En prøve på kærlighedens ægthed
HVAD kommer du til at tænke på når du læser disse ord? Forfølgelse og trængsler, eller måske martyrium? I et brev til de kristne i det gamle Korinth skrev apostelen Paulus at han ville ’prøve deres kærligheds ægthed’. Også i vore dage bliver Jehovas folk sat på en sådan prøve. Hvordan? Vi kan finde svaret ved at undersøge baggrunden for Paulus’ ord.
Hvad prøven bestod i
To årtier efter kristendommens grundlæggelse var menigheden i Jerusalem kommet i stor materiel nød. På grund af den modstand og fordom de kristne mødte her i jødedommens højborg havde de i årenes løb „udholdt megen kamp under lidelser“ og tilmed været udsat for at ’man røvede hvad de ejede’. (Hebræerne 10:32-34) De havde et stort behov for hjælp udefra.
Deres ikkejødiske brødre burde have følt sig bevæget til at afhjælpe deres nød. Ret beset stod de jo ’i gæld’ til de kristne i Jerusalem. For var det ikke fra Jerusalem at den gode nyhed var blevet udbredt til hedningerne? Paulus ræsonnerede som så: „Hvis de jødiske kristne har delt deres åndelige rigdomme med hedningerne, er hedningerne selvfølgelig forpligtede til at bidrage til at dække deres materielle behov.“ — Romerne 15:27, The New English Bible.
En indsamling sættes i gang
Det styrende råd havde pålagt Paulus at ’huske de fattige kristne’. (Galaterne 2:10) Han skrev derfor følgende til de kristne i Europa og Lilleasien angående situationen i Jerusalem: „Angående indsamlingen til de hellige, gør da I også sådan som jeg har givet besked om til menighederne i Galatien. Lad enhver af jer hver første dag i ugen lægge noget til side derhjemme, alt efter hvad han har råd til, for at der ikke først skal finde indsamlinger sted når jeg kommer.“ — 1 Korinther 16:1, 2.
Ved at budgettere på denne måde ville ingen føle sig tvunget eller presset når indsamlingen fandt sted. Brødrene behøvede ikke at frygte for at deres pengebidrag blev misbrugt eller ødslet bort, for kun ’godkendte mænd’ fik lov til at hente de indsamlede midler — om nødvendigt i følgeskab med Paulus selv. — 1 Korinther 16:3-5.
Hvordan reagerede korintherne nu? Skønt brødrene tilsyneladende reagerede gunstigt på Paulus’ opfordring, blev pengene åbenbart aldrig sendt af sted. (2 Korinther 8:6, 10, 11) Måske havde menighedens ældste nok at gøre med at tage sig af splittelserne, umoraliteten og de andre problemer Paulus havde skrevet til dem om.
’Overflod af velgørenhed’
Hvorom alting er, skrev Paulus i sit andet brev til korintherne: „Nu, brødre, gør vi jer opmærksomme på den ufortjente godhed fra Gud som er blevet skænket Makedoniens menigheder, så deres overflod af glæde og deres dybe fattigdom under en stor prøve med megen trængsel har fået deres gavmildheds rigdom til at strømme over. For efter evne, ja, jeg vidner, over evne gav de, idet de på eget initiativ blev ved med meget indtrængende at bede os om at måtte øve velgørenhed og få en andel i hjælpen til de hellige. Og det ikke blot som vi havde håbet, nej, først gav de sig selv til Herren og til os ved Guds vilje. Dette har fået os til at opmuntre Titus til at fuldende dette samme velgørenhedsarbejde fra jeres side, ligesom han også har været den der påbegyndte det iblandt jer. Ja, ligesom I har overflod af alt, af tro og ord og kundskab og al alvor og iver og af denne vor kærlighed til jer, måtte I da også have en overflod af denne velgørenhed.“ — 2 Korinther 8:1-7.
De selvopofrende makedonieres eksempel gav korintherne stof til eftertanke. Korinth var kendt for sin legendariske rigdom, luksus og handel. Selv om nogle af brødrene måske har haft små kår, har menigheden som et hele uden tvivl været bedre stillet end de makedoniske brødre med „deres dybe fattigdom“. Alligevel havde makedonierne givet „over evne“. De behøvede ingen opfordringer, men ’bad’ ligefrem ’indtrængende’ Paulus om at måtte bidrage til indsamlingen! Dette vidnede om at de kristne i Makedonien ’gav sig selv til Herren [i uforbeholden indvielse] og til os [Paulus og hans rejsefæller]’, idet de adlød deres teokratiske anvisninger.
En prøve på deres kærlighed og gavmildhed
Ville korintherne også blive bevæget til ’en overflod af velgørenhed’? Under sit første ophold i Korinth havde Paulus måttet ernære sig som teltmager. (Apostelgerninger 18:1-3) Selv da der blev dannet en menighed i byen, valgte han at forsørge sig selv og afstod fra at bruge sin „myndighed“ som missionær på heltidsbasis til at modtage økonomisk støtte. — 1 Korinther 9:3-12.
Bibelkommentatoren Thomas Scott siger: „Måske havde han bemærket en brist i de kristne korintheres indstilling som gjorde at han afslog at modtage nogen som helst støtte fra dem.“ På grund af påvirkningen fra den selviske materialisme der omgav dem, havde de relativt velstående korinthere måske slet ikke lyst til at vise gavmildhed. Eller Paulus kan have frygtet for at de forretningssindede korinthere skulle drage hans motiver i tvivl hvis han tog imod økonomisk hjælp, måske fordi der ligesom i Thessalonika var nogle arbejdssky elementer i menigheden som søgte et påskud for at leve af deres trosfællers godgørenhed. — 2 Thessaloniker 3:7-12.
Hvordan det end forholdt sig valgte Paulus og hans ledsagere altså at forsørge sig selv for ikke at „lægge nogen hindring i vejen for den gode nyhed om Messias“. (1 Korinther 9:12) En overgang manglede Paulus imidlertid til dagen og vejen, og dette kom de fattige brødre i Filippi for øre. Paulus skrev til korintherne: „Andre menigheder har jeg udplyndret ved at tage imod forplejning for at kunne tjene jer; og da jeg var nærværende hos jer og jeg kom i nød, lå jeg ikke en eneste til byrde, for brødrene der kom fra Makedonien [åbenbart Filippi] afhjalp rigeligt min mangel. Ja, på enhver måde har jeg holdt mig fra og vil fortsat holde mig fra at ligge jer til byrde.“ — 2 Korinther 11:8, 9; jævnfør Filipperbrevet 4:15, 16.
Paulus sagde ganske vist at han ikke ville „tage imod forplejning“ fra korintherne. Men da han og hans rejsefæller afslog at tage imod den filippiske kvinde Lydias gæstfrihed ’pressede hun dem ligefrem’. (Apostelgerninger 16:15) Tænkte korintherne mon lige så meget på Paulus’ ve og vel? Uanset om de gjorde det eller ej, indså Paulus at den situation menigheden i Jerusalem befandt sig i, gav korintherne lejlighed til at vise om de stadig var påholdende eller om de var blevet mere gavmilde. Han formanede dem derfor:
„Det er ikke som en befaling til jer at jeg siger dette, men for . . . at prøve jeres kærligheds ægthed. For det er ikke meningen at det skal være let for andre og vanskeligt for jer, men at jeres overflod, ved hjælp af en udligning på nuværende tidspunkt skal afhjælpe deres mangel, for at deres overflod en anden gang kan afhjælpe jeres mangel, så der kan finde en udligning sted. Som der står skrevet: ’Den med meget, havde ikke for meget, og den med lidt, havde ikke for lidt.’“ — 2 Korinther 8:8, 13-15.
Korintherne bestod tilsyneladende prøven, for nogen tid efter skrev Paulus: „De der er i Makedonien og Achaia [hvor Korinth lå] har nemlig besluttet i fællesskab at give et bidrag til de fattige blandt de hellige i Jerusalem.“ — Romerne 15:26.
Lignende prøve i dag
Hvordan klarer vi de prøver på vor kærlighed og gavmildhed vi i dag kommer ud for? Vi lever nu i „kritiske tider som er vanskelige at klare“. (2 Timoteus 3:1-5) Mange af os er tynget af økonomiske byrder, eller føler os presset på grund af „kødets begær og øjnenes begær og praleriet med de midler man har at leve af“. (1 Johannes 2:16) Det er så let at være sig selv nok, at være ligeglad med andres behov!
I det store og hele har Jehovas vidner klaret disse prøver på deres broderkærlighed på en enestående måde. Den 3. marts 1985 blev Santiago i Chile for eksempel ramt af et jordskælv. I hundredvis af brødre mistede deres hjem og ejendele. Straks sendte menighederne nødhjælp af sted. Brødrene fortæller: „I løbet af få timer begyndte nogle at komme med fødevarer, tøj, tæpper og andet nyttigt.“ Der kom hjælp fra hele verden. Noget lignende er sket adskillige gange i årenes løb.
Men vi behøver ikke at vente på at der skal indtræffe en katastrofe for at vise vores broderkærlighed. Hvis medkristne er i nød, kan vi være med til at dække deres behov, i stedet for blot at sige: „Hold jer varme og mætte“. (Jakob 2:15, 16) Og hvad med dem i heltidstjenesten som „skal leve af den gode nyhed“? Lige så lidt som Paulus hverken forventer eller beder de om at blive understøttet økonomisk af dem de betjener. Alligevel har mange vist gavmildhed mod disse, der jo arbejder for at ’så noget åndeligt’ til deres gavn. — 1 Korinther 9:11, 14.
Men hvad med behovet for bidrag til Jehovas Vidners verdensomspændende organisation? Jehovas Vidners Årbog 1989 oplyser: „I løbet af tjenesteåret 1988 brugte Vagttårnets Selskab 29.834.676,97 dollars til at understøtte specialpionerer, missionærer og rejsende tilsynsmænd i deres tildelte distrikter.“ Der blev også ofret store pengesummer på at købe og vedligeholde bygninger, udstyr, maskineri — for ikke at tale om leveomkostningerne for den verdensomspændende betelfamilie, som nu tæller over 9000 medlemmer! Desuden er der for tiden 18 bygge- og renoveringsprojekter i gang på afdelingskontorerne og 19 på hovedkontoret i Brooklyn, New York. Er du med til at finansiere dette verdensomfattende arbejde?
Ligesom i det første århundrede er alle med til at bære dette ansvar, også de som ikke er så velstillede, men som med deres små bidrag tilsammen udgør Selskabets vigtigste økonomiske støtter. Nogle har fundet det nyttigt at følge vejledningen i Første Korintherbrev 16:2 og budgettere med et fast bidrag til den lokale rigssal. Andre ønsker måske at sende pengene direkte til Vagttårnets afdelingskontor.
Vær forvisset om at Jehova husker dem der ved deres gavmildhed beviser deres kærligheds ægthed. Gå ikke glip af velsignelserne! Paulus lovede: „Endvidere er Gud i stand til over for jer at lade al sin ufortjente godhed strømme over, så at I, samtidig med at I altid fuldt ud kan klare jer selv med alt, kan have rigeligt til enhver god gerning.“ — 2 Korinther 9:8.
[Ramme på side 26]
HVORDAN NOGLE GIVER BIDRAG TIL RIGETS ARBEJDE
◻ Gaver: Frivillige pengebidrag kan sendes direkte til Vagttårnet, Stenhusvej 28, 4300 Holbæk, giro 6 40 34 68. Andre værdier, for eksempel fast ejendom, smykker og værdigenstande i øvrigt, kan også gives som bidrag. Sådanne gaver bør være ledsaget af et brev eller en meddelelse der ganske kort oplyser at det er et bidrag uden klausuler.
◻ Livsforsikringer: Vagttårnets Selskab kan anføres som den til hvis fordel en livsforsikring er tegnet. I sådanne tilfælde bør Selskabet altid informeres på forhånd.
◻ Forvaltningsformue: Indeståender på bankkonti kan i
lighed med værdipapirer betros Selskabet, sådan at afkastet kommer Rigets arbejde til gode. Også i disse tilfælde bør Selskabet underrettes på forhånd.
◻ Testamenter: Ejendomme eller penge kan testamenteres til Vagttårnets Selskab i kraft af et juridisk gyldigt testamente. Det vil være praktisk at Selskabet og eventuelt menigheden modtager en kopi af dette dokument.
Man kan få yderligere oplysninger og råd vedrørende gaver og testamenter ved at spørge menighedens ældste eller ved at skrive til Vagttårnet, Stenhusvej 28, 4300 Holbæk.