Hvad er det der gør én lykkelig?

VI VIL alle sammen gerne være lykkelige, ikke? — Ved du hvorfor så mange mennesker ikke er det? — Det er fordi der er en hemmelighed de ikke har lært. De tror at man bliver lykkelig ved at eje en masse ting. Når de har fået nogle ting, er de måske rigtig glade, men ikke i ret lang tid.

Nu skal du høre hemmeligheden. Det er noget den store Lærer sagde: „Der er mere lykke ved at give end ved at modtage.“ (Apostelgerninger 20:35) Hvordan bliver man altså lykkelig? — Ja, ved at give noget til andre og ved at gøre noget for andre. Vidste du det? —

Lad os tænke lidt over det. Sagde Jesus at man ikke ville blive lykkelig ved at få en gave? — Nej, det sagde han ikke. Du kan godt lide at få gaver, ikke? — Jo, det kan alle. Når andre giver os noget vi godt kan lide, bliver vi glade.

Men dét Jesus sagde, var at der er mere lykke ved at give. Og hvem mener du har givet os mere end nogen anden? — Rigtigt, det har Jehova Gud.

Bibelen siger at Jehova giver menneskene „liv og ånde og alting“. Han giver også sol og regn sådan at planterne kan vokse og vi kan få noget at spise. (Apostelgerninger 14:17; 17:25) Det er ikke så mærkeligt at Bibelen kalder Jehova for ’den lykkelige Gud’! (1 Timoteus 1:11) Noget af det der gør ham lykkelig, er at han hele tiden giver så meget. Vi kan også komme til at opleve glæden ved at give.

Hvad har vi da som vi kan give andre? Hvad synes du? — Hvis man vil give en gave der koster penge, må man spare sammen indtil man har penge nok.

Men det er ikke alle gaver der skal købes. Hvis det for eksempel er rigtig varmt, er det skønt at få et glas koldt vand. Når du går hen til en der er tørstig, og giver ham et glas vand, mærker du glæden ved at give!

En dag kan du måske bage småkager sammen med din mor. Det er sjovt, og det er dejligt at spise dem. Men der er noget som er endnu skønnere end at spise dem alle sammen selv. Hvad er det? — Det er at give nogle af dem til en af sine venner. Kunne du tænke dig at gøre det en dag? —

Den store Lærer og hans apostle havde alle sammen oplevet glæden ved at give. Ved du hvad det var de gav folk? — Det var det allerbedste der findes. Det var sandheden om Gud. Den kendte de, og de gav den med glæde videre til andre. Det gjorde de uden at nogen skulle give dem penge for det.

Apostelen Paulus og en af hans gode venner, disciplen Lukas, mødte en dag en kvinde der også gerne ville have den glæde at give andre noget. De traf hende nede ved en flod. Paulus og Lukas var gået derned fordi de havde hørt det var et sted hvor man bad til Gud. Og ganske rigtigt, da de kom derned, fandt de nogle kvinder som var ved at bede til Gud.

Så begyndte Paulus at fortælle dem den gode nyhed om Jehova Gud og hans rige. En af dem lyttede særlig meget; hun hed Lydia. Bagefter ville Lydia gerne gøre noget der viste hvor glad hun var for den gode nyhed hun havde hørt. Hun sagde ivrigt til Paulus og Lukas: ’Hvis I mener at jeg er trofast mod Jehova, så tag ind i mit hus og bliv dér.’ Hun ligefrem pressede dem til at komme. — Apostelgerninger 16:13-15.

Det var en glæde for Lydia at have besøg af disse tjenere for Gud. Hun var så glad for dem fordi de hjalp hende til at lære Jehova og Jesus at kende og forstå hvordan man kan få evigt liv. Hun gav med glæde Paulus og Lukas både mad og et sted at sove. Lydia oplevede glæden ved at give fordi hun virkelig ønskede at give. Det er værd at huske. Andre siger måske til os at vi skal give en gave. Men hvis vi ikke selv ønsker det, vil det ikke gøre os lykkelige.

Lad os for eksempel sige at du har noget slik som du har glædet dig til at spise. Hvis jeg nu sagde til dig at du skulle give noget af det til et andet barn, ville du så give det væk med glæde? — Men hvis du mødte en af dine bedste venner en dag hvor du havde noget slik, så ville du måske selv få den idé at give noget af det til din ven. Ville det ikke gøre dig glad? —

Man kan godt holde så meget af et andet menneske at man vil give den anden alt og ikke holde noget som helst tilbage. Det er sådan vi vil føle over for Gud når vores kærlighed til ham vokser.

Den store Lærer kendte til en fattig kvinde der følte sådan. Han så hende en dag ved templet i Jerusalem. Hun havde kun to små mønter; det var alt hvad hun ejede. Men hun tog dem begge to og lagde dem i en bøsse der var beregnet til gaver til templet. Der var ingen der sagde at hun skulle. De fleste som var der, anede ikke engang at hun havde gjort det. Men hun gav sit bidrag fordi hun virkelig elskede Jehova. Hun oplevede glæden ved at give. — Lukas 21:1-4.

Vi kan give på mange måder. Kan du komme i tanker om nogle? — Hvis vi giver fordi vi virkelig ønsker at gøre det, vil det gøre os lykkelige. Derfor sagde den store Lærer til os: „Gør jer det til en regel at give.“ (Lukas 6:38) Hvis vi gør det, vil vi gøre andre glade. Men det vil gøre os selv endnu mere glade, for det er det der gør én lykkelig!