Måtte Jehova huske det til gunst for dig
„Husk . . . dette til gunst for mig, min Gud. . . . Min Gud, husk det til gunst for mig.“ — Nehemias 13:22, 31.
1. Hvad vil hjælpe Guds indviede tjenere til at aflægge regnskab over for Gud med god samvittighed?
JEHOVAS tjenere har al den hjælp de behøver for at kunne aflægge regnskab over for ham med god samvittighed. Det skyldes at de som en del af Guds jordiske organisation har et nært forhold til ham. Han har åbenbaret sin hensigt for dem, og han har hjulpet dem og givet dem åndelig kundskab ved hjælp af sin hellige ånd. (Salme 51:11; 119:105; 1 Korinther 2:10-13) I betragtning heraf opfordrer Jehova sine jordiske tjenere til at aflægge regnskab for sig selv over for ham, både for det de er og for det de med hans hellige ånds hjælp udretter.
2. (a) Hvilket regnskab kunne Nehemias aflægge for sig selv over for Gud? (b) Hvordan sluttede Nehemias den bog i Bibelen der bærer hans navn?
2 Nehemias, der var mundskænk for perserkongen Artaxerxes den Langhåndede, kunne aflægge Gud regnskab med god samvittighed. (Nehemias 2:1) Nehemias blev jødernes landshøvding og genopbyggede Jerusalems mur trods farer og fjendernes anslag. Han viste nidkærhed for den sande tilbedelse ved at håndhæve Guds lov og tage sig af de undertrykte. (Nehemias 5:14-19) Nehemias tilskyndede levitterne til fortsat at rense sig, at holde vagt ved portene og hellige sabbatsdagen. Han kunne derfor bede: „Husk også dette til gunst for mig, min Gud, og hav medynk med mig i din store loyalitet.“ Nehemias sluttede også meget passende sin guddommeligt inspirerede bog med ordene: „Min Gud, husk det til gunst for mig.“ — Nehemias 13:22, 31.
3. (a) Hvad kan vi lære af Nehemias? (b) Hvilke spørgsmål kan vi stille os selv når vi tænker på Nehemias’ eksempel?
3 Nehemias var en retskaffen mand der søgte at gøre det der var til gavn for andre. Han var gudfrygtig og nidkær for den sande tilbedelse. Desuden var han taknemmelig for de forrettigheder han fik i tjenesten for Gud, og kunne aflægge regnskab over for ham med god samvittighed. Når vi tænker på det eksempel han satte, kan vi spørge os selv: ’Hvordan betragter jeg de forrettigheder og ansvarsopgaver Jehova har betroet mig? Hvilket regnskab kan jeg aflægge over for Jehova Gud og Jesus Kristus?’
Kundskab forpligter
4. Hvilken befaling gav Jesus sine disciple, og hvad gjorde de der var „ret indstillet til evigt liv“?
4 Jesus gav sine disciple følgende påbud: „Gå . . . ud og gør disciple af folk af alle nationerne, idet I døber dem . . . og idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer.“ (Mattæus 28:19, 20) Man skulle altså gøre folk til disciple ved at undervise dem. De der blev undervist og som var „ret indstillet til evigt liv“, ville ligesom Jesus lade sig døbe. (Apostelgerninger 13:48; Markus 1:9-11) De ville af hjertet ønske at holde alt det Jesus havde befalet. Ved at tilegne sig nøjagtig kundskab og derved lære Gud at kende, og ved at leve efter det de lærte, ville de kunne nå dertil at de ønskede at indvi sig til ham. — Johannes 17:3.
5, 6. Hvordan skal vi forstå det der siges i Jakob 4:17? Belys med et eksempel.
5 Jo større bibelkundskab vi har, jo bedre er grundlaget for vor tro. Vort ansvar over for Gud bliver også større. I Jakob 4:17 læser vi: „Den der ved hvad der er ret at gøre og dog ikke gør det, for ham er det at synde.“ Jakob når til denne slutning efter at have omtalt at nogle pralede i stedet for at sætte hele deres lid til Gud. Hvis man ved at man ikke kan udrette noget af varig betydning uden Jehovas hjælp, men ikke handler i overensstemmelse hermed, er det det samme som at synde. Men Jakobs ord kan også gælde undladelsessynder. I Jesu lignelse om fårene og gederne fordømmes gederne ikke fordi de gør noget forkert, men fordi de undlader at hjælpe Kristi brødre. — Mattæus 25:41-46.
6 En mand der studerede Bibelen med Jehovas Vidner, gjorde kun få fremskridt, åbenbart fordi han ikke holdt op med at ryge selv om han vidste at han burde. En ældstebroder bad ham læse Jakob 4:17. Efter at have talt om betydningen af dette skriftsted sagde ældstebroderen: „Selv om du ikke er døbt, skal du stå til regnskab for det du gør, og må tage det fulde ansvar for din beslutning.“ Manden reagerede glædeligvis positivt på vejledningen, holdt op med at ryge og kvalificerede sig inden længe til at blive døbt som symbol på sin indvielse til Jehova Gud.
Vi skal aflægge regnskab for vor tjeneste
7. Hvordan kan vi vise vor taknemmelighed for ’kundskaben om Gud’?
7 Vi bør have et stærkt ønske om at behage Skaberen. En af de måder hvorpå vi kan vise at vi er taknemmelige for ’kundskaben om Gud’, er ved at adlyde befalingen om at ’gøre disciple’ af Guds søn, Jesus Kristus. Derved viser vi også vor kærlighed til Gud og næsten. (Ordsprogene 2:1-5; Mattæus 22:35-40) Ja, vor kundskab om Gud gør os ansvarlige over for ham, og vi må betragte vore medmennesker som potentielle disciple.
8. Hvordan ved vi at Paulus var klar over at han skulle stå Gud til regnskab for sin tjeneste?
8 Apostelen Paulus vidste at man ved helhjertet at tage imod den gode nyhed og adlyde den kan opnå frelsen, hvorimod de der afviser den, vil blive udslettet. (2 Thessaloniker 1:6-8) Han følte derfor at han skulle stå Jehova til regnskab for sin tjeneste. Paulus og hans medarbejdere satte faktisk så stor pris på deres tjeneste at de omhyggeligt undgik alt hvad der kunne give det indtryk at de havde økonomisk vinding af den. Desuden følte Paulus sig tilskyndet til at sige: „Når jeg nu forkynder den gode nyhed, giver det mig ingen grund til at rose mig, for det er pålagt mig som en nødvendighed. Ja, ve mig om jeg ikke forkyndte den gode nyhed.“ — 1 Korinther 9:11-16.
9. Hvad er alle kristne forpligtede til?
9 Som Jehovas indviede tjenere ’er det pålagt os som en nødvendighed at forkynde den gode nyhed’. Vi har fået til opgave at forkynde budskabet om Riget. Vi påtog os dette ansvar da vi indviede os til Gud. (Jævnfør Lukas 9:23, 24.) Vi er så at sige forpligtede til at forkynde. Paulus sagde: „Både over for grækere og over for barbarer, både over for vise og over for uforstandige er jeg forpligtet: derfor er jeg for mit vedkommende ivrig efter at forkynde den gode nyhed også for jer i Rom.“ (Romerne 1:14, 15) Paulus følte sig forpligtet til at forkynde så folk kunne høre den gode nyhed og blive frelst. (1 Timoteus 1:12-16; 2:3, 4) Han sled derfor i det for at fuldføre sit hverv og på den måde opfylde sin forpligtelse over for sine medmennesker. Som kristne har vi den samme forpligtelse. En af de vigtigste måder hvorpå vi viser vor kærlighed til Gud, til hans søn og til næsten, er ved at forkynde om Riget. — Lukas 10:25-28.
10. Hvordan har nogle udvidet deres tjeneste?
10 Noget der kan hjælpe os til at aflægge regnskab med god samvittighed, er at vi bruger vore evner til at udvide vor tjeneste. Det kan illustreres med et eksempel. I de senere år er folk fra mange forskellige lande flyttet til England. For at kunne forkynde den gode nyhed for disse fremmede er over 800 pionerer (heltidsforkyndere) og i hundredvis af andre forkyndere i færd med at lære et andet sprog. Det har givet forkyndelsen et vældigt incitament. En pioner der underviser en klasse i kinesisk, har sagt: „Jeg havde aldrig forestillet mig at jeg skulle undervise andre forkyndere i mit sprog så de kunne gøre brug af det i forkyndelsen. Det er meget tilfredsstillende!“ Kunne du udvide din tjeneste på lignende måde?
11. Hvad blev resultatet da en kristen forkyndte uformelt?
11 Vi ville sikkert alle gøre hvad vi kunne for at redde nogen fra at drukne. På samme måde er Jehovas tjenere ivrige efter at bruge deres evner til at forkynde ved enhver lejlighed. For nylig sad en forkynder ved siden af en dame i en bus og talte med hende om Bibelen. Damen var begejstret for det hun hørte og stillede mange spørgsmål. Da forkynderen skulle til at stige af bussen, bad damen hende indtrængende om i stedet at tage med hende hjem, da hun stadig havde mange spørgsmål. Det gik forkynderen med til. Hvad blev resultatet? Der blev oprettet et bibelstudium, og seks måneder senere blev damen udøbt forkynder. Inden længe ledede hun selv seks hjemmebibelstudier. En stor belønning for at bruge sine evner i tjenesten for Riget.
12. Hvordan kan vi bruge vore evner på en god måde i forkyndelsen?
12 Vi kan gøre god brug af vore evner som forkyndere ved blandt andet at anvende bogen Kundskab der fører til evigt liv. I april 1996 havde Jehovas Vidners Styrende Råds redaktionsudvalg givet tilladelse til at udgive ’Kundskabsbogen’ på over 140 sprog, og på samme tidspunkt var der allerede blevet trykt 30.500.000 eksemplarer på 111 sprog. Denne bog er skrevet med henblik på at hjælpe dem vi studerer Bibelen med, til at lære tilstrækkeligt om Gud ord og hensigter til at de kan indvi sig til Jehova og lade sig døbe. Da forkynderne ikke skal lede hjemmebibelstudier med den samme elev i mange år, har de mulighed for at studere med flere interesserede eller have en større andel i hus-til-hus-forkyndelsen og andre former for tjeneste. (Apostelgerninger 5:42; 20:20, 21) I bevidstheden om at de skal stå Gud til regnskab, gør de folk opmærksomme på de advarsler Gud har ladet nedskrive. (Ezekiel 33:7-9) Men de ønsker først og fremmest at ære Jehova og hjælpe så mange som muligt til at lære den gode nyhed at kende i den korte tid der endnu er tilbage for denne onde tingenes ordning.
Hvordan familier aflægger regnskab med god samvittighed
13. Hvorfor bør gudfrygtige familier have et regelmæssigt familiestudium?
13 Både enkeltpersoner og familier der tager imod den sande kristendom, skal stå Gud til regnskab og bør derfor ’skynde sig frem til modenhed’ og blive „faste i troen“. (Hebræerne 6:1-3; 1 Peter 5:8, 9) De der har studeret ’Kundskabsbogen’ og er blevet døbt, må øge deres bibelkundskab ved at komme fast til møderne og fortsætte med at læse Bibelen og andre kristne publikationer. Gudfrygtige familier bør desuden have et regelmæssigt familiestudium, da det vil hjælpe dem til at ’stå fast i troen, være mandige og blive stærke’. (1 Korinther 16:13) Hvis du er familieoverhoved, er det dit ansvar at sikre dig at din familie er åndeligt velnæret. Ligesom nærende fysisk føde bidrager til et godt helbred, er det nødvendigt at din familie regelmæssigt indtager rigeligt med åndelig føde hvis den skal forblive ’sund i troen’. — Titus 1:13.
14. Hvad blev resultatet da en veloplært israelitisk pige aflagde et vidnesbyrd?
14 Hvis du har børn og giver dem en god åndelig oplæring, vil Gud huske det til gunst for dig. En sådan undervisning vil gavne dem ligesom den gavnede den lille israelitiske pige der blev taget til fange af aramæerne på profeten Elisas tid. Hun blev tjenestepige hos den spedalske aramaiske hærfører Na’amans hustru. Trods sin unge alder sagde pigen til sin frue: „Hvis blot min herre var hos profeten i Samaria! Så ville han skaffe ham af med hans spedalskhed.“ Som følge af hendes vidnesbyrd tog Na’aman til Israel og fulgte til sidst Elisas påbud om at bade sig syv gange i Jordanfloden, hvorved han blev helbredt for sin spedalskhed. Na’aman blev desuden en tilbeder af Jehova. Det må have været en stor glæde for den lille pige. — 2 Kongebog 5:1-3, 13-19.
15. Hvorfor er det vigtigt at forældre giver deres børn en god åndelig oplæring? Belys med et eksempel.
15 Det er ikke let at opdrage børn til at blive gudfrygtige i denne moralsk fordærvede verden der ligger i Satans magt. (1 Johannes 5:19) Lige fra Timoteus’ spæde barndom havde hans mormor, Lois, og hans mor, Eunike, med godt resultat undervist ham ud fra Skrifterne. (2 Timoteus 1:5; 3:14, 15) Det at studere Bibelen med dine børn, tage dem med til alle de kristne møder og med tiden også tage dem med i forkyndelsen, er alt sammen en del af den oplæring som du må stå Gud til regnskab for. En walisisk søster der i dag er midt i firserne, husker at hendes fader i begyndelsen af 1920’erne tog hende med når han gik 10 kilometer over et bjerg (altså i alt 20 kilometer) for at uddele bibelske traktater til landsbyboerne i den nærliggende dal. „Det var på disse vandreture at min far indprentede sandheden i mit hjerte,“ fortæller hun med taknemmelighed.
Hvordan aflægger ældste regnskab?
16, 17. (a) Hvilke forrettigheder havde åndeligt modne mænd i fortidens Israel? (b) Hvorfor kræves der mere af kristne ældste end der blev krævet af de ældste i fortidens Israel?
16 „Grå hår er en hæderskrone når de findes på retfærdigheds vej,“ sagde vismanden Salomon. (Ordsprogene 16:31) Men det er ikke blot høj alder der sætter en mand i stand til at røgte et ansvar i Guds folks menighed. Åndeligt modne ældste i fortidens Israel tjente som dommere og forstandere. De afsagde domme og sørgede for at opretholde fred og god orden. De drog desuden omsorg for folkets åndelige sundhed. (5 Mosebog 16:18-20) Det samme gør de ældste i den kristne menighed, men der kræves mere af dem nu hvor denne tingenes ordning nærmer sig sin afslutning. Hvorfor?
17 Israelitterne var ’et udvalgt folk’ som Gud havde udfriet fra Ægypten. Eftersom de havde modtaget Loven gennem deres mellemmand, Moses, blev deres efterkommere født ind i en indviet nation og var kendt med Jehovas forskrifter. (5 Mosebog 7:6, 11) I dag er der ingen der fødes ind i en indviet nation, og det er forholdsvis få der vokser op i gudfrygtige familier der er godt kendt med sandheden fra Bibelen. Især de der for nylig er begyndt at ’vandre i sandheden’, har brug for hjælp til at leve efter de bibelske principper. (3 Johannes 4) Der påhviler derfor de trofaste ældste et stort ansvar for at ’bevare mønsteret af sunde ord’ og hjælpe Jehovas folk. — 2 Timoteus 1:13, 14.
18. Hvilken venlig hjælp må menighedens ældste være parate til at yde, og hvorfor?
18 Et lille barn der er ved at lære at gå, vil snuble og falde. Det føler sig usikkert og har brug for forældrenes hjælp og støtte. De der har indviet sig til Jehova, kan også snuble og falde i åndelig forstand. Selv for apostelen Paulus var det nødvendigt at kæmpe for at gøre det der er godt og rigtigt i Guds øjne. (Romerne 7:21-25) Hyrder for Guds hjord må kærligt hjælpe kristne der har syndet og som af hjertet ændrer sind. Da ældste besøgte en døbt kvinde der havde begået et alvorligt fejltrin, sagde hun i overværelse af sin døbte mand: „Jeg ved at I vil udstøde mig!“ Hun kunne ikke lade være med at græde da de ældste fortalte hende at de blot ønskede at vide hvilken hjælp der var nødvendig for at bringe familien åndeligt på fode igen. De ældste var klar over at de skulle aflægge regnskab over for Gud og var glade for at kunne hjælpe en angrende trosfælle. — Hebræerne 13:17.
Aflæg fortsat regnskab med god samvittighed
19. Hvordan kan vi fortsætte med at aflægge regnskab over for Gud med god samvittighed?
19 Menighedens ældste og alle andre tjenere for Gud må fortsat aflægge regnskab over for Jehova med god samvittighed. Det kan vi gøre ved at følge Guds ord og gøre hans vilje. (Ordsprogene 3:5, 6; Romerne 12:1, 2, 9) Vi ønsker især at gøre godt mod dem der er beslægtede med os i troen. (Galaterne 6:10) Men høsten er stadig stor, og arbejderne er endnu få. (Mattæus 9:37, 38) Lad os derfor gøre godt mod andre ved flittigt at forkynde budskabet om Riget. Hvis vi lever op til vor indvielse til Jehova, gør hans vilje og trofast forkynder den gode nyhed, vil han huske det til gunst for os.
20. Hvad lærer vi af det eksempel Nehemias satte?
20 Vi må derfor fortsætte med at have rigeligt at gøre i Herrens gerning. (1 Korinther 15:58) Husk hvordan Nehemias genopbyggede Jerusalems mur, håndhævede Guds lov og nidkært fremmede den sande tilbedelse. Han bad om at Jehova Gud ville huske ham for det gode han havde gjort. Hvis du tjener Jehova lige så nidkært, vil han også huske det til gunst for dig.
Hvad vil du svare?
◻ Hvilket eksempel satte Nehemias?
◻ Hvorfor forpligter kundskab?
◻ Hvordan kan vi aflægge regnskab over for Gud med en god samvittighed hvad angår vor tjeneste?
◻ Hvad må familier gøre for at kunne aflægge regnskab over for Gud med en god samvittighed?
◻ Hvilket ansvar påhviler kristne ældste?
[Illustrationer på side 18]
Som forkyndere af Riget kan vi ligesom Paulus aflægge regnskab over for Gud med god samvittighed
[Illustration på side 19]
Er dine børn stærke i troen ligesom den lille israelitiske pige i Na’amans hus?