Hvordan kan vi reagere uselvisk på Guds kærlighed?
„Når det er sådan Gud elskede os, er vi også skyldige at elske hinanden.“ — 1 JOHANNES 4:11.
1, 2. Hvordan kan vi vise at vi reagerer uselvisk på Guds kærlighed?
JEHOVA er den personificerede kærlighed. I den foregående artikel så vi at hans kærlighed kommer til udtryk på mangfoldige måder. Vi drøftede også hvordan Moses, David og Jesus Kristus reagerede uselvisk på disse udtryk for Guds kærlighed. Bør hvert eneste Jehovas vidne ikke ønske at gøre det samme? Jo, afgjort!
2 Hvad skal der til for at man kan sige at vi reagerer uselvisk på Guds kærlighed? Vi må lade ham indtage førstepladsen i vort liv idet vi elsker ham af hele vort hjerte, og af hele vores sjæl, sind og styrke. (Markus 12:29, 30) Det betyder at vi må lade vort liv være centreret om tjenesten for Gud idet vi opbygger et varmt og nært personligt forhold til Jehova. Har vi et inderligt ønske om at tale til vor himmelske Fader i bøn? Beder vi vedholdende og uophørligt? Eller haster vi gennem vore bønner og har måske nogle gange for travlt til at bede? (Romerne 12:12; 1 Thessaloniker 5:17) Henleder vi opmærksomheden på Jehova idet vi lader ham og hans organisation få æren for det vi udretter? (1 Korinther 3:7; 4:7) Har vi den samme indstilling som salmisten der sagde om Gud: „Syv gange om dagen har jeg lovsunget dig.“ — Salme 119:164.
3. Hvordan kan vi reagere uselvisk på Guds kærlighed når vi kommer selskabeligt sammen?
3 Om vi reagerer uselvisk på Guds kærlighed eller ej, kommer blandt andet til udtryk når vi er selskabeligt sammen. Drejer vore samtaler sig så om verdslige eller åndelige anliggender? Ikke dermed sagt at vi skal foretage et seriøst bibelstudium hver gang vi er sammen med vore medkristne. Men vi kan altid lade nogle interessante tanker om åndelige anliggender indgå i vor samtale. Hvad med at fortælle erfaringer fra tjenesten, drøfte et yndet skriftsted, fortælle hvordan vi hver især kom med i sandheden eller fortælle oplevelser der viser hvordan Gud kærligt tager sig af os!
4. Hvordan bør vi reagere hvis vi bliver skuffede over at vi ikke får visse tjenesteprivilegier?
4 Hvis vi bliver forbigået i forbindelse med tjenesteprivilegier inden for Jehovas organisation, kan vi også vise i hvilken grad vi værdsætter Guds kærlighed. Hvordan reagerer vi? Hvis vi hovedsagelig er optaget af at ære Jehova, vil vi erkende at Gud sandsynligvis vil få lige megen ære uanset hvem der har et bestemt tjenesteprivilegium. (Jævnfør Lukas 9:48.) Men hvis vi er upassende optaget af at fremme vort eget navn, vil vi blive ulykkelige hvis vi tilsyneladende er blevet forbigået. Vi bør huske at Jehova elsker os og at han måske ved at vi ikke i øjeblikket er i stand til at bære den byrde der følger med en bestemt teokratisk ansvarsopgave. Han velsigner os sikkert rigt på andre områder; og den kærlighed han derved viser os, bør få os til at bevare vor åndelige ligevægt. — Ordsprogene 10:22.
Elsk retfærdighed, had lovløshed
5. Hvilken indvirkning bør Guds kærlighed have på vor adfærd?
5 At Gud har vist os kærlighed bør motivere os til at efterligne Kristus ved at elske retfærdighed og hade lovløshed. (Hebræerne 1:9) Sandt nok kan vi ikke gøre dette til fuldkommenhed sådan som Jesus gjorde. Men vi kan bestræbe os for i videst muligt omfang at være hellige, ærlige og lovlydige, vor ufuldkommenhed taget i betragtning. For at nå dette mål må vi ikke blot opelske kærlighed til det der er godt og retfærdigt; vi må også opdyrke had til det onde, ja afsky det. Som apostelen Paulus siger: „Afsky det onde, hold jer til det gode.“ (Romerne 12:9) „Afsky“ er et meget stærkt ord der betyder „at betragte med voldsom ulyst“. — Webster’s New Collegiate Dictionary.
6. Hvad vil hjælpe os til at modstå de fristelser som verden, vort eget syndige kød og Djævelen udsætter os for?
6 Hvad kan hjælpe os til at modstå de fristelser som verden, vort eget syndige kød og Djævelen udsætter os for? Loyalitet mod Jehova Gud, der giver os denne indtrængende opfordring: „Vær viis, min søn, og lad mit hjerte fryde sig, så jeg kan svare den der smæder mig.“ (Ordsprogene 27:11) Ja, loyalitet over for Jehova vil motivere os til at vælge den kloge kurs at hade det som han hader. Og uanset hvor spændende eller behageligt det måtte synes at overtræde en af Guds love, må vi ustandselig minde os selv om at det ikke er det værd. (Galaterne 6:7, 8) Menneskehjertet er forræderisk, underfundigt og svigefuldt, hvilket vi mindes om i Jeremias 17:9. Et kristent hjerte elsker det der er godt, smukt og rent. Men nogle gange får vor syndige tilbøjelighed også hjertet til at ønske noget der er ondt. Som i tilfældet med israelitterne, der tilbad Jehova men alligevel beholdt „offerhøjene“ til afgudsdyrkelse, kan vort hjerte også vise sig at være selvisk og svigefuldt. (1 Kongebog 22:43; 5 Mosebog 12:2) Vort ufuldkomne hjerte vil måske søge at finde på undskyldninger for at give os lejlighed til at synde. Det vil måske forsøge at bagatellisere alvoren af den forkerte handling vi fristes til at begå. Eller vort hjerte forsøger at overbevise os om at den straf vi vil få, kun vil være midlertidig.
7. Hvorfor bør vi vogte os for at længes efter det der er ondt?
7 Værdsættelsen af Guds kærlighed vil få os til at vogte os for at længes efter det der er ondt, som for eksempel kønslig umoralitet, og det hvad enten man er gift eller ugift. Ofte er det der er begyndt som en tilsyneladende harmløs flirt, resulteret i at to kristne er blevet så følelsesmæssigt engageret i hinanden at de har syndet og har måttet udstødes. Selv ældste, som skulle være udadlelige eksempler for hjorden, er kommet til kort på dette område. — Jævnfør Første Kongebog 15:4, 5.
8. Hvilket manende eksempel har Paulus sat for os, og hvordan kan dette illustreres?
8 Lad os engang betragte apostelen Paulus’ eksempel. Skønt han fik den forret at modtage overnaturlige syner og guddommelig inspiration, og skønt han besad mirakuløse evner, måtte han ’banke løs på sit legeme’, ja kæmpe hårdt for at vinde kampen over sine syndige tilbøjeligheder. Tør vi vove at anstrenge os mindre? (Romerne 7:15-25; 1 Korinther 9:27) Det er som befinder vi os i en lille robåd på en flod med en rivende strøm der trækker os hen mod et vandfald. For at undgå katastrofen må vi ro alt hvad vi kan imod den stærke strøm. Vi synes måske ikke at vi bevæger os særlig meget fremad, men så længe vi bliver ved med at ro ihærdigt, vil vi undgå at blive knust i vandfaldet. Den kærlighed Jehova Gud har vist os bør få os til at gøre vort yderste for at være loyale over for ham ved at hade lovløshed og elske retfærdighed.
Vis broderkærlighed
9. Hvilken vejledning giver apostelen Johannes os i forbindelse med at vise broderkærlighed?
9 Guds kærlighed bør også få os til at vise vore brødre kærlighed, ligesom Jesus Kristus viser sine disciple kærlighed. (Johannes 13:1) Apostelen Johannes’ ord er derfor meget passende: „Kærligheden består i dette: ikke i at vi har elsket Gud, men i at han elskede os og udsendte sin søn som sonoffer for vore synder. I elskede, når det er sådan Gud elskede os, er vi også skyldige at elske hinanden.“ (1 Johannes 4:10, 11) Jesus sagde ligeud at hans disciple skulle kendes på at de havde kærlighed til hinanden. — Johannes 13:34, 35.
10, 11. Nævn nogle måder hvorpå vi kan vise broderkærlighed.
10 Vi ved at kristne bør vise broderkærlighed. Men lad os alligevel minde hinanden om de forskellige måder hvorpå vi kan vise denne kristuslignende kærlighed. En sådan kærlighed vil hjælpe os til at overvinde forskelligheder som følge af race, nationalitet, uddannelsesmæssig og kulturel baggrund eller økonomisk status. Desuden vil broderkærligheden få os til at komme sammen ved møder. Hvis vi virkelig elsker vore brødre vil vi ikke lade dårligt vejr eller en smule utilpashed berøve os den glæde der er forbundet med at komme sammen og opmuntre hinanden. (Romerne 1:11, 12) Broderkærligheden vil desuden få os til at forberede os godt til møderne og tage aktivt del i dem, så vi kan opmuntre hinanden til kærlighed og gode gerninger. — Hebræerne 10:23-25.
11 Vi kan også hjælpe vore brødre i forkyndelsen. Det er blevet bemærket at ældste og menighedstjenere ofte arbejder sammen i tjenesten fra hus til hus eller går alene. Med lidt planlægning kunne de måske tilbyde at samarbejde med de forkyndere der har brug for hjælp. Ved på denne måde at vise kærlighed vil de ældstes og menighedstjenernes forkyndelse kunne tjene et tosidigt formål. Måske kunne de også tage en ny forkynder med på et bibelstudium. — Romerne 15:1, 2.
12. Hvordan skal vi forstå Første Johannesbrev 3:16-18?
12 Vores kærlighed vil også bevæge os til at hjælpe de af vore brødre der måske lider nød i materiel henseende. Apostelen Johannes skrev: „Ved dette har vi lært kærligheden at kende, at Han satte sin sjæl til for os; og vi er skyldige at sætte vore sjæle til for brødrene. Men den der har denne verdens midler at leve af og ser sin broder lide nød og dog lukker sin inderlige medfølelses dør for ham, hvorledes kan Guds kærlighed forblive i ham? Børnlille, lad os ikke elske med ord, heller ikke med tungen, men i gerning og sandhed.“ (1 Johannes 3:16-18) Det er måske ikke aktuelt i øjeblikket at vi skal sætte vor sjæl til for vore brødre, men til tider har vi mulighed for at give udtryk for vor kærlighed til dem på andre måder, ikke blot i ord men også i gerning. Der er ikke noget forkert i at elske vore brødre i ord, men vi vil ikke kun lade vores kærlighed komme til udtryk på denne måde når de lider materiel nød. Jesu udsagn om at „der er mere lykke ved at give end ved at modtage“ gælder også det at yde materiel hjælp. — Apostelgerninger 20:35.
13. (a) Hvilke grundlæggende sandheder har vi lært gennem Jehovas synlige organisation? (b) Hvad har Charles Taze Russell meget rigtigt skrevet?
13 Vi har også mulighed for at vise kærlighed til de brødre der fører an i menigheden eller inden for Jehovas verdensomspændende synlige organisation. Dette indebærer at vi er loyale over for „den trofaste og kloge træl“. (Mattæus 24:45-47) Det er en kendsgerning at uanset hvor meget vi har læst i Bibelen, ville vi aldrig have lært sandheden at kende på egen hånd. Vi ville aldrig have fundet frem til sandheden om Jehova, hans hensigter og egenskaber, til betydningen og vigtigheden af hans navn, Riget, Jesu genløsning og forskellen mellem Guds organisation og Satans, eller fundet ud af hvorfor Gud har tilladt ondskaben. Det forholder sig som Vagttårnsselskabets første præsident, Charles Taze Russell, skrev i 1914: „Er vi ikke et velsignet og lykkeligt folk? Er vor Gud ikke trofast? Hvis nogen kender noget der er bedre, så lad ham gå over til det. Hvis nogen af jer nogen sinde finder noget der er bedre, håber vi I vil fortælle os det. Vi kender ikke noget der er bedre, nej ikke engang halvt så godt, som det vi har fundet i Guds ord. . . . Ingen tunge eller pen kan beskrive den fred, den glæde og den velsignelse som en nøjagtig kundskab om den sande Gud har bibragt vore hjerter og liv. Beretningen om Guds visdom, retfærdighed, magt og kærlighed tilfredsstiller til fulde vore sind og vore hjerter. Vi behøver ikke at søge længere. Vi ønsker os intet andet end at se denne vidunderlige beretning i et endnu klarere lys.“ (The Watch Tower for 15. december 1914, side 377, 378) Ja, hvor er disse ord sande!
Hjælp dem udenfor
14. Hvordan bør Guds kærlighed få os til at handle over for dem udenfor?
14 Den kærlighed Gud har vist os, bør også få os til at vise dem uden for menigheden næstekærlighed. Hvordan kan vi gøre dette? Under visse omstændigheder kan der måske være behov for at vi hjælper dem rent materielt. Men hvad der er langt vigtigere er at vi viser dem næstekærlighed ved at fortælle dem den gode nyhed om Guds rige og hjælper dem der elsker retfærdighed, til at blive Jesu Kristi disciple. Tager vi regelmæssigt del i den offentlige forkyndelse? Eller forsømmer vi tjenesten? Er den blevet noget af en rutine for os? Yder vi blot en symbolsk indsats? Eller er det virkelig kærlighed til næsten der får os til at forkynde? Viser vi empati? Er vi tålmodige med folk og giver dem lov til at udtale sig? Opmuntrer vi dem til at give udtryk for hvad de mener? Ja, i stedet for at vi selv taler uafbrudt, så lad os i næstekærlighed lytte og føre gode bibelske samtaler med dem vi møder i forkyndelsen.
15. (a) Hvorfor er „uformel forkyndelse“ et bedre udtryk end „tilfældige vidnesbyrd“? (b) Hvorfor er det godt at benytte sig af de muligheder vi har for at forkynde uformelt?
15 Gør vi alt hvad vi kan for at benytte os af mulighederne for at aflægge uformelle vidnesbyrd? Det er værd at bemærke at der ikke blot er tale om tilfældige vidnesbyrd, som om denne forkyndelse slet ikke er planlagt eller kun har ringe betydning. Uformelle vidnesbyrd er meget vigtige, og kærlighed til vore medmennesker bør tilskynde os til at deltage i denne form for tjeneste. Sådanne vidnesbyrd bærer ofte god frugt. Da en broder overværede et af Jehovas Vidners stævner i Norditalien, tog han hen på et værksted for at få en forlygte på sin bil skiftet ud. Mens han ventede forkyndte han for de tilstedeværende og gav dem nogle løbesedler med invitation til det offentlige foredrag om søndagen. Ved et internationalt stævne i Rom året efter kom en broder som denne forkynder ikke kendte, hen og hilste hjerteligt på ham. Hvem var denne broder? Jo, det var en af de mænd som han havde givet en løbeseddel i værkstedet et år forinden! Manden var taget hen for at høre det offentlige foredrag og havde bedt om at få et bibelstudium. I dag er både han og hans kone indviede vidner for Jehova. Der er ingen tvivl om at uformel forkyndelse kan vise sig at være meget lønnende.
Bliv ved med at værdsætte Guds kærlighed
16. Hvilke spørgsmål kan vi stille os selv?
16 Jehova har i rigt mål vist sine skabninger kærlighed. Som vi har set findes der gode eksempler i Bibelen på nogle der har reageret uselvisk på Guds kærlighed. Den inspirerede salmist skrev meget passende: „Lad dem takke Jehova for hans loyale hengivenhed og for hans undergerninger mod menneskesønnerne.“ (Salme 107:8, 15, 21, 31) Vover vi at tage imod Guds ufortjente godhed og forfejle hensigten med den? Måtte det aldrig ske! (2 Korinther 6:1) Lad os derfor hver især spørge os selv: ’Værdsætter jeg virkelig den kærlighed som Gud indtil nu har vist mig, i sikker forvisning om at jeg også i fremtiden vil nyde godt af hans kærlighed? Motiverer det mig til at elske Jehova af hele mit hjerte, min sjæl, mit sind og min styrke? Drejer mit liv sig om tjenesten for Gud? Elsker jeg retfærdighed og hader lovløshed? Viser jeg kærlighed til mine brødre? Hvor meget bestræber jeg mig for at følge lige i Jesu fodspor hvad min tjeneste angår?’
17. Hvad vil resultatet blive hvis vi reagerer uselvisk på Jehova Guds kærlighed?
17 Der er mange måder hvorpå vi kan give udtryk for at vi er oprigtigt taknemmelige for alle de udtryk for kærlighed Gud har vist os. Ved at benytte os af enhver mulighed for at vise vor værdsættelse af Guds kærlighed, vil vi glæde vor himmelske Faders hjerte, være til gavn for andre, samt opnå glæde, fred og tilfredshed. Lad os derfor fortsætte med at reagere uselvisk på Guds kærlighed.
Hvad vil du svare?
◻ Hvad kræver det at reagere uselvisk på Guds kærlighed?
◻ Hvordan kan vi modstå fristelser?
◻ Hvordan kan vi vise broderkærlighed?
◻ Hvordan bør Jehovas kærlighed tilskynde os til at handle over for vor næste?
[Illustration på side 17]
Vi må kæmpe mod syndige tilbøjeligheder hvis vi skal undgå en katastrofe
[Illustration på side 18]
Ældste viser broderkærlighed ved at arbejde sammen med andre i forkyndelsen
[Illustration på side 19]
Den første af Vagttårnsselskabets præsidenter, Charles Taze Russell, gjorde opmærksom på den glæde, fred og velsignelse som kun Gud kan give