiende time.* 40 Andreas,+ Simon Peters broder, var en af de to der havde hørt hvad Johannes sagde og var fulgt efter [Jesus].* 41 Han fandt først* sin egen broder, Simon, og sagde til ham: „Vi har fundet Messias“*+ (der oversat betyder Kristus).+ 42 Han førte ham til Jesus. Da Jesus så+ ham sagde han: „Du er Simon,+ Johannes’* søn;+ du skal kaldes Keʹfas“* (der oversættes Peter).*+

43 Den næste dag ønskede Jesus at tage af sted til Galilæʹa. Han fandt da Filip+ og sagde til ham: „Følg mig.“+ 44 Filip var fra Betsajʹda,+ fra Andreas’ og Peters by. 45 Filip fandt Nataʹnael+ og sagde til ham: „Vi har fundet den som Moses (i loven)+ og profeterne+ har skrevet om, Jesus, Josefs søn,+ fra Naʹzaret.“ 46 Men Nataʹnael sagde til ham: „Kan noget godt komme fra Naʹzaret?“+ Filip sagde til ham: „Kom og se.“ 47 Jesus så Nataʹnael komme hen imod sig og sagde om ham: „Se, sandelig en israelit i hvem der ikke er svig.“+ 48 Nataʹnael sagde til ham: „Hvor kender du mig fra?“ Jesus sagde som svar til ham: „Før Filip kaldte på dig, mens du var under figentræet, så jeg dig.“ 49 Nataʹnael svarede ham: „Rabʹbi, du er Guds søn,+ du er Israels konge.“+ 50 Jesus sagde som svar til ham: „Er det fordi jeg fortalte dig at jeg så dig under figentræet at du tror? Du skal se større ting end disse.“ 51 Han sagde endvidere til ham: „Jeg siger jer i sandhed, ja i sandhed:* I skal se himmelen åbnet og Guds engle*+ stige op og stige ned over* Menneskesønnen.“+