Bring ofre til Jehova af hele din sjæl
„Hvad I end gør, så arbejd på det med hele jeres sjæl som for Jehova.“ — KOL. 3:23.
1-3. (a) Betyder Jesu død på marterpælen at Jehova ikke længere kræver at vi bringer ofre? Forklar. (b) Hvilket spørgsmål opstår med hensyn til at bringe ofre i dag?
I DET første århundrede lod Jehova sit folk forstå at Jesu genløsningsoffer havde ophævet Moseloven. (Kol. 2:13, 14) Det var ikke længere nødvendigt for jøderne at bringe ofre, sådan som de havde gjort i hundreder af år; ofrene havde ikke længere nogen værdi. Loven havde opfyldt sit formål som ’en opdrager der ledte til Kristus’. — Gal. 3:24.
2 Vil det så sige at kristne ikke er interesseret i at bringe ofre? Nej. Apostelen Peter talte om at kristne skulle „bringe åndelige ofre, velbehagelige for Gud ved Jesus Kristus“. (1 Pet. 2:5) Og apostelen Paulus pointerede at en indviet kristens liv — alle sider af hans tilværelse — med rette kan betragtes som et „slagtoffer“. — Rom. 12:1.
3 Kristne bringer altså Jehova ofre — enten ved at give ham noget eller ved at give afkald på noget for hans skyld. Hvordan kan vi ud fra det vi ved om de ofre israelitterne skulle bringe, sikre os at alle vores ofre er antagelige for Jehova?
I HVERDAGEN
4. Hvad må vi huske i forbindelse med hverdagens aktiviteter?
4 Det kan måske være svært at forstå hvordan det vi foretager os i hverdagen, kan være forbundet med det at bringe ofre til Jehova. Umiddelbart kan sådan noget som huslige pligter, lektielæsning, arbejde og indkøb synes at have meget lidt med åndelige anliggender at gøre. Men hvis du har indviet dit liv til Jehova eller har planer om at gøre det i nær fremtid, er det meget vigtigt at have det rette syn på sådanne aktiviteter. Vi er kristne i alle døgnets 24 timer, og vi bør følge Bibelens principper på alle livets områder. Paulus gav derfor denne tilskyndelse: „Hvad I end gør, så arbejd på det med hele jeres sjæl som for Jehova, og ikke for mennesker.“ — Læs Kolossenserbrevet 3:18-24.
5, 6. Hvad kan hjælpe os til at afgøre hvordan vi bør klæde og opføre os?
5 De almindelige ting kristne foretager sig i hverdagen, er ikke en del af deres hellige tjeneste. Men det at Paulus tilskynder os til at gøre tingene ’med hele vores sjæl som for Jehova’, lægger op til selvransagelse. Vi kunne spørge os selv: ’Klæder og opfører jeg mig altid som kristne bør? Eller holder jeg mig indimellem tilbage fra at give mig til kende som et af Jehovas Vidner på grund af min opførsel eller påklædning?’ Det burde aldrig være tilfældet! Jehovas folk ønsker ikke at gøre noget der kunne bringe vanære over Guds navn. — Es. 43:10; 2 Kor. 6:3, 4, 9.
6 Lad os nu se på hvordan vores ønske om at arbejde ’med hele vores sjæl som for Jehova’ har indflydelse på forskellige områder af vores liv. Under vores gennemgang må vi huske at alle de ofre israelitterne gav Jehova, skulle være af højeste kvalitet. — 2 Mos. 23:19.
HVORDAN DIT LIV BERØRES
7. Hvad omfatter den kristne indvielse?
7 Da du indviede dig til Jehova, gjorde du det uden forbehold, ikke sandt? Du lovede faktisk at du på alle områder af dit liv vil sætte Jehova først. (Læs Hebræerbrevet 10:7). Det var en god beslutning. Du har da sikkert også erfaret at det går dig godt når du søger at finde ud af hvad Jehovas vilje er i en bestemt sag, og så prøver at handle i overensstemmelse med den. (Es. 48:17, 18) Vi er et helligt og lykkeligt folk fordi vi efterligner Jehova, som vejleder og underviser os. — 3 Mos. 11:44; 1 Tim. 1:11.
8. Hvad kan vi lære af at Jehova betragtede ofrene i fortiden som hellige?
8 Jehova betragtede de ofre israelitterne skulle bringe, som hellige. (3 Mos. 6:25; 7:1) Det hebraiske ord for „hellighed“ indeholder tanken om at være skilt ud og viet til Gud. Hvis vi ønsker at Jehova skal tage imod vores ofre, må vi holde os adskilt fra denne urene verden og ikke lade os besmitte af den. Vi må ikke elske noget som helst af det Jehova hader. (Læs Første Johannesbrev 2:15-17). Det indebærer at vi ikke lader nogen eller noget få os til at begå handlinger der gør os urene i Guds øjne. (Es. 2:4; Åb. 18:4) Det betyder også at vi ikke må lade øjnene dvæle ved det der er urent eller umoralsk, eller fantasere om sådanne ting. — Kol. 3:5, 6.
9. Hvorfor er den måde vi behandler andre på, af stor betydning?
9 Paulus tilskyndede sine trosfæller: „Glem ikke at gøre godt og at dele med andre, for i sådanne ofre har Gud velbehag.“ (Hebr. 13:16) Hvis vi altid bestræber os for at gøre godt og at hjælpe andre, vil Jehova altså betragte det vi gør, som et antageligt offer. Kærlig omsorg for andre er et kendetegn på de sande kristne. — Joh. 13:34, 35; Kol. 1:10.
OFRE I FORBINDELSE MED VORES TILBEDELSE
10, 11. Hvordan betragter Jehova vores forkyndelse og andre former for tilbedelse, og hvad bør det motivere os til at gøre?
10 En af de mest fremtrædende måder vi som kristne gør godt mod andre på, er ved ’offentligt at bekende vores håb’. Udnytter du enhver lejlighed til at aflægge et vidnesbyrd? Paulus kaldte denne vigtige kristne gerning for et „lovprisningsoffer, det vil sige frugt af læber som offentligt bekender [Guds] navn“. (Hebr. 10:23; 13:15; Hos. 14:2) Der kunne siges meget om kvantiteten og kvaliteten af vores forkyndelse, og mange af indlæggene på tjenestemødet virker ansporende i den forbindelse. Men det helt grundlæggende er at eftersom vores forkyndelse fra hus til hus og uformelt er et „lovprisningsoffer“, en del af vores tilbedelse, bør vi give det allerbedste vi har. Vores omstændigheder er selvfølgelig forskellige, men ikke desto mindre er den mængde af tid vi bruger på at forkynde den gode nyhed, ofte en indikator for hvor meget vi værdsætter det åndelige.
11 Kristne bruger regelmæssigt tid på deres gudsdyrkelse, både for sig selv og sammen med menigheden. Det er et krav fra Jehova. Det er sandt at vi som kristne ikke skal overholde sabbatsloven eller foretage regelmæssige rejser til højtider i Jerusalem, men vi kan bestemt lære noget af disse dele af Loven. Gud forventer at vi afholder os fra døde gerninger, og at vi studerer hans ord, beder og overværer møderne. Kristne familieoverhoveder må desuden føre an i familiens tilbedelse af Jehova. (1 Thess. 5:17; Hebr. 10:24, 25) Vi kan alle spørge os selv: ’Kunne jeg forbedre kvaliteten af min tilbedelse af Jehova?’
12. (a) Hvad kan israelitternes røgelsesofre sammenlignes med i dag? (b) Hvad kræves der for at vores bønner kan være som røgelse?
12 Kong David skrev i en salme til Jehova: „Måtte min bøn beredes som røgelse for dit ansigt.“ (Sl. 141:2) Tænk et øjeblik over kvaliteten af dine egne bønner og over hvor ofte du beder til Jehova. Åbenbaringens Bog sammenligner „de helliges bønner“ med røgelse, et passende billede på at antagelige bønner stiger op til Jehova som en vellugtende duft. (Åb. 5:8) I det gamle Israel skulle den røgelse der regelmæssigt blev frembåret på Jehovas alter, være fremstillet efter en helt særlig opskrift, og Jehova ville kun godkende røgelsesofferet hvis det blev bragt i overensstemmelse med de retningslinjer han havde givet. (2 Mos. 30:34-37; 3 Mos. 10:1, 2) Vi kan også være sikre på at Jehova vil lytte til vores oprigtige bønner hvis vi beder på den måde han ønsker.
VI GIVER OG MODTAGER
13, 14. (a) Hvad gjorde Epafroditus og menigheden i Filippi for Paulus, og hvordan betragtede Paulus det? (b) Hvordan kan vi følge Epafroditus’ og filippernes eksempel?
13 De bidrag vi yder for at støtte det verdensomspændende arbejde, kan sammenlignes med et offer, uanset om vi giver meget eller lidt. (Mark. 12:41-44) I det første århundrede sendte menigheden i Filippi Epafroditus til Rom så han kunne sørge for Paulus’ materielle behov. Epafroditus havde øjensynlig en pengegave med til Paulus fra menigheden. Det var ikke første gang filipperne havde vist gavmildhed mod Paulus. Med deres gaver ønskede de at befri Paulus for økonomiske bekymringer så han bedre kunne koncentrere sig om sin tjeneste. Hvordan betragtede Paulus den gave Epafroditus kom med? Han omtalte den som „en vellugtende duft, et velkomment slagtoffer, velbehageligt for Gud“. (Læs Filipperbrevet 4:15-19). Paulus værdsatte i høj grad filippernes kærlige gestus, og det samme gjorde Jehova.
14 Jehova sætter også stor pris på de bidrag vi yder til det verdensomspændende arbejde. Og han har lovet at han vil dække alle vores behov, både de åndelige og de fysiske, hvis vi bliver ved med at sætte Riget først. — Matt. 6:33; Luk. 6:38.
VIS DIN VÆRDSÆTTELSE
15. Hvilke gaver fra Jehova er du taknemmelig for?
15 Det ville tage lang tid at opregne de mange grunde vi har til at være Jehova taknemmelige. Burde vi ikke hver dag takke ham fordi han har givet os livet? Han giver os også alt hvad vi behøver for at opretholde livet — føde, klæder, husly og den luft vi fylder lungerne med. Og på grund af vores tro, som er baseret på nøjagtig kundskab, har vi et sikkert håb. Når vi tænker på det Jehova er, og det han har gjort for os, er det helt på sin plads at vi tilbeder ham og bringer ham lovprisningsofre. — Læs Åbenbaringen 4:11.
16. Hvordan kan vi vise at vi er taknemmelige for Kristi genløsningsoffer?
16 Som vi så i den forrige artikel, er Kristi genløsningsoffer en særlig dyrebar gave fra Gud til menneskeheden. Den er et enestående udtryk for Guds kærlighed til os. (1 Joh. 4:10) Hvordan kan vi vise at vi er taknemmelige for denne gave? Paulus sagde: „Messias’ kærlighed tvinger os nemlig, for denne slutning har vi draget: én er død for alle; . . . og han døde for alle, for at de som lever, ikke længere skal leve for sig selv, men for ham som døde for dem og blev oprejst.“ (2 Kor. 5:14, 15) Paulus sagde i realiteten at hvis vi værdsætter den ufortjente godhed Gud har vist os, vil vi bruge vores liv til at ære ham og hans søn. Vi kan vise Gud og Kristus kærlighed og taknemmelighed ved at være lydige og ved at have et ønske om at forkynde og gøre disciple. — 1 Tim. 2:3, 4; 1 Joh. 5:3.
17, 18. Hvordan har nogle øget deres lovprisningsoffer til Jehova? Nævn et eksempel.
17 Kunne du forbedre det lovprisningsoffer du bringer? Efter at have tænkt over alt det gode Jehova har gjort, er der mange der har følt sig tilskyndet til at foretage forandringer i deres liv så de kan bruge mere tid i forkyndelsesarbejdet eller på andre kristne aktiviteter. Nogle har været i stand til at være hjælpepionerer i en eller flere måneder hvert år, og andre har fået mulighed for at tage pionertjenesten op. Andre igen har kunnet deltage i teokratiske byggeprojekter. Er det ikke glimrende måder at vise sin taknemmelighed på? Hvis vi udfører vores hellige tjeneste med det rette motiv — for at takke Gud og vise ham værdsættelse — vil han betragte den som et antageligt offer.
18 Mange kristne har følt sig i taknemmelighedsgæld til Jehova, og det har været en stærk drivkraft for dem. Det gælder for eksempel en kvinde ved navn Morena. Hun søgte at få svar på sine åndelige spørgsmål både inden for katolicismen, som hun var opdraget i, og i Østens filosofi. Hun fandt dog ingen tilfredsstillende svar. Det var først da hun begyndte at studere Bibelen med Jehovas Vidner at hun fik slukket sin åndelige tørst. Morena var Jehova så taknemmelig for de bibelske svar hun fik på sine spørgsmål, og for den stabilitet dette havde givet hende i livet, at hun ønskede at bruge alle sine kræfter i tjenesten for ham. Straks efter sin dåb blev hun fast hjælpepioner, og så snart hun fik mulighed for det, blev hun almindelig pioner. Det er nu 30 år siden, og Morena er stadig i heltidstjenesten.
19. På hvilke områder kunne du måske bringe Jehova større ofre?
19 Der er selvfølgelig mange trofaste tjenere for Jehova som ikke har mulighed for at være pionerer. Men uanset hvor meget vi kan gøre i tjenesten, kan vi alle bringe åndelige ofre som behager Jehova. Når det gælder vores adfærd, følger vi nøje Bibelens retfærdige principper og husker at vi repræsenterer Jehova alle døgnets 24 timer. Når det drejer sig om vores tro, har vi fuld tillid til at Gud vil gennemføre sine hensigter. Når det gælder gode gerninger, er vi med til sprede den gode nyhed. Lad os i taknemmelighed over alt det Jehova har gjort for os, fortsat bringe ofre til ham af hele vores sjæl.
[Tekstcitat på side 25]
Motiverer Jehovas godhed dig til at forbedre dit lovprisningsoffer?
[Illustration på side 23]
Udnytter du enhver lejlighed til at aflægge et vidnesbyrd?